DJ — FESTABE, FORMIDLER ELLER SKABER?

Hvad er dj’ens fornemste rolle? At det at præsentere musik så transparent som muligt – at finde musikkens indre intention og formidle den, så den trænger bedst igennem til lytterne? Er det at tiltrække det største antal mennesker og holde på dem så længe som muligt tid? Eller er det at skabe ny musik ud fra allerede eksisterende lydmateriale?

Engang var musik håndspillet. For at høre og opleve musik krævedes musikere, der var til stede her og nu, nærværende. Så blev den reproducerbar ved hjælp af vinylplader, spolebånd, datbånd, cd’er, minidisks og senere digitale formater, hvoraf nogle af så godt som tabsfri. Teknologien satte det enkelte individ i stand til at bestemme, hvad der skulle høres hvornår.

DJ’en Fatboy Slim, med det borgerlige navn Norman Cook, dog født Qentin Leo Cook, betragtes af mange som portalfiguren til en ny tid. Det begyndte i det små — en god pladesamling, social indlevelse, musikalsk intuition, hårdt arbejde på barer og klubber — og det kunne være stoppet dér, som det gør for de fleste dj’s.

Men så kom hitsne “The Rockafeller Skank” og “Praise You”, hvis opbygning og drive hentede inspiration fra mange af de dj-sets, som Norman Cook havde spillet. Fast-forward: 2002. Stranden i Brighton. Norman Cooks var vendt tilbage og inviterede til strandfest.

Fatboy Slims Big Beach Boutique, Brighton, 2002. Licens: Wikimedia, ajb83

Arrangørerne regnede med et gæstetal i størrelsesordenen 60.000. Men der kom en kvart million feststemte mennesker for at høre pladevenderen, musikbricoleuren, skaberen, Fatboy Slim. Det blev den største koncert nogensinde — i Brighton — og i England! Rockmusikkens dominans endte. Stadionrocktraditionene (fra Beatles til Oasis) var med et slag brudt. Af én mand med en masse plader, samplere, effektmaskiner og et solidt højttalersetup.

Fra festable over formidler til skabende kunster

I begyndelsen blev dj’en betragtet som en slags parisit på den rigtige musikere, på de rigtige musikeres arbejde. En af de kunstnere, der ofte tilskrives rollen som reformator af dj-rollen er DJ Kool Herc _/ Clive Campell, som i til block parties i Bronx fandt ud af at cross-mixe forskellige numre. Ideen kom fra oplevelsen af et publikum, der altid gik amok, når vokalen fadede ud og de rent  instrumentale passager tog over. Ved at mixe breaks fra forskellige sange var han i stand til at skabe ny musik — uden vokal. En af datidens og nutidens store dj’s, Jeff Mill, fra Detroit, technoens hjemstavn, udtaler om dj’ens skabende evne:

“Øjeblikket, der definerede mig som dj, var, da jeg indså, at jeg kunne bruge min evne som dj til at skabe musik med. Man tager vokalerne væk, fjerner bassen og skjuler nærmest den oprindelige sang. Det var første gang, jeg tænkte: ’Jeg dj’er ikke kun, jeg omstrukturerer faktisk sangen” (fra Politikenartiklen: Dj’en som superstjerne).

Mills fortsætter med at drage paralleler til andre kunstarter:

“For mig gælder det om at flytte de kompositoriske grænser hele tiden. Inspireret af avantgardistisk jazz og abstrakt billedkunst forsøger jeg som dj at skabe et udtryk, der sætter sig i folk som noget ukendt. Men så får man problemerne. Folk vil have noget, de kender. Men du bliver nødt til at blive ved med at prøve – ellers ender du med kun at spille top 10-musik”

Forskellige dj’s i forskellige sammenhænge

Radio-dj’en udvælger og spiller musik. Interaktionen med publikum er begrænset til ønskelister og sms-afstemninger. Reggae-dj’en på den anden side interagerer med publikum og reagerer på tilråb med musikskift, rap, toast eller lidt fiks dans. Club-dj’en sigter mod at opbygge stemning gradvist og indlægger rækker af miniklimakser. Antallet af mennesker på dansegulvet og deres aktivitetsniveau er et succeskriterium. Hip hop-dj’en skaber musikken on the spot — med to eller flere pladespillere.

Undergrund, smalle genrer og mainstream

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at dette indlæg udsprang af diskussionen i forbindelse med udgivelsen af spillet DJ Hero. I forlængelse af diskussionen om spillet DJ Hero, skrev Morten Regnsky:

“Synes det er noget værre vås med en DJ “Hero”. Billedet af en DJ der kan fylde en hal med 10,000 mennesker, som man ser det ovenfor i vidoen” er alligevel utopi for 90% af alle djs. Desuden skal DJ’en bare være formidler, ikke en helt eller en gud, hvilket Johanne Schwensen også forklarer det meget godt her”

Her er en blogpost med titlen det dialogiske dj-selv. Kommentaren om, at dj’en blot skal være formidler falder ikke i selve brødteksten, men i den efterfølgende debat, som er ganske interessant læsning. Johanne, skulle du læse med her, så må du meget gerne gi’ dit besyv med nedenfor. Hvor ser du dj’en — eller de forskellige typer af dj’s — i musiklandskabet i dag? På sigt? Ideelt set?

Andre er naturligvis også ganske velkomne til at byde ind. Mit umiddelbare svar lød:

“Som jeg læser dit indlæg, så er der flere ting på spil.

1) Realisme vs. utopi —

2) DJ’en som transparent formidler vs. dj’en som kreativ skaber af ny musik og hidtil usete musikoplevelser

3) Modstand mod heltedyrkelse af dj’s.

Ad 1 — DJ Hero er et spil. Det er underholdning. DJ Hero sigter ikke mod en realistisk 1:1-repræsentation af den gennemsnitlige dj. Ligesom World of Warcraft ikke sigter mod at være realistisk. Need for Speeds mål er heller ikke at fingere den gennemsnitliges bilists evner og mod.

Gode spil sætter brugeren istand til at opleve andet og anderledes end dagligdagen. Tidligere var det litteratur — nu er det spil.

Så hvorfor ikke ta’ spillet for det, det er — et spil?

2) Jeg mener ikke, at dj’s skal ses som transparent formidlere, hvis primære formål er at pakke musikken ind, så den, når den pakkes ud af lyteren, oplevels som musikeren tiltænkte den skulle udpakkes.

Den transfermetafor for, hvad kunst (som musik vel er) er, er gammeldags og inadækvat. Det tangerer det, der inden for litteraturvidenskaben, kaldes den intentionelle fejlslutning.

Den gode dj — som fx DJ Shadow — formår at skabe. Skabe nyt, ud fra allerede eksisterende fragmenter af lydmaterie.

Hvis målet var simpel formidling af en musikers musik, burde musikere vel være de bedste dj’s — hvordan skulle en dj kende en musikers nummers indre væsen bedre end den musiker, der har skabt det?

3) Den kan jeg til gengæld helt og holdent følge dig i. Men idoldyrkelse er og har altidværet en del af populærkulturen: fra Beatles til Beckham.”

Kilder
Bill Brewster & Frank Broughton: Last Night a DJ saved My life
Phil White & Luke Crisell: On the record

Popularity: 2% [?]

Tags: blog, brigthon, cross-mix, detroit, Dj, dj hero, djen som superhelt, djing, fatboy slim, jeff mills, johanne schwensen, mix, morten regnsky, norman cook, pladespillere, regnsky
Posted in Dj, Featured, brigthon, cross-mix, detroit, dj hero, djen som superhelt, djing, fatboy slim, jeff mills, mix, norman cook, pladespillere | 1 Comment »