REJS MED PÅ GENRETUR – OLD SCHOOL RAP

January 25th, 2010 by Mikkel Kristiansen

OLD SCHOOL RAP

…eller bare old school, er hip hop-musikkens barndom, og selvsagt en genre, der først blev navngivet, da den havde udspillet sin rolle, og noget nyt havde taget over. Rap havde været en del af fænomenet ”block parties” i Bronx, New York siden midten af 1970’erne, men det var med den første ”rigtige” N.Y.- rapplade i 1979, at genren blev synlig i større kredse. Men hvornår blev denne nye genre gammel? Og hvad skete der ind imellem? Det, og meget mere, kan du risikere at finde ud af her.

Rap på plade havde været hørt før 1979, bl.a. lavede The Last Poets, Gil Scott-Heron og The Watts Prophets spoken word / rap-plader allerede fra de tidlige halvfjerdsere. Rappen fik dog sit eget liv i halvfjerdernes Bronx, N.Y., en bydel, der var stærkt forsømt og hærget af brande og bandekriminalitet (filmen ”The Warriors” fra 1979 giver et indblik i dette miljø). Her opstod hip hop-kulturen som en udvej fra elendigheden, ved block parties, hvor folk samledes, festede og dansede til musik fra et par pladespillere, der var koblet på strøm fra lygtepæle. Samtidig med alt dette rasede discobølgen i de eksklusive natklubber, men hip hop-d.j.’erne kørte en mere funky, ”street” stil, hvor kun det mest funky disco kunne bruges. Herudover blev der mest spillet gamle funkplader, men også f.eks. Kraftwerk og mere obskure ting.

I begyndelsen var d.j.’en den centrale, som sørgede for beats til m.c.’erne og breakerne, dette ændrer sig dog, da genren går vinyl.

Omkring slutningen af 1970’erne er nogle af de vigtigste m.c.-crews blevet dannet, f.eks. Cold Crush Brothers og The Furious Five, og der hersker en sund konkurrencementalitet blandt m.c.’erne. De fleste føler sig alligevel slået på målstregen, da Sugarhill Gang i 1979 udgiver ”Rapper’s delight”, baseret på Chic’s ”Good times”. Skiven bliver et kæmpehit, og selskabet Sugarhill records, der udgiver den, bliver toneangivende på det nye marked. Sugarhill Gang er dog et designercrew, sammensat af Sugarhill’s chef Sylvia Robinson, og et af medlemmerne, Big Bank Hank, bliver beskyldt for at ”bite” (stjæle rim) fra Cold Crush Brothers’ Grandmaster Caz.
-

I kraft af, at scenen er meget ”community”-orienteret, er der god plads til, at også kvinder kan flexe deres skills. Et crew som The Sequence er 100 % hunkøn, og det samme er Sha Rock (= ”Plus One”) fra Funky Four Plus One. Yderligere indspiller Blondie, som ellers ikke er mest kendt som en del af hip hop-miljøet, ”Rapture” i 1980, hvorpå Debbie Harry rapper. Hun medvirker også i filmen ”Wild Style” fra 1982, som nok er det ultimative visuelle old school-dokument, hvori en stor del af scenen medvirker (bl.a. Cold Crush Brothers, Grandmaster Flash & Busy Bee).

I Sugarhill-stalden finder man også bl.a. Grandmaster Flash & The Furious Five, Funky Four Plus One, The Sequence (incl. en purung Angie Stone under navnet Angie B.), og West Street Mob. Flere andre pladeselskaber ser også muligheder i rappen, bl.a. Enjoy & Winley. Men Sugarhill definerer lyden, som er festmusik domineret af funky beats med håndklap, og tit kan man høre festlige stemmer råbe i baggrunden. Typisk er musikken indspillet af pladeselskabets husorkester, og dette er d.j.’erne ikke så begejstrede for. I 1981 udgiver Grandmaster Flash ”The adventures of Grandmaster Flash on the wheels of steel”, en af de første turntablism-plader, hvor han bl.a. cutter Sugarhill Gang, Blondie, Chic, Spoonie Gee og The Furious Five sammen. På andre udgivelser, der bærer hans navn, er han mærkeligt nok mere eller mindre fraværende, bl.a. kæmpehittet ”The message” fra 1982, hvor han slet ikke medvirker.

Netop ”The message” bliver, sammen med Afrika Bambaataa & The Soul Sonic Force’s ”Planet rock”, begyndelsen til enden på den gamle skole. Begge tracks er electro-rap, d.v.s. at musikken primært er lavet på synthesizere og trommemaskiner, hvilket bliver standarden i de følgende års rapmusik. Men mere om det næste gang. For lige at springe lidt frem til nutiden, så bliver der stadig lavet tracks i den gamle stil, f.eks. Tha Alkaholiks’ ”Flashback” (1995), og man kan finde en del old school-referencer hos bl.a. Busta Rhymes og Beastie Boys.

Tracks: Old school-markedet var primært baseret på e.p.’er, som I dag kan være svære at skaffe, med mindre man vil betale den tit ret høje pris. Her er alligevel 10 af de væsentligste udgivelser:
Read the rest of this entry »

Popularity: 1% [?]

Tags: block parties, Bronx, Cold Crush Brothers, Funky Four Plus One, Gil Scott-Heron, Grandmaster Flash, OLD SCHOOL, Rapper’s delight, Sugarhill, Sugarhill records, The Furious Five, The Last Poets, The message, The Watts Prophets
Posted in Furious Five, OLD SCHOOL, Rapper’s delight, Sugarhill, Sugarhill Gang, The message, block parties, musikblogs | No Comments »