ALL THAT JAZZZZZ
May 20th, 2009 by Battle & Bounce - Admin
Af de tilmeldte blogs på musikblogs.dk trækker vi af og til en enkelt frem og sætter den i fokus. I dag har vi valgt at kigge lidt nærmere på en blog, der repræsenterer en af de mindre genrer i musikblogsfæren – JazzNyt.
JazzNyt, der er skrevet af Niels Overgård, har været på banen siden 2004 og ligger dermed blandt de ældre musikblogs i Danmark. Siden det første post i april ‘04 (JazzNyt uge 18) har bloggen gennemgået en betydelig redaktionel såvel som visuel udvikling. Fra at være en udvidet kalender med en ugentlig liste over arrangementer og udgivelser bliver bloggen i dag (næsten) opdateret dagligt med spændende redaktionelt indhold om koncerter, nyudgivelser og arrangementer.

At bibeholde og øge sit engagement over en så lang periode som JazzNyt har formået er flot og kræver sin anerkendelse. Ydermere er det imponerende, at bloggen formår at vedligeholde et interessant og redaktionelt højt niveau uden at gå på kompromis. Har du en en lille Jazz-man gemt et eller andet sted, kan vi derfor varmt anbefale et lille surf gennem Overgårds imponerende lange arkiv!
Gå til JazzNyt gennem musikblogs.dk
God fornøjelse…
Popularity: 1% [?]
Relateret
- MUSIKBLOGGENS ANATOMI — EN FØLJETON #3
- NÅEDE DU IKKE SPOT?
- ROSKILDE FESTIVAL & CPH JAZZ FESTIVAL
- BLOG I FOKUS – JAZZZZY JAZZNYT
Foto: Klavs Bo Christensen


