Archive for the ‘mislyd’ Category

MISLYD KLAR MED NYT ALBUM — HØR HER

November 18th, 2009 by Electro-Gammelfar

Først var det nyt om Dub Tractors Sorry, vi bli’r i den elektroniske gænge i dag.

Den 30. oktober kunne vi meddele, at danske Mislyd var færdige med en ny udgivelse, der bar titlen November.

mislyd-november-forside-cover
Ude af øje ude af sind. Når de sociale medier virker bedst, ja så virker det. De åbner ens øjne for noget nyt, ligesom ægte social interaktion vel altid har kunnet gøre det. Nå — et tweet fortalte, at FatBerri-bloggen bød på downloads fra albummet. Så kig forbi og få lidt lytteguf.

mislyd-november-bagside-cover
Hvem er Mislyd? Mislyd består af Natal Zaks, Jens Holmberg Jensen og Theodor Clausen. Mislyd blev dannet i 2008.

Popularity: 1% [?]

NYT FRA MISLYD & FREDAGS-BLOGTUR

October 30th, 2009 by Electro-Gammelfar

Første stop — Mislyd, Regnsky & Støj Blog

Den danske trio Mislyd, der tidligere på året varmede op for Moderat på Train i Århus, udgiver i dag en gratis EP-udgivelse. Mislyd består af Natal Zaks, som også kendes for dubstep-projektet Tzara, som vi tidligere har omtalt i forbindelse med Dustbin-labelet. Mislyd kendes også for deres remix af When Saints Go Machie-tracket Spitting Image.

mislyd-live-myspace-blog-november.jpg
I dag ses hyppigere og hyppigere sammenfald mellem skrivende musikelskere og udøvende musikere. Fx blev releasen af When Saints Go Machine-singlen præsenteret i samarbejde med de to danske musikblogs Regnsky & Støjblog til et arrangement på Dunkel i midten af september. Søren Morten Regnsky har begået en fin introduktion til Mislyd, som kan læses her: Mislyd — November. Regnsky bringer også nyt om, at Dub Tractor, AKA Anders Remmer, som bl.a. kendes fra tidligere releases på April Records (som vi skrev om fornyligt i forbindelse med Bjørn Svin-koncerten til Wundergrund 2009), bl.a. i Boredom Is Deep & Mysterious & Future 3 — senere System, People Press Play o.a. aliaser –  er på vej med nyt materiale. Det glæder Gammelfar sig ubeskriveligt meget til at lytte til senere på dagen.

LÆS OGSÅ: Dub Tractor: Sorry

Andet stop — Blaa Vinyl: Tigerspring Label Night på Vega

tigerspring-label-night-vega-blaa-vinyl

Blaa Vinyl behandler Vega-initiativet label night. I aften står den på koncerter med kunstere fra Tigerspring, bl.a. Taxi Taxi, Messy Shelters & Chimes and Bells. Blaksmark har tidligere her på sitet introduceret til Tigerspring, og vores vegavenner har behandlet arrangementet i deres seneste Goombaypost, som kan læses her: Tigerspring — Tidens mest interessante pladeselskab?

Tredje stop — Blog Rockin’ Peet: Preview på nyt fra Troels Abrahamsen

Musikbloggen som medie er stærk, derved at det er muligt for skribenten at præsentere tekst, billeder og lyd i én pakke. Blog Rockin’ Peet bragte således nyt om Troels Abrahamsens ny udgivelser, der er i støbeskeen. Læs og lyt her — Swaat. Troels Abrahmsen, AKA Supertroels, kan opleves på Train d. 13 november og på Vega d. 14.

Popularity: 1% [?]

NY SINGLE: WHEN SAINTS GO MACHINE

September 1st, 2009 by Mr. Brown

På dansk grund har navnene Mike Sheridan, Lulu Rouge og When Saints Go Machine har det ligesom med at poppe op hele tiden. When Saints Go Machine udgav i foråret debut-fuldelængdeudgivelsen Ten Makes a Face, der blev velmodtaget af fans såvel som musikpresse. Nu er bandet klar med en ny singleudgivelse — Spitting Image; et track, der i sin tid blev betegnet som ensrettet diskotekspop af Gaffas anmelder. Og det var vist ikke ment som en kritik, snarere som en eksemplifikation af, hvor heterogent debutalbummet var skruet sammen. En heterogenitet, der også afspejles i titlen — Ten Makes a Face.


When Saints Go Machine — Fail Forever

Fra skrivende musikbloggere til udøvende musikere
På fredag præsenterer de to musikblogs Regnsky og Støjblog en række kunstnere, hvis remixes vil være at finde på den ny udgivelse. Der er tale om Mislyd, som i sidste uge varmede op for Moderat, Vinnie Who, Muzzle Flash, Turboweekend, Pezzner og Eim Ick. Regnsky-crewet er entreprenante — dels står de bag hyppige og kvalitetsbetonede indlæg på deres blog — dels har de kastet sig over dj’ing og kulturelle arrangementer. Der har igennem en årrække været en opfattelse af bloggere som noget supplementært, noget der står uden for musikken og kigger ind, dømmende, deskriptivt, drømmende, hyldende — men sådan behøver det ikke være. I pressemeddelelsen, der introducerer til dels When Saints Go Machine-releasefesten, dels blogsne bag — Regnsky & Støjblog, står at læse:

“Efter dj-jobs på bl.a. Culture Box, Dunkel, Pitstop og Jolene er tiden inde til en fast fredagsklub på Dunkel, som hver måned vil præsentere den mest anbefalelsesværdige udgivelse med en releasefest. Som djs er spænder stilen bredt, men skænker kærlighed i uanede mængder til neodisco, electro-klassikere, minimal af den sjove slags og obskuriteter fra internettets og pladesamlingens fjerneste kroge.”

Sådan — en fast fredagsklub, hvor musikudvælgelse og eksekvering er lagt i hænderne på et blogcrew. Det er naturligvis sød musik i vores ører!

Fredagens line-up er som følger:
dunkel-regnsky-stoejblog-when-saints-go-machine-spitting-piees
Hvad: When Saints Go Machine: Spitting Image release
Hvor & hvornpr: Dunkel, fredag 4. September 2009 kl. 23.00
Pris: Gratis entré

Hvem spiller :
Mislyd (live)
Eim Ick (live)
Kenton Slash Demon
Muzzle Flash
Regnsky b2b Støjblog

Popularity: 1% [?]