FIRE BLOGS OM MUSIKÅRET 2009 – GODT OG SKIDT
January 11th, 2010 by Jannick Blaksmark
I december gav Goombays egen Sanni sit bud på en ‘top of the (indie) pops anno 2009′-liste i artiklen Tilbageblik – 2009 med indiebriller. Her blev 10 udgivelser, fra Franz Ferdinan til Mew, fremhævet som indie-højdepunkter man bør forholde sig til på den ene eller anden måde. Goombay var dog ikke de eneste, der rystede året af sig med en tur ned af memory lane – også Rikke og Rune på Blaa Vinyl syntes, at en række udgivelser fortjente en plads i den blå sol. Du kan læse blå Vinyls top 10 vurdering af danske udgivelser fra 2009 her, og sørme om de ikke de også har et bud på årets udenlandske udgivelser.
-
-
På BlogPOP er der ikke så meget vinyl og indie i Camillas tilbageblik på pop-året 2009, hvor vi kommer både et smut forbi x-factor, Melodi Grand Prix og Medina. BlogPOP nøjes ikke bare med at støve af, de pudser også krystalkuglen og spår international succes til både The Astroids Galaxy tour (Læs også VEGAs blogindlæg om The Astroids Galaxy Tour) og The Raveonettes(Læs mere om The Raveonettes). Her på Goombay krydser vi fingre for, at Camillas orakelevner er i orden!
Knap så begejstrede for det forgangne år er den dansk/islandske blog Indie Laundry. Dette til trods har de fundet 10 favoritter frem, hvor af et par stykker akkompagneres med videoklip – se Indie Laundrys ‘09 liste.
Regnsky indtog den 2. januar Dunkel til et post nytårs-knald, og det er nok også hos den lille gruppe musikbloggere, at man kan finde den mest omfattende gennemgang af 2009. På bloggen kan du både finde – Årets mest oversete udgivelser(Lærke Regnsky), Records to remenmber ‘09 by(Morten Regnsky), Den der liste(Eva Regnsky) og Om året 2009 og hvad det bragte med sig(Søren Regnsky) – og så burde du også være godt dækket ind for 2009 abstinenser.
Mangler vi nogle gode gennemgange, er du meget velkommen til at gøre os opmærksomme på dem nedenfor i kommentarfeltet!
Godt nytår til alle…

Popularity: 2% [?]
TORTOISE, VERTOV OG KAMERAFLIPS
September 11th, 2009 by Christian HenriksenSå er det blevet tid til at smide skoene og måske mere…
Den amerikanske post og progressive rock gruppe Tortoise er kommet med et nyt album Beacons of Ancestorship – og en tilhørende video til nummeret Prepare Your Coffin. Der er her ikke tale om mindre end guf for sjælen! Se bare her:
Filmet i good old fashion B/W, fiser vi gennem et ukendt landskab, forfulgt eller forfølgende vores kameramand som besøger diverse lukkede områder og fabrikker og skyder en hulens masse closeups af stedernes grafiske udtryk. Der hentes tydeligvis inspiration den gamle eksperimentale “avantgarde” film; Man with a movie camera fra 1929 af Dziga Vertov. Som handler, overraskende nok, også om en kameramand der vælter rundt i Leningrad og filmer livet i løbet af en dag. Vi viser lige et udsnit af Man with a movie camera, med ny musik af The Cinematic Orchestra (2003):
Site/Nonsite
Selve sitet trts.com er bygget i flash og er én lang meditation over coveret, som i sig selv grafisk trækker på den moderne eller avantgardistiske kunst-historie, men også sender mindelser tilbage til Emil Bønnelyckes grafiske digt Berlin fra 1918, som består af en række parallelle linjer der bevæger sig buende, horisontalt i en rektangulær ramme. Ret meget det samme som Tortoises album:
![]()
Musikken og dens kære navne
Hvad musikken angår, er der tale om én stor genreblanding. Men med to trommeslagere og ingen vokal nærmer vi os bands som Tristeza som i daglig tale nærmer sig en definition af post-rock. Vi her på Goombay vælger at lade det være op til den enkelte lytter og kigger at definere ”projektet” og så bare gøre opmærksom på at det altså findes nu, det er fedt – og at de forresten spiller på VEGA den 2 december.
Popularity: 2% [?]
BLOG I FOKUS – VENICE
April 29th, 2009 by Battle & Bounce - AdminVenice har efterhånden 10 år bag sig, men har primært, med undtagelse af et par soundtracks, en soundvenue-compilation og en EP, levet et liv som liveband, hvilket efterhånden har bragt bandet rundt på de største spillesteder i Danmark – VEGA, RUST, Pumpehuset osv. Nu har bandet valgt bloggen som medium, hvor de kan berette om, hvordan det er at udgive sit første album.
Popularity: 1% [?]

Foto: Klavs Bo Christensen


