Archive for the ‘Mew’ Category

TILBAGEBLIK – 2009 MED INDIEBRILLER

December 11th, 2009 by Sanni Mee

Af Sanni Soon Mee Pedersen – Indie/alternative

2009 har været et spændende, musikalsk år med en del længeventede udgivelser. Som musikelsker kan man se tilbage på et herligt år, hvor man fik serveret den ene klasseudgivelse efter den anden. Vi rejser tilbage til årets start og graver i kronologisk rækkefølge de mest interessante, bedste og mest bemærkelsesværdige indie-udgivelser frem.

Forår 2009 – Franz Ferdinand, White Lies, Oh No Ono, Depeche Mode, Grizzly Bear
Billede 9Rejsen starter i af januar, hvor tredje udspil fra skotske Franz Ferdinand kommer på gaden med titlen Tonight: Franz Ferdinand. Albummet, er i modsætning til bandets tidligere, krydret med elektroniske lydeffekter, hvilket resulterer i en spændende udgivelse, der viser en anden eksperimenterende side af bandet.

-
-
white liesI februar udkommer debutalbummet fra engelske White Lies. Der ligger en mørk skygge over det dystre album, som til tider lyder som noget, man har hørt før, men forsanger Harry McVeighs karakteristiske vokal og de ørehængende melodier løfter niveauet.

-
-
-
-
on no onoDer er forår i luften, da Oh No Ono opfølger det interessante debutalbum Yes med toeren Eggs, der er mindst lige så eksperimenterende som debuten. Som mange andre bands, er Oh No Ono’s lyd blevet mere dyster, og de lalleglade musikere har bevæget sig i en mere moden retning, der teknisk er bedre. I modsætning til Oh No Ono, der er et relativt nyt band, udkom der også i april et nyt album fra en gammel kending. Depeche Mode har efterhånden lavet musik i 30 år, og med albummet Sounds Of The Univers slog englænderne fast, at de stadig kan lave fantastisk musik.

-
grizzly bearSå er vi kommet til maj, hvor Grizzly Bear udsender tredje album med titlen Vackatimest. Et flot album inklusiv singlen Two Weeks, der i sig selv er grund nok til at anskaffe sig albummet.
Et af nutidens største punkbands Green Day vælger også at udgive i maj. 21st Century Breakdown kører samme stil som forgængeren American Idiot, der er fyldt med politiske budskaber.
-
-

Sommer 2009 – Nephew, Placebo, Mew, Dúné
nephewVi er nået til sommeren 2009. Der er gang i de danske festivaler, som præsenterer store, internationale navne som: The Killers, Bloc Party, Franz Ferdinand, Arctic Monkeys og Oasis. Danske Nephew er også at finde på plakaten til diverse festivaler, hvor de spiller numre fra den nye plade Danmark/Denmark, der udkommer grundlovsdag. Albummet er gennemarbejdet og nok det mest interessante og måske også bedste album fra Nephew til dato.

-
-
placeboVi behøver kun at vente et par dage efter grundlovsdag, før Placebos Battle For The Sun er i butikkerne. Dette er første album siden trommeslager Steve Hewitt forlod bandet i 2007. Man kan godt mærke forandringen, men det har bestemt ikke svækket briternes musikalske evner.
-

-
-
mewI august kom det længeventede album fra Mew med titlen No More Stories Are Told Today I’m Sorry They Washed Away No More Stories The World Is Grey I’m Tired Let’s Wash Away. Albummet blev rost til langt op over skyerne af diverse anmeldere, og med originalitet og sange i topklasse er det fuldt fortjent.
-
-

duneSenere i august udkommer den ”svære” to’er Enter Metropolis fra Dúné. Det er ikke noget mesterværk, men alligevel holder de ambitiøse elektrorockere niveauet og laver en fin opfølger. Arctic Monkeys giver også lyd fra sig i august med pladen Humbug, der indeholder den fremagende single Cornerstone. Med Humbug, der er gruppens tredje studiealbum, springer bandet flere trin op ad stigen mod rockscenens stjernespækkede himmel.
-
-

Efterår 2009 – Muse, The Raveonettes
museI efteråret udsender Muse albummet The Ressistance. Der er ikke meget andet at sige, end at Muse gør det igen, og de gør det super flot! Det er godt produceret, hvilket bandet, for første gang, selv har stået for. Albummet bliver ganske enkelt bedre og bedre for hver gang, man hører det.
-
-
-

raveonettesDen sidste udgivelse, der skal fremhæves er In And Out Of Control fra danske The Raveonettes. På albummet oplever man en anden side af det ellers så rock n’ roll-prægede band, for på dette album er det de mere poppede toner, man får at høre. Det er spændende og ikke mindst modigt.

-
-
Hvis du ikke i forvejen er indehaver af disse cd’er, så er det tretten ønsker til ønskesedlen.
- eller smut selv ud og køb dem…

Popularity: 2% [?]

Tags: , , , , , , , , , , ,
Posted in Depeche Mode, Dúné, Franz Ferdinand, Grizzly bear, Mew, Muse, Placebos, Sanni Soon Mee Pedersen, The Raveonettes, White Lies, nephew, oh no ono | 5 Comments »

MEW MED FØLELSERNE UDEN PÅ TØJET

November 29th, 2009 by Sanni Mee

Mew: Ambitiøse rockmusikere med følelserne uden på tøjet
Af Sanni Soon Mee Pedersen

Der er gået 4 år siden det danske rockband Mew sidst udgav et nyt album, inden de i august 2009 udgav deres femte studiealbum med den usædvanlig lange titel No More Stories/Are Told Today/I’m Sorry/They Washed Away/No More Stories/The World Is Grey/I’m Tired/Let’s Wash Away. Albummet er blevet godt modtaget af både fans og kritikere, og har fået flotte anmeldelser. Man må derfor sige, at det var ventetiden værd. I den tid er der sket rigtig meget. Den største omvæltning må være, at bandet er blevet reduceret til en trio, da bassist Johan Wohlert forlod bandet.

mew paa goombay

Foto: Casper Sejersen

Mew har også fået en ny lyd, som er meget anderledes i forhold til forgængeren. Det er vigtigt for bandet, at de udvikler sig fra album til album, og det har de i den grad gjort. Mew har altid haft sin egen unikke lyd, men med No More Stories… har de fundet en lyd, der både klæder dem og som virkelig rammer plet.

Mew har i forbindelse med pladeudgivelsen spillet en masse koncerter i alverdens lande, og det er i løbet af sommeren også blevet til et besøg i Roskilde og til Beatday i København. Bandet arrangerede yderligere to efterårskoncerter i Danmark, en i Århus og i København.

Koncerten i Århus fandt sted d. 27. november i Scandinavian Congress Center. Oh No Ono havde fået lov til at varme op, og de leverede en fin præstation. Da opvarmningsbandet havde spillet det sidste nummer, steg spændingen voldsomt i den fyldte kongressal. På scenen stod to relative små, hvide skærme, som supplement til det store hvide baggrundslærred, som senere skulle blive fyldt med fantastiske billeder og mystiske skabninger.

Introen på bandets fjerde album Circuitry of the Wolf blev åbningsnummeret for aftens koncert. Nummeret gled elegant ind i Chinaberry Tree, hvilket den også gør på albummet. Derefter fik publikum to gamle kendinge også hentet fra And the Glass Handed Kites. Koncerten var dermed skudt i gang. Scenen skiftede fra at være helt sort til totalt oplyst af det store lysshow.  Da Am I Wry? No, 156 og White Lips Kissed blev spillet, fik man at få en følelse af, at man stod som publikum midt i live-dvden fra 2006 Mew: live in Copenhagen, for hvor blev alle de nye numre af?

mew_på_goombayEfter syv numre fra And the Glass Handed Kites og Frengers, var ventetiden forbi. Guitarist Bo Madsen lavede de første guitarriff af Introducing Palace Players, mens det store lysshow blev neddæmpet med en pink farve, der lagde en magisk stemning over kongressalen. Derefter leverede Mew en perlerække af nye numre, hvoraf to nye sange blev flettet smukt sammen i et medley fremført af Jonas Bjerre på klaver. Der blev helt mørkt i salen, og det eneste sted, der var lys, var på forsangeren, som sad ved sit klaver midt på scenen. Dér kunne man tydeligt høre Jonas’ lyse stemme, som nåede langt ud over scenekanten. Som afslutningen på medleyet blev hittet She Came Home For Christmas fremført med trommeslager Silas tilbage ved sine trommer.

Strømmen af nye numre fortsatte og specielt Sometimes Life Isn’t Easy vakte stor glæde hos publikum. Glæden blev bestemt ikke mindre, da bandet sluttede af med den vilde Snowbrigade. Derefter forlod de, under stort bifald, scenen. Dog gik der ikke lang tid, før de vendte tilbage med Beach, hvilket også er et nyt nummer. Bandet takkede flere gange for den gode modtagelse, og det var også tydeligt, at de nød at spille i Danmark igen. Det blev til to numre mere, før der igen blev helt mørkt i salen. En lille lysende prik kom til syne på en af de små skærme. Da Jonas rørte ved den lysende prik, blev den større, og til sidst sad der en lille talende bamse.

Så kunne den ikke trækkes meget længere. Et af bandets allerstørste hits skulle afslutte showet, og der var vist ingen tvivl om, at det ville blive den formidable sang Comforting Sounds, der også afslutter albummet Frengers. Nummeret er både skræmmende uhyggeligt og vanvittig smukt. En perfekt afslutning på en fantastisk koncert, der bestemt levede op til de mange forventninger.

Popularity: 1% [?]

Tags: , , , , , , , , , ,
Posted in Mew, rock, Århus | No Comments »