Archive for the ‘kunstere’ Category

TIDENS MEST INTERESSANTE PLADESELSKAB?

October 27th, 2009 by VEGA-Blogger

Hvad har Choir of Young Believers, I Got You On Tape, Chimes & Bells, Jong Pang, Messy Shelters, Snake & Jet’s Amazing Bullit Band og svenske Taxi Taxi tilfælles ? Svaret må være, at de alle er placeret sikkert og varmt i Tigersprings musikalske fold. Et selskab som yderst sikkert formår at fange essensen af den danske indiescene lige pt..

ScreenHunter_05 Oct. 27 12.42Vil man have et kvalificeret bud på, hvilke kunstnere og bands der er værd at holde øje med fra den danske musikscene i disse dage, er der ikke nogen tvivl om, at Tigersprings udvalg af bands og kunstnere fungerer som et yderst velfungerende kvalitetsstempel.

Selskabet største succes indtil videre er Choir Of Young Believers, der har høstet fremragende anmeldelser for både udgivelser og livekoncerter. Bandet, der har den karismatiske Jannis Noya Makrigiannis, front består af forskellige medlemmer som ligeledes optræder i forskellige andre Tigerspring relaterede projekter.

Men Tigerspring har som nævnt masser af andre musikalske jern i ilden, og på næste fredag lukker de op for godteposen, og lader tre af deres mest lovende kunstnere indtage Lille VEGAs scene til arrangementet Tigerspring Label Night.

Det bliver med andre ord en helt speciel aften, hvor Taxi Taxi!, Chimes & Bells og Messy Shelters giver deres eneste koncerter i København dette efterår.

1Om kunstnerne:
De svenske tvillingesøstre i Taxi Taxi! (billedet) har siden udgivelsen af debut EP’en Taxi Taxi! i foråret 2007, fortryllet publikum og anmeldere med deres kraftfulde stemmer og intense sange. Senest med albummet Still Standing at Your Back Door som fik 5/6 stjerner i Soundvenue og 5 hjerter i Politiken. Lyt til musikken her. Du kan desuden se en video, hvor Taxi Taxi fremfører nummeret ’Ripest Fruit’ her.

-

-

-

2Chimes & Bells er Cæcilie Triers (Choir Of Young Believers, ATOI og Le Fiasko) nyeste projekt, hvor hun træder i karakter som sanger og sangskriver. Med raslende trommer, støjende guitarer og Cæcilies varme og mørke vokal, folder de dragende, intense og smukke sange sig ud og brænder sig fast. Lyt til musikken her.

-

-

-

-

-

3Messy Shelters er Danmarks svar på Bon Iver. Messy Shelters kreerer nemlig sin musik hengemt i en kælder i Århus. Fra tid til anden stikker han hovedet frem og leverer en række smukke numre, der består af lige dele grandios indie og skramlet folk, leveret med sikker fornemmelse for melodi og arrangement. Lyt til musikken her.

-

-

-

Du kan læse mere om hele arrangementet her.

Popularity: 2% [?]

WUNDER – GRUND PROGRAM 2009

October 15th, 2009 by Christian Henriksen

Mine damer og herrer!  Vi er stolte over at kunne præsentere det længe ventede program for årets WUNDERGRUND – festival. Som MC Ejnar ville sige det: “Ooooogg, Værsko’…”

Wundergrund

Herefter følger i fuld længde den pressemeddelelse vi modtog fra SNYK og Wundergrund; det lyder jo godt må man sige!

Årets Wundergrund program på gaden!

————————————————————————-
En række toneangivende kunstnere har kapret årets
programlægning af Wundergrund Festivalen. Fra lørdag den
31. oktober til og med 7. november vil de hver især komme
med deres bud på, hvad eksperimenterende musik 2009 er…

—————————————————————————————-
Oplev 10 dage med mere end 30 koncerter på etablerede og nye, alternative scener
rundt om i København! Programmet for Wundergrund 2009 er på gaden nu, og for
fjerde år i træk byder festivalen på forunderlige koncerter, der afslører nye
kompromisløse veje imellem musikere, musikgenrer og andre kunstmiljøer.

Oplev blandt andet:
Alva Noto, Blixa Bargeld, Jacob Kirkegaard, Bjørn Svin, Maria Laurette
Friis, Lights People, Solveig Sandnes, Little Red Suitcase, Spektr Exotica,
Jeans Team, Svartbag, Maria Hanke, Rumpistol, Figura Ensemble, Peter
Bruun, Ursula Andkjær Olsen, Morten Søndergaard, Spring, Jakob Kullberg,
Marc Weiser, Reinhold Friedl og mange flere…

Otte kuratorer viser nye veje
Som noget helt nyt i år har Wundergrund overdraget en del af programlægningen
til otte kuratorer, der hver især har fået til opgave at pege på lige præcis de
musikere og komponister, som de mener repræsenterer eksperimenterende musik
anno 2009. Wundergrund 2009 vil således blive ført an af indie-sangerinden Jomi
Massage
, komponist Karsten Fundal, multikunstner Frederik Thaae, komponist
Jexper Holmen, tidligere Sort Sol-musiker Lars Top-Galia samt komponist og
trommeslager Simon Christensen, der hver især har kurateret en koncertaften
med deres drømme-lineup til Wundergrund.

Tyvstart med ikoner under kuplen
Wundergrund tyvstarter allerede den 23. Oktober! Under kuplen i Marmorkirken
møder medstifteren af Einstürtzende Neubauten Blixa Bargeld den legendariske
lydkunstner Alva Noto. Samme aften kan man også opleve den blot 19-årige
sanger, pianist og elektroniske wunderkind Anja Plaschg aka SOAP&SKIN, hvis
kompromisløse og tidsløse udtryk blander stilarter fra Sergej Rachmaninov, Velvet
Underground, Arvo Pärt og Björk. Også den 29. oktober er der Wunder-tyvstart
med bl.a. Bjørn Svin og Jacob Kirkegaard i Koncertkirken på Blågårds Plads.

Lydmurens fald!
Årets festival afrundes med et finalebrag, hvor 20-året for Berlinmurens fald danner
rammen for et sandt musikalsk topmøde. Den 6. november er der forfatterrock og
murbrok-poesi fremført af den tyske forfatterstjerne Clemens Meyer og den
danske forfatter Morten Søndergaard tilsat elektroniske toner i LiteraturHaus, og
den 7. november kan man opleve tysk cirkus-clubbing med Bonaparte Circus
Show, elektroniske berliner-vibes med Jeans Team og ægte smadder-surf leveret
af danske Spektr på Rust.

Grund til debat
Wundergrund skaber ikke kun plads til de krøllede musikalske ideer i form af
sceneplads, men også ved at sætte musikken til debat. Torsdag den 5. november
tages pulsen på de smalle genrers rolle i dansk musikliv lige nu, når Wundergrund i
samarbejde med Jazz.dk og Musikparlamentet inviterer til seminar om
eksperimenterende dansk musik anno 2009. Forfatter Knud Romer er ordfører for
panelet bestående af musikchef Lennart Ginman, anmelder og kulturforsker
Torben Sangild, producer Kenneth Bager og multikunstner Frederik Thaae.

Dette er blot et lille udpluk af de koncerter, som Wundergrund 2009 præsenterer.
Læs mere i Wundergrunds programavis, som ligger på cafeer, biblioteker,
koncertsteder og uddannelsesinstitutioner rundt om i København, eller besøg
www.wundergrund.dk. Og vær med når det går løs i DANSEhallerne, Råhuset,
Koncertkirken, Marmorkirken, Rust, Kulturhus Islands Brygge og LiteraturHaus!
Enhedspris i perioden 31.10-7.11 DDK 80,-/50,- (studierabat)
——————————————————————————————-

Sagt om Wundergrund

Christian Munch-Hansen (Information) ”Wundergrund er en “synkretistisk” festival helt i
den moderne storbys ånd.” (Offentliggjort 30.10 2008)

Thomas Michelsen (Politiken) ”Kvalitetsinitiativet jeg tænker på hedder Wundergrund. En
mobil musikscene hvor musikere fra forskellige af de gamle højborge – den klassiske, den
jazzede og den rytmiske – parrer sig på kryds og tværs af de vante reservater, for at se hvor
smukt, anderledes og legende afkommet mon bliver…” (Offentliggjort Juli 2007)

Jacob Levinsen (Jyllandsposten) ”Med Wundergrund-festivalen har København fået sin
hidtil mest ambitiøse festival for eksperimenterende ny musik…” (Offentliggjort 31.10 2008)

Pia Allerslev (Københavns Kommunes Kulturborgmester): “Københavns Kommunes
Musikudvalg er både begejstret og imponeret over Wundergrunds evne til at præsentere den
københavnske musikscene for unikke musikoplevelser. ” (Offentliggjort 01.02 2009)

UPDATES og INFO: www.wundergrund.dk // www.snyk.dk

Popularity: 2% [?]

FEDE DAGE I THY FJERNER MALK DE KOIJN FRA PLAKAT

July 18th, 2009 by Mr. Brown

hippie_mini_bus_creative_commons_food_pornographerI går kunne vi bringe nyheden om, at stort set samtlige danske medier viderebragte en udokmenteret koncert med Malk De Koijn, som kendes for albummene Sneglzilla (2002) & Smash Hit in Aberdeen (1998).
Read the rest of this entry »

Popularity: 2% [?]

COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL — PLAKAT AF TAL R

June 16th, 2009 by Mr. Brown

jazz_festival_plakat_henrik_vibskov_2007Jazzplakater — fra Vibskov & Eistrup til Tal R
Jazzsluserne åbnes snart — det er sommer & det er tid til Copenhagen Jazz Festival, som vi har skrevet om tidligere. Lanceringen af årets festivalplakat er traditionelt præget af forventning,  spænding & til tider forargerlse.

I 2008 og 2007 var det kunstnere, der havde tilhørsforhold til den danske musikscene, der stod bag festivalplakaterne. I 2007 stod Henrik Vibskov, tidligere trommeslager i Luksus, nu for Trentemøller & designer og multikunstner med eget tøjmærk, for jazzfestivalens stærkeste visuelle symbol — festivalplakataten, der var ovenud farvestrålende og bød (ganske traditionelt, vil nogen sige) på afbildning af en række musikinstrumenter. Ikonografien er nærmest bibelsk i sit grundudtryk…

Read the rest of this entry »

Popularity: 5% [?]