Archive for the ‘nyt om rytmisk musik’ Category

BAKSPEJLET: MASSER AF SKATEPUNK

December 17th, 2009 by Christian Henriksen

Først handlede det om Zappa, så handlede det om Knallertrock og Garagerock, nu er turen kommet til intet mindre end Skatepunk! Følgende artikel vil behandle emnet med noget der kunne ligne fløjlshandsker og ekstrem ærbødighed. Tag dig i agt kære læser, der kommer fart på når drengene og pigerne tager deres ’skates’ på, og fiser gennem gader og stræder eller ved det lokale skateområde…

Vi har taget tidsmaskinen tilbage til den gang i de lykkelige 90′er hvor man nød verdensfreden og økonomisk opsving, til lyden af for eksempel Ace of Base eller Cut ‘n Move. Det var en herlig tid med intet rygeforbud, ikke en gang til de månedlige ‘center-’ eller ‘klub-’ fester, afholdt af ungdomsskolen. Fester hvor det nærmest var et must, når man kyssede (snavede red.) en pige, at man skulle have tungen så langt ned i halsen på hende, at det  faktisk var lidt ulækkert. Men pyt med det! Sjovt var det jo…Hovedsagen er at folk ikke havde noget rigtigt at brokke sig over. Herregud, vi havde jo vundet VM og livet var skønt på villavejen!

Undertegnede er født det herrens år 1982, hvilket vil sige at da Eurodancen var på sit højeste i 1994, var det på mode (om ikke andet i provinsen) at have Psycho Cowboybukser og ditto trøje på, når man skulle til hin klubfest. Men der skulle ikke gå mere end et års tid førend der kom andre boller på suppen: Efterskole! Rød Ungdom! Hanekam! Anarkisttegn over alt! Militærstøvler!
Et godt og grundigt mix af næsten alle tænkelige punkstilarter der fandtes op igennem 70 og 80′erne (se wikipedia for mere info) men musikken, som jo er denne artikels topic, var noget mere tilgængelig end den man finder i 80′ernes punkmiljøer. Herunder for eksempel Crass eller Butthole surfers.

80′ernes punks og punkmiljø var et, i forhold til 90′ernes, meget ideologisk og musisk-teknisk stærkt ståsted, hvorimod den musik der blev udgivet af Epitaph eller Fat Wreck, var noget mere tilgængeligt og melodisk. Man kunne sige at den første bølge af punkmusik fra 70′erne; Ramones, Clash og lignende, var en stærk inspiration for denne tredje bølge. Men 70′ernes musik var beskidt, noget man kun i få tilfælde kan sige om skatepunken. Beskidt i teksterne og beskidt i produktion og lydbillede.

Skater

Creativ commons, Buildscharacter

Skatepunken kommer på mange måder skævt ind i billedet og i historien: I 80′erne var der punken med dens ekstreme synlighed og ‘forkerthed’ og en kold krig af forholde sig til. I 90′erne var alting mere eller mindre fryd og gammen. Punkens arvtager: den autonome bevægelse, levede enten i lidt nostalgisk punkmodus eller var gået mere hardcore, hvor man da også finder en mere radikal politisk profil i teksterne. Så der var nok ikke så meget tilovers fra den front, for den poppede skatepunk.
Men nu nok med kritikken, nu skal vi skate en tur ned gennem Memory Lane og lave 180′ere og grinds på hver en kant i sigte til lyden af enten NOFX, Satanic Surfers eller Rancid. Hell yeah!

På med de overmalede side-by-side eller agressive in-lines og ud i sommeren 1996 med håret grønt og piercinger i hele femøren. Det var dagligdag for mange af de, nu aldrende, skatere (som det hed i daglig tale) i de glade 90′ere. Soundtracket til dette scenarium skulle være med hurtige powerakkorder og ørehængende riffs og tekster – gerne med et omkvæd alle kunne synge med på i ren melodisk stil. Ikke for mange spørgsmål eller tekniske finurligheder. Bare derudad!

NOFX for eksempel var med fra starten (faktisk startede de allerede i 1983) og var med til at definere genren med deres version af skatepunk med numre som dette her: Der er smæk på må man sige!

Fat Mike som er forsanger i NOFX starter i 1990 et pladelabel, der kommer til at have mange af de mest betydningsfulde skatepunk bands i huset: Fat Wreck Chords. Pladeselskabet udgiver sammen med Epitaph, ejet af Bad Religions guitarist, Brett Gurewitz en bred vifte af bands, og de to labels er klart de mest betydningsfulde når vi snakker om skatepunk.
Epitaphs profil er dog en anelse mere punket og har et bredere udbud af politiske artister i deres fold.  Selskabet starter da også 10 år tidligere, i 1980. Epitaph hostede indtil starten af det nye årtusinde sågar også NOFX selv.

Man kan sige meget om genren, men hvis man sammenligner den med den punkprofil man finder på Mtv eller endnu værre, med navne som Avril Lawhinnie (som hun jo hedder) eller Green Days nyere stuff, synes den at have en vis integritet i sine punkrødder. Men hvis man tager de andre briller på, så kunne man sige at nu har den realiseret sig selv som en gang sødsuppe pop med strithår! Der findes vist ikke rigtig noget endeligt godt svar! Men det kommer nok også an på om man kan acceptere det faktum at man som 14-15-16 årig (med bumser) er helt skarp nok til at gennemskue hvor langt musikken holder når man har travlt med at skate (!) og så finder dybde eller politik andetsteds i gemmerne?! Og så kan nøjes med det sjove og umiddelbare i skatepunken…

Traditionen tro skal vi jo også lige have et citat fra dengang og det stammer fra nummeret “Bob” af NOFX (1994):

He spent fifteen years getting loaded
Fifteen years ’till his liver exploded
Now what’s Bob gonna do now that he can’t drink?
The doctor said, “What you been thinkin’ ’bout?”
Bob said, “That’s the point,
I won’t think about nothing
Now I gotta do something else,”
OI OI OI!
“To pass the time.”
Had someone shave his head
He got a new identity
Sixty-two holed air cushioned boots
And a girl who rides a scooter
Gonna take him out, of town
They would get away
Riding around, as the trucks drive by
You could here the mother fuckers go…

Blandt de bands undertegnede vil anbefale og har brugt mange timer til at lytte på eller skate (eller bare hænge ud) til, finder man:

88 Fingers, Millencolin, Satanic Surfers, Pennywise, The Dwarves, NOFX, No fun at all, Lagwagon, Rancid, Me first and the Gimme Gimmes, Strung Out og sidst men ikke mindst: No Use for a Name og SNUFF!

Med disse ord vil jeg lade det være op til Fat Mike at sige farvel!

Fat Mike´s ass

Creativ commons, Camilo

Popularity: 2% [?]

JULIAN CASABLANCAS SOLODEBUT

November 2nd, 2009 by VEGA-Blogger

I dag udgives den længeventede solodebut fra indierockens wonderkid Julian Casablancas. Phrazes for the Young, som udgivelsen hedder har været omgærdet af stor interesse fra musikpressen og en del mystik. Der er virkelig lagt op til noget stort med nedtællingsapparat på hjemmesiden og ja, se blot denne intro-video

JulianDerfor er det vel heller ikke sært, hvis det forbundet med en del nerver at udsende sin første soloudgivelse, som desuden er det første, vi rigtigt hører fra Casablancas siden Strokes seneste First Impressions of Earth fra 2006 (hvis vi ser bort fra medvirken på andres numre samt en reklameindspilning med Pharrel og Santigold).

Og Julian Casablancas har da også udskudt udgivelsen af solodebuten en måned. Det kan naturligvis være af strategiske årsager fra pladeselskabets side, men det kunne også skyldes, at den gode Casablancas ligger under for forventningens pres, som foreslået i et dansk musikblad?

Med en model mor (dansk vel at mærke), opvokset i New York og forsanger i 2000’ernes cooleste band, The Strokes, kan Julian Casablancas ellers opfattes som en én, der burde have selvtilliden i orden. Dertil kan tilføjes, at han er musikalsk og stilmæssig foregangsmand for musikere som Pete Doherty og Alex Turner, og ja vel også en del drenge herhjemme…

Fremragende første udspil
Det er ikke meget, der er blevet lækket fra albummet før udgivelsen, og der findes endnu ikke musikvideoer, så som en lille optakt kan dette interview ses på Youtube

Indtil videre har man dog kunnet lytte til to fremragende numre på hans MySpace-side, som lover rigtig, rigtig godt. Det første nummer, ”11th Dimension”, er ekstremt disco-orienteret med gode dele synth og 80’er referencer. Det minder lidt om både tidlige Thomas Troelsen-produktioner ( Junior Senior) og franske Phoenix (som i øvrigt spiller i VEGA den 10. november). På Pitchfork media vover de endda at sammenligne med Daft Punk… hmmm. Men suværent er det, lækker lyd og meget dansevenligt. Lyt til nummeret på Julians myspace

Det andet nummer, ”River of Brakelights”, er et mere traditionelt rocknummer med en lyd, der ligger nærmere det, vi kender fra The Strokes med anstrøg af elektro-pop, men ikke mindre enestående af den grund.

Musikken er stadig båret oppe af den karismatiske sanger og hans yderst karakteristiske stemme, og afspejler en reflekteret Casablancas, som i ”11th Dimension” funderer over hvorfor ”… cities come together, to hate each other in the name of sport’.

I skrivende stund (søndag aften) har musik-sitet NME lagt albummet op til en gennemlytning før det udkommer i dag, den 2. november, men med ca. 15 sekunder per nummer yder det ikke rigtigt numrene retfærdighed, og derfor skal der ikke herfra kommenteres yderligere på albummet, før jeg har det i sin fulde længde engang i morgen.

Casablancas kommer først til Danmark
Udover Japan, som var de allerførste til at høre Strokes-crooneren solo i august, flyver han fra en række koncerter i USA direkte til København. VEGA er dermed det første spillested, der får æren af hans solo-koncert, når han starter sin Europa-turné.

Der er helt sikkert en del Strokes fans, der tropper op i Store VEGA af selvsamme grund, at de er Strokes-fans, og det vil jeg da også mene, at der er god grund til, men det er rimeligt at forvente, at frontmanden også har noget interessant at byde på solo.

Julian Casablancas

Store VEGA 30.11.09 kl. 20:00

Forsalg: 200 kr + gebyr

Entre: 235 kr.

Se mere herom i VEGA kalenderen

Popularity: 1% [?]

TIDENS MEST INTERESSANTE PLADESELSKAB?

October 27th, 2009 by VEGA-Blogger

Hvad har Choir of Young Believers, I Got You On Tape, Chimes & Bells, Jong Pang, Messy Shelters, Snake & Jet’s Amazing Bullit Band og svenske Taxi Taxi tilfælles ? Svaret må være, at de alle er placeret sikkert og varmt i Tigersprings musikalske fold. Et selskab som yderst sikkert formår at fange essensen af den danske indiescene lige pt..

ScreenHunter_05 Oct. 27 12.42Vil man have et kvalificeret bud på, hvilke kunstnere og bands der er værd at holde øje med fra den danske musikscene i disse dage, er der ikke nogen tvivl om, at Tigersprings udvalg af bands og kunstnere fungerer som et yderst velfungerende kvalitetsstempel.

Selskabet største succes indtil videre er Choir Of Young Believers, der har høstet fremragende anmeldelser for både udgivelser og livekoncerter. Bandet, der har den karismatiske Jannis Noya Makrigiannis, front består af forskellige medlemmer som ligeledes optræder i forskellige andre Tigerspring relaterede projekter.

Men Tigerspring har som nævnt masser af andre musikalske jern i ilden, og på næste fredag lukker de op for godteposen, og lader tre af deres mest lovende kunstnere indtage Lille VEGAs scene til arrangementet Tigerspring Label Night.

Det bliver med andre ord en helt speciel aften, hvor Taxi Taxi!, Chimes & Bells og Messy Shelters giver deres eneste koncerter i København dette efterår.

1Om kunstnerne:
De svenske tvillingesøstre i Taxi Taxi! (billedet) har siden udgivelsen af debut EP’en Taxi Taxi! i foråret 2007, fortryllet publikum og anmeldere med deres kraftfulde stemmer og intense sange. Senest med albummet Still Standing at Your Back Door som fik 5/6 stjerner i Soundvenue og 5 hjerter i Politiken. Lyt til musikken her. Du kan desuden se en video, hvor Taxi Taxi fremfører nummeret ’Ripest Fruit’ her.

-

-

-

2Chimes & Bells er Cæcilie Triers (Choir Of Young Believers, ATOI og Le Fiasko) nyeste projekt, hvor hun træder i karakter som sanger og sangskriver. Med raslende trommer, støjende guitarer og Cæcilies varme og mørke vokal, folder de dragende, intense og smukke sange sig ud og brænder sig fast. Lyt til musikken her.

-

-

-

-

-

3Messy Shelters er Danmarks svar på Bon Iver. Messy Shelters kreerer nemlig sin musik hengemt i en kælder i Århus. Fra tid til anden stikker han hovedet frem og leverer en række smukke numre, der består af lige dele grandios indie og skramlet folk, leveret med sikker fornemmelse for melodi og arrangement. Lyt til musikken her.

-

-

-

Du kan læse mere om hele arrangementet her.

Popularity: 2% [?]

WUNDER – GRUND PROGRAM 2009

October 15th, 2009 by Christian Henriksen

Mine damer og herrer!  Vi er stolte over at kunne præsentere det længe ventede program for årets WUNDERGRUND – festival. Som MC Ejnar ville sige det: “Ooooogg, Værsko’…”

Wundergrund

Herefter følger i fuld længde den pressemeddelelse vi modtog fra SNYK og Wundergrund; det lyder jo godt må man sige!

Årets Wundergrund program på gaden!

————————————————————————-
En række toneangivende kunstnere har kapret årets
programlægning af Wundergrund Festivalen. Fra lørdag den
31. oktober til og med 7. november vil de hver især komme
med deres bud på, hvad eksperimenterende musik 2009 er…

—————————————————————————————-
Oplev 10 dage med mere end 30 koncerter på etablerede og nye, alternative scener
rundt om i København! Programmet for Wundergrund 2009 er på gaden nu, og for
fjerde år i træk byder festivalen på forunderlige koncerter, der afslører nye
kompromisløse veje imellem musikere, musikgenrer og andre kunstmiljøer.

Oplev blandt andet:
Alva Noto, Blixa Bargeld, Jacob Kirkegaard, Bjørn Svin, Maria Laurette
Friis, Lights People, Solveig Sandnes, Little Red Suitcase, Spektr Exotica,
Jeans Team, Svartbag, Maria Hanke, Rumpistol, Figura Ensemble, Peter
Bruun, Ursula Andkjær Olsen, Morten Søndergaard, Spring, Jakob Kullberg,
Marc Weiser, Reinhold Friedl og mange flere…

Otte kuratorer viser nye veje
Som noget helt nyt i år har Wundergrund overdraget en del af programlægningen
til otte kuratorer, der hver især har fået til opgave at pege på lige præcis de
musikere og komponister, som de mener repræsenterer eksperimenterende musik
anno 2009. Wundergrund 2009 vil således blive ført an af indie-sangerinden Jomi
Massage
, komponist Karsten Fundal, multikunstner Frederik Thaae, komponist
Jexper Holmen, tidligere Sort Sol-musiker Lars Top-Galia samt komponist og
trommeslager Simon Christensen, der hver især har kurateret en koncertaften
med deres drømme-lineup til Wundergrund.

Tyvstart med ikoner under kuplen
Wundergrund tyvstarter allerede den 23. Oktober! Under kuplen i Marmorkirken
møder medstifteren af Einstürtzende Neubauten Blixa Bargeld den legendariske
lydkunstner Alva Noto. Samme aften kan man også opleve den blot 19-årige
sanger, pianist og elektroniske wunderkind Anja Plaschg aka SOAP&SKIN, hvis
kompromisløse og tidsløse udtryk blander stilarter fra Sergej Rachmaninov, Velvet
Underground, Arvo Pärt og Björk. Også den 29. oktober er der Wunder-tyvstart
med bl.a. Bjørn Svin og Jacob Kirkegaard i Koncertkirken på Blågårds Plads.

Lydmurens fald!
Årets festival afrundes med et finalebrag, hvor 20-året for Berlinmurens fald danner
rammen for et sandt musikalsk topmøde. Den 6. november er der forfatterrock og
murbrok-poesi fremført af den tyske forfatterstjerne Clemens Meyer og den
danske forfatter Morten Søndergaard tilsat elektroniske toner i LiteraturHaus, og
den 7. november kan man opleve tysk cirkus-clubbing med Bonaparte Circus
Show, elektroniske berliner-vibes med Jeans Team og ægte smadder-surf leveret
af danske Spektr på Rust.

Grund til debat
Wundergrund skaber ikke kun plads til de krøllede musikalske ideer i form af
sceneplads, men også ved at sætte musikken til debat. Torsdag den 5. november
tages pulsen på de smalle genrers rolle i dansk musikliv lige nu, når Wundergrund i
samarbejde med Jazz.dk og Musikparlamentet inviterer til seminar om
eksperimenterende dansk musik anno 2009. Forfatter Knud Romer er ordfører for
panelet bestående af musikchef Lennart Ginman, anmelder og kulturforsker
Torben Sangild, producer Kenneth Bager og multikunstner Frederik Thaae.

Dette er blot et lille udpluk af de koncerter, som Wundergrund 2009 præsenterer.
Læs mere i Wundergrunds programavis, som ligger på cafeer, biblioteker,
koncertsteder og uddannelsesinstitutioner rundt om i København, eller besøg
www.wundergrund.dk. Og vær med når det går løs i DANSEhallerne, Råhuset,
Koncertkirken, Marmorkirken, Rust, Kulturhus Islands Brygge og LiteraturHaus!
Enhedspris i perioden 31.10-7.11 DDK 80,-/50,- (studierabat)
——————————————————————————————-

Sagt om Wundergrund

Christian Munch-Hansen (Information) ”Wundergrund er en “synkretistisk” festival helt i
den moderne storbys ånd.” (Offentliggjort 30.10 2008)

Thomas Michelsen (Politiken) ”Kvalitetsinitiativet jeg tænker på hedder Wundergrund. En
mobil musikscene hvor musikere fra forskellige af de gamle højborge – den klassiske, den
jazzede og den rytmiske – parrer sig på kryds og tværs af de vante reservater, for at se hvor
smukt, anderledes og legende afkommet mon bliver…” (Offentliggjort Juli 2007)

Jacob Levinsen (Jyllandsposten) ”Med Wundergrund-festivalen har København fået sin
hidtil mest ambitiøse festival for eksperimenterende ny musik…” (Offentliggjort 31.10 2008)

Pia Allerslev (Københavns Kommunes Kulturborgmester): “Københavns Kommunes
Musikudvalg er både begejstret og imponeret over Wundergrunds evne til at præsentere den
københavnske musikscene for unikke musikoplevelser. ” (Offentliggjort 01.02 2009)

UPDATES og INFO: www.wundergrund.dk // www.snyk.dk

Popularity: 2% [?]

WHITE LIES – UNGE, DYSTRE OG PÅ VEJ MOD STJERNERNE

October 12th, 2009 by VEGA-Blogger

White LiesMusikken er så velproduceret og teksterne så tæt på det banale, at der går rygter om, at White Lies er et resultat af beregnende pladeselskabsfolks fikse ideer. Og White Lies må tilmed lægge øre til anklager om både Joy Division-plagiat samt Editors og Interpol-sammenligninger. Til dette har det unge band selv udtalt: “We weren’t alive during that period of music…we’ve never really been that into Joy Division, especially not the Editors…or even Interpol really“, og i samme ombæring har forsagner Harry McVeigh sagt “I don’t think our music sounds a whole lot like those comparisons, I think we’re a lot more euphoric and uplifting“. Så alderen taget i betragtning må disse sammenligninger nok bringes til skamme.

Og hvad angår rygterne om pladeselskabs-strategier, hvad gør det så, når man leverer en så overbevisende debut, som To Lose My Life? Pladen er en raffineret og flot komponeret skive med sange, som alle kredser om de store spørgsmål; døden, livet og kærligheden. Udtrykt gennem rigelige mængder patos og klichéer. Men Harry McVeigh mestrer at indramme sangene og har en karakterisktisk flot stemme, der både lyder som noget gammelt og noget nyt. Det er storladent, gribende og stil – og selvsikkert.

White Lies bør også ses som et band der, som en Soundvenue anmelder har skrevet, er ”sat i verden for at spille iørefaldende, storladen powerrock”. Dette understreges med tekster som ”I won 800.000 on a gameshow, but it’s not enough to win you back” i nummeret “The Price of Love”. Klichéfyldt? En anelse, alligevel rammer White Lies på smuk vis en nerve i musikken, som ikke er set længe.

Her kan videoen til nummeret ”Farewell To The Fairground” ses, som fint illustrerer det rastløse, provinsielle ungdomsunivers, som meget af White Lies musik kredser om.

Fra gymnasieband til ”ones to watch”
Historien om trioen er klassisk, men alligevel imponerende: tre fyre mødes i gymnasiet, spiller i forskellige bands og finder sammen i nuværende bandkonstellation. De ændrer bandnavn, fra det ikke mindre pompøse Fear of Flying, til White Lies, og så i 2008, formodentligt pga. prominente, engelske musikkyndiges udtalte begejstring, udråbes de til at være årets nye navn. Allerede før en eneste single er udgivet har White Lies opnået en ekstrem hype i England og udråbes som ”ones to watch” i 2009. Bl.a. i BBC’s ’Sound of 2009 sammen med b.la. Florence and the Machine, La Roux og Empire of the Sun. Tilbage i februar udgav de så debuten To Lose My Life, som gik direkte ind som nummer ét på den engelske albumhitliste.

For mange kan forudindtaget entusiasme og ekstrem opmærksomhed være en hæmsko, men White Lies ser indtil videre ud til at klare det. Og der er da heller ingen tvivl om, at de allerede er placeret et sted tæt på stjernerne. Siden udgivelsen er det gået stærkt med koncerter over hele England og i USA og på stort set alle nævneværdige festivaler sommeren over, herunder Benicassim, T in the Park og vores egen Roskilde blandt andre.

På Roskilde oplevede denne skribent dem første gang, og de skuffede på ingen måde. De spillede elegant og stilsikkert. De kom, de leverede, og de var ude igen på sekundet med ægte rock’n roll attitude. Fejlfrit, som var det pladen, man hørte live. Man får desuden den tanke, når man oplever dem live, at de ikke spiller for sjov, og de virker sært overbeviste om deres eget værd.

Og denne skribent er overvundet – og spændt på, hvad der kan ventes af White Lies næste album. Dette kan man dog få lov til at vente på med tålmodighed, da de efter sigende har så stramt et koncertprogram, at de ikke kan få ro til at skrive nyt. Det bliver interessant at se, om profetierne holder, sandsynligt er det, at de ikke spiller support acts ret meget længere.
That’s why everything has got to be love or death” synger McVeigh i ’Death’ – jo, sådan kan verden se ud, når den ses fra et ungt, følsomt drengesind.

White Lies spiller en desværre allerede udsolgt koncert i Store VEGA den 6. november. Tjek i øvrigt det ret fine supportnavn, Darker My Love, som spiller med White Lies, hvilket vi har omtalt i et tidligere indlæg på vores blog.

Skrevet af Maren Astrup

læs mere på VEGA.dk


Popularity: 2% [?]

TORTOISE, VERTOV OG KAMERAFLIPS

September 11th, 2009 by Christian Henriksen

Så er det blevet tid til at smide skoene og måske mere

Den amerikanske post og progressive rock gruppe Tortoise er kommet med et nyt album Beacons of Ancestorship – og en tilhørende video til nummeret Prepare Your Coffin. Der er her ikke tale om mindre end guf for sjælen! Se bare her:

Filmet i good old fashion B/W, fiser vi gennem et ukendt landskab, forfulgt eller forfølgende vores kameramand som besøger diverse lukkede områder og fabrikker og skyder en hulens masse closeups af stedernes grafiske udtryk. Der hentes tydeligvis inspiration den gamle eksperimentale “avantgarde” film; Man with a movie camera fra 1929 af Dziga Vertov. Som handler, overraskende nok, også om en kameramand der vælter rundt i Leningrad og filmer livet i løbet af en dag. Vi viser lige et udsnit af Man with a movie camera, med ny musik af The Cinematic Orchestra (2003):

Site/Nonsite

Selve sitet trts.com er bygget i flash og er én lang meditation over coveret, som i sig selv grafisk trækker på den moderne eller avantgardistiske kunst-historie, men også sender mindelser tilbage til Emil Bønnelyckes grafiske digt Berlin fra 1918, som består af en række parallelle linjer der bevæger sig buende, horisontalt i en rektangulær ramme. Ret meget det samme som Tortoises album:

Beacons_of_Ancestorship_cover

Musikken og dens kære navne

Hvad musikken angår, er der tale om én stor genreblanding. Men med to trommeslagere og ingen vokal nærmer vi os bands som Tristeza som i daglig tale nærmer sig en definition af post-rock. Vi her på Goombay vælger at lade det være op til den enkelte lytter og kigger at definere ”projektet” og så bare gøre opmærksom på at det altså findes nu, det er fedt – og at de forresten spiller på VEGA den 2 december.

Popularity: 2% [?]

TAP 1 LIVE & DRØMMEN OM MEGA VEGA

August 30th, 2009 by Mr. Brown

af: Electro-Gammelfar
Det er ikke hver dag, at Danmark får et nyt spillested. Nogle går bort — Stengade 30 til eksempel — men der er stadig håb for den rytmiske musik, lader det til. Et af Danmarks førende spillesteder Vega, Musikkens hus, kunne i fredags meddele, at de deltager i et nyt samarbejde, der sigter mod at sikre den rytmiske musik de bedst tænkelige rammer, når den skal opleves live.

ScreenHunter_05 Aug. 30 12.20
Navnet er TAP 1 Live, hvoraf den første del, TAP 1, betegner et nyt venue, beliggende i en gammel tappehal på Carlsberggrunden, som vil danne ramme om en “lang række begivenheder af både kulturel og kommerciel karakter”, som det hedder i pressemeddelelsen. Der er plads til op til 4600 mennesker, og tunge spillere som Dansk Industri, Zulu Awards og livstilsmessen Copenhagen Lifestyle har allerede booket sig ind. Vega indgår i ligningen i en fond, hvis formål er at afvikle koncerter og kulturbegivenheder i TAP 1.

ScreenHunter_03 Aug. 30 12.16

Vegas direktør, Peter Sand, udtaler:
“TAP 1 Live skal først og fremmest gøre det muligt for de besøgende at få bedre indendørs musikoplevelser, når vi taler om store koncerter i formatet 2000-6000 publikummer. Med VEGA som en del af Tap 1 Live, er der naturligvis meget fokus på den rytmiske musik, men det er et mål, at fonden aktivt skal være en del af det københavnske kulturliv og dermed byde op til dans med mange forskellige kulturgenre. Derudover skal fonden være et konkret og praktisk brohoved mellem erhvervs- og kulturlivet, som I vores optik har behov for fælles projekter og en konkret platform for at videreudvikle Københavns og Danmarks oplevelsesøkonomiske potentiale. Fonden bag TAP 1 Live kan blive et aktivt bud herpå og vil byde på andet og mere end ”blot” gode koncertoplevelser.”

ScreenHunter_04 Aug. 30 12.17

Fra Vega til Mega Vegamega-vega-big-tegnestue-illustration
Der er nogle rim, der er så oplagte og mundrette, at de ikke vil dø. Ta’ fx Mega Vega, som betegner drømmen om en ny koncertsal specialdesignet til på bedste måde at præsentere og servere rytmisk musik — konstrueret fra bunden med akustik og arkitektur for øje. TAP 1 betegnes som et skridt på vejen mod Mega Vega, og TAP 1 live-fonden har som defineret mål at arbejde aktivt henimod realiseringen af et kommende koncertsted i København.

Lige ved og næsten — Mega Vega-planerne
Tegnestuen BIG (Bjarke Ingels Group) har tidligere arbejdet på en konkret visuel udforming af Mega Vega, men planen blev skrinlagt i oktober 2008. Visionen var et spillested, der var en del af Københavns skyline, så publikum kunne indtage såvel den rytmiske musik som hele København i en smagfuld mundfuld, når de gik til koncert.

En slagkraftig hovedsponsor i form af TDC, som om nogen større kommerciel aktør har satset på musikområdet, var med på idéen. Lige så var de københavnske politikere. Finanskrisen indtraf, og den gik ikke kun ud over Nik & Jay og alle deres basseører i Roskilde Bank. Den daværende direktør for Vega, Malene Lei Raben, anslog, at omkostningerne for etablering og drift i første omgang ville løbe op i 25 millioner kroner.  Det kan umiddelbart lyde af meget, men Københavns Kommunes driftsbudget var i kalenderåret 2008 på omkring 40 milliarder, og Operahuset modtog omkring 40 millioner kroner i støtte.

Så selv om akustik og arkitektur — og en egnet byggegrund opkøbt af bygherren in spe, Ole Bredtoft, var på plads — så var pengene ikke til at finde. Men nu ser det altså ud til, at drømmen om Mega Vega lever videre i en ny inkarnation.

Popularity: 7% [?]