FIRE BLOGS OM MUSIKÅRET 2009 – GODT OG SKIDT
January 11th, 2010 by Jannick Blaksmark
I december gav Goombays egen Sanni sit bud på en ‘top of the (indie) pops anno 2009′-liste i artiklen Tilbageblik – 2009 med indiebriller. Her blev 10 udgivelser, fra Franz Ferdinan til Mew, fremhævet som indie-højdepunkter man bør forholde sig til på den ene eller anden måde. Goombay var dog ikke de eneste, der rystede året af sig med en tur ned af memory lane – også Rikke og Rune på Blaa Vinyl syntes, at en række udgivelser fortjente en plads i den blå sol. Du kan læse blå Vinyls top 10 vurdering af danske udgivelser fra 2009 her, og sørme om de ikke de også har et bud på årets udenlandske udgivelser.
-
-
På BlogPOP er der ikke så meget vinyl og indie i Camillas tilbageblik på pop-året 2009, hvor vi kommer både et smut forbi x-factor, Melodi Grand Prix og Medina. BlogPOP nøjes ikke bare med at støve af, de pudser også krystalkuglen og spår international succes til både The Astroids Galaxy tour (Læs også VEGAs blogindlæg om The Astroids Galaxy Tour) og The Raveonettes(Læs mere om The Raveonettes). Her på Goombay krydser vi fingre for, at Camillas orakelevner er i orden!
Knap så begejstrede for det forgangne år er den dansk/islandske blog Indie Laundry. Dette til trods har de fundet 10 favoritter frem, hvor af et par stykker akkompagneres med videoklip – se Indie Laundrys ‘09 liste.
Regnsky indtog den 2. januar Dunkel til et post nytårs-knald, og det er nok også hos den lille gruppe musikbloggere, at man kan finde den mest omfattende gennemgang af 2009. På bloggen kan du både finde – Årets mest oversete udgivelser(Lærke Regnsky), Records to remenmber ‘09 by(Morten Regnsky), Den der liste(Eva Regnsky) og Om året 2009 og hvad det bragte med sig(Søren Regnsky) – og så burde du også være godt dækket ind for 2009 abstinenser.
Mangler vi nogle gode gennemgange, er du meget velkommen til at gøre os opmærksomme på dem nedenfor i kommentarfeltet!
Godt nytår til alle…

Popularity: 2% [?]
REGNSKY: KLØVEDE DALE & SKYER AF REGN
November 23rd, 2009 by Electro-GammelfarFra Kløvedal til Regnsky
Der er noget særligt over en samling af individer, der tager det samme efternavn for ligesom at markere et tilhørsforhold til noget, der er større end dem selv. Et af det kendteste eksempler er nok Kløvedal-”familien”, der voksede ud af 60′erne kollektivmiljøer. Målet var at markere et unikt samhørsforhold — og midlet var navneskift. Dels for selve markeringens skyld, men nok også for at sætte et destabiliserende spørgsmålstegn ved datidens fasttømrede familiestruktur. Nu kunne man være i familie med dem, man delte meninger, holdninger og passioner med — i stedet for den biologiske tungmasse, man var født ind i.

Familien Regnsky består af Morten Regnsky, Søren Regnsky, Lærke Regnsky og Eva Regnsky, der lyder de borgerlige navne Morten Bruhn, Søren Daugbjerg, Lærke Nielsen & Eva Laksø. Passionerede unge mennesker med en brændende kærlighed til musik — og en evne til at få denne passion til at inkarnere sig sprogligt, lydligt og i form af eksklusive koncerter, bl.a. på stamstedet Dunkel.
Produktiv & dyb musikblog
Regnsky fremstår dags dato som en af de mest produktive og dybe musikblogs på dansk. Med dybde menes dels indlæggenes diversitet, der afspejler forskellige holdninger, som det kendetegner kollektivblogmediet; dels den musikkalske dybde repræsenteret ved ganske forskellige kunstnere, genrer, koncerter og nyudgivelser. Lad os forsøge at illustrere med en række konkrete & ganske læseværdige indslag:
Fra dubstep til drum’n'bass

Med udgangspunkt i upcoming-navnet Beastie Respond tog Eva Regnsky den 18 novemer den voksende drum’n'bass-genre under kærlig behandling. Traditionelt ligger drum’n'bass-genren mellem 160 og 190 beats per minutes. Electro-Gammelfar har lige lyttet til to af numrene og rammer godt og vel det halve for de to tracks, der kan høres via Regnskybloggen, nemlig Bike Ride Down Memory Lane & Troubled Mind (hvor gammelfar rammer en bpm på omkring 80). Man kan sige, at titlerne måske også antyder noget lidt langsommere, noget mere refleksivt. Genremæssigt er vi også ved at nærme os ambientland. Kigget du forbi Regnskys blog, kan du downloade de to ovenstående tracks af Beastie Respond — foruden et eksklusivt mixtape.
LÆS OGSÅ: HVAD ER DUBSTEP
And now, to something completely different…
Covernumre — Lykke Li & Will You Still Love Me Tomorrow

Lærke Regnsky har taget Lykke Lis coverversion af 60′er-klassikeren Will You Still Love Me Tomorrow, der i sin tid blev sunget af pigegruppen The Shirelles. Hør Lykke Lis udgave her — Will You Still Love Me Tomorrow.
Slutteligt skal nævnes, at Regnsky generelt har et rigtigt fint greb om den elektroniske musik — et eksempel kunne være promoveringen af den danske electronica act Mislyd.
Popularity: 3% [?]
Foto: Klavs Bo Christensen





















