BAKSPEJLET: MASSER AF SKATEPUNK

Først handlede det om Zappa, så handlede det om Knallertrock og Garagerock, nu er turen kommet til intet mindre end Skatepunk! Følgende artikel vil behandle emnet med noget der kunne ligne fløjlshandsker og ekstrem ærbødighed. Tag dig i agt kære læser, der kommer fart på når drengene og pigerne tager deres ’skates’ på, og fiser gennem gader og stræder eller ved det lokale skateområde…

Vi har taget tidsmaskinen tilbage til den gang i de lykkelige 90′er hvor man nød verdensfreden og økonomisk opsving, til lyden af for eksempel Ace of Base eller Cut ‘n Move. Det var en herlig tid med intet rygeforbud, ikke en gang til de månedlige ‘center-’ eller ‘klub-’ fester, afholdt af ungdomsskolen. Fester hvor det nærmest var et must, når man kyssede (snavede red.) en pige, at man skulle have tungen så langt ned i halsen på hende, at det  faktisk var lidt ulækkert. Men pyt med det! Sjovt var det jo…Hovedsagen er at folk ikke havde noget rigtigt at brokke sig over. Herregud, vi havde jo vundet VM og livet var skønt på villavejen!

Undertegnede er født det herrens år 1982, hvilket vil sige at da Eurodancen var på sit højeste i 1994, var det på mode (om ikke andet i provinsen) at have Psycho Cowboybukser og ditto trøje på, når man skulle til hin klubfest. Men der skulle ikke gå mere end et års tid førend der kom andre boller på suppen: Efterskole! Rød Ungdom! Hanekam! Anarkisttegn over alt! Militærstøvler!
Et godt og grundigt mix af næsten alle tænkelige punkstilarter der fandtes op igennem 70 og 80′erne (se wikipedia for mere info) men musikken, som jo er denne artikels topic, var noget mere tilgængelig end den man finder i 80′ernes punkmiljøer. Herunder for eksempel Crass eller Butthole surfers.

80′ernes punks og punkmiljø var et, i forhold til 90′ernes, meget ideologisk og musisk-teknisk stærkt ståsted, hvorimod den musik der blev udgivet af Epitaph eller Fat Wreck, var noget mere tilgængeligt og melodisk. Man kunne sige at den første bølge af punkmusik fra 70′erne; Ramones, Clash og lignende, var en stærk inspiration for denne tredje bølge. Men 70′ernes musik var beskidt, noget man kun i få tilfælde kan sige om skatepunken. Beskidt i teksterne og beskidt i produktion og lydbillede.

Creativ commons, Buildscharacter

Skatepunken kommer på mange måder skævt ind i billedet og i historien: I 80′erne var der punken med dens ekstreme synlighed og ‘forkerthed’ og en kold krig af forholde sig til. I 90′erne var alting mere eller mindre fryd og gammen. Punkens arvtager: den autonome bevægelse, levede enten i lidt nostalgisk punkmodus eller var gået mere hardcore, hvor man da også finder en mere radikal politisk profil i teksterne. Så der var nok ikke så meget tilovers fra den front, for den poppede skatepunk.
Men nu nok med kritikken, nu skal vi skate en tur ned gennem Memory Lane og lave 180′ere og grinds på hver en kant i sigte til lyden af enten NOFX, Satanic Surfers eller Rancid. Hell yeah!

På med de overmalede side-by-side eller agressive in-lines og ud i sommeren 1996 med håret grønt og piercinger i hele femøren. Det var dagligdag for mange af de, nu aldrende, skatere (som det hed i daglig tale) i de glade 90′ere. Soundtracket til dette scenarium skulle være med hurtige powerakkorder og ørehængende riffs og tekster – gerne med et omkvæd alle kunne synge med på i ren melodisk stil. Ikke for mange spørgsmål eller tekniske finurligheder. Bare derudad!

NOFX for eksempel var med fra starten (faktisk startede de allerede i 1983) og var med til at definere genren med deres version af skatepunk med numre som dette her: Der er smæk på må man sige!

Fat Mike som er forsanger i NOFX starter i 1990 et pladelabel, der kommer til at have mange af de mest betydningsfulde skatepunk bands i huset: Fat Wreck Chords. Pladeselskabet udgiver sammen med Epitaph, ejet af Bad Religions guitarist, Brett Gurewitz en bred vifte af bands, og de to labels er klart de mest betydningsfulde når vi snakker om skatepunk.
Epitaphs profil er dog en anelse mere punket og har et bredere udbud af politiske artister i deres fold.  Selskabet starter da også 10 år tidligere, i 1980. Epitaph hostede indtil starten af det nye årtusinde sågar også NOFX selv.

Man kan sige meget om genren, men hvis man sammenligner den med den punkprofil man finder på Mtv eller endnu værre, med navne som Avril Lawhinnie (som hun jo hedder) eller Green Days nyere stuff, synes den at have en vis integritet i sine punkrødder. Men hvis man tager de andre briller på, så kunne man sige at nu har den realiseret sig selv som en gang sødsuppe pop med strithår! Der findes vist ikke rigtig noget endeligt godt svar! Men det kommer nok også an på om man kan acceptere det faktum at man som 14-15-16 årig (med bumser) er helt skarp nok til at gennemskue hvor langt musikken holder når man har travlt med at skate (!) og så finder dybde eller politik andetsteds i gemmerne?! Og så kan nøjes med det sjove og umiddelbare i skatepunken…

Traditionen tro skal vi jo også lige have et citat fra dengang og det stammer fra nummeret “Bob” af NOFX (1994):

He spent fifteen years getting loaded
Fifteen years ’till his liver exploded
Now what’s Bob gonna do now that he can’t drink?
The doctor said, “What you been thinkin’ ’bout?”
Bob said, “That’s the point,
I won’t think about nothing
Now I gotta do something else,”
OI OI OI!
“To pass the time.”
Had someone shave his head
He got a new identity
Sixty-two holed air cushioned boots
And a girl who rides a scooter
Gonna take him out, of town
They would get away
Riding around, as the trucks drive by
You could here the mother fuckers go…

Blandt de bands undertegnede vil anbefale og har brugt mange timer til at lytte på eller skate (eller bare hænge ud) til, finder man:

88 Fingers, Millencolin, Satanic Surfers, Pennywise, The Dwarves, NOFX, No fun at all, Lagwagon, Rancid, Me first and the Gimme Gimmes, Strung Out og sidst men ikke mindst: No Use for a Name og SNUFF!

Med disse ord vil jeg lade det være op til Fat Mike at sige farvel!

Creativ commons, Camilo

Popularity: 2% [?]

Intet relateret.

Tags: 88 fingers, bob, fat mike, lagwagon, no use for a name, nofx, pennywise, rancid, rock, skatepunk, snuff
Posted in consumerism, copenhagen skatepark, garagerock, krautrock, lækker lytter, magisk øjeblik, nyt om rytmisk musik, punk