Archive for the ‘Featured’ Category

INTERVIEW MED EN SLETTET BLOGGER

March 18th, 2010 by Gæsteskribent

Af Niklas Krigslund

Der ventede en ubehagelig overraskelse i inboxen for mindst otte musikbloggere den 10. februar.  ’(…) we’ve been forced to remove your blog,’ skrev den Google-ejede tjeneste Blogger i en mail, der sluttede af med ordene: ’Thank you for your understanding’.

En af de bloggere var danske Peter Dreschler Poulsen, manden bag Blog Rockin’ Peet. Han har svært ved at forstå, hvorfor han skulle miste to års arbejde i, hvad der erblevet døbt ’Blogocide2k10’.

Den officielle årsag er, at han gentagne gange har brudt den amerikanske digitale ophavsretslov DMCA. Samtidig optræder hans blog i en klage fra IFPI indsendt den 9. februar til Google, men indlægget indeholder seks sange, og klagen specificerer ikke, hvilket nummer, der årsag til anmeldelsen. Fire af mp3’erne var sendt direkte til bloggen, mens han ikke har fået tilladelse til de resterende to.

Bloggen har tidligere modtaget tre klager, hvoraf han havde fået tilsendt musikken i de to tilfælde, mens han ikke har fået tilladelse til musikken i det sidste. Han er ikke blevet truet med sagsanlæg.

Peter Dreschler Poulsen aka Blog Rockin’ Peet fortæller herom forløbet.

Hvornår var du sidst i kontakt med Google, inden din blog blev slettet?

»Jeg har fået tre takedown notifications over en periode på to år. To af dem havde intet på sig. Ligesom mange andre blogs har jeg fået tilsendt musik fra kunstnere og pr-folk, og i de to tilfælde havde jeg fået musikken på den måde.«

Så du fik ingen advarsel om, at bloggen ville blive fjernet?


»Nej, jeg fik bare den mail og så røg hele min blog. Min side er stadig cached i Google, så hvis jeg tog mig den tid, det tager, kunne jeg måske være heldig at få den tilbage, men det vil være meget omfattende.«



Har du lagt musik op uden at få tilladelse?

»Ja, men så har jeg lagt det op i dårlig kvalitet og kontaktet kunstneren. Og hvis de bad mig fjerne det, har jeg gjort det. Det er klart, at det er at omgå reglerne, men de gange jeg har gjort det, har jeg fået positiv respons fra kunstnerne og kun gjort det for at skabe opmærksomhed om musikken.«

Der er det her paradoks mellem marketing og jura. Pladeselskaberne sender musik ud til bloggerne, der bliver anmeldt af IFPI for at bryde ophavsretten..

»Det fortæller alt om musikbranchen. Der sidder nogle kreative mennesker, der forsøger at få musikken ud, og så sidder der nogle gamle mænd i jakkesæt og spekulerer på, hvordan de kan tjene flest penge. De snakker ikke sammen, og så står bloggerne i midten og får serveret et æble i hånden og et spark i nakken. Jeg synes, det er mærkeligt, at de går ind og tager otte af de mest ambitiøse blogs og  sletter dem. Hvis de satte sig lidt ind i tingene, ville de finde ud af, at vi har sikret os rettighederne til langt det meste af det musik, vi har lagt op.«

Hvem skulle de så have gået efter?


»De skulle have ramt de blogs, der lægger hele albums ud. Det er dem, der bryder rettighederne, og de bidrager ikke med noget positivt til musikmiljøet. (Flere af disse blogs optræder også på IFPI’s klager og er formegentligt også blevet lukket, red.)«

Hvordan er det anderledes i forhold til det, du gjorde?

»Jeg forsøgte at bidrage konstruktivt ved at skrive om den musik, jeg kan lide og lave et stykke musikjournalistik. Man kan altid diskutere, om kunstnerne vinder eller taber på, at jeg lægger en mp3 op til download. Min personlige holdning er, at det gælder for en kunstner om at få sit navn ud, og så skid på de få håndører, du får på salget af en enkelt mp3. Dem skal du nok tjene på spillejobs eller merchandise.«

Ved du, hvordan du skal klage?

»Man kan udfylde en counter claim notification, der skal sendes per post, men det er så besværligt, at jeg ikke gider at bruge min tid på det. Jeg tror ikke på, at det virker.«

Hvem bærer skylden for, at din blog er blevet slettet?

»I sidste ende havner den hos pladeselskaberne, der ikke har fulgt op på, hvem der har fået rettigheder til hvad. Google har gjort som de har gjort, fordi de er blevet pressede.«

Hvorfor valgte du Blogger frem for at din egen host?


»Jeg var nybegynder, og Blogger var nemmere og mere overskueligt end en Wordpress-installation. Men jeg var sådan set ved at skifte til Wordpress, jeg nåede det bare ikke i tide.«


Fortsætter du med at blogge?


»Jeg snakkede lidt med Data Sapiens om et samarbejde, men vi blev enige om, at det ikke ville fungere. Hvis jeg skal fortsætte med at blogge, bliver det sammen med andre.«

Popularity: 4% [?]

ROSKILDE-BLOGGERNE ER FUNDET

March 15th, 2010 by Jannick Blaksmark

For en måneds tid siden skød Roskilde Festivalen deres Blog the Feeling-konkurrence i gang. Præmien som næsten 500 håbefulde skribenter jagtede var, udover en helt unik festivaloplevelse, en plads blandt de 9 officielle bloggere, der skulle repræsentere festivalen. Nu er vinderne offentliggjort, og det lader til at være et yderst alsidigt hold med en international/skandinavisk profil, som nok skal blive interessant at følge de næste par måneder. Et par af de udvalgte blogs har du måske allerede stiftet bekendtskab med, hvis du har bladret lidt i vores musikblog-katalog her på Goombay, det drejer sig nemlig om Eva fra Regnsky-bloggen og Thor fra Imtheinternet – begge blogs vi tidligere har haft lidt fokus på (Regnsky / Imtheinternet), og begge et par tunge spillere i den danske blog-liga.

Læs flere nyheder om Festivalen på vores Roskilde Tema-side

Ud over de to danske bloggere består holdet af to Norske jenter – Christine Talluhla Knudsen (http://www.cecekaa.blogspot.com/) fra Oslo og Else Solheim (http://elsesolheim.com/) fra den det nye musikmecca Bergen, en svensk pige Felicia Alexandersson(http://www.firstup.se/), Mary Chang fra Washington DC (http://www.practisetrouble.blogspot.com/) og en af de mest aktive roskildeforum brugere Alexander Kolby.

Selvom siden først gik ‘live’ i dag, der er allerede gang i skriveriet på Blog the Feeling, så smut ind og se et kerneeksempel på hvordan virksomheder og brands med fordel kan drage fordel af de nye mediekonger og omvendt. Goombay kipper med flaget – hip hip hurrayyy…
-
-
-

Popularity: 3% [?]

ALICE IN CHAINS 1.STE GANG PÅ ROSKILDE

March 4th, 2010 by Jannick Blaksmark

Vi smuttede forbi Roskilde Festivalens hjemmeside, og fandt de foreløbige offentliggjorte bands, hvis du ikke selv har fundet dem der, eller i et de 1000 andre medier der løbende holder os opdateret med programmet, så kan du finde dem her (nedenfor) også. Vi vil forsøge at holde listen opdateret løbende…

LÆS OGSÅ GOOMBAY’S ROSKILDE FESTIVAL-TEMA

NYHED d. 17.03.2010 — de to, herhjemme forholdsvis ukendte, britiske navne Kasabian og Wild Beasts er nye navne på plakaten. Begge bands har længe været store i Victorias  land, hvor især Kasabian med deres nyeudgivelse West Ryder Pauper Lunatic Asylum har høstet stor opmærksomhed. Og så er der Kasabians myspace...

NYHED d.10.03.2010 —
Tre nye amerikanske indie bands til årest Roskilde Festival – Beach House (US), Dirty Projectors og Healh (US)


NYHED
d. 4.03.2010 –
Det Seattle-baserede grungeband Alice in Chains har endnu aldrig gæstet Europas femte største musikfestival, men den kedelige statistik gjorde bandets ‘09 udgivelse Black Gives Way to Blue det muligt at ændre. Dags dato er alle rygter blevet bekræftet – Alice in Chains er nu officielt på Roskilde-plakaten!!  

NYHED d. 22.02.2010 – Svenske Robyn er netop blevet offentliggjort til årets roskilde. I samme hug blev også Florence and the Machine kastet på programmet, der dermed fik sig et skud female power. VEGA blogger Jacob Odgaard har tidligere haft Florence and the Machine under behandling her på goombay – her kan du læse artiklen Florence and the (hype)machine

NYHED d. 18.02.2010 — Motorhead til Roskilde Festival 2010!

NYHED d. 16.02.2010 – The Crooked Vultures til Roskilde Festival 2010
– Bandet der ikke vil kaldes et ’superband’, men som  i kraft af den specielle besætningen på alle måder må betegnes som et sådan, kommer til Årets Roskilde. Vi snakker selvfølgelig om John Paul Jones, Josh Homme and Dave Grohls utraditionelle samarbejde Them Crooked Vultures. At de tre drenge (mænd) fra rockmaskinerne Queens of the Stone Age, Foo Fighters og Led Zeppelin sidste år gik sammen efter en koncert i Californien var det helt store samtaleemne sensommeren 2009. En af de ting der blev debatteret var blandt andet hvornår vi her i Danmark skulle få lov til at opleve bandet live – VEGA? KB? Forum? – Nej, selvfølgelig – ROSKILDE…!


ROSKILDE FESTIVAL
– yderligere artikler om Roskilde Festival 2010 på Goombay.

Bands til Roskilde Festival 2010 -
Read the rest of this entry »

Popularity: 29% [?]

INTERVIEW: MALTHE FRA OH NO ONO

February 25th, 2010 by Sanni Mee

malthe oh on onoGoombay-skribent Sanni Mee har en one-on-one med Oh No Ono-forsanger Malthe Fischer, hvor de blandt andet vender, hvilken planet bandet gerne ville bo på, og hvordan Malthe har det med genrebetegnelser som ‘indie’. God fornøjelse!

Artikel
Medmindre du har været gravet ned i et hul de sidste 4 år af dit liv, så har du ikke kunnet undgå at lægge ører til sange som ‘Practical Money Skills For Life’, ‘Keeping Warn In A Cold Country’, ‘Helplessly Young’ og ‘Internet Warrior’. Kunstnerne bag, og som jeg allerede har afsløret i overskriften, er selvfølgelig det danske band Oh No Ono.

Grænsesøgende musik med humor
Sidste år udsendte de deres andet album ‘Eggs’, der viste nye og spændende sider af bandet.

- Det har været både fantastisk lærerigt og forfærdeligt hårdt. Kort fortalt gik vi i gang med at skrive sange umiddelbart efter vores debutplade. Vi gik i gang med at arbejde dagligt på pladen godt 1,5 år, før vi stod med den færdige master. Vi optog sangene til lands og til vands, i kældre og kirker og projektet endte med at opsluge alt andet liv omkring os. Tilblivelsen af ‘Eggs’ er både den mest givende og mest udmattende oplevelse i mit liv, fortæller Malthe om arbejdsprocessen.

Billede 3Der er ca. 3 års mellemrum mellem debutalbummet ‘Yes’, og ‘Eggs’. I løbet af årerne er d er selvfølgelig sket en del for Oh No Ono fx er der foretaget en udskiftning af et bandmedlem.

- Den mest markante forskel er nok at vi har fået Nicolai med i stedet for Kristian, hvilket har skabt en anderledes dynamik og kemi i bandet. Heldigvis er vi stadig gode venner med Kristian, og det har været sundt at få rusket op i den gamle rollefordeling, ligesom det kan være det i alle mulige andre sociale og arbejdsmæssige sammenhænge, lyder konklusionen.

I 2006 udkom ‘Yes’ og Danmark fik for alvor øjnene op for Oh No Ono. Der var skeptikere, der havde svært ved at tage musikken 100 % seriøst, men det mener Malthe ikke har haft indflydelse på skabelsen af ‘Eggs’.

- Da vi lavede ‘Yes’, og ‘Now You Know Oh No Ono’(EP fra 2005, red) for den sags skyld, var majoriteten af nye bands kopier af kopier af Coldplay eller Travis. Talentløse krabater, der med grådkvalte falsetknæk og A-mol til D-mol var overbeviste om, at de var the real heartbroken shit.

Det er vigtigt at holde fast i at vi med ‘Yes’ og ‘NYKONO’ på ingen måde prøvede at skrive musik, der skulle fornøje de her fortabte og dybt seriøse mennesker. Vi havde helt andre idealer og så os selv i forlængelse af en mere vovet sangskrivningstradition, som vi fandt eksempler på i The Beatles, Kinks og Beach Boys mm. Vores ambition var at vende kajakken på hovedet og sende folk til en planet, hvor musik kunne være humoristisk uden at være plat, og hvor der var dødsstraf for at rende i røven på andre. Men tilbage til spørgsmålet. Nej, ingen skeptiker har haft indflydelse på ‘Eggs’. Anmeldelser holder lige så stille op med at betyde noget. Man får et par gode og et par dårlige for det samme stykke arbejde og må konkludere, at det er en lodtrækning, der hører til en af livets ligegyldigheder. Folk med respekt for egen musiksmag tjekker alligevel musikken ud selv, fastslår han.

Selvom anmeldelserne og skeptikere ikke har indflydelse på forsanger Malthe Fischer, fristes man alligevel til at tro, at bandets medlemmer er blevet mere ambitiøse siden debuten, men det er ikke tilfældet i Oh No Ono.

- Vi er hverken blevet mere eller mindre ambitiøse. Vi har altid bestræbt os på, at vores bidrag til musikhistorien skulle være grænsesøgende, underholdende og gennemarbejdet. Men vi er blevet dygtigere til at udføre vores idéer, og mere sikre i vores valg. Desuden er vi blevet et par år ældre og vores smag har naturligvis ændret sig lidt.

Billede 8Publikum skal føle sig velkomne
Det fede cover, der pryder ‘Eggs’ passer rigtig godt til titlen, men hvorfor lige æg? Hvad er det, der er så fascinerende ved dem?

- Tak! Titlen og coveret blev også til i samme splitsekund. Dvs. vi havde ikke kaldt den ‘Eggs’ uden coveridéen – og omvendt. Det var svært at finde en titel, da pladen endelig var færdig, og det endte med at blive en hastesag omkring et bord, hvor vi sad og slog os i hovederne. Jeg tastede en masse O’er ind i et TextEdit-dokument og skrev vores navn og ‘Eggs’, som var en bid af en af Nicolais mange, lange titelforslag. Aske foreslog, at coveret skulle være helt hvidt, som en æggeskal. Vi havde allerede blommen i form af Malene Mathiassons booklet, som blev til imens vi stadig indspillede. Som udgangspunkt er valget altså faldet på ‘Eggs’ ud fra et grafisk synspunkt.


På det nye album er lyden en del anderledes, men man er stadig ikke et sekund i tvivl om, at det er Oh No Ono, man lytter til og bandet er klar over, at de har en helt speciel lyd.

- Produktionerne fra plade til plade har været meget forskellige, så jeg bilder mig ind, at det er måden, vi sætter akkorder og melodier sammen på. De fleste andre af hvor tids komponister er efter min mening meget lidt dygtige til at få akkordrækker til at lyde spændende og tæsker rundt i de samme kedelige skift plade efter plade. Udover det forbinder mange naturligvis min og Askes stemmer med lyden af Oh No Ono.

Noget andet, der kendetegner bandet er udseendet og deres image.

- Jeg har svært ved at vurdere, om jeg ville gå mere eller mindre op i mit udseende, hvis jeg ikke spillede i et band. Egentlig tror jeg ikke, at nogen af os går mere op i image end den gennemsnitlige facebook-bruger, konkluderer Malthe.

Da man i 2009 kunne opleve Oh No Ono rundt omkring i det danske land, var scenen af og til fyldt med farver og pyntet med blomster, hvilket skabte en helt speciel stemning hos publikum.

- Vi ville gerne have at publikum skulle føle sig velkomne. Ligesom når man inviterer til fest. Det er rart at føle, at andre har gjort sig umage for din skyld. Koncerterne med blomster var primært festivalkoncerter, der foregik om dagen hvilket betød, at vi ikke kunne bruge lys og projektioner til at skabe stemninger. Desuden kunne vi de fleste steder finde sceneudsmykningen lige bag scenen, hvilket var praktisk.

oh no ono roskilde

Stadig uafhængige af de kommercielle selskaber
I december lavede jeg et tilbageblik på året, og skrev om de mest interessante indie-udgivelser, deriblandt ‘Eggs’. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er svært at placere et band som Oh No Ono i én bestemt genre, men hvad mener bandet selv om placeringen i indie-genren?

- Indie som begreb kommer jo, som de fleste ved, af ”independent” (uafhængig af de kommercielle selskaber,) hvilket vi stadig er. Jeg har svært ved at anerkende indie som en musikgenre, da det dækker over stort set alt, og i bund og grund interesserer den form for kategorisering mig slet ikke. Formålet er at overskueliggøre markedet, men egentlig forvirrer det bare. F.eks. kaldte man både Nirvana og Pearl Jam for ‘grunge’ selvom de på ingen måde minder om hinanden, så hvis Nirvana er grunge er Pearl Jam det ikke og omvendt. Det eneste lighedspunkt er, at de kommer fra Seattle, men det gør Jimi Hendrix også — og så er vi lige vidt. Så står man tilbage med en tom grunge-skal, der ikke duer til noget.

bandet oh no onoDer er meget arbejde, der skal laves, når man er musiker, men der er stadig bands, som foretrækker at ordne de fleste ting selv, deriblandt Oh No Ono.

- Vi klarer tingene selv og foretrækker da også at være i kontrol. Denne gang har vi selv produceret, mixet og mastereret vores plade, hvilket er en god portion arbejde. Men, som de fleste andre, har vi

en manager, der holder vores pladeselskaber i snor og arbejder godt og solidt.. og det er klart at holdet omkring bandet hele tiden vokser i takt med arbejdsbyrdens størrelse nu hvor ‘Eggs’ er udkommet i hele verden. Der er en grænse for, hvor meget vi som band selv kan varetage, når vi stadig vil spille musik, lyder forklaringen.

I april 2009 fik musikvideoen til ‘Swim’ premiere. Adam Hashemi har instrueret og han har også fået frie tøjler til at sætte sit præg på videoen.

- Det er udelukkende Adams ting. Vi holdte et par møder og godkendte manus osv., men alt idématerialet er hans. Vi havde egentlig nogle helt andre billeder i hovedet til ‘Swim’, men nogle gange er det også sundt at overlade noget kreativt ansvar til andre. Videoen har allerede gjort meget for både hans og vores karriere, så det er jo skønt. Helt konkret er det en oplevelse Adam havde som barn, hvor han var med sin mor på arbejde (på et hospice) og en sygeplejerske faldt om med hjertestop. Jeg er ikke sikker på hvorvidt Adam var betaget af kvinder i samme grad som drengen i videoen, men det må vi spørge ham om, fortæller Malthe, da jeg spørger til videoens handling.

Oh No Ono har fundet deres lyd, men hvis bandet allerede nu skal tænke fremad på album nummer tre, bliver det helt sikkert ikke en gentagelse af hverken ‘Yes’ eller ‘Eggs’.

- Jeg er sikker på, at det bliver ligeså eksperimenterende, men klart i en anden retning. Det skal siges, at jeg ikke ser ‘Eggs’ som en mere eksperimenterende plade end ’Yes’. Eksperimentet og den gode melodi er to elementer, der skal være repræsenteret før jeg synes, det er rigtig spændende at arbejde med musik.

I 2010 skal bandet spille en del steder i udlandet. Men det kunne da være interessant at vide, om de også kan opleves i hjemlandet?

- Jeg ved ikke så meget endnu, men jeg er dog næsten sikker på, at vi kommer til at spille et par shows i Danmark inden sommerferien selvom vi, som du siger, primært kommer til at spille i udlandet i år. Vi håber desuden at kunne udgive en lille EP inden året er omme, slutter Malthe.

Oh No Ono er:

Malthe Fischer: Sang, guitar

Aske Zidore Christensen: Guitar, sang

Nis Svoldgård: Bas, sang

Nicolai Koch: Keyboard

Kristoffer Rom: Trommer

http://www.myspace.com/ohnoono

Popularity: 3% [?]

MOI CAPRICE FIK ÅRHUS TIL AT BLOMSTRE

February 18th, 2010 by Brian Theodor

Det var ikke til at mærke på moi Caprice, at der stadig ligger is og sne overalt udenfor. Bandet var fyldt med energi, kærlighed og varme – og de var ikke bange for at dele med publikum.

Fredag d. 12. februar fik Voxhall i Århus besøg af moi Caprice, der var i højeste gear til en fortryllende koncert, der bød på kærlige gensyn og helt nye toner. Til opvarmning havde de selskab af den svenske romantiker Moto Boy.

Musikalsk perfekt soloopvarmning
Vores nordiske naboer kan sagtens være stolte af Moto Boy. Med et helt fantastisk sangtalent, en perfektion, der næsten overgår studieindspilningerne, og en varm humor startede han en uforglemmelig solokoncert. Med sin guitar trådte den engelsktalende charmør på scenen, uden yderligere præsentation startede han forsigtigt med lidt guitarspil. Opmærksomheden fra publikummet rettede sig lidt efter lidt mod scenen.
Moto Boy synger en perfekt falset, og på intet tidspunkt er der den mindste rids i lakken. Hans sangtalent er helt i top, når han går fra de helt høje toner og langsomt falder ned i et mere melankolsk toneleje. Hans passion for musikken stråler langt ud over scenen, så publikum rives med. De melankolske, stille numre afbrydes kun kort, når Moto Boy pifter koncerten op med sin tiltalende humor.
Yderst velvalgt af moi Caprice at tage vores svenske nabo med på turne. Ligesom bandet selv leverede han en unik sceneoptræden, der sent går i glemmebogen.

-
-
-

-

Gensyn med gamle klassikere
moi Caprice har gennem tiden leveret en ordentlig håndfuld unikke, uforglemmelige hits. I mine øjne er de et af de få bands, der for alvor formår at skille sig ud fra mængden med en helt original lyd. Singlerne spænder vidt fra de stille, romantiske kærlighedsnumre til de helt store numre, der filosoferer over passion og lyst. På grund af de enorme forskelle mellem hjørnerne af karrieren, var det derfor spændende at se, hvordan bandet ville håndtere at få alle afkroge med.
Forsanger Michael Møller er altid sprængfyldt med energi. Han formår med masser af charme, selvtillid og lækkert hår at forføre publikum, etablere et bånd, så vi rigtig kan komme ind under huden på både ham og bandet. Han er en fantastisk entertainer, der virkelig forstår at underholde. Jeg har efter hånden oplevet ham mange gange, og hver gang har han en uendelig energi, der løfter musikken op sammen med stemningen. Møller skabte også på Voxhall en hel fantastisk stemning med sine kække bemærkninger, spændende anekdoter og impulsive kommentarer.

Koncerten bød på en række af de bedste numre fra moi Caprice, der har fire studiealbums, tre EP’er og et opsamlingsalbum med i bagagen. Bandet fortalte, at de ikke havde forventet at skulle spille numrene fra debuten ‘Once Upon A Time In The North’ igen. Det gør forårskoncerterne til noget endnu mere særligt, da vi måske ikke får lov at høre så mange af numrene derfra igen. For mit vedkommende var det fantastisk at opleve et nummer som ‘Riding In Cars With Girls’, der er et af de bedste numre fra den lækre debut.
Bandet fik hurtigt publikum med, da de begyndte at dykke ned i godteposen. Der udbrød dans, jubel og adskillige klapsalver hver gang, en af favoritterne blev spillet. Numrene fra albummet ‘The Art of Kissing Properly’ blev mødt med masser af positiv respons. Det var en enorm fornøjelse at høre nogle af favoritnumrene fra det album, der er et af de bedste i hele min pladesamling. For at nævne et par stykker er der det smukke titelnummer, den melankolske ‘Wish You Were Here’ og den livsbekræftende ‘For Once In Your Life Try To Fight For Something You Believe In’ – med den lange titel.
moi Caprice udgav i efteråret et opsamlingsalbum med sine singler. Med opsamlingsalbummet var der også et par dugfriske numre, der får sin livedebut her i foråret. Det var derfor en stor fornøjelse at høre numrene ‘Sorrow of War’, ‘Rising and Falling Points of Dust’ samt den modsætningsfyldte ‘Tell That Girl’. moi Caprice har en evne som ingen anden; de pakker sørgerlige og triste fortællinger ind i søde, glade og forførende melodier. Det gør musikken så uimodståelig, optimistisk at lytte til, mens de nervepirrende historier giver udtrykket et helt andet præg. Det gør sig især gældende i ‘Tell That Girl’, der har et næsten naivt musikalsk udtryk, mens teksten er dødsalvorlig – en kærlighed, der ikke længere eksisterer.
Michael Møller fortalte ved koncerten om de mange knuste hjerter, der gemmer sig i bandets diskografi. Men ingen kan gøre ulykkelig kærlighed og knuste hjerter så smukke, som moi Caprice!

…i nye klæder!
moi Caprice har alle dage haft en stor lyd! Naturligvis – fristes man til at sige, når teksterne omhandler de mest afgørende temaer: kærlighed, forelskelse og lidenskab. Musikalsk er de dog også leverandører af den store, lækre rock lyd. Særligt på det andet album ‘You Can’t Say No Forever’, hvor lyden er storbysagtig, ung og fyldt med liv.
Det seneste studiealbum ‘We Had Faces Then’ byder også på en forførende lyd, der enkelte øjeblikke leger med en mere rå rock og upolerede elementer. Det klæder bandet enormt, når de forsøger at forny sig selv på hvert album og skabe en helt unik lyd til hver udgivelse.

Til koncerten gav moi Caprice også en forsmag på, hvad vi måske kan forvente os fra dem i fremtiden. De havde skruet rigtig godt op for alle instrumenter, så bandet næsten bragede ud over scenen. Guitaren var mere rå end sædvanligt, bassen mere tung – på den fede måde. Trommerne fik også sit helt dominerende øjeblik, hvor stortrommen alene fungerede som overgang mellem to numre. Selv i nogle af de mere stille numre tilføjede bandet lidt ekstra krydderi og gav den lidt ekstra smæk. Det var simpelthen så lækkert og fedt at se, hvordan de kunne give sine ældre numre et nutidigt præg.
Nok var der nostalgi i luften, men på intet tidspunkt forsøgte de at spille numrene på samme måde, som de måtte gave gjort for fem-seks år siden.

LÆS OGSÅ: FORÅR I PARIS MED MOI CAPRICE

moi Caprice tog os med på en spændende rejse gennem deres karriere, men samtidig bød de på nye overraskelser. Alt i alt så vi et band, der stadig er fyldt til randen med energi og passion for og til musikken. Det er bestemt ikke det sidste, vi har set til moi Caprice…
- og gudskelov for det!

Popularity: 3% [?]

ROSKILDE FESTIVAL 2010 – GOOMBAYTEMA

February 3rd, 2010 by Jannick Blaksmark

Goombay-holdet har som de fleste andre danske musikelskende et helt specielt forhold til Roskilde Festivalen – om man har været der eller ej, så har den nærmest en mytisk tiltrækningskraft på os. Det er her, du opdagede det der helt fantastiske balkanband som har fulgt dig lige siden, det var her, at du efter to liter papvin forelskede dig i ham/hende svenskeren med dr. martin støvler foran orange scene, og det er den festival du hader, hvis du af den ene eller anden grund ikke fik købt billet, og derfor er nødsaget til at følge slagets gang hjemme fra sofaen! “Jamen, så kan jeg jo bare tage i sommerhus med vennerne i stedet” – NEJ, for vennerne ligger i Camp Ninja i C14 og gider ikke lege med dig…

Goombay følger de næste mange måneder Roskilde Festivalen på denne lækre temaside – det bliver en potpourri af nyheder, interviews, billeder – men mest af alt en indsigt i hvordan de danske musikbloggere tager festivalen under behandling.

—————————————-

Read the rest of this entry »

Popularity: 16% [?]

FLORENCE AND THE (HYPE) -MACHINE (# 1)

January 29th, 2010 by VEGA-Blogger

Af Jacob Odgaard – VEGA

(DEL 1)
Florence and the Machine er et overordentligt godt eksempel på, hvor hurtigt det kan gå. Gruppen med den karismatiske forsanger udgav deres første album Lungs i juli 2009 og siden er det gået stærkt for den engelske gruppen. Albummet peakede øverst på den engelske hitliste og lå nummer 13 i Europa. Blot en måned efter udgivelsesdatoen havde gruppen solgt 200.000 album i England alene og lå siden nummer to på den engelske hitliste i fem uger i træk.

En del af forklaring skal findes i den massive hype, der har omringet Florence and the Machine i tiden inden albumudgivelsen. Hypen synes at være begyndt efter gruppen var del af ShockWaves NME Awards Touren, der er en årlig tour organiseret af den britiske musikindustri. Formålet med touren er at støtte upcoming bands ved at lade dem turnere sammen med etablerede bands. Florence turnerede derfor i 2009 sammen med Glasvegas, White Lies og Friendly Fires.

En af de større grunde til Florence and the Machines succes ligger dog formentlig i BBC’s promovering af gruppen, da de blev en del af talent-programmet BBC Introducing i 2008. Programmet gav Florence muligheden for at spille ved flere engelske festivaler såsom T in the Park, Reading & Leeds og ikke mindst Glastonbury. Oven i hatten blev gruppen udråbt som 2009s ”one to watch” af BBC’s ’Sound of 2009’.

En stor del af bandets succes kan derfor findes i den støtte Florence har fået fra den etablerede musikindustri og herunder medierne. Men er det hele forklaringen? Indeværende blog-skribent stiller selvfølgelig spørgsmålet rent retorisk. For nej det er ikke hele forklaringen på gruppens succes, men blot en del af den fantastiske historie Florence and the Machine er ved at skabe.

En stor del af et bands succes afhænger selvfølgelig af, hvorvidt musiklytterne synes om sangene og tager dem til sig. Denne opgave klarer Florence and the Machine på overbevisende vis ved at lave fængende singler som ”Dog Days Are Over”, ”Rabbit Heart (Raise It Up)” og ”You’ve Got The Love”, der ganske enkelt gør det umuligt ikke at forelske sig i deres musik.

Af Jacob Odgaard – VEGA

Læs anden del af Jacob Odgaards artikel

-
-
-
-
-

Popularity: 1% [?]

KISS KISS KISS SPRÆNGER BOMBEN

January 12th, 2010 by Sanni Mee

Ventetiden er ved at være forbi, for d. 1. marts 2010 udkommer Kiss Kiss Kiss’ debutalbum. Albummet indeholder 12 sange – både nye og gamle, deriblandt numrene Broken Hearts, Mirrors og Flesh.

Medlemmerne fra Kiss Kiss Kiss mødte hinanden på Mellerup Efterskole i 2006. Siden er der sket meget for bandet, der består af Mads Koch, Mads Kristian Frøslev, William Asingh og Kristoffer Balle. I 2007 fik Kiss Kiss Kiss sit første radiohit med nummeret Hector, som P3 spillede flittigt. Året efter modtog Kiss Kiss Kiss Myspace-prisen, spillede på Roskilde Festivalen og gav derudover koncerter både i Danmark og Europa.

Billede 1

Bandet udsendte en EP i 2008, mens førstesinglen Broken Hearts først udkom i juni 2009. Broken Hearts var også P3’s uundgåelige, og nummeret lå nummer et i en uge på Soundvenue High 5. Bandets nyeste single Mirrors, gør sig også godt på Soundvenues liste og har ligget på toppen i flere uger. Som titlen afslører, handler førstesinglen om ulykkelig kærlighed, mens andensinglen Mirrors, handler om flugten fra alle de mennesker, man ikke forstår.

Jeg har haft en snak med guitaristen Mads Kristian fra bandet, som er inspireret af alt fra Metallica, Talking Heads og Madonna til Lars HUG og Earth Wind & Fire. Han forklarer bl.a., hvordan de fandt frem til navnet Kiss Kiss Kiss, og hvad der i fremtiden skal ske med bandet.

I mødtes som sagt på Mellerup Efterskole. Hvordan opstod bandet?

Vi spillede i forvejen hver især i forskellige grupper og sammenhænge,
og da vi hang meget ud sammen, begyndte vi at spille sammen.

Hvordan fandt I frem til, at jeres band skulle hedde Kiss Kiss Kiss?

Vi havde lidt forskellige navne oppe at vende dengang. Et af dem (som jeg faktisk synes er mega godt stadigvæk) er Zappi, men det endte altså med, at vi tog navnet fra en Yoko Ono-sang fra hende og Lennons Double Fantasy-plade. Det er en mega ond og fin popsang, som ender ud i en true ooorgasme! MEGAFEATH! Og så synes vi jo ogsåm, det var et godt navn, så den opkaldte vi os altså efter.

Billede 3I er fire drenge sidst i teenageårene, er det svært at være ambitiøse omkring et band, når man også skal passe uddannelse, vennerne og hvad der ellers hører til ”den vilde ungdom”?

At gå i skole tager jo en del tid. Så det begrænser os indimellem rent tidsmæssigt. Vi ville gerne have meget mere tid til lave musik og spille, men vi vil også gerne gøre gymnasiet færdigt, så vi har ret travlt for tiden. Vi glæder os sindssygt meget til, at vi er færdige med gymnasiet, så vi kan bruge al den tid, vi har lyst til, på at lave musik sammen og hver for sig lige hvor vi vil.

Selvom I kun har spillet sammen i 3 år, har I allerede nået en del. Hvad har været den største oplevelse?

Det har været en kæmpe oplevelse at lave vores plade. At indspille og producere musik fuld tid i så lang tid er mega! Har aldrig prøvet at arbejde på ét projekt så koncentreret og i så lang tid. Det er helt klart noget, vi vil gøre igen, tror jeg.

Hvilke forventninger har I til 2010?

Vi glæder os til at udgive vores debut. Det er en meget stor ting for et band, måske den allerstørste – i hvert fald for os. Det er 4 real. Det er det, vi har arbejdet hen imod i mange år, og det er en good old drøm for os! Det bliver starten på en helt ny epoke, hvor vi udgiver skiver og er et rigtigt band! Det bliver mega! Vi glæder os som sagt også til at blive færdige med skolen, så vi kan bruge meget mere tid på det her og blandt andet indspille meget mere og være længere tid i udlandet ad gangen. Tror det bliver megaåret!

Man har kunnet læse på diverse hjemmesider, at jeres album ville udkomme i efteråret 2009, og senere at det kommer engang i februar. Er der fastsat en dato for udgivelsen?

Ja. 1. marts. Vi har udskudt udgivelsen en del gange af forskellige grunde, fx at vi ikke blev færdige med indspilningerne, miksningen og masteren og sådan noget. Men nu er vi ved at være der, der skal lige rettes en smule i masteren, og så er den helt klar til tryk! Det bliver bomben!

Er I nervøse for modtagelsen?

Vi er mega spændte! Dem, som kender det, vi har lavet tidligere, vil måske blive ret overraskede, for det lyder helt anderledes, end de indspilninger, vi lavede back in the days. Vi er selv helt vildt glade for det, vi har lavet, så det bliver for vildt, når andre kommer til at høre det. Det er jo det, det handler om.

Hvor ser I jer selv om 5 år?

Som gamle, glade hankatte!

Billede 2

Popularity: 3% [?]

CANADISK INDIE I ARCADE FIRES FRAVÆR

January 5th, 2010 by Battle & Bounce - Admin

Mens mange med spænding venter på Arcade Fires tredje album, der udgives i maj 2010, kunne man måske fristes til at tro, at den canadisk indiescene har stået totalt i stampe i de sidste par år. Intet kunne dog være mere forkert! Thomas Kastberg kaster sig i dette gæsteindlæg over den canadiske indiescene og illustrerer igennem en række konkrete nedslag dens bredde og dybde. Med udgangspunkt i radiostationen CBC Radio 3, “Breaking New Sound, ta’r Thomas os i hånden og beskriver koncist et  kvalitativt udpluk af de mere end 20.000 kunstnere, der er tilmeldt. Al musik er frit tilgængelig, og — måske vigtigste af alt — så er der dømt Nickelback og Avril Lavigne-fri zone!

canadisk-flag-illustration-canadisk-indie-creative-commons-tkowned
Bucky Awards
Siden 2006 har stationen afholdt de yderst fornøjelige “Bucky Awards” som hædrer den canadiske indie rock scene. Showet bliver streamet på hjemmesiden og 2009 showet kan ses her. Bucky Awards ligger et pænt stykke fra etablerede Award Shows, hvilket kan ses i valget af nomineringskategorier. For eksempel blev “Mest canadiske sang” vundet af bandet “Said The Whale” med sangen “Emerald Lake, AB”, som kan lyttes til på Said the Whale’s side på Radio CBC

I kategorien “Bedste årsag til at lære fransk” var det den smukke 20-årige singer songwriter fra Québec Beatrice Martin, som går under navnet “Coeur de Pirate”, der løb af med sejren. Mange canadiske sites forudser, at hun nok skal blive en af Canadas næste indiestjerner. Især sangen “Comme des Enfants” er blevet populær.

Beatrice-Martin

I samme ombæring er det svært at komme udenom Hannah Georgas, der i 2009 udgav Ep’en “The Beat Stuff”. Det er ganske svært ikke at falde pladask for hendes smukke stemme. På hendes side på CBC står der: Her voice, bittersweet yet as spunky as an indie film heroine, will make you swoon as she sings about love, language and awkward situations.

Ved Bucky Awards vandt Hanne Georgas prisen for bedste nye kunstner.

Flere canadiske indie-kunstnere har også opnået en smule opmærksomhed i den danske musikpresse i løbet af 2009, Bl.a.:

Great Lake Simmers – Lost Channels. Lækker pop/folk proppet med gode melodier.

Metric – Fantasies
Metric er en succes i Canada. Herhjemme er de ikke så store endnu men de fik pæne anmeldelser i både gaffa og ikke mindst undertoner.dk (5/6*). Stilen er synthesizer prægede indierockmelodier, lidt ala Yeah Yeah Yeahs. På cbc Radio 3’s årsliste over de bedste 103 canadiske indie-hits, endte hittet ”Gimme Sympathy” på 1. Pladsen.

Handsome Furs: ”Face Control”
Guitaristen Dan Boeckner, der holder en pause fra Wolf Parade, har slået sig sammen med hustruen om at lave denne lidt skramlede, men charmerende indieplade, som henter inspiration fra bl.a. New Order, Bowie og Beck.
Lyt fx til singleudspillet “I’m Confused

Sunset Rubdown ”DragonSlayer”
I lighed med Dan Boeckner har forsanger i Wolf Parade, Spencer Krug, også taget sig tid til et sideprojekt, Sunset Rubdown. Dragonslayer er et album, der virkelig vokser ved flere gennemlytninger. Sangene er noget utraditionelt opbygget, i mange symfoniske lag. Alligevel fænger det, hvilket ikke mindst skyldes Krugs karakteristiske stemme. Lyt til singlen ”Black Swan”.

Junior Boys – Begone Dull Care
Electro-pop duoen fra Hamilton i Ontario laver stadig lækre og velproducerede numre på deres 3. album. Hør singlen ”Bits and Pieces”  & den fremragende single fra 06: “In the Morning

Pink Mountaintops ”Outside Love”
Mange af Canadas indiemusikere har altså travlt! Pink Mountaintops er endnu et sideprojekt og består af mange af medlemmerne fra Black Mountain-kollektivet fra Vancouver. Mens sidstnævnte spiller mere eller mere rendyrket psykedelisk indie så eksperimenterer Pink Mountatintops med flere genrer såsom Shoegaze og alt-country. Hør fx sangen ”Vampire” (videoen er ikke officiel, men en fanvideo, med klip fra den svenske vampyrfilm ”Lad den rette komme ind”)


tegan-and-sarah
Tegan and Sara – ”Sainthood”

Sainthood er tvillingesøsternes 6. album og en kæmpe succes i Canada. I forhold til deres internationale gennembrud ”The Con” er der skruet lidt op for teen-lyden, men albummet fremstår stadig utroligt ørehængende.
Nyeste single: Alligator (live).

Do Make Say Think – Other Truths
De eksperimentelle post-rockere fra Toronto har en del udgivelser bag dig. Other Truths består af 4 instrumentale numre ”Do”, ”Make”, ”Say”, ”Think” på i alt 43 minutter. Har overtaget, hvor Godspeed You! Black Emperor har sluppet og ligger sig i slipstrømmen af Mogwai og Sigur Ros. Hele albummet kan høres her.

Hidden Cameras: ”Origin/orphan”
Lederen bag musikkollektivet Joel Gibb, kalder Hidden Cameras for ”Gay church folk music” og det er en ret så passende beskrivelse. Musikken er melodisk, humoristisk, småsymfonisk folk/rock. Joel Gibb står også bag videoen til singlen ”In the Na”.

Følgende kunstnere har endnu ikke fået særlig megen opmærksomhed uden for Canada, men man må håbe på det bare er et spørgsmål om tid før det sker:

Arkells: Jackson Square
Albummet Jackson Square er fra slutningen af 2008, og er blevet en stor succes i Canada. Arkells er 5 energiske unge fyre som spiller ”Black and blue eyed soul” som de selv siger. Sangene fænger med det samme og det er tydeligt at høre at drengene kan deres kram.

Two Hours Traffic – Territory
Two Hours Traffic spiller indiepop/rock uden så mange dikkedarer. De bliver set som arvtagere efter et andet stort canadisk indie-rock band, Sloan.
Lyt til hele pladen ”Territory” her:

Parlour Steps: The Hidden Names
The Parlour Steps fra Vancouver er ved flere lejligheder blevet sammenlignet med selveste Arcade Fire, men har aldrig tilnærmelsesvis nået de samme højder. Dette deres 3. album får fine anmeldelser og kunne blive deres gennembrud.

Evening Hymns: Spirit Guides
En skægget mand med sin akustiske guitar, iført skovmandsskjorte i en cedartræ-skov, der synger om Dead Deer og Broken Rifles. Mere canadisk kan det vel næppe blive. Fyren bag hedder Jonas Bonatta. Stilen er henad Bon Iver. Sample her “Lanterns“.

Dan Mangan – Nice Nice, Very Nice
Dan Mangan fra vinter-OL byen Vancouver er en rigtig CBC Radio 3-helt. Han bliver spillet heftigt her og med god grund, for Dan Mangan er virkelig et kæmpetalent. Igen er vi i Bon Iver-land. Singlerne ”Robots” og ”Road Regrets” er blevet store hits på vestkysten. Se  videoen til Robots.

Think About Life – Family
Think about Life er spøjse. Stilen er rigtig dansevenlig elektro-funk proppet med samples. Lyt til singlen  Singlen ”Sweet Sixteen”.

Deep Dark Woods: Winter Hours
Som man næsten kan høre på band-navnet, så er Deep Dark Woods, lidt i samme boldgade som Evening Hymns, dog lidt mere folk-orienteret og afdæmpet. ”Winter Hours” er et tidløst album, med masser af Pedal Steel guitar, lidt banjo indover og ikke mindst utrolig smukke vokalharmonier. All the Money I had Is Gone (live) .

Julie Fader: Outside In
Endnu en kvindelig singer/songwriter med en gudsbenådet silkeblød stemme. Også kendt fra Great Lake Swimmers. Minder en del om Cat Power.

hey-rosetta
Hey Rosetta: Into Your Lungs

Godt nok er ”Into Your Lungs” fra 2008, men fortjener alligevel lidt plads. Pladen er betegnet som en dejlig blanding af Arcade Fires ”Funeral” og Wolf Parades ”Apologies to Queen Mary”. Også tydeligt inspireret af Beatles og Jeff Buckley. Bandet er kendt for fantastiske liveoptrædender, så man må da håbe, de gæster Danmark en dag. ”Red song” er en lille perle af en sang. Den simple video blev kåret til den bedste ved ovennævnte Bucky Awards (Red song findes ikke på Into your lungs).

The most Serene Republic – .. And the ever expanding Universe
Endnu et fantastisk band i Arcade Fire og Broken Social Scene størrelse/stil som aldrig har slået igennem, hvilket er en skam.
Video til Singlen ”Heavens to Purgatory

The Rural Alberta Advantage: Hometowns
T.R.A.A. minder en del om de hedengangne indie-pionerer fra Neutral Milk Hotel. På trods af at trioen er flyttet til storbyen Toronto, synger de stadig om hjembyerne og hjertesorgerne i den mere bondske delstat, Alberta.

Priestess: Prior to the fire
Canada har også bands der leverer i den tungere ende. Hard Rock Bandet Priestess fra Montreal har lyttet en del til Black Sabbath og AC/DC. ”Prior to the Fire” som får gode anmeldelser i Canada, bliver udgivet i USA i 2010 og kan blive en stor succes.  Hør ”Run Home” fra deres tidligere album ”Hello Master”

The Wheat Pool: Hauntario
The Wheat Pool laver alternative country som er skabt til de nærmest uendelige canadiske highways. Neil Young har tydeligvis ikke levet forgæves når man lytter til Hauntario.

K’naan – Troubadour
Den somalisk fødte canadiske rapper K´naan er med sikkerhed et navn, vi kommer til at høre mere til i 2010 i og med et nyt mix af tracket  ”Wavin Flag” er blevet udvalgt som den officielle sang til fodbold VM. Han er blevet betegnet som en pæn blanding af Bob Marley og Eminem !

Mere canadisk indie

http://www.chartattack.com/
http://www.exclaim.ca/

Blogs om canadisk indie
http://www.nxew.ca/
http://www.herohill.com/

Liste
Bedste 103 indie-hits fra 2009 (valgt af CBC Radio 3)

Popularity: 2% [?]

GOGOL BORDELLO & KLIMAET

December 15th, 2009 by Electro-Gammelfar

I aften er der etnisk patchwork med Gogol Bordello — gratis — på Rådhuspladsen i København — til gavn for klimaet.

gogol-bordello-in-concert-klima
Gogo Bordello blev dannet i New York i 1996 og består af fortrinsvist af immigranter fra en række østeuropæiske lande. Gruppen spiller selverklæret sigøjnerpunk — og har traditionelt nydt stor omtale og respekt i lille kolde Danmark. Fx blev de hevet ind som substitutnavn til årets Roskilde Festival, da rapperen Lil’ Wayne i sidste øjeblik meldte afbud, som store hip hop-navne jo ligesom bare har en tendens til at gøre Forsanger Eugene Hütz udtaler til Gaffa, at bandet er klar — det er det altid. En mikrofon i hånden og så kører musiktoget. Økologi og klima er noget, man ikke bare sidder og filosoferer over og skriver sange om kort før en performance, lader Eugune journalisten og læseren vide; det er områder, der gennemsyrer livssynet:

“Det er en speciel koncert selvfølgelig. Men jeg har ikke skrevet 15 nye sange om klima og CO2-udledning. Det bliver en Gogol Bordello-koncert, og jeg synes, at alle vores koncerter er specielle. Jeg tror ikke, det bliver specielt, på den måde at jeg vil begynde at prædike om klima. Sådan bliver det ikke. Det ligger ligesom lidt i kortene, at vi spiller til et arrangement, der har noget med klima at gøre.” (Kilde: Gaffa)

Gogol Bordello har tidligeer spillet i København på Vega og har høstet international ære for deres dynamiske show — bl.a. har de modtaget den fornemme New Yorker-pris “årets liveband”. Det er i aften; det er Gogo Bordello, og det er på Rådhuspladsen kl. 20.

gogol-bordello-banner-live-raadhuspladsen-klima

Popularity: 8% [?]

ROSA LUX – RØG, SYNTH & VEN IGEN

December 2nd, 2009 by Jannick Blaksmark

Billede 3En kold onsdag midt i november holdt Rosa Lux release på Jolene. Til trods for at undertegnede havde set frem til dette arrangement, sørgede en masse gin & juice i Library Bars varme chesterfield-møbler for, at vores lille eksklusive skare først nåede Jolenes neonlamper kl. 02. Og der var hverken Rosa eller release til at støve op. Helt ufortjent blev udgivelsen af hendes singel “Ven igen” af samme grund ikke nævnt her på Goombay, hvilket der hermed er rådet bod på!
-
LÆS OGSÅ – Mere Glam end strøm

Frøken Lux’s engagement i den københavnske klubscene – fra Disco Volante til en fast plads i Dunst kollektivet – har etableret hende som en af de der djs, man som klubbruger holder øje med og planlægger sine aftener efter. Krydret med et talent for at trække det melankolske, det underfundige og det skæve ind i electro-universet har førnævnte engagement og dedikation til klubscenen åbnet for, at navne som Trentemøller, Djuna Barnes og Kjeld Tolstrup har ville lege med på “Ven igen”. “Ven igen” og Rosa Lux (efter Rosa Luxenburg – polsk/tysk socialistisk tænker fra way back) er noget man liiige bør holde lidt øje med i den nærmeste fremtid – indtil albummet lander eller du møder hende bag pulten iført røg og masser af synth, kan du lytte til singlen her… Enjoy… Do!


-

Billede 2

Popularity: 2% [?]

REGNSKY: KLØVEDE DALE & SKYER AF REGN

November 23rd, 2009 by Electro-Gammelfar

Fra Kløvedal til Regnsky

Der er noget særligt over en samling af individer, der tager det samme efternavn for ligesom at markere et tilhørsforhold til noget, der er større end dem selv. Et af det kendteste eksempler er nok Kløvedal-”familien”, der voksede ud af 60′erne kollektivmiljøer. Målet var at markere et unikt samhørsforhold — og midlet var navneskift. Dels for selve markeringens skyld, men nok også for at sætte et destabiliserende spørgsmålstegn ved datidens fasttømrede familiestruktur. Nu kunne man være i familie med dem, man delte meninger, holdninger og passioner med — i stedet for den biologiske tungmasse, man var født ind i.

tidligere-beboer-maos-lyst-kloevedal

Familien Regnsky består af Morten Regnsky, Søren Regnsky, Lærke Regnsky og Eva Regnsky, der lyder de borgerlige navne  Morten Bruhn, Søren Daugbjerg, Lærke Nielsen & Eva Laksø. Passionerede unge mennesker med en brændende kærlighed til musik — og en evne til at få denne passion til at inkarnere sig sprogligt, lydligt og i form af eksklusive koncerter, bl.a. på stamstedet Dunkel.

Produktiv & dyb musikblog

regnsky-logo-musikblog

Regnsky fremstår dags dato som en af de mest produktive og dybe musikblogs på dansk. Med dybde menes dels indlæggenes diversitet, der afspejler forskellige holdninger, som det kendetegner kollektivblogmediet; dels den musikkalske dybde repræsenteret ved ganske forskellige kunstnere, genrer, koncerter og nyudgivelser. Lad os forsøge at illustrere med en række konkrete & ganske læseværdige indslag:

Fra dubstep til drum’n'bass
beaste-respond-drum-n-bass-regnsky-musikblog.jpg

Med udgangspunkt i upcoming-navnet Beastie Respond tog Eva Regnsky den 18 novemer den voksende drum’n'bass-genre under kærlig behandling. Traditionelt ligger drum’n'bass-genren mellem 160 og 190 beats per minutes. Electro-Gammelfar har lige lyttet til to af numrene og rammer godt og vel det halve for de to tracks, der kan høres via Regnskybloggen, nemlig Bike Ride Down Memory Lane & Troubled Mind (hvor gammelfar rammer en bpm på omkring 80). Man kan sige, at titlerne måske også antyder noget lidt langsommere, noget mere refleksivt. Genremæssigt er vi også ved at nærme os ambientland. Kigget du forbi Regnskys blog, kan du downloade de to ovenstående tracks af Beastie Respond — foruden et eksklusivt mixtape.

LÆS OGSÅ: HVAD ER DUBSTEP

And now, to something completely different…

Covernumre — Lykke Li & Will You Still Love Me Tomorrow
the-shirelles-will-you-still-love-me-tomorrow-regnsky

Lærke Regnsky har taget Lykke Lis coverversion af 60′er-klassikeren Will You Still Love Me Tomorrow, der i sin tid blev sunget af pigegruppen The Shirelles. Hør Lykke Lis udgave her — Will You Still Love Me Tomorrow.

Slutteligt skal nævnes, at Regnsky generelt har et rigtigt fint greb om den elektroniske musik — et eksempel kunne være promoveringen af den danske electronica act Mislyd.

Popularity: 3% [?]

DJ — FESTABE, FORMIDLER ELLER SKABER?

November 10th, 2009 by Electro-Gammelfar

Hvad er dj’ens fornemste rolle? At det at præsentere musik så transparent som muligt – at finde musikkens indre intention og formidle den, så den trænger bedst igennem til lytterne? Er det at tiltrække det største antal mennesker og holde på dem så længe som muligt tid? Eller er det at skabe ny musik ud fra allerede eksisterende lydmateriale?

Engang var musik håndspillet. For at høre og opleve musik krævedes musikere, der var til stede her og nu, nærværende. Så blev den reproducerbar ved hjælp af vinylplader, spolebånd, datbånd, cd’er, minidisks og senere digitale formater, hvoraf nogle af så godt som tabsfri. Teknologien satte det enkelte individ i stand til at bestemme, hvad der skulle høres hvornår.

DJ’en Fatboy Slim, med det borgerlige navn Norman Cook, dog født Qentin Leo Cook, betragtes af mange som portalfiguren til en ny tid. Det begyndte i det små — en god pladesamling, social indlevelse, musikalsk intuition, hårdt arbejde på barer og klubber — og det kunne være stoppet dér, som det gør for de fleste dj’s.

Men så kom hitsne “The Rockafeller Skank” og “Praise You”, hvis opbygning og drive hentede inspiration fra mange af de dj-sets, som Norman Cook havde spillet. Fast-forward: 2002. Stranden i Brighton. Norman Cooks var vendt tilbage og inviterede til strandfest.

Fatboy Slims Big Beach Boutique, Brighton, 2002. Licens: Wikimedia, ajb83

Fatboy Slims Big Beach Boutique, Brighton, 2002. Licens: Wikimedia, ajb83

Arrangørerne regnede med et gæstetal i størrelsesordenen 60.000. Men der kom en kvart million feststemte mennesker for at høre pladevenderen, musikbricoleuren, skaberen, Fatboy Slim. Det blev den største koncert nogensinde — i Brighton — og i England! Rockmusikkens dominans endte. Stadionrocktraditionene (fra Beatles til Oasis) var med et slag brudt. Af én mand med en masse plader, samplere, effektmaskiner og et solidt højttalersetup.

Fra festable over formidler til skabende kunster

I begyndelsen blev dj’en betragtet som en slags parisit på den rigtige musikere, på de rigtige musikeres arbejde. En af de kunstnere, der ofte tilskrives rollen som reformator af dj-rollen er DJ Kool Herc _/ Clive Campell, som i til block parties i Bronx fandt ud af at cross-mixe forskellige numre. Ideen kom fra oplevelsen af et publikum, der altid gik amok, når vokalen fadede ud og de rent  instrumentale passager tog over. Ved at mixe breaks fra forskellige sange var han i stand til at skabe ny musik — uden vokal. En af datidens og nutidens store dj’s, Jeff Mill, fra Detroit, technoens hjemstavn, udtaler om dj’ens skabende evne:

“Øjeblikket, der definerede mig som dj, var, da jeg indså, at jeg kunne bruge min evne som dj til at skabe musik med. Man tager vokalerne væk, fjerner bassen og skjuler nærmest den oprindelige sang. Det var første gang, jeg tænkte: ’Jeg dj’er ikke kun, jeg omstrukturerer faktisk sangen” (fra Politikenartiklen: Dj’en som superstjerne).

Mills fortsætter med at drage paralleler til andre kunstarter:

“For mig gælder det om at flytte de kompositoriske grænser hele tiden. Inspireret af avantgardistisk jazz og abstrakt billedkunst forsøger jeg som dj at skabe et udtryk, der sætter sig i folk som noget ukendt. Men så får man problemerne. Folk vil have noget, de kender. Men du bliver nødt til at blive ved med at prøve – ellers ender du med kun at spille top 10-musik”

Forskellige dj’s i forskellige sammenhænge

Radio-dj’en udvælger og spiller musik. Interaktionen med publikum er begrænset til ønskelister og sms-afstemninger. Reggae-dj’en på den anden side interagerer med publikum og reagerer på tilråb med musikskift, rap, toast eller lidt fiks dans. Club-dj’en sigter mod at opbygge stemning gradvist og indlægger rækker af miniklimakser. Antallet af mennesker på dansegulvet og deres aktivitetsniveau er et succeskriterium. Hip hop-dj’en skaber musikken on the spot — med to eller flere pladespillere.

Undergrund, smalle genrer og mainstream

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at dette indlæg udsprang af diskussionen i forbindelse med udgivelsen af spillet DJ Hero. I forlængelse af diskussionen om spillet DJ Hero, skrev Morten Regnsky:

“Synes det er noget værre vås med en DJ “Hero”. Billedet af en DJ der kan fylde en hal med 10,000 mennesker, som man ser det ovenfor i vidoen” er alligevel utopi for 90% af alle djs. Desuden skal DJ’en bare være formidler, ikke en helt eller en gud, hvilket Johanne Schwensen også forklarer det meget godt her”

Her er en blogpost med titlen det dialogiske dj-selv. Kommentaren om, at dj’en blot skal være formidler falder ikke i selve brødteksten, men i den efterfølgende debat, som er ganske interessant læsning. Johanne, skulle du læse med her, så må du meget gerne gi’ dit besyv med nedenfor. Hvor ser du dj’en — eller de forskellige typer af dj’s — i musiklandskabet i dag? På sigt? Ideelt set?

Andre er naturligvis også ganske velkomne til at byde ind. Mit umiddelbare svar lød:

“Som jeg læser dit indlæg, så er der flere ting på spil.

1) Realisme vs. utopi —

2) DJ’en som transparent formidler vs. dj’en som kreativ skaber af ny musik og hidtil usete musikoplevelser

3) Modstand mod heltedyrkelse af dj’s.

Ad 1 — DJ Hero er et spil. Det er underholdning. DJ Hero sigter ikke mod en realistisk 1:1-repræsentation af den gennemsnitlige dj. Ligesom World of Warcraft ikke sigter mod at være realistisk. Need for Speeds mål er heller ikke at fingere den gennemsnitliges bilists evner og mod.

Gode spil sætter brugeren istand til at opleve andet og anderledes end dagligdagen. Tidligere var det litteratur — nu er det spil.

Så hvorfor ikke ta’ spillet for det, det er — et spil?

2) Jeg mener ikke, at dj’s skal ses som transparent formidlere, hvis primære formål er at pakke musikken ind, så den, når den pakkes ud af lyteren, oplevels som musikeren tiltænkte den skulle udpakkes.

Den transfermetafor for, hvad kunst (som musik vel er) er, er gammeldags og inadækvat. Det tangerer det, der inden for litteraturvidenskaben, kaldes den intentionelle fejlslutning.

Den gode dj — som fx DJ Shadow — formår at skabe. Skabe nyt, ud fra allerede eksisterende fragmenter af lydmaterie.

Hvis målet var simpel formidling af en musikers musik, burde musikere vel være de bedste dj’s — hvordan skulle en dj kende en musikers nummers indre væsen bedre end den musiker, der har skabt det?

3) Den kan jeg til gengæld helt og holdent følge dig i. Men idoldyrkelse er og har altidværet en del af populærkulturen: fra Beatles til Beckham.”

Kilder
Bill Brewster & Frank Broughton: Last Night a DJ saved My life
Phil White & Luke Crisell: On the record

Popularity: 2% [?]

ANMELDELSE: WUNDERGRUND, MARMORKIRKEN

October 28th, 2009 by Christian Henriksen

Endelig kan min makker og jeg smide vores godt frosne og mugne kroppe ned i en blød og behagelig kirkestol (!) og kigge op på, hvad vi bliver enige om er ‘Guds evige sol’: den store projektør i toppen af den enorme kuppel i Marmorkirken. Det er fredag den 23. oktober, vi har overlevet køen, der strakte sig langt ned af Bredgade, og er nu klar til at lade os underholde af henholdsvis Soap&Skin og Blixa Bargeld sammen med Alva Noto.

Creative commons: VHF

Creative commons: VHF

SOAP&SKIN
Trods den manglende publikumskontakt og trods den lille Ich bin ein robot -dans var koncerten med Soap and Skin overraskende fed og medrivende. Den Østrigske kunstner Anja Plaschg er åbenbart allerede udnævnt til at være den nye Nico af guitaristen John Cale. Det kan man have mangt en mening om, nogle ville måske driste sig helt til at sige, at Anja synger en anelse bedre end Nico… Men nok om det!

Koncerten varede en times tid, og i den tid nåede hun at forlade scenen to gange uden hverken buk eller tak, men med skiftende lys og frem på scenen og tilbage til klaveret. Og klaver det kan hun søreme, med diskrete referencer til Rachmaninovs kompositioner, især hans æteriske moltonalitet og dybe hug i bassen samt en lækker opmærksomhed på grundtonens hold i bevidstheden. På den front kan man ikke kalde Soap&Skin for ‘avantgarde’, uanset hvilken definition man går ud fra, men nok en mere klassisk tilgang til musik end de fleste andre nutidige kunstnere. Kombinationen af det klassiske klaver og den skrigende-råbende vokal slutter sig sammen i et udtryk, der kan sammenlignes med primatens skrig, og som fungerer fint med de samplede cello- og basstykker.

Lidt halter det dog med de samplede beats, der ikke er synderligt originale, især når man sammenligner dem med, hvad aftenen ellers bød på. Man hva’ faen?! Koncerten havde bestemt de øjeblikke, hvor alle de små hår rejste sig på kroppen! Desværre fungerede helheden ikke rigtig. Med numrenes relative 3:33-orientering, de var korte og præcise, ja, men det var, som om der kunne være lagt mere i ovnen, når vi snakker ny kompositionsmusik og ikke bare ny — og bestemt spændende –  musik. Jeg kunne godt have ønsket mig lidt mere klassisk crescendo og lidt længere forløb, som man finder det i den klassiske musik. Men det havde på den anden side også sin charme, at man ikke nåede at falde helt i staver over det Friedrichske tågehav, jeg prøver at holde musikken op imod: Men at man blev revet ud af sin evighedslængsel og direkte ind i virkeligheden med et velplaceret råb hen over de smukke toner!

Creative commons: PEZISOCKS
Creative commons: PEZISOCKS

Blixa og Noto
Efter at have ventet en rum tid på, at blandt andet flyglet skulle ned fra scenen og Alva Notos pult sættes op, går anden halvdel af koncerten i gang. Duoen kommer på scenen, og Blixa præsenterer projektet som værende et “Work in progress” på et let og flydende engelsk. Jeg havde håbet på, at han havde snakket berlinertysk eller endnu bedre: Wolfenstein-engelsk, men nej. Let og flydende engelsk. Han slutter sin lille tale af med de berømte ord: “This is going to be loud!” Hvilket man må sige, at det også var! Nu har vi været inde på at Anja, hun skreg, men hertil må man nu sætte et lille ‘…en smule’ ind! For Blixa, han kan skrige! og det ikke kun for sin egen fornøjelses skyld. Musikken starter med et skrig så trommehinde-sønderlemmende, at det halve kunne have været nok. Og ikke nok med det, så synes Noto at det lyder så fedt, at han sammen med lydmanden beslutter sig for at loope det, i hvad snildt kunne have været en evighed eller mere. Det var så intenst, at folk ikke kunne lade være med at grine af det, og der kom en vis uro blandt folk. Det har nok også været meningen!

Efter skrige-sceancen tager de to fat i den ene løse ende efter den anden, og sammenlagt fik man serveret et langt w.i.p. på scenen med fejl og mangler, problemer med teknikken og krukkede kommentarer og fagter til lydmanden, der så ud til at gøre det bedste, han kunne – og svede ligeså. Blixa Bargeld var imidlertid meget opmærksom på publikum og den alvor, vi havde været vidner til tidligere på aftenen var afløst af selviscenesættelse med et godt gran selvironi. Alva Noto var derimod meget neutral, og det var klart ham der passede -teknik- bixen.

Creative commons: Crystalline Radical

Creative commons: Crystalline Radical

Work in progress
Duoens insisteren på at opføre et work in progress synes at lykkes, ikke at der så er de store forudsætninger herfor – ud over den evigt subjektive “jeg synes, det fungerede bla bla bla”, men rent formelt satte de to ingen grænser for, hvad der fungerede eller ej. At samspillet med lydmanden ikke så ud til at fungere efter hensigten var lidt ærgerligt, men når konceptet er så “in real time”, får man hvad man får. Hertil kan kommenteres, at manglen på komposition var altafgørende, og på sin egen måde skriver duoen sig ind  i en længere historisk kontekst af blandt andet surrealistisk automatskrift, dada-koncerter og lignende fænomener med deres koncert i fredags.

Jeg er i hvert fald med på vognen med alt i alt mange ‘thumbs up’ til koncerten og den velvalgte lokation, Marmorkirken!

-

-

-

-

ArfFreq

-

Popularity: 2% [?]

SEMINAR: SMALLE GENRER OG MAINSTREAM

October 26th, 2009 by Electro-Gammelfar

Rocken og poppen har været dominerede for konsummarkedet inden for musik de sidste 20-25 år. Noget tyder på, at vi i disse dage er ved at se en vending. Mediebilledet er i opbrud — og internettet har medførst en lang række nye mulighed for præsentation, distrubition og oplevelse af musik. De store internationale aktører har i noget tid følt sig truet. Bevægelsen går fra køb af fuldlængdeudgivelser til downloads af enkeltnumre. Det anslås, at blot 5% af de downloads, der finder sted af musiknumre er lovlige. 95% er altså illegal. Men hvordan påvirker det eksperimenterende vækstlag mainstreamkulturen?

deltagere-til-paneldebat-om-smalle-genrer-og-mainstream-wundergrund-festival-2009
wundergrund-cut-vodkaI forbindelse med årets Wundergrund-festival sættes der fokus på, hvordan de smalle genrer påvirker mainstreammusikken. Forfatter og tidligere reklamemand og skarp tekstforfatter Knud Romer agerer moderator og panelet består af interessante personer som produceren og musikeren Frederik Thaa, som bl.a. kendes fra projektet A Kid Hereafter; Kenneth Bager, manden som ofte krediteres for at bringe klubmusikken til Danmark i de glade coma-dage, Kenneth Bager står bag pladeselskabet Music for Dreams, som i sin tidlige fase mest fokuserede på blød, chillet musik, men nu også tegner mere kommercielle succeser som fx Aura Dione & Giana Factory. Spillestederne repræsenteres af Lennart Ginman, som fungerer som musikchef på Copenhagen Jazzhouse og derudover har en lang karriere bag sig som bassist og komponist, inden for såvel jazz som pop. Den akademiske vinkling står Torben Sangild, ph.d. i moderne kultur, for. Sangild fungerer som anmelder, kunst- og musikforsker og skriver bl.a. for Dagbladet Politiken.

Electro-Gammelfar, der til dagligt skriver for en blogportal (Goombay, hep-hep, tjin-tjin) om musik og musikformidling, havde naturligvis gerne set musikblogosfæren repræsenteret i vinklingen.

Sted: Råhuset, Onkel Dannys Plads, 7, København V.
Tid: 5. november 2009 i Wundergrund-regi.
Pris: 40,-

Popularity: 1% [?]

BJØRN SVIN TIL WUNDERGRUND 2009

October 21st, 2009 by Electro-Gammelfar

bjoern-svin-wundergrund-festival-2009-introduktion-til-bjoern-svin

Tænk, hvis verden løb tør for strøm? Mer Strøm!

Anden linje. Helt ude til venstre. Dér står navnet — Bjørn Svin. Forbindelsen er dette års Wundergrund-program, som Christian introducerede til for få dage siden.  Etymologien, oprindelsen bag kunstnernavnet, fortaber og forskyder sig. En artikel på Gaffas musikleksikon, GaffaPedia, nævner, at der er to modstridende forklaringsmodeller: Den ene ta’r udgangspunkt i, at Bjørn Svin er et øgenavn. Den anden teori spiller på en hang til slik, der fx manifesterede sig i forbindelse med lanceringen af albummet Benene på nakken, hvor der blev produceret kilovis af Bjørn Svin-promobolcher. Men lad navn være navn og musik musik.

Debuten kom i 1995 — og blev ganske klassisk leveret som 12″-vinyl — titlen var Disconat. Mer Strøm fra 1997 er nok Bjørn Svins mest kendte udgivelse. Vi har fx tidligere omtalt Den Sorte Skoles fusionsremix af Malk de Koijn og titeltracket fra Bjørn Svin-fuldlængdeudgivelsen, der blev udgivet på datidens nok mest toneangivende danske label for elektronisk musik, April Records. Den portalagtige 1994-udgivelse Boredom Is Deep and Mysterious varslede en ny æra for dansk elektronisk musik.

Fra Bjørn Svin til Else Marie Padde og tilbaws igen…

Og hvad er værre at forestille sig for en elektronisk musikere, end at verden løber tør for strøm? I dag står Mike Sheridan, Trentemøller og Lulu Rouge som repræsentatner for den nye danske elektroniske bølge, og man kan argumentere for at Bjørn Svin tilhører en tidligere, mere legesyg strømning — karaktræk, der fx deles med Goodiepal (med hvem han lavede Sincerely Christmas i 1997), Opiate og Future 3. Lyt fx 2:15 minutter inde i nummeret Mand over Bord, der kan streames gratis fra Bjørn Svins Myspace-side. Det er ligesom, at musikkens væsen har ændret sig en kende med laptoppens og diverse plugins komme. De ældre Bjørn Svin udgivelser lugter langt væk af knapdrejeri og diverse instrumentbends — en karakteristisk, som indfanges i præsentationen af Bjørn Svins musikstil som en improviseret og direkte vej fra lydniveau til musikniveau.

Bjørn Svin har tidligere indgået i et interessant samarbejde med The Grand Old Lady of dansk elektronisk musik, Else Marie Padde, der helt tilbage i 1958 producerede det svært eksperimenterende værk 7 Cirkler, som i 2002 blev remixet af Thomas Knak, Hans Sydow, Ejnar Kanding, Bjørn Svin og Jens Hørsving. Inspirationen var datidens konkrete music, som den fx kom til udtryk hos Pierre Schaeffer. Værket er inspireret af et besøg på Verdensudstillingens planetarium i Bruxelles samme år — Sfærernes musik, om man vil. Thomas Knak udtalte i 2002 til Politiken om opdagelsen af og mødet med Marie Padde:

“Hun har jo vist sig at være vores allesammens bedstemor inden for elektronikken. Men det er lidt spøjst, for ingen af os har vidst, at vi havde en bedstemor – det er kun halvandet år siden, jeg mødte hende første gang, og da kendte jeg ikke noget til hende. Men hun har gjort et forarbejde for at gøre den elektroniske musik mere accepteret.”

Nå  — emnet skirder, som det typisk sker for Gammel-far. Bjørn Svin — der må siges at være en ganske entreprenant herre nyder nærmest kulstatus i undergrund miljøet (for sin kunstneriske integritet, sit shomanship og drive) — deltog fx i metro-electronica-eksperimentet TransMetroExpress (med venlig alluderende hilsen til Kraftwerk) i forbindelse med årets Strøm Festival, samnen med en af de andre, store gamle hvide mænd: Fuzzy. Engagementerne er mangetallige og svære opsummere kort. Fra diverse undergrundsklubber på tysk grund, over Roskilde Festival, til Strøms Metro-Express til Trailerpark, til Lab og nu altså også i Wundergrund-regi. Fra trancede filtersweep-drevne produktioner a al Søde til fortolkniger af nogle af musikhistoriens største klassiske værker, fx Le Sacre du Printemps, af Stravinskij.

Bjørn Svin til Wundergrund-festival 2009

“Wundergrund er med i åbningen af Københavns nye koncertkirke på Blågårds Plads med en helaften med fokus på dansk elektronisk musik i verdensklasse. Dansk Komponist Forening er glade for ved årets Spil Dansk Dag sammen med SNYK, at kunne præsentere en perlerække af komponister fra den livskraftige elektroniske scene. Først kan man opleve Bjørn Svin og Jacob Kirkegaard, som er kendte for hver deres karakteristiske indgangs-vinkel til det at arbejde med lyd. Kirkegaards værker er ofte gennemkomponerede, lange 2 abstrakte forløb med bearbejdede reallydsoptagelser i centrum, mens Bjørn Svin står for en mere spontan, improviseret og direkte vej fra lyd til musik. I aftenens andet møde kan man møde Rune Søchting og Jonas Olesen, som byder på et helt nyt værk. Endelig vil den japanske lydkunstner Jio Shimizu optræde med solostykker fra sit bagkatalog af både lyd og lys samt præsentere helt nye værker”.

STED: Koncertkirken, dvs. den tidligere Blågårds Kirke, Blågårds Plads 6A, 2200 Kbh. N.
TID: Torsdag d. 29. oktober
PRIS: 80,-

Popularity: 3% [?]

EFTERÅRETS MUSIK-FESTIVALER

October 6th, 2009 by Christian Henriksen

I artiklen WOMEX 09 – en musikalsk Cannes tog hr. Blaksmark fat på en af de mange kommende musikfestivaler her i efteråret 2009.

Denne artikel vil kigge lidt nærmere på et par af de festivaler, der ellers gemmer sig under det gule løv på gade og vej.

LÆS OGSÅ: FULDT PROGRAM FOR WUNDERGRUND 2009

WUNDERGRUND FESTIVAL

Wundergrund

Først og fremmest har vi jo Wundergrundfestivalen som strækker sig fra den 31. oktober til den. 7 november.  Deres program spænder vidt og bredt over en række spændende kulminationer mellem klassisk, rytmisk og elektronisk musik. Festivalen præsenterer sig selv med disse ord:

Wundergrund er en årligt tilbagevendende international musikfestival i København produceret af SNYK, som præsenterer møder mellem moderne klassisk musik og andre musikgenre, kunstmiljøer og kreative brancher. Festivalen sætter scene for musikliv i forunderligt frizonefelt mellem ny klassisk, elektronisk og rytmisk musik og andre kunstmiljøer – alt kan ske…!”
Med disse bevingede ord kan man vist ikke forvente sig andet end en stor oplevelse.

Wundergrund-Festivalen har eksisteret siden 2006 og afholdes på forskellige venues i København. Som optakt har initiativtagerne afholdt forskellige koncerter under navnet Wundergrund on tour, hvor der blandt andet blev spillet koncerter på Dansk Design Center, Århus festuge og på Spotfestival ‘09. Disse små appetitvækkere blev spillet af henholdsvis Ejnar Kanding med værket Micromorph”, Bjørn Svin og sidst men ikke mindst en fortolkning af Frederik Thaaes grindcore-projekt “A Kid Hereafter

akidhereafter

Endvidere byder Wundergrund på atter en godbid at varme op på. Der afholdes nemlig en såkaldt Warm up i Marmorkirken den 23 oktober.
Lineup denne gang er østrigske Soap&Skin, Alva Noto og Blixa Bargeld.
Læs mere om ‘warm up’ kunstnerne på Wundergrunds hjemmeside.

Man kan også lige smutte forbi og kigge lidt Soap&Skin video:

soap_skin

Selve festivalen strækker sig som sagt fra slut oktober til start november, det endelige program er ikke på nettet endnu, men vi venter spændte på det. Indtil videre kan man følge med i sidste nye fra Wundergrunden på deres hjemmesides frontpage. Siden indeholder masser af sjove fotos og features fra de sidste års arrangementer. Check det ud! Jeg skal i hvert fald af sted.

Du kan også følge Wundergrund på deres facebook og myspace profiler indtil programmet udkommer — det skulle være lige på trapperne.

WORLD NORDIC XCHANGE FESTIVAL!

“Verdensmusik til vands, til lands og i luften”

ScreenHunter_04 Oct. 06 13.17

Den 6. oktober (dags skrivende dato) løber WNX festivalen af stablen i Århus, præsenteret af Promoxon.

Programmet spænder vidt i genrene world og folk music, og der lægges vægt på udvekslingen af musik og talenter på festivalen.Festivalen tæller omkring 50 musikere, som spiller på henholdsvis Studenterhuset, Gyngen, Musikhuset og Musikcafeen – alle i Århus.

I dag står den på Helene Blum, som spiller klezmer og balkan, og bandet Babegenusch, der vover sig ud i en syret sammensmeltning af klezmer og folk, på programmet hvorved de to bands  åbner festivalen på Studenterhuset i Århus klokken 20. Koncerterne dækkes samtidig i radioen på 93,7 mhz og kan streames på www.dmf-aarhus.dk.

Der er for det meste tale om upcoming bands, men alle er de vel etablerede på det danske musiklandkort. Festivalen er spredt ud over 11 dage med i alt 6 koncerter, så der skulle være en mulighed for at komme afsted uden at blive alt for stresset ;-)

Programmet kan ses på promoxons hjemmeside

Vi håber fra redaktionens side, at alle får et smukt efterår, måske endda lige så smukt som dette billede taget af Aunt Owwee

Aunt_Owwee

Creative commons: Aunt Owwee

SUK!


Popularity: 2% [?]

TAP 1 LIVE & DRØMMEN OM MEGA VEGA

August 30th, 2009 by Mr. Brown

af: Electro-Gammelfar
Det er ikke hver dag, at Danmark får et nyt spillested. Nogle går bort — Stengade 30 til eksempel — men der er stadig håb for den rytmiske musik, lader det til. Et af Danmarks førende spillesteder Vega, Musikkens hus, kunne i fredags meddele, at de deltager i et nyt samarbejde, der sigter mod at sikre den rytmiske musik de bedst tænkelige rammer, når den skal opleves live.

ScreenHunter_05 Aug. 30 12.20
Navnet er TAP 1 Live, hvoraf den første del, TAP 1, betegner et nyt venue, beliggende i en gammel tappehal på Carlsberggrunden, som vil danne ramme om en “lang række begivenheder af både kulturel og kommerciel karakter”, som det hedder i pressemeddelelsen. Der er plads til op til 4600 mennesker, og tunge spillere som Dansk Industri, Zulu Awards og livstilsmessen Copenhagen Lifestyle har allerede booket sig ind. Vega indgår i ligningen i en fond, hvis formål er at afvikle koncerter og kulturbegivenheder i TAP 1.

ScreenHunter_03 Aug. 30 12.16

Vegas direktør, Peter Sand, udtaler:
“TAP 1 Live skal først og fremmest gøre det muligt for de besøgende at få bedre indendørs musikoplevelser, når vi taler om store koncerter i formatet 2000-6000 publikummer. Med VEGA som en del af Tap 1 Live, er der naturligvis meget fokus på den rytmiske musik, men det er et mål, at fonden aktivt skal være en del af det københavnske kulturliv og dermed byde op til dans med mange forskellige kulturgenre. Derudover skal fonden være et konkret og praktisk brohoved mellem erhvervs- og kulturlivet, som I vores optik har behov for fælles projekter og en konkret platform for at videreudvikle Københavns og Danmarks oplevelsesøkonomiske potentiale. Fonden bag TAP 1 Live kan blive et aktivt bud herpå og vil byde på andet og mere end ”blot” gode koncertoplevelser.”

ScreenHunter_04 Aug. 30 12.17

Fra Vega til Mega Vegamega-vega-big-tegnestue-illustration
Der er nogle rim, der er så oplagte og mundrette, at de ikke vil dø. Ta’ fx Mega Vega, som betegner drømmen om en ny koncertsal specialdesignet til på bedste måde at præsentere og servere rytmisk musik — konstrueret fra bunden med akustik og arkitektur for øje. TAP 1 betegnes som et skridt på vejen mod Mega Vega, og TAP 1 live-fonden har som defineret mål at arbejde aktivt henimod realiseringen af et kommende koncertsted i København.

Lige ved og næsten — Mega Vega-planerne
Tegnestuen BIG (Bjarke Ingels Group) har tidligere arbejdet på en konkret visuel udforming af Mega Vega, men planen blev skrinlagt i oktober 2008. Visionen var et spillested, der var en del af Københavns skyline, så publikum kunne indtage såvel den rytmiske musik som hele København i en smagfuld mundfuld, når de gik til koncert.

En slagkraftig hovedsponsor i form af TDC, som om nogen større kommerciel aktør har satset på musikområdet, var med på idéen. Lige så var de københavnske politikere. Finanskrisen indtraf, og den gik ikke kun ud over Nik & Jay og alle deres basseører i Roskilde Bank. Den daværende direktør for Vega, Malene Lei Raben, anslog, at omkostningerne for etablering og drift i første omgang ville løbe op i 25 millioner kroner.  Det kan umiddelbart lyde af meget, men Københavns Kommunes driftsbudget var i kalenderåret 2008 på omkring 40 milliarder, og Operahuset modtog omkring 40 millioner kroner i støtte.

Så selv om akustik og arkitektur — og en egnet byggegrund opkøbt af bygherren in spe, Ole Bredtoft, var på plads — så var pengene ikke til at finde. Men nu ser det altså ud til, at drømmen om Mega Vega lever videre i en ny inkarnation.

Popularity: 7% [?]

MALK DE KOIJN VS. SVIN – VIRKER DET???

July 23rd, 2009 by Jannick Blaksmark

bjørn svin og den sorte skoleSå kører den igen, vi er helt uenige på redaktionen. Vi er lige børn, men ikke altid enige børn. Inden “Goombay” bliver til “G….ay” og “oomb”(førstevælger!!!) og et eller andet tredje, vælger vi at bruge en livlinje – vi ringer til en ven. Så håber vi, du gider svare… Måske lidt dramatisk, som der til sidst i Slumdog Millionare hvor den smukke pige har glemt telefonen i bilen, men alligevel når den… puha… Havde du ikke set filmen? Avs det må du sørme undskylde…

Vi springer en linje frem. Da Den Sorte Skole i 2006 udsendte deres banebrydende (var det dem der genopfandt eklektisk?) album “Lektion #1″ kogte de på 19 numre et hidtil næsten uhørt antal genrer sammen. Vi nævner en håndfuld – Billie Holiday, Janis Joplin, Neil Young, Nirvana, KRS-One, Gorillaz.

LÆS OGSÅ – Malk De Koijn-fans vs. Webmaster

Her oven på Den Sorte Skoles optræden på Jazz Festivalen, vil den opmærksomme læser(findes du?) have lagt mærke til, at vi har støvet drengenes to lektioner #1 +2 frem, og har kastet lidt taste-kærlighed efter dem. Som inspiration har de to albums selvfølgeligt spunnet livligt i vores Onkyo fra ‘96 og fået vores fine B&W kabinetter til at knage (“Det gamle egetræ, vort mærke på landet!” sagde søfolkene. “Det er faldet i denne stormnat! Hvem skal kunne erstatte det; det kan ingen!”).

Den sorte skole lektion #1

Ingen navne nævnt; men når vi kommer til nummer 05 på Lektion #1, der hvor drengene stiller en ung Bjørn Svin face to face med tre bananer (aka Malk de Koijn), bliver det for meget for redaktionens gamle electro far. ‘Å åå Mæio’ vs. ‘Mer Strøm’ er bestemt ikke en kompatibel blanding – “jeg har faktisk aldrig helt forstået Malk De Koijn” lyder det endda pludseligt ovre fra hjørnet – du ved på sådan en lidt forurettet måde, som I “Hvordan kan man overhovedet overveje at spæde hr. Svins synthesizer op med” -

jeg’ den sorte passager
gir dig bølgegang – når du sejler
på din forliste skude gir dig et båthorn op i røv’n og så må du stå der og tude
(Nej, tude må men ikke!!)

LÆS MERE HER OM BJØRN SVIN

Ja, enige er vi ikke… Er du ikke bekendt med mixet, kan du ’strømme’ den her fra deres første optræden i vestlejeren på Roskilde Festival i 2006. Virker det?

Det tror jeg nok… What u think? (Nummeret ligger også på deres myspace i en bedre version – Svinemalkeren)

Popularity: 3% [?]

STELLA POLARIS — FULDT PROGRAM — 2009

July 20th, 2009 by Mr. Brown

Ben HooSå kom programmet for dette års omgang Stella Polaris. Medarrangør siden 2000 Kalle B lægger dagligt for sammen med Løwenstein. Lulu Rouge spiller i alle tre byer, men får i København følge af Trentemøller. Københavnerne bliver yderligere begavet med optræden af Groove Armada, for ikke at tale om det internationale topnavn Moby, der spiller til arrangementets efterfest på Rust.

LÆS OGSÅ – Stella Polaris præsenterer Moby

ngrandjeanSTELLA POLARIS — FREDAG, KONGENS HAVE, ODENSE, 31.Juli
Kalle B & Løwenstein, kl. 12 – 13
Kjeld Tolstrup, kl. 13 – 14
Ben Hoo, kl. 14 – 15.30
Tom Middleton, 15.30 – 17
Nicka, kl. 17 – 18.30
Grand Jean, kl. 18.30 – 19.30
Lulu Rouge, 19.30 – 21.00

STELLA POLARIS, LØRDAG, ÅRHUS, 1. august
Kalle B & Løwenstein, kl. 12 – 13
Mike Salta, kl. 13 – 14
Grand Jean, kl. 14 – 15
Tom Middleton, kl. 15 – 16.30
Nicka, kl. 16.30 – 18
Ben Hoo, kl. 18 – 19.30
Lulu Rouge, kl. 19.30 – 21.00

STELLA POLARIS, SØNDAG, ØSTRE ANLÆG, 2. Aug
Kalle B & Løwenstein, kl. 12 – 13
Ben Hoo, kl. 13 – 14
Tom Middleton, kl. 14 – 15
Grand Jean, kl. 15 – 16
Nicka, kl. 16 – 17.30
Groove Armada, kl. 17.30 – 19
Lulu Rouge feat. Trentemøller, kl. 19 – 21

-
-
-
-
-
-
STELLA POLARIS — AFTERPARTIES
Fredag, Posten, Odense — 21.00-03.00 / Lørdag, Swingerklubben, Århus — 21.00-03.00

Lulu Rouge
Tom Middleton
Ben Hoo

Søndag, Rust, København — 21.00-03.00
Moby
Groove Armada DJ set (Tom Findlay)
Lulu Rouge
Tom Middleton
Ben Hoo
Stella Polaris Soundsystem

Friday the 31th July at
Posten, Østre Stationsvej 35 (Odense) – 21.00-03.00

Lulu Rouge
Tom Middleton
Ben Hoo

Saturday the 1th August at
Swingerklubben, Rosensgade 21 (Århus) – 21.00-03.00

Lulu Rouge
Tom Middleton
Ben Hoo

Sunday the 2th August at
Rust, Guldbergsgade 8 (Copenhagen) – 21.00-03.00

Moby
Groove Armada DJ set (Tom Findlay)
Lulu Rouge
Tom Middleton
Ben Hoo
Stella Polaris Soundsystem

stella polaris

Hvad er Stella Polaris?
Stella Polaris begyndte som en idé efter en bytur, kan man læse på festivalens hjemmeside. Nicka Kirsteijn kom på idéen om at arrangere en chill-out-event og få uger senere løb den første udgave af stablen — med omkring 500 deltagere. Nicka har dj’et nationalt og internationalt siden 1988 og står bag lablet “Okyo” samt administrative og kunstneriske opgaver i forbindelse med Roskilde Festivalens elektroniske scene.

stella_polaris_2007_creative_commons_gullig

Fra 400 i Vennelyst Parken til 5.000-7.000 deltagere og tre byer
Det begyndte i 1997 i Vennelystparken i Århus, i 2000 kom medarrangør Kalle B til, og i  dag når Stella Polaris til  Odense, Århus og København de tre dage, mini-festivalen løber. I begyndelsen deltog 500-600 mennesker, men de seneste år har set publikumtal i størrelsesordenen 5.000-7.000. Siden 2005 er der blevet udgivet et Stella Polaris-album i forbindelse med årets festival. Størstedelen af deltagerne er i alderen 20-30 år, men der er masser af rum til børnefamilier, ældre nysgerrige og de vilde & syrede, der kommer direkte fra klubben el. natværtshuset. Stella Polaris fungerer som en non-profit-organisation, der drives for fondsmidler og sponsorater og, som fx også Roskilde Festival gør, bygger på en høj grad af frivilligt arbejde.

Popularity: 3% [?]

ÅRHUS FESTUGE – PRESENT AARHUS – PROGRAM

July 19th, 2009 by Jannick Blaksmark

Dr. Alban til Århus festugeFra Nigeria til Sverige. Fra tandlæge til dj og musiker. Alban Uzoma Nwapa (Du kender ham som Dr. Alban) har flyttet sig meget på sine 52 år, hvilket har resulteret i en imponerende række af hits, og mere end 5 millioner solgte albums og 6 millioner solgte singler. ‘Mr. Hallelujah’ fortjener en feat. for sig selv her på Goombay, og vi vil derfor slippe ham for denne gang, og kigge lidt nærmere på Århus festuge, hvor han er en del af line-up.

LÆS OGSÅ – Århus festuge: Ohoi! Dr. Alban

Present Aarhus - Århus festugeÅrhus festuge er meget andet end musik, hvilket også er tydeligt, når man kigger ned over det noget tynde udbud af rytmisk musik byfesten har at byde på. Måske vi er for tidligt ude? måske der kommer mere på programmet? Vi vil derfor i denne korte programoversigt afgrænse os til, at kigge på et par af de navne der er offentliggjort til Present Aarhus, og vende tilbage skulle der dukker mere spændende op på de øvrige scener. Present Aarhus er igen i år er placeret i Ridehuset og har med festugens egne ord “fokus [...] på urban-genrer med hovedvægten på elektronisk musik, men også rock/metal, singer/songwriter og reggae har haft fast plads i programmet.

LÆS MERE – 2012 og smukfest til Århus Festuge

Århus Festuge – Present Aarhus – Program

DUBSTEP MANIA
torsdag d.28.08 kl. 21
Warm-up by Denali Sound & Fatta J.
OHOI (the full package)
Benga
Skream
MC Crazy D

WHO S THE PUSSY NOW
fredag d.28.08 kl. 22
dOP (F), KIM LAS (live) m.fl.

MIKAEL SIMPSON & SØLVSTJERNERNE
lørdag d. 29.08 kl.20
Support: BAND ANE

8XXX DDJA ALLSTARS
29.08. kl.22
DJ STATIC, MORTEN BREUM, KJELD TOLSTRUP, DJ SCHACK, MEDINA & KATO

THE 90s STRIKES BACK
02.09. kl.22
DR. ALBAN (SE), KLUB STÖJ VS. DEN GULE FIRKANT

FROM SAN FRANCISCO WITH LOVE
03.09 kl. 22
JUSTIN MARTIN (US), MARTINEZ (DK/SE), KOOL NAM NAM (Helmuth Kool + Thi Nam Nam)

BIKSTOK RØGSYSTEM
09.09 kl.23
Warm-up by Denali Sound & Fatta J.

MINISTRY OF SOUND feat. Mark Knight On Tour
05.09. kl. 22
MARK KNIGHT (UK) (Toolroom/MoS), JACK MARONE, ZANJANI & RONIN

Ministry of sound - århus festuge

Popularity: 2% [?]

FEDE DAGE I THY MED MALK DE KOIJN? EL. MEDIEHOAX?

July 17th, 2009 by Mr. Brown

Malk de Koijn — fra Roskilde til Thy

ScreenHunter_06 Jul. 20 16.32
Malk de Koijn,  dvs. den hellige treenighed Tue Track, Geolo G og Blæs Bukki, var nok det mest hypede navn til årest Roskilde Festival, og den genopståede gruppe leverede i den grad varen, og det er hvad enten man spørger musikbloggerne, musikentusiasterne el. musikanmelderne fra de industrielle medier. En Gaffabruger, Lassen, skrev: “Det var MONSTERBOSS!!! 6 stjerner her fra…!” Gaffa kvitterede med 6 stjerner for koncerten.

LÆS OGSÅ – Malk De Koijn vs. Svin – virker det???

Hvis du ikke havde råd til Roskilde, ikke havde mod på at blive mast sønder og sammen i pitten el. bare ikke orkede at stå i kø i 2-6 timer, så bliver der mulighed for at opleve Malk de Koijn til festivalen Fede Dage i Thy, hvor fugl fønix er hovednavn. Mange forbinder nok Thy med økologiske øl el. kvindelejre i 60′erne og 70′erne.

Read the rest of this entry »

Popularity: 3% [?]