Archive for the ‘strøm-festival’ Category

MERE GLAM END STRØM

August 13th, 2009 by Jannick Blaksmark

Så er Strøm Festivalen i fuld gang. I tirsdags var Goombay passager på det elektriske metrotog, og trillede derfor frem og tilbage mellem Amager og Vanløse. Et helt igennem sympatisk og innovativt projekt som dog aldrig helt nåede det klimaks, som mange af os svedige (på den våde og lugtende måde) togpirater havde håbet på af de fire DJs – Thomas Knak, Mikkel Metal, Fuzzy og Bjørn Svin. Eksplosionen leverede DJ 2000F, Opiate, Rosa Lux, Carl Emil og Jkamata dog efterfølgende til den officielle åbningsfest i Under Vand, hvor 3-400 gæster skabte en fantastisk og intim scene i den gamle cykelkælder… Da vi forlod festen smagte det bestemt af mere Strøm, og det er jo et godt tegn…

Og mere Strøm er der jo masser af disse dage – I aften (13.aug) er Under Vand igen vært, for et arrangement, som man vist godt kan sige, ligger i randområdet af Strøms egen beskrivelse af festivalens formål – ”STRØM is a festival in Copenhagen for electronic music.”. The Arch Nazards som er øverste navn på plakaten, kan vist kun svagt defineres som elektronisk musik, og man kan derfor undre sig lidt over, hvordan det fem mand store band fra Sheffield og Manchester har fået sneget sig ind i Strøm-programmet.

Men nu er de der, og derfor har vi har på redaktionen ladet deres myspace spinde plader for vores kritiske lytteklapper. Og vi er kommet frem til, at det, electro eller ej, bestemt er et interessant bekendtskab værd. Er man derfor til sådan en lidt mørkere Bowie krydret med noget Waits og lidt Lee Hazelwood, så er der mørk glam i Under Vand. Efter The Arch Nazards lever aftenens show noget mere op til Strøm-konceptet, når Copia Doble System skruer arrangementet et par grader i den elektroniske retning med deres blanding af cumbia og slow techno… Sådan noget ’Berlin møder Buenos Aires en sommerdag på Månefiskeren’-ish… Kommer der mennesker ud i kælderen, skal det nok blive en fest! Showstart er kl. 21 og slutter kl. 02.

LÆS MERE – When the Saints Go Machine – Strøm & Remixes

Copia Doble System
Skal man lige have tre times volt mere, så kan man tage et smut i enten Kødboderne 18 hvor Matthew Dear, Troy Pierce, Martinez, Kristian(24 Reasons) spiller, eller på Culture Box hvor henholdsvis Pan Sonic og Finn of Tomland (SE) er feature.

Og så er det næsten blevet fredag – den helt store Strøm-dag i Enghaveparken. Til dem der også skal ud og høre (blandt mange andre) Rumpistol, Aeroplane og Flying Lotus, så ser det ud til, at vejret kaster kærlighed efter os… Uhmm… Sol og electro… Det er godt i vores maver…

Popularity: 2% [?]

1 1/2 TIME I ELECTRO-TOG… STRØM ÅBNER!!

August 8th, 2009 by Jannick Blaksmark

strøm_festivalSå nærmer den trejde Strøm Festival sig. Når Weekendens modefester er pakket sammen og Open Air Beach Rave er skyllet bort, kan du godt begynde at forberede dig på endnu et ambitiøst Københavner-arrangement med den elektroniske musik i centrum. Allerede på tirsdag åbner Strøm dørene til de første koncerter. Og som altid har holdet bag festivalen tænkt flot ud af boksen i forhold til alternative måder og steder at formidle musikken.

LÆS MERE – Strøm Festival – & Twitter (Hacket)

En af tirsdagens venues er nemlig metro-linjerne mellem henholdsvis Vanløse og Lufthavnen og Vanløse-Ørestaden, hvor Thomas Knak, Mikkel Metal, Fuzzy og Bjørn Svin himself tager en rute hver.

Strøm_i_metro

Ruten – tøf, tøf… Unga, unga…
Thomas Knak starter fra Vestamager kl. 19 og slutter i Vanløse kl. 19.23,
Mikkel Metal tager over i Vanløse kl. 19.23 og slutter i Lufthavnen kl.19.48
her springer Fuzzy ind og kører kl. 19.49 til Vanløse,
hvor Bjørn svin venter med sine tog-plader kl. 20.14 for at køre ud til den officielle åbningsfest i Under Vand – den gamle cykelkælder lige ved siden Ørestaden. I alt 1 time og 35 minutter i elektronisk tog…

Glimt af kollektiv psykose

Men, men, men… det er ikke første gang, at metroen er offer for pirat-fest – for ikke mere end et par måneder siden fyldte Glimt (de tre kreative hjerner bag Under Vand) et metro-tog med et par hundrede mennesker, det mobile lydanlæg ’Fåret’ og en masse Balkan-rytmer.under vand farve
Goombay var ikke med på denne underjordiske rutsjebane-tur, men rygterne siger, at da toget kørte op på højbanen efter Islandsbrygge station, var det der gået så meget kollektiv psykotisk- ”dans i takt” i de glade passagerer, at de stressede stewarder frygtede, at toget ville hoppe af sporet… Crazy shit…

LÆS MERE – Under Vand præsenterer Techno for Tibet

Klokken 21 åbner Støm officielt med et program der blandt andet byder på dj-acts af Thomas Knak, Le Gammeltoft, Rosa Lux og Opiate. Alt sammen i beton –kælderen ved Ørestaden…

Popularity: 1% [?]

STRØM FESTIVAL — FRA BOGSTAV TIL LYD

July 27th, 2009 by Mr. Brown

Vi har skrevet en del om Strøm Festival 2009 (11. til 16. august) — bl.a. om Mondkopf, Aeroplane, When Saints Go Machine, Flying Lotus og Rumpistol — men af og til, så skal musik bare høres i stedet for beskrives. Vi faldt lige over en podcast med følgende indhold af Strøm-navne. Alt er lovligt og fint og udgivet på musikbibliotek.dk, som er de danske bibliotekers samlende platform for musikformidling. Podcastet kan downloades her:

ultra_fm_transmissions_of_exploratory_music
Gridlock
: Invert, Formless, Hymen Records

Karsten Pflum: Capstone switch, Miwak twelve, Hymen Records

Flying Lotus: Golden diva, Los Angeles, Warp Records

The Field: The Deal, From here we go sublime, Kompakt

Olga Kouklaki: Her own right, Get a life, The Perfect Kiss

Det Sejler I Effekter: Dybt nede, Elektronisk tirsdag (compilation), City Hall Music

Pan Sonic: Sähkötin, Vakio, Blast First

“Om kort tid skydes tredie udgave af STRØM i gang med det hidtil stærkeste program siden festivalen for elektronisk musik startede i 2007. Fra den 11. august og seks dage frem kan københavnerne boltre sig i gratis koncerter med en række af tidens mest interessante kunstnere fra den danske såvel som udenlandske elektroniske musik-scene.”

Popularity: 1% [?]

STRØM FESTIVAL — & TWITTER (HACKET)

July 16th, 2009 by Mr. Brown

stroem_festival_copenhagen_2009Som tidligere nævnt går Strøm Festival løs mellem d. 11. og d. 16. august. Vi har allerede introduceret til en række af de navne, der spiller på de gratis scener i Enghaveparken. Mondkopf, Aeroplane, When Saints Go Machine & Rumpistol, hvoraf de sidste to navne er danske. Nu er flere navne kommet til, og udvalget viser, at det vil være muligt at komme til at høre en lang række spændende nationale såval som internationale navne på diverse locations rundt omkring i København!

Men inden vi springer til de ny navne,  så lige et tip om lidt gratis musik. Wareika kan downloades gratis og lovligt fra Strøm-festivalens officielle hjemmeside, blev det meddelt os i nat på Twitter. Nummeret hedder King’s Child og byder på masser af organiske elementer — klaverflader, live-trommer m. jazzpræg — en ok lille sommerlytter.

Digression om: Twitter blev for resten hacket for et par dage siden, af en franskmand, der kalder sig Hacker Croll. Det bliver spændende at se, hvad der sker med den franske hackers publicering af email-konti, kreditkortnumre, private mails, ansøgninger fra håbefulde nye ansigter og oversigter og salærer på kryds og tværs i organisationen. Ca. 300 dokumenter i diverse formater blev det i alt til. TwitterGate kaldes skandalen.

Musikblogs.dk & Twitter
Musikblogs.dk kan følges via Twitter
, og hvis du mener, at vi med fordel bør følge dig el. din organisation, så gør vi gerne det (sådan inden for rimelighedens og kontekstualitetens grænser) Gi’ os et praj nedenfor med dit twitternavn.
Read the rest of this entry »

Popularity: 3% [?]

NYE NAVNE — STRØM 2009!

June 23rd, 2009 by Mr. Brown

stroem_festival_masSå kom det fulde program for Strøm-festival 2009. Endelig! 27 navne er nye. AeroplaneFlying Lotus & Mondkopf har vi tidligere introduceret til her på musikblogs. Fra vore ydmyge & mørke borde med små sorte bøger, det, vi kalder redaktionsrummet, vil vi anbefale at læse lidt mere korrektur på fremtidige udgaver af festivalens nyhedsbrev på engelsk — det halter med kongruensen hele vejen igennem… Hep-hep-tjin-tjin

Read the rest of this entry »

Popularity: 2% [?]

MONDKOPF — STRØMNAVN #3

June 11th, 2009 by Mr. Brown

Flying Lotus -- Strøm Festival 2009

STRØM 2009 — Flying Lotus -> Aeroplane -> Mondkopf
Franske Mondkopf er det trejde Strøm Festival-navn, vi her på musikblogs.dk sætter fokus. Vi begyndte med amerikanske Flying Lotus, der repræsenterer abstrakt/eksperimentel hiphop med masser af elektroniske elementer, en skæv rytmik og til tider nærmest dystopisk mørke klangflader. Så hoppede vi over i den soundscapemæssige lettere boldgade med remix-pionererne Aeroplane.

Read the rest of this entry »

Popularity: 2% [?]

AEROPLANE — STRØM-FESTIVAL #2

June 8th, 2009 by Mr. Brown

Elektroniske luftlag — fra Flying Lotus til Aeroplanefriendly_fires_au_revoir_simone_aeroplane_remix
Aeroplane bliver det andet STRØM-festivalnavn, vi her på musikblogs.dk sætter fokus på. Det første var amerikanske Flying Lotus, der for første gang i forbindelse med den elektroniske musikfestival vil kunne opleves på dansk grund. Hvor Flying Lotus, der er signet af WARP, byder på arytmiske beatforløb & semi-dystopiske klangflader, er Aeroplane mere let, legende og rytmisk tilgængelige i deres musikalske udtryk, der indeholder glade elementer – fra punk over funk til brug af vocoder videre over dance, electro & house til regulær old-school (frankofil) disco. Det er belgisk & det er happy-go-lucky! – Aeroplane, og det reflekterer sig også i navnet, søger den lettere mere luftige lyd efter lydeuniverset i en del år har været tonet mere mod en hårdere industrial-sound. (Bonusinfo — WARP records byder for tiden på smags smagsprøver i MP3-format fra det ny Bibio-album ved tilmelding til pladeselskabets nyhedsbrev; teaseren kan evt. også downloades her -- Bibio).

Read the rest of this entry »

Popularity: 4% [?]

STRØM-FESTIVAL 2009

June 7th, 2009 by Mr. Brown

Fra Start! & Distortion til STRØMFlyer for Warm-Up Party på Culturebox ifm. årets Strøm-festival
Start! & Distortion-festivalerne synger på sidste vers, men fortvivl ej. Det er sommer, det er København, og der er mere på vej. Den 29. maj blev programmet for årets Strøm-festival offentligtgjort til en særudgave af Electronic Tuesdays på Culturebox, hvor amerikanske Daedelus spillede som hovednavn, stærkt flankeret af danske acts som Karsten Pflum, Eloquent, Tine Valentin.

Programmet for 2009 tæller: Flying Lotus (US), Aeroplane (BE), The Field (SE), Gudrun Gut & AGF (DE), Rumpistol (DK), Mary Anne Hobbs (UK), Olga Kouklaki (GR), When Saints Go Machine (DK), Wareika (DE), Moon Unit (UK), New Folder (DK) & Mondkopf (FR) .

Read the rest of this entry »

Popularity: 5% [?]