GOODIEPAL ÅBNER SKOLE I NORGE
September 12th, 2009 by Mr. Brownaf ElectroGammelfar
Fra Goodiepal til tidsrejser og tilbaws igen
Goodiepal — der ofte befinder sig et udefinerbart sted mellem forståelig og uforståelig — har for nyligt proklameret, at han har slået dørene op for en ny skole. Projektet Radical Computer Music fortsætter. Der er et fint sortlakeret gulv — som udgør en kæmpetalve. Stole — og en go’ gammeldaws tavle non-kingsize. Den slags kan nu også virke fordrende for (u)frivillig forvreden tankevirksomhed, vil en række mennesker, der har oplevet fx Holger Bech Nielsen forelæse over emner såsom tidsrejser.
Derudover byder Goodiepals klasseværelse, om man må kalde det det, på værker af kunstnere som Henrik Plenge Jacobsen, Danielle Lemaire, Jan van den Dobbelsteen, Jeff Koons og Jorinde Voigt. Skolen betegnes som “temporary”, altså midlertidig og det passer jo fint til postmodernitetens procesuelle tanke- og udtryksmodus.
Gratis undervisning v. Goodiepal

Undervisningen er gratis at deltage i — og begynder hver dag kl. 11 og slutter kl. 17. Goodiepals skole kan findes i Galleri F15 i Alby, på den lille ø Jeløy uden for Moss.
Gammelfar ønsker Goodiepal og kommende elever med de nye — omend midlertidige — lokaler og glæder sig til at høre mere om projektet, og hvad der kommer ud af det af produkter. Goodiepal har med rette ry for at være en særdeles produktiv herre, så mon ikke, der falder et objekt el. to af inden for en overkommelig fremtid?
Popularity: 1% [?]
Foto: Klavs Bo Christensen


