Archive for the ‘kultur’ Category

BLOG I FOKUS – NYT FRA DOC NOIZ!

November 3rd, 2009 by Christian Henriksen

Et kig indenfor i Doctorens blog fylder én med fryd over, hvad musikbloggen kan og vil . Det er et sandt flødehorn af guf fra nær og fjern og dit og dat. Bloggen byder nemlig på en smuk sammenblanding af anmeldelser, refleksioner over musik og musiklivet i Danmark og det store udland, samt en hulens masse andet!

Doc Noiz

Doctor Noiz, som til daglig tilbringer tiden på musikvidenskab og i diverse musiske sammenhænge, er en ung herre på 32 år, der ynder at reflektere over det, han selv kalder “...populærmusikkens rammer og vilkår i den digitale tidsalder“. Bloggen er en velbesøgt og velanset blog, der ikke er bange for at tage tungere emner som for eksempel oplevelsesøkonomi og design af kollektive oplevelser op med stor iver og vid. Der er her tale om en studerende, der ikke er tilfreds med, at den viden, en universitetsbachelorstuderende ligger inde med, skal nøjes med at stå på en hylde i et mørkt, aflukket og garanteret fugtigt rum. Derimod stilles der skarpt på musikken og dens rolle i samtiden med spids pen og spidse øren.

AKADEMISK EKVILIBRISME
Så vidt for den akademiske ekvilibrisme. Bloggen indeholder også ganske korte og mere tilgængelige indlæg; de nyeste omhandler eksempelvis Newton Faulkners version af Teardrop indspillet i en elevator. Og en glimrende artikel om Gogoyoko, det nyeste inden for streaming og download af musik, samt en platform med utallige muligheder for bands og andre brugere.

Doctorens blog er intet mindre end lækker og altid et besøg værd, hvad enten man er i humør til en lille appetitsild i form af en kuriositet, eller en større stegt én af slagsen, i form af en dybdegående og kompromisløs afhandling.

Doc Noiz

Check Doc Noiz’ blog ud

Popularity: 4% [?]

SEMINAR: SMALLE GENRER OG MAINSTREAM

October 26th, 2009 by Electro-Gammelfar

Rocken og poppen har været dominerede for konsummarkedet inden for musik de sidste 20-25 år. Noget tyder på, at vi i disse dage er ved at se en vending. Mediebilledet er i opbrud — og internettet har medførst en lang række nye mulighed for præsentation, distrubition og oplevelse af musik. De store internationale aktører har i noget tid følt sig truet. Bevægelsen går fra køb af fuldlængdeudgivelser til downloads af enkeltnumre. Det anslås, at blot 5% af de downloads, der finder sted af musiknumre er lovlige. 95% er altså illegal. Men hvordan påvirker det eksperimenterende vækstlag mainstreamkulturen?

deltagere-til-paneldebat-om-smalle-genrer-og-mainstream-wundergrund-festival-2009
wundergrund-cut-vodkaI forbindelse med årets Wundergrund-festival sættes der fokus på, hvordan de smalle genrer påvirker mainstreammusikken. Forfatter og tidligere reklamemand og skarp tekstforfatter Knud Romer agerer moderator og panelet består af interessante personer som produceren og musikeren Frederik Thaa, som bl.a. kendes fra projektet A Kid Hereafter; Kenneth Bager, manden som ofte krediteres for at bringe klubmusikken til Danmark i de glade coma-dage, Kenneth Bager står bag pladeselskabet Music for Dreams, som i sin tidlige fase mest fokuserede på blød, chillet musik, men nu også tegner mere kommercielle succeser som fx Aura Dione & Giana Factory. Spillestederne repræsenteres af Lennart Ginman, som fungerer som musikchef på Copenhagen Jazzhouse og derudover har en lang karriere bag sig som bassist og komponist, inden for såvel jazz som pop. Den akademiske vinkling står Torben Sangild, ph.d. i moderne kultur, for. Sangild fungerer som anmelder, kunst- og musikforsker og skriver bl.a. for Dagbladet Politiken.

Electro-Gammelfar, der til dagligt skriver for en blogportal (Goombay, hep-hep, tjin-tjin) om musik og musikformidling, havde naturligvis gerne set musikblogosfæren repræsenteret i vinklingen.

Sted: Råhuset, Onkel Dannys Plads, 7, København V.
Tid: 5. november 2009 i Wundergrund-regi.
Pris: 40,-

Popularity: 1% [?]

KRAFTWERK MENSCH – MACHINE

October 16th, 2009 by Christian Henriksen

I anledning af at Kraftwerk har besluttet at remasterere deres tidligere produktioner og udgive dem i løbet af efteråret i eet stort box-set synes vi på redaktionen, at det er på sin plads at give dem et lille skud guf med på vejen. Undertegnede er stuhr stuhr fan af de düsseldorfske mestrer og derfor er dette indlæg skrevet med stor iver og entusiasme,  samt en smule hast, da der snart er fredagsvin på kontoret…

Nu også i Weekendavisen
I uge 41’s udgave af Weekendavisen, Kultursektionen, kunne man læse en dejlig forsideartikel om gruppen skrevet af Per R. Nielsen. Han kaster følgende beskrivelse af gruppen for dagen: “Udover den indlysende pointe, at vor tids ophøjede kunstnermyte reduceres til et viljeløst tandhjul i et større maskineri og musikken således bliver vigtigere end personerne bag, er menneskemaskinen ligeså meget en hyldest til den fuldendte symbiose mellem musiker og maskine, som den er en kritik af totalitære styreformer eller teknologiforherligelse.” Hertil er der kun at sige, med Kraftwerks egne ord: “Boing boom chack”!

Læs mere – Rejs med – fra Krautrock til Kraftwerk

Creative commons: hAdamsky

Creative commons: hAdamsky

Anonymititen
Om “vor tids kunstnermyte” nu også er så my(s)tisk som Per vil have den til at være, kan man have mangt en mening om i en tid hvor hvad man kunne kalde den biografiske ontologi, i særdeleshed kendetegner nuværende og kommende generationer. Men hans pointe om at musikerne optræder anonymt som en anden fabriksarbejder fra de glade tressere, kan der være noget om ikke meget om. Den kliniske komposition/dissektionsproces som gruppen foretager både tematisk og musisk er outstanding lækker! Man kan næsten høre telegrafen printe eller morsesignalerne dutte ind, når Kraftwerk går i luften.

Kritikken
Kritikken er på sin vis todelt. Den eksisterer men på samme tid er den anonym. I nummeret  er det nærmest en registrerende, oplysende – info om for eksempel Marie Curie – og namedroppende datamat der bare spytter ud (spritzende) – heller ikke underligt at gruppen startede med at hedde ‘Organisation’. At det hele underlægges musikken kan man kun give Per ret i, det er i langt de fleste tilfælde de konnotative aspekter der indeholder en potentiel kritik. Men uhyggen ved lyden af geigertælleren fungerer primært rytmisk – alligevel er det jo uhyggeligt især set med vesttyske øjne anno1975! Kritikken bliver dog en anelse mere eksplicit i nummeret Das Modell fra albummet Die Mensch-Machine (1978) hvor teksterne også bliver en anelse mere prosaiske end de mere data-agtige af slagsen:

Sie ist ein Modell und sie sieht gut aus
Ich nehme sie heut’ gerne mit zu mir nach Haus
Sie wirkt so kühl, and sie kommt niemand ‘ran
Doch vor der Kamera da zeigt sie was sie kann
Sie trinkt im Nachtklub immer Sekt (korr-ekt!)
Und hat hier alle Männer abgecheckt
Im Scheinwerferlicht ihr junges Lächeln strahlt
Sie sieht gut aus und Schönheit wird bezahlt
Sie stellt sich zu Schau für das Konsumprodukt
Und wird von millionen Augen angeguckt
Ihr neues Titelbild ist einfach Fabelhaft
Ich muss sie wiedersehen, ich weiss sie hat’s geschaft

Wie so!
Fascinationen af den ny tid – e mailen opfindes i 1970 – og dens muligheder skriver sig musisk avantgardistisk ind i samtiden med fremtiden som perspektiv og optik. Men nostalgien eksisterer, på samme måde som kritikken, på lige linje med fremtidsbegejstringen.
Efter Stunde nul opbygges et plastisk Europa der glimter i neon og lugter af freon, men der spores en tydelig længsel efter det svundne Europa og en “…stræben efter en utopi, hvor teknologien bruges konstruktivt til at skabe en bedre verden frem for at slå ihjel” som Per definerer det. Integrationen af menneske og maskine er således et meget sympatisk projekt for Kraftwerk.

Die Roboter

Creative commons: Simon Zirkunov

In koncert
Undertegnede var så heldig at komme ind og høre gruppen da de i 2004 gæstede KB Hallen. Det var ikke mindre end for fedt! Godt nok var der ikke så meget tilbage af den “gamle” analoge lyd, de havde kun laptops med og ikke som før i tiden hvor det foregik med hele Kling Klang studiet af underlige maskiner og højst sandsynligt også en hjemme-bygget højttaler eller to. Men nu er jeg, i modsætning til de mere underlige fans, nu også ret glad for The Mix (1991) selv om det er en lidt spøjs ‘houset’ ensretning af numrene. Men hvor om alting er, var det en fed koncert. Og jubelen ville næsten ingen ende tage da medlemmerne af gruppen lev skiftet ud med robotterne – i sig selv en fed pointe! – der pænt hilste på os allesammen.   I september kunne man i Randers opleve gruppen, der stadig tunerer verden rundt.

Her på falderebet kan man lige snuppe en hapser i form af en video med masser af data! Og for ens egen fornøjelses skyld anbefaler redaktionen at man kigger forbi Kraftwerks hjemmeside

Popularity: 1% [?]

KULTURNAT MED MANGE FRISTELSER

October 9th, 2009 by Christian Henriksen

Kulturnat_logoMens vinden og regnen tager til og gaderne dækkes af blade og nedfaldne grene samt andet godt fra havet, kan man i dag den 9. oktober igen komme på gaden og nyde Kulturnattens mange tilbud.
For den nette sum af 85 kroner erhverver man sig et såkaldt ‘Kulturkit’ som består af et program og et free pass til alle forlystelser. Kulturnatten er for alle, store som små, og byder på stort set alt mellem himmel og jord. Siden 1993 har kulturnatten huseret den danske hovedstad og med cirka 60.000 betalende gæster sidste år er det den største ‘happening’ af sin slags i Danmark. I år er der over 500 arrangementer så der skulle nok være et til dig også, kære læser.

Vi her på redaktionen har valgt at lade blikket glide ned over programmet, hente en frisk kop kaffe og skrive lidt om et par af de musikarrangementer der venter den spændte læser. Elles kan man jo søge i hele Kulturnattens program.

Vesterbro Bymuseum
I første omgang spiller det danske band Murder på Vesterbro Bymuseum klokken 22.00. Bandet består af Anders Mathiasen på guitar og Jacob Bellens på vokalen. Bandet er signet af GoodTapeRecords.  Stilen er en meget  mellow, folk inspireret indie rock til tider med harmonika og til tider med dejlig skomagerbas fra sidelinjen. Men det bærende element er og bliver den akustiske guitar og den bløde vokal. Murder fik deres gennembrud i 2007 med pladen ‘Stockholm Syndrome’ og her efterfølgende spillet en række koncerter med engelske Tindersticks rundt om i Europa. Ved koncerten på Bymuseet i dag er der lagt op til lange kandelabre og måske et lille glas rødvin i de tilstødende gemakker. Settingen er i hvert fald på plads når Murder indtager scenen. Man kan endvidere følge Murder på deres blog

Murder

Murder

Inden Murder går på, har Bymuseet endnu en koncert at byde på, nemlig bandet Valdemar Have klokken 21.00. Om Valdemar Have på Bymuseet kan man sige det samme som om Murder, det er den perfekte setting til musikken som måske lige hiver bpm-gennemsnittet op til omkring de 65 stykker. Bymuseet på Vesterbro har efterhånden haft forskellige alternative arrangementer for eksempel opførte performancedansegruppen MomandDad  forestillingen Korpus som i Korpus i september 2009, med musik af multitalent og elektrocomposer ‘A Duck‘. Festsalen på museet er og bliver en underlig setting til moderne dans og andre kulturelle og musikalske events.

Jazz i natten
Kigger man i retning af det mere jazzede kulturverdenshjørne, kan man i aften klokken 22.00 møde Lars Winther Trio på Dansk Arktitektur Center i Strandgade. Der er lagt i ovnen til intet mindre end en rigtig omgang nordisk ‘hygge’ – et ord vi jo mere eller mindre har patent på her i landet højt mod nord.  Trioen består foruden hr. Winther på pianoet af Andreas Hatholt på bas og Sebastian Trolle på trommer. Bag hyggen gemmer der sig et dybt engagement i den nordiske musiktradition fra hele bandets side og musikken er på ingen måde traditionel men lækkert kantet og med pletvis inspiration fra den elektroniske musik.

Lars Winther

Lars Winther

Vi herfra redaktionen ønsker alle en god Kulturnat og en god weekend bagefter.

Popularity: 2% [?]

5 MILLIONER TIL MUSIKTEATER I KØBENHAVN

October 2nd, 2009 by Electro-Gammelfar

Goombay-redaktionen har netop modtaget en pressemeddelelse med følgende ordlyd fra Københavns Musikteater. Fem millioner kroner er der tilsang om — fra Statens Kunstråd til Københavns Musikteater i sæsonen 2010/2011. Det vil jeg personligt naturligvis ønske tillykke med. Men — burde der ikke være nogen, der legede Lomborg og opsatte en række prioriteringer. Lukningen af Stengade 30 kunne fx være med som en lille skæg variabel i ligningen.

forestilling-om-sorg-musikteaterOrdene var disse:

Kære ven af huset,

Det er med glæde, at vi kan meddele, at Statens Kunstråds Musikdramatiske udvalg har besluttet at give et tilskud på 5. mio. kr. til drift af Københavns Musikteater i sæson 2010/2011. For at give teatret mulighed for en mere langsigtet planlægning har udvalget endvidere besluttet at reservere 5. mio. kr. af midlerne til næste års uddeling til drift og produktioner i sæson 2011/12. Dette er helt nye toner, efter at tilskuddet blev skåret betydeligt i sæson 2008/2009 og der i en periode var overvejelser om at lukke teatret. Nu er teatret i Kronprinsensgade tilbage for fuld styrke.

Nyt musiknavn til Kulturnatten
Husk at vi slår dørene op i forbindelse med Kulturnatten d. 9. oktober kl. 22. Her får Kulturnattens gæster mulighed for at gå på opdagelse i den historiske bygning, mens vi byder på overraskelser i teatrets kringelkroge.

Kl. 23 og kl. 24 er der koncert med sanger, sangskriver og skuespiller Xenia Lach-Nielsen, der indtager teatrets varietéscene med guitarist Noah Rosanes. Oplevelsen krydres med anderledes artisterier med nycirkusgruppen Cikaros. Arrangementet er åbent for alle med Kulturpas.

Anmeldelser af ”På lånt tid”
Forestillingen ”På lånt tid” har fået fine ord med på vejen af anmelderne:

“’På lånt tid’ lyser ikke desto mindre af en egen poesi. Ligesom sømanden til sidst får indhentet og forsonet sig med den tabte tid, forlod jeg teatret med en anden lethed. Mærkelig opstemt.”
Monna Dithmer, Politiken

“Modigt og anderledes musikteater, som insisterer på en poetisk åre, hvilket er en sjælden gæst på tidens virkelighedsfikserede, politiserende scener.”
Jacob Steen Olsen, Berlingske Tidende

“Det kunne altså lyde lidt i retning af en teaterkoncert, hvilket det heldigvis ikke er. Ingen luftture i ophængte liner eller voldsomme ydre effekter. Til gengæld masser af fortættede følelser. En god times tid på mindernes bølgende hav.”
Henrik Lyding, kpn.dk

“’På lånt tid’ er et stille og tankevækkende, musikdramatisk eksperiment i Københavns Musikteater.”
Gregers Dirckinck-Holmfeld, gregersDH.dk

Husk at forestillingen kun spiller frem til d. 10. oktober.

En humoristisk forestilling om sorg
Den 17. oktober har TEATER FANTAST premiere på en kulsort og grotesk musikforestilling om det at miste et dyr. Stykket er baseret på hundredvis af indsamlede, autentiske fortællinger – nogle sørgelige, nogle grumme og nogle virkelig tragikomiske. Bemærk at forestillingen kun spiller i en kort periode.

På scenen: 1 musiker, 1 rapper, 2 skuespillerinder og en masse konserverede tøjdyr på glas
Musik: Martin Ullits Dahl aka Prins Nitram og Johan Forsby aka Jooks
Scenografi: Jan Danebod

Instruktion: Donald Andersen

Popularity: 1% [?]