DE HÅRDE HØJDEPUNKTER FRA ROSKILDE
July 9th, 2010 by Brian TheodorFlere store medier har dækket Roskilde Festival 2010 massivt, hvor utallige koncerter har fået en anmeldelse med på vejen. Vi fra Goombay har dog forgæves søgt efter omtale om flere af de hårde koncerter, hvor guitaren blev straffet, ørene kvæstet, og hornene stod højt på himlen. Men vores kærlighed til metal, hardcore og punk blev ikke glemt på campingområdet, og her bringer vi nogle af højdepunkterne.
Jeg glædede mig enorm meget til årets Roskilde Festival, nøjagtig som tusindvis af mennesker rundt i landet og i det store udland, men årets festival var min Roskilde-debut, så der var en hel særlig magi i luften. Programmet bød på en helt uendelig strøm af musik, jeg bare måtte høre – og selvfølgelig gik jeg glip af mange navne, men nogle helt bestemte måtte jeg bare opleve. Heriblandt er skatepunk bandet NOFX og hardcore bandet Converge, som jeg begge havde store forventninger til. Death metal bandet Nile har jeg aldrig fået hørt så meget, og jeg havde derfor minimale forventninger til den koncert.
LÆS HELE GOOMBAYS ROSKILDE FESTIVAL 2010 TEMA
Tilbagelænet dans, headbanging moshpit og… harmonika?
NOFX har efterhånden udgivet plader i mange år, og deres første plade har faktisk nøjagtig samme alder som mig. Men selvom den 43årige forsanger Fat Mike har været noget ved musikken så længe, har han den samme energi og attitude, som var NOFX et helt nystartet punkband. I modsætning til mange bands, der udnytter al sin spilletid på musik, var en stor del af bandets optræden deres kontakt til publikum. Koncerten var præget af så mange pauser, at bandet på et tidspunkt råbte ud til publikum, at de nu ville spille to sange uden afbrydelser – og at det var ret fantastisk. I alle andre tilfælde ville det have irriteret mig grænseløst med så meget snak, men hos NOFX er det en nødvendig del af koncerten, der skabte en helt fantastisk stemning mellem publikum indbyrdes og bandet.
“I’m not going to give you the finger, you’ll get the pinky, ‘cause you’re all faggots. But that’s OK – we’re all gay!”
Men der var meget mere end bare snak og tilsvininger ved koncerten. Bandet har som bekendt et kæmpe bagkatalog, og de gravede mange klassikere frem. Det er simpelthen en fornøjelse at se et band, der spiller sine ældre numre med en intakt energi, som publikum er helt med på. Adskillige gange blev der råbt og skreget med på omkvæd såvel som vers, og det var så tydeligt på bandet, at de elskede at spille for Roskilde. Der blev danset til bandets ska punk, headbanget til punken, og midt i det hele opstod en lille moshpit til de mere hardcore numre. Bandet var tilstedeværende, energisk og havde en fantastisk følelse for sammenspillet med publikum. Koncerten var absolut en af de bedste på mit års Roskilde Festival.

Teatralsk death metal vækker oldtidens egyptiske guder
Jeg har desværre aldrig fået lyttet så meget til det amerikanske death metal band Nile, og det er ellers en skam. Bandet er inspireret af den egyptiske historie, hvor den tids mysticisme – religionen, kunsten og fortællingerne – er i centrum. Dette kommer tydeligt frem i bandets musik, der er præget af lange temaer med temposkift og variationer. Musikuniverset er enormt spændende, og bandets musikalske kompetencer gør det til en stor fornøjelse at lytte til dem. Jeg kan nok godt afsløre, at bandet gjorde ualmindelig stort indtryk på mig.
Det teatralske element, som jeg annoncerer i overskriften, findes ikke i sceneopsætningen eller bandets påklædning. Det findes naturligvis i musikken. Hver gang bandet præsenterede en sang, blev vokalen smurt ind i dystre effekter, så det ville løbe koldt ned af ryggen på selv den ondeste farao. Heldigvis blev effekterne primært holdt til at præsentere numrene, da det garanteret ville have været kvalmende ved vokalen i numrene. På trods af solskinnet kunne Nile trække en sort death metal sky ind over Roskilde, og de fik en ny fan her fra Goombay.
Vred punksmadder til morgenmad – Good morning Sunshine!
Til hverdag ville det være fuldkommen vanvittigt at omtale 13.00 om eftermiddagen som morgen, men en søndag på Roskilde er intet mere naturligt. Mange ligger stadig og sover gårdagens brandert ud i den stegende middagssol, og endnu flere kryber sig sammen i teltene på campingpladsen. På trods af det kunne Converge alligevel møde et pænt stort publikum, der var klar til at smadre nakkehvirvlen til hardcore fra den beskidte ende. De knivskarpe toner, tonstunge rytmer og skrigende vokal vækkede Roskilde med et brag.
Jeg er kæmpe fan af den vrede punk, kaotiske hardcore og hele det eksplosive udtryk hos Converge, der har mange plusser i min bog. Derfor havde jeg naturligvis mange forventninger, når nu jeg endelig fik mulighed for at opleve dem live. Forsanger Jacob Bannon sprang ud på scenen, løb frem og tilbage over den, kastede sig på gulvet – men mest af alt skreg han sine tekster med en helt uforståelig indlevelse. Han er en af mine absolutte favorit sangere, og han gør det pragtfuld på scenen. Han har en fantastisk kontakt til publikum, hvor han adskillige gange sætter sig på knæ, og kigger publikum direkte i øjnene, mens han kommer med små historier om baggrunden for bandets numre.
LÆS OGSÅ ANMELDELSE AF CONVERGES NYESTE UDSPIL ‘AXE TO FALL’
Converge har et enormt omskifteligt udtryk, der især stammer fra det fantastiske rytmespil og de fede riffs. Bandet optræder med en ubeskrivelig autencitet, hvor hvert medlem af bandet formår at fremhæve sin egen person i det til tider nådesløse musikunivers. Koncerten står som et af mine bedste oplevelser fra hele festivalen, og der skal lyde en gigantisk ros til Roskilde Festival for at få et ægte trumfkort til Danmark.


Popularity: 1% [?]
TRE BANDS AT SE PÅ ROSKILDE FESTIVAL ’10
February 20th, 2010 by Brian TheodorDer er allerede offentliggjort en række gode, talentfulde musikere til dette års Roskilde Festival. Flere af de mest populære danske grupper står på programmet, og man kan vist roligt forvente flere populære, dygtige kunstner – og naturligvis de bedste fra undergrunden.
Jeg har kigget nærmere på programmet, hvor især tre navne sprang mig i øjnene. Tre bands der helt bestemt står øverst på min liste over musik, der bare må og skal opleves.
Elektronisk juice med masser af smagTo forstadsknægte, der kun kan komme ind på diskoteker via backstage, og må vente nogle år endnu, før de kan få serveret i baren. Det lyder måske lidt fjollet, men lad os så tilføje: de to forstadsknægte optræder til et af de største brag i sommeren 2009. Jeg taler naturligvis om Spot festival, men hold på hat og briller – året efter indtager de Roskilde Festivalen!
Men Electrojuice rykkede for alvor hurtig, da de udsendte en håndfuld promoveringsnumre gennem VUF Records. Drengene præsenterede en hel ny tilgang til musikken; den ulidelige lyd af et jack stik, der driller, fik de lavet til et rigtig lækkert nummer med den enkelte titel ‘Jackstick’. En helikopter, der er ved at lette, brugte de som inspiration til et nysgerrigt, legende nummer – ‘Chopper’.
Siden da har Electrojuice haft den umålelig store ære at fungere som opvarmning til legendariske Kraftwerk, da de sidste sommer spillede til Randers Festuge. De varmede også op, da The Prodigy besøgte vores lille land. Altså har de allerede opnået en succesgrad, der slet ikke er til at forestille sig – og garanteret slet ikke, når der endnu er lang tid til, at man kan tage sit kørekort.
Debuten ‘Solrock’ udgav duoen d. 19. oktober 2009! En lækker lille sag med syv sprøde numre, hvor der både er plads til dominerende techno-trommer, legende elektromelodier og fede hiphop-beats. Derudover medvirker Veto-sanger Troels Abrahamsen i et mere eftertænksomt nummer, der har et lækkert lydbillede, et tiltalende beat og en masse små elementer, der bygger nummeret større og større! Derudover medvirker rapperen Negash Ali på nummeret ‘Perfect’ – og den sammensætning slår gnister!
LÆS MERE OM ÅRETS ROSKILDE – ROSKILDE TEMA 2010
Årets Roskilde Festival får besøg af de to unge forstradsknægte, der på så kort tid har opnået så stor succes. Hvad Mads og Jakob mangler i alder, har de det firdobbelte i talent.
Surfbrættet droppes til fordel for guitaren
Det er naturligvis den populære singer-songwriter Jack Johnson, jeg taler om.

De sidste ti år har han været en yderst produktiv musiker, hvor han de seneste fem år har haft en stabilt voksende popularitet. I alt har han udgivet fire studioalbums, et live album og stået bag soundtracket til Peter Pedal-filmen fra 2006. Det seneste album udkom i 2008, og hvis alt går som planlagt, skulle vi kunne lytte til et femte udspil i begyndelsen af juni.
Jack Johnson har med sit akustiske singer-songwriter musik charmeret sig ind i en masse hjerter verden over. Han filosoferer ikke over de store spørgsmål i livet, og egentlig handler hans tekster bare om livet i al almindelighed. – og det er måske netop charmen ved den unge surfer; at han nyder de små ting i livet, og det ønsker han at dele med os.
Det er en fantastisk fornøjelse at lytte til Jack Johnson, der har en letgenkendelig blød stemme, en afbalanceret stemmeføring og en tiltalende accent. De flotfremførte tekster pakkes ind i et lækkert guitarspil, der flirter med blues, pop og folk. Når musikken ledsages af trommer, er det lækre, sprøde rytmer, der fremtrylles – men Jack Johnson er ikke bange for at sidde alene kun ledsaget af sin guitar.
På Peter Pedal-albummet finder vi små perler som nummeret ‘People Watching’. Det starter som et forsigtigt samspil mellem Johnsons tilbagelænede guitar og et lille klaverstykke, men der bygges hurtigt op med mere fremtrædende guitar, hvortil der krydres med mellemspil, forsigtige trommerundgange og breaks. Singlen ‘Talk of the Town’ er også et formidabelt eksempel på, hvordan Jack Johnson med ganske få virkemidler kan opbygge en rigtig lækker stemning. Trommerne og bassen er simpelthen så godt, og det legende fingerspil, der flettes ind i de varme akkorder, lyder som sød sol og sommer!
Det seneste udspil ‘Sleep Trough the Static’ gemmer også på en masse rigtig gode numre. For eksempel har Jack Johnson på den romantiske ‘Angel’ kun sin guitar, hvortil han er ledsaget af et bagvedliggende keyboard. Et yndefuldt nummer, der viser en hudløs ærlig mand med en masse kærlighed i hjertet. – og mens vi venter på sommer, hvor Jack Johnson besøger Roskilde Festivalen, er der tid til at nyde den stemningsfulde ‘While We Wait’.
Råt hardcore band, der viser tænder
Hardcore bandet Converge udgav i efteråret sit syvende studioalbum ‘Axe to Fall’, et album jeg personligt har glædet mig rigtig meget til. Albummet har rystet en masse gode anmeldelser af sig, og det bliver sammenlignet med bandets album ‘Jane Doe’ fra 2001, der ofte bliver betegnet som bandets bedste udspil.
Converge har eksisteret siden 1990, så de kan i år fejre tyve års jubilæum. De er blevet kaldt sin generations Black Flag – punk band fra firserne. De har fungeret som inspiration til mange nyere hardcore bands, og de har været med til at definere undergenren mathcore. Denne betegnelse dækker over en gren af hardcore, hvor komplekse, usædvanlige og tekniske elementer spiller en dominerende rolle.Titelnummeret til det nye album – ‘Axe to Fall’ – er en hidsig lille satan, hvor støjen og kaoset er helt fantastisk fremme i lydbilledet! Videoen dertil er en grim sag, der henter inspiration fra både moderne og traditionelle gyserfilm. En kanon fed video, der bliver siddende på nethinden længe efter!
LÆS MERE OM ÅRETS ROSKILDE – ROSKILDE TEMA 2010
Åbneren ‘Dark Horse’ er et de numre, hvor ikke andre end bandet selv medvirker. På alle måder er det en fantastisk start på albummet, hvor der lægges ud med hurtige, skarpe guitarriffs, aggressive, smadrende trommer og Bannon, der skriger sine lunger ud med en ondskabsfuld bitterhed. Converge er tilbage!
Popularity: 3% [?]










