ROSKILDE-BLOGGERNE ER FUNDET
March 15th, 2010 by Jannick Blaksmark
For en måneds tid siden skød Roskilde Festivalen deres Blog the Feeling-konkurrence i gang. Præmien som næsten 500 håbefulde skribenter jagtede var, udover en helt unik festivaloplevelse, en plads blandt de 9 officielle bloggere, der skulle repræsentere festivalen. Nu er vinderne offentliggjort, og det lader til at være et yderst alsidigt hold med en international/skandinavisk profil, som nok skal blive interessant at følge de næste par måneder. Et par af de udvalgte blogs har du måske allerede stiftet bekendtskab med, hvis du har bladret lidt i vores musikblog-katalog her på Goombay, det drejer sig nemlig om Eva fra Regnsky-bloggen og Thor fra Imtheinternet – begge blogs vi tidligere har haft lidt fokus på (Regnsky / Imtheinternet), og begge et par tunge spillere i den danske blog-liga.
Læs flere nyheder om Festivalen på vores Roskilde Tema-side
Ud over de to danske bloggere består holdet af to Norske jenter – Christine Talluhla Knudsen (http://www.cecekaa.blogspot.com/) fra Oslo og Else Solheim (http://elsesolheim.com/) fra den det nye musikmecca Bergen, en svensk pige Felicia Alexandersson(http://www.firstup.se/), Mary Chang fra Washington DC (http://www.practisetrouble.blogspot.com/) og en af de mest aktive roskildeforum brugere Alexander Kolby.
Selvom siden først gik ‘live’ i dag, der er allerede gang i skriveriet på Blog the Feeling, så smut ind og se et kerneeksempel på hvordan virksomheder og brands med fordel kan drage fordel af de nye mediekonger og omvendt. Goombay kipper med flaget – hip hip hurrayyy…
-
-
-
Popularity: 3% [?]
ALICE IN CHAINS 1.STE GANG PÅ ROSKILDE
March 4th, 2010 by Jannick BlaksmarkVi smuttede forbi Roskilde Festivalens hjemmeside, og fandt de foreløbige offentliggjorte bands, hvis du ikke selv har fundet dem der, eller i et de 1000 andre medier der løbende holder os opdateret med programmet, så kan du finde dem her (nedenfor) også. Vi vil forsøge at holde listen opdateret løbende…
LÆS OGSÅ GOOMBAY’S ROSKILDE FESTIVAL-TEMA
NYHED d. 17.03.2010 — de to, herhjemme forholdsvis ukendte, britiske navne Kasabian og Wild Beasts er nye navne på plakaten. Begge bands har længe været store i Victorias land, hvor især Kasabian med deres nyeudgivelse West Ryder Pauper Lunatic Asylum har høstet stor opmærksomhed. Og så er der Kasabians myspace...
NYHED d.10.03.2010 — Tre nye amerikanske indie bands til årest Roskilde Festival – Beach House (US), Dirty Projectors og Healh (US)
NYHED d. 4.03.2010 – Det Seattle-baserede grungeband Alice in Chains har endnu aldrig gæstet Europas femte største musikfestival, men den kedelige statistik gjorde bandets ‘09 udgivelse Black Gives Way to Blue det muligt at ændre. Dags dato er alle rygter blevet bekræftet – Alice in Chains er nu officielt på Roskilde-plakaten!!
NYHED d. 22.02.2010 – Svenske Robyn er netop blevet offentliggjort til årets roskilde. I samme hug blev også Florence and the Machine kastet på programmet, der dermed fik sig et skud female power. VEGA blogger Jacob Odgaard har tidligere haft Florence and the Machine under behandling her på goombay – her kan du læse artiklen Florence and the (hype)machine
NYHED d. 18.02.2010 — Motorhead til Roskilde Festival 2010!
NYHED d. 16.02.2010 – The Crooked Vultures til Roskilde Festival 2010
– Bandet der ikke vil kaldes et ’superband’, men som i kraft af den specielle besætningen på alle måder må betegnes som et sådan, kommer til Årets Roskilde. Vi snakker selvfølgelig om John Paul Jones, Josh Homme and Dave Grohls utraditionelle samarbejde Them Crooked Vultures. At de tre drenge (mænd) fra rockmaskinerne Queens of the Stone Age, Foo Fighters og Led Zeppelin sidste år gik sammen efter en koncert i Californien var det helt store samtaleemne sensommeren 2009. En af de ting der blev debatteret var blandt andet hvornår vi her i Danmark skulle få lov til at opleve bandet live – VEGA? KB? Forum? – Nej, selvfølgelig – ROSKILDE…!
ROSKILDE FESTIVAL – yderligere artikler om Roskilde Festival 2010 på Goombay.
Bands til Roskilde Festival 2010 -
Read the rest of this entry »
Popularity: 29% [?]
TRE BANDS AT SE PÅ ROSKILDE FESTIVAL ‘10
February 20th, 2010 by Brian TheodorDer er allerede offentliggjort en række gode, talentfulde musikere til dette års Roskilde Festival. Flere af de mest populære danske grupper står på programmet, og man kan vist roligt forvente flere populære, dygtige kunstner – og naturligvis de bedste fra undergrunden.
Jeg har kigget nærmere på programmet, hvor især tre navne sprang mig i øjnene. Tre bands der helt bestemt står øverst på min liste over musik, der bare må og skal opleves.
Elektronisk juice med masser af smagTo forstadsknægte, der kun kan komme ind på diskoteker via backstage, og må vente nogle år endnu, før de kan få serveret i baren. Det lyder måske lidt fjollet, men lad os så tilføje: de to forstadsknægte optræder til et af de største brag i sommeren 2009. Jeg taler naturligvis om Spot festival, men hold på hat og briller – året efter indtager de Roskilde Festivalen!
Men Electrojuice rykkede for alvor hurtig, da de udsendte en håndfuld promoveringsnumre gennem VUF Records. Drengene præsenterede en hel ny tilgang til musikken; den ulidelige lyd af et jack stik, der driller, fik de lavet til et rigtig lækkert nummer med den enkelte titel ‘Jackstick’. En helikopter, der er ved at lette, brugte de som inspiration til et nysgerrigt, legende nummer – ‘Chopper’.
Siden da har Electrojuice haft den umålelig store ære at fungere som opvarmning til legendariske Kraftwerk, da de sidste sommer spillede til Randers Festuge. De varmede også op, da The Prodigy besøgte vores lille land. Altså har de allerede opnået en succesgrad, der slet ikke er til at forestille sig – og garanteret slet ikke, når der endnu er lang tid til, at man kan tage sit kørekort.
Debuten ‘Solrock’ udgav duoen d. 19. oktober 2009! En lækker lille sag med syv sprøde numre, hvor der både er plads til dominerende techno-trommer, legende elektromelodier og fede hiphop-beats. Derudover medvirker Veto-sanger Troels Abrahamsen i et mere eftertænksomt nummer, der har et lækkert lydbillede, et tiltalende beat og en masse små elementer, der bygger nummeret større og større! Derudover medvirker rapperen Negash Ali på nummeret ‘Perfect’ – og den sammensætning slår gnister!
LÆS MERE OM ÅRETS ROSKILDE – ROSKILDE TEMA 2010
Årets Roskilde Festival får besøg af de to unge forstradsknægte, der på så kort tid har opnået så stor succes. Hvad Mads og Jakob mangler i alder, har de det firdobbelte i talent.
Surfbrættet droppes til fordel for guitaren
Det er naturligvis den populære singer-songwriter Jack Johnson, jeg taler om.

De sidste ti år har han været en yderst produktiv musiker, hvor han de seneste fem år har haft en stabilt voksende popularitet. I alt har han udgivet fire studioalbums, et live album og stået bag soundtracket til Peter Pedal-filmen fra 2006. Det seneste album udkom i 2008, og hvis alt går som planlagt, skulle vi kunne lytte til et femte udspil i begyndelsen af juni.
Jack Johnson har med sit akustiske singer-songwriter musik charmeret sig ind i en masse hjerter verden over. Han filosoferer ikke over de store spørgsmål i livet, og egentlig handler hans tekster bare om livet i al almindelighed. – og det er måske netop charmen ved den unge surfer; at han nyder de små ting i livet, og det ønsker han at dele med os.
Det er en fantastisk fornøjelse at lytte til Jack Johnson, der har en letgenkendelig blød stemme, en afbalanceret stemmeføring og en tiltalende accent. De flotfremførte tekster pakkes ind i et lækkert guitarspil, der flirter med blues, pop og folk. Når musikken ledsages af trommer, er det lækre, sprøde rytmer, der fremtrylles – men Jack Johnson er ikke bange for at sidde alene kun ledsaget af sin guitar.
På Peter Pedal-albummet finder vi små perler som nummeret ‘People Watching’. Det starter som et forsigtigt samspil mellem Johnsons tilbagelænede guitar og et lille klaverstykke, men der bygges hurtigt op med mere fremtrædende guitar, hvortil der krydres med mellemspil, forsigtige trommerundgange og breaks. Singlen ‘Talk of the Town’ er også et formidabelt eksempel på, hvordan Jack Johnson med ganske få virkemidler kan opbygge en rigtig lækker stemning. Trommerne og bassen er simpelthen så godt, og det legende fingerspil, der flettes ind i de varme akkorder, lyder som sød sol og sommer!
Det seneste udspil ‘Sleep Trough the Static’ gemmer også på en masse rigtig gode numre. For eksempel har Jack Johnson på den romantiske ‘Angel’ kun sin guitar, hvortil han er ledsaget af et bagvedliggende keyboard. Et yndefuldt nummer, der viser en hudløs ærlig mand med en masse kærlighed i hjertet. – og mens vi venter på sommer, hvor Jack Johnson besøger Roskilde Festivalen, er der tid til at nyde den stemningsfulde ‘While We Wait’.
Råt hardcore band, der viser tænder
Hardcore bandet Converge udgav i efteråret sit syvende studioalbum ‘Axe to Fall’, et album jeg personligt har glædet mig rigtig meget til. Albummet har rystet en masse gode anmeldelser af sig, og det bliver sammenlignet med bandets album ‘Jane Doe’ fra 2001, der ofte bliver betegnet som bandets bedste udspil.
Converge har eksisteret siden 1990, så de kan i år fejre tyve års jubilæum. De er blevet kaldt sin generations Black Flag – punk band fra firserne. De har fungeret som inspiration til mange nyere hardcore bands, og de har været med til at definere undergenren mathcore. Denne betegnelse dækker over en gren af hardcore, hvor komplekse, usædvanlige og tekniske elementer spiller en dominerende rolle.Titelnummeret til det nye album – ‘Axe to Fall’ – er en hidsig lille satan, hvor støjen og kaoset er helt fantastisk fremme i lydbilledet! Videoen dertil er en grim sag, der henter inspiration fra både moderne og traditionelle gyserfilm. En kanon fed video, der bliver siddende på nethinden længe efter!
LÆS MERE OM ÅRETS ROSKILDE – ROSKILDE TEMA 2010
Åbneren ‘Dark Horse’ er et de numre, hvor ikke andre end bandet selv medvirker. På alle måder er det en fantastisk start på albummet, hvor der lægges ud med hurtige, skarpe guitarriffs, aggressive, smadrende trommer og Bannon, der skriger sine lunger ud med en ondskabsfuld bitterhed. Converge er tilbage!
Popularity: 4% [?]
FREMTIDEN TILHØRER THE TEMPER TRAP
January 25th, 2010 by Rasmus OtvaldMåske jeg om 24 ord tager munden for fuld. Måske er jeg en jubelidiot, der er håbløst forelsket i en skinger falsetstemme. Ikke desto mindre lyder min profeti således: The Temper Trap bliver det næste kæmpenavn på den internationale musikscene. Gør dig beredt på et band i ”Vi kan fylde Wembley”-klassen.

Fire australske gutter fra Melbourne beslutter i foråret 2005 at danne bandet The Temper Trap. Toby Dundas sætter sig bag trommerne, Jonathon Aherne stemmer bassen, Lorenzo Sillitto komponerer et riff på guitaren og Dougie Mandagi danser med stemmen rundt på falsettonerne. Visionener såvel som ambitioner er klar. The Temper Trap vil med deres punk-pop-indierocklyd erobre den internationale musikscene.
I år 2008 tager deres karriere for alvor fart, da der meldes om udsolgte koncerter i London. Bandets foreløbige højdepunktet nås et år senere i 2009 da bandet også får udsolgt til sin koncert på South by Southwest- festivalen (En af USA’s største musikfestivaler).
I sensommeren 2009 udgav de debutalbummet Conditions. Et album med musikalske referencer til nogle af nutidens store pop-/rock-navne. Dundas og Aherne groover taktfast af sted i bedste U2stil og melodierne, kreeret af Mandagi, leder tankerne mod Coldplay. The Temper Trap rammer dog sin egen stil med et pulserende tempo, en kirkekorslignede leadvokal og en unik evne, bandmedlemmerne imellem, til at ramme det samme musikalske udtryk.
Albummets første single ”Sweet Disposition” har optrådt på P3 et utal af gange, og roses af flot af anmeldere. Vi har som lyttere heldigvis mere i vente, for pladen rummer flere oversete perler. ”Fools”, ”Science of fear” og ”Fader” er blot nogle af disse. Her gemmer sig dybtfølte sange om fjolser der gerne vil se din fiasko, til gedigen rock med 2 vers, 4 omkvæd og et genkendeligt riff.
The Temper Trap har alle mulighederne for at nå til tops. Med en lydprofil der retter sig mod det bredde publikum uden at blive kommerciel, sammensat med bandets vilje efter succes, skal nok få det til at lykkes. Så jeg glæder mig til at stå ved siden af dig på Roskilde, orange scene, og skråle med på Fader, Fools og Science of Fear, ligesom vi i 2009 stod og skreg med på Human, Viva la Vida, og Sex on Fire.
Links:
- Last.fm
- Myspace (Lyt for satan! )
Bandet spiller på Vega d. 22 og 23 februar – Desværre er alt udsolgt. Min opfordring er dog alligevel, stil dig i kø og håb på en billet til, hvad der må blive en fantastisk koncert.
Popularity: 2% [?]
ROSKILDE FESTIVAL: FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP SAMLER 10.000 UNDERSKRIFTER
July 2nd, 2009 by Mr. Brown
Roskilde Festival, fair klimafatale & Folkekirkens Nødhjælp
Hegnet røg i søndags. Stormløbet efterlod en god sjat unge mænd stakåndede, men glade. Og i går, inden Danmarks, Nordens, lige ved og næsten Nordeuropas, største musikfestival, Roskilde Festival, for alvor gik i gang, kunne Folkekirkens Nødhjælp meddele, at der er indsamlet 10.000 værdifulde underskrifter, der støtter en fair klimaaftale. Roskilde-underskrifterne overrækkes til klimaminister Connie Hedegaard, når hun besøger festivalen søndag.
LÆS OGSÅ: Bloggere søges til Roskilde Festival 2010.
Read the rest of this entry »
Popularity: 2% [?]
ROSKILDE FESTIVAL & CPH JAZZ FESTIVAL
June 30th, 2009 by Mr. Brown
En hurtig opdatering i forbindelse med de to store musikfestivaler, vi står i midten af. Til YourSpace-arrangementet taler Jannick Blaksmark fra Battle & Bounce / Goombay senere i dag. Emnet er musikblogs. Der foreligger ikke noget egentligt program, men Torben Eik, der står bag arrangmentet, har givet også et praj per mail. Hvis man ikke har mulighed for at deltage i arrangementet, kan vi foreslå at læse gårsdagens vue over, hvad og hvordan musikbloggerne har skrevet om årets Roskilde Festival — 6 musikblogs på Roskilde Festival.
Read the rest of this entry »
Popularity: 3% [?]
Foto: Klavs Bo Christensen


