VASKEÆGTE 70′ER ROCK I NY- FORTOLKNING
December 3rd, 2009 by VEGA-BloggerToner fra fortiden
Sidst skrev jeg om de storladne teen-melankolikere i White Lies og deres påståede plagieren af andre storladne rockbands, som Joy Division, Interpol og Editors. Denne gang er et andet band i fokus, som også må siges at skue tilbage i tiden, nærmere bestemt til den sene 60’ere og 70’er rock – nemlig australske Wolfmother.
Ikke fordi de to bands kan sammenlignes musikalsk, men med lidt god vilje kan man vel betegne dem begge som koncept-bands.
Det formmæssige udtryk er i hvert fald vigtigt for begge bands. Men samtidig er referencerne stilsikre og tilpas 00’erish og gøres så gennemført og originalt, at noget nyt opstår – og derfor er plagiat-mærkatet ikke helt passende.

Foto: Lasse Dearman
Det er klart, at man ofte søger musik der skal udfordre ens horisont og præsentere nye udtryk, men i tilfældet med både White Lies og Wolfmother synes jeg ikke, det er nødvendigt. Det er ok, at det lyder af noget andet, når det samtidig er personlige fortolkninger. Ikke mere om White Lies her, men i stedet til ærke rock-ikonet Stockdale og Wolfmother.
Wolfmother
Über-rockbandet Wolfmother er overraskende nok fra Australien og også et af de bands, der udsættes for plagiat-hetzen fra gamle rockfans og anmeldere. Typer som mener, at Led Zeppelin og Blackk Sabbath opfandt rock-musikken, og nu må andre ikke røre den specifikke lyd, men som med alt andet kunst opstår nyt af at genfortolke det gamle.
Wolfmother er faktisk dannet i 2000, og deres stil defineres af musiksitet allmusic.com som psykedelisk proto-heavy. Bandet har levet en turbulent tilværelse med udskiftning af stort set hele bandet og består derfor i dag kun af forsangeren som eneste oprindelig medlem. Se forsanger Andrew Stockdale blive interviewet af Soundvenue, hvor han beskriver en svær tid efter de to andre oprindelige bandmedlemmer forlod bandet sidste år: http://www.soundvenue.com/play/videoer/2009/08/15/beatday-2009-wolfmother
Man kan heller ikke påstå, at Wolfmother er et særligt produktivt band. Det selvbetitlede debutalbum Wolfmother udkom i 2005, altså fem år efter bandets dannelse og efter en række ep’er, men det var samtidig dét, der gav dem internationalt gennembrud ca. 2 år senere. Opfølgeren fra i år Cosmic Eggs har fået en mere lunken modtagelse og er måske lidt mere af den samme sang.
70’er psychedelia i 2000-indpakning
Wolfmother lyder som Black Sabbath, Led Zeppelin, det vil jeg medgive, men også lidt som Jack White og en god del som start-millennium rockbølgen (i forlængelse af The Strokes, The Black Keys, The Raconteurs, Black Rebel Motor Cycle Club og andre nyfortolkere af blues/garage-rocken).
Også stil – og attitudemæssigt er Wolfmother båret af konsekvent 70’er nostalgi, og rock- klichéerne er til stede. Forsanger og den centrale figur Andrew Stockdale er med sine store krøller, stramme jeans og sceneoptræden indikationen af en ny Jimmy Page/Robert Plant. Alligevel vil jeg hævde, at vi lydmæssigt befinder os i 2000 med fusionen af 70’ernes psykedeliske guitar og den mere stramme lyd fra 2000-tallet.
Live er Wolfmother en ekstatisk rock-oplevelse; det er smukt, det er klassisk rock’n roll med den nærmest uhyggeligt velsyngende Stockdale i front. Deres sceneoptræden lader intet tilbage at ønske, og jeg tror, det er meget sjældent, at publikum bliver skuffede til en Wolfmother-koncert. Tilmed har det indbragt dem en grammy for Best Hard Rock Performance i 2007. Og dette vil jeg gerne bifalde, for jeg oplevede dem på Beat Day i år til en smuk opvisning i ægte rock’n roll. Se en flot billedserie fra Beat Day-koncerten i sommer og få et indtryk af hvad der venter.
Man bliver åbenbart ikke træt af god klassisk rock eller af attituden, og jeg ser meget frem til at opleve dem i februar til en udsøgt rock-session.
Af Maren Astrup Sørensen / VEGA
Wolfmother
Store VEGA
Den 2. februar – kl. 20.00
Popularity: 1% [?]
NYT FRA VEGA
October 7th, 2009 by Christian HenriksenLørdag den 17. oktober: Sound Pellegrino Label Night
Den franske electro-scenes ukronede godfather Teki Latex er så vild med danske Medina, at VEGA Natklubs booker nærmest måtte love at få hende til at spille med dem på VEGA, hvis franske Teki Latex og Orgasmic og deres venner fra pladeselskabet Sound Pellegrino skulle lægge vejen forbi natklubben.
Heldigvis lykkedes det at få en aftale i stand med begge parter, og lørdag den 17.10 i VEGA Natklub kan man opleve en sand perlerække af kunstnere som: Teki Latex & Orgasmic (F), Renaissance Man aka Downtown & Jaxxon (SF), Solo (UK), Sunny Beach Happy Slap Mardi Gras (DK) og ikke mindst Medina (DK), som vil give en eksklusiv minikoncert.
Det nye franske pladeselskab Sound Pellegrino, der har base i Paris, har samlet en kompetent skare af opkommende artister fra hele Europa. Bag selskabet finder man kunstnerne Teki Latex og Orgasmic, der er kendt fra den franske electro-rapgruppe TTC. Hvor de to herrer før havde fokus på electro, arbejder Sound Pellegrino Records med en blanding af minimal techno, fidget house og trance. Udover selskabets bagmænd præsenteres denne aften finske Rennaisance Man, der for nylig har hittet med “What Is Guru” samt Solo fra London, der for nylig har udgivet singlen “Mamma Boy”.
Popularity: 1% [?]
HVEM VAR DET LIGE DER SPILLEDE SUPPORT ??? 2 AF 2
September 30th, 2009 by VEGA-BloggerDenne artikel er en fortsættelse af artiklen “Hvem var det lige der spillede support ??? 1 af 2”
-
The Joy Formidable (UK)
Support for The Temper Trap (AUS) 23. november i Lille VEGA
The Joy Formidable kunne meget vel gå hen og blive Englands nye superstjerner. De engelske medier har for længst fået øjnene op for bandet. The Guardian har eksempelvis udnævnt dem til ”One To Watch For 2008”. Og det med rette – for bandet leverer nemlig det ene melankolske og let poppede støjrock-nummer efter det andet. Og med kæresteparret Ritzy Bryan and Rhydian Dafydd i front besidder bandet tilmed en visuel coolness, som man ikke finder hver dag. Tjek det selv i videoen til nummeret ”Whirring”.
Check også VEGAs koncert-kalender
-
-
St. Vincent (US)
Support for Grizzly Bear (US) 24. november i Store VEGA
Denne unge sangerinde er leveringsdygtig i skæve cabaret-inspirerede popsange, der til tider minder lidt om Feist. Hun har ligeledes sit musikalske bagland i orden, da hun har tidligere turneret med både The Polyphonic Spree og Sufjan Stevens. Måske hun er på vej til at kunne tilrane sig titlen som USA’s ukronede indie-dronning?
Check VEGAs koncert-kalender eller St. Vincents myspace
-
-
Matt and Kim (US)
Support for The Sounds (S) 13. november i Lille VEGA
Denne dynamiske duo spiller let tilgængelige indienumre med masser af synth, kor og klaver bygget op omkring tunge hiphop-inpirerende trommemaskine-beats. Det lyder måske lidt underligt, men det fungerer i allerbedste grad, netop fordi de to medlemmer lader hånt om musikalsk jantelov og regelrytteri, og dermed formår de at charmere sig ind hos både alt og alle. Duoen blev for øvrigt overblogget, da de lavede en sjov video til nummeret ”Lessons Learned”, hvor de render nøgne rundt på Times Square i New York.
Check også VEGAs koncert-kalender og duoens myspace
Popularity: 1% [?]
HVEM VAR DET LIGE, DER SPILLEDE SUPPORT ??? 1 AF 2
September 28th, 2009 by VEGA-BloggerKigger man på det københavnske koncertprogram til efteråret, kan man ikke komme uden om, at der trods krise og rygter om kulturel afmatning er et overordentligt godt udbud af koncerter til hovedstadens musikfans. Og ikke nok med, at en lang række af de mere interessante kunstnere har valgt at kigge forbi byens spillesteder, så har mange af dem også valgt at hive et fornemt udbud af supportbands med sig.
Dette indlæg fokuserer på nogle af de spændende supportbands, der gæster VEGAs koncertsale i løbet af efteråret.
Darker My Love (US)
Support for White Lies (UK) 6. november i Lille VEGA
Bandets kendetegn er en tung og syret indierock, der til tider har et psykedelisk træk over sig. Med messende guitarer i front leverer bandet et fornemt bud på pop-psych anno 2009 og har senest udgivet albummet 2, hvorfra du kan se videoen til nummeret ’Two Ways Out’.
Check VEGAs koncert-kalender
Wintersleep (CAN)
Support for Editors (UK) 18. november i Store VEGA
Canadiske Wintersleep er et af de bands, som allerede har gæstet Danmark et par gange som supportband (de har blandt andet spillet support for White Lies i Lille VEGA i marts 09). Det til trods har de overraskende nok ikke rigtig formået at nå ud til det store publikum herhjemme. Wintersleep spiller stram indierock og beviste med udgivelsen af det seneste album Welcome To The Night Sky, at de er et yderst interessant band. Du skal desuden ikke snyde dig selv for videoen til nummeret ”Weighty Ghost”, der er filmet i bedste ”Lad den rette komme ind”-stil.
Check VEGAs koncert-kalender og Wintersleeps myspace
Astronautalis (US)
Support for Tegan and Sara (CAN) 22. november i Lille VEGA
Som en ung og noget skæv Beck, der spiller underlige hiphop-agtige numre som parres med en charmerende skramlet og punket lyd, har Astronautalis tidligere bevist over for sine fans, at her er en unik kunstner, man bør holde øje med. Astronautalis blander indie rock, electro og blues med hip-hop, og på det seneste album har han tilmed flirtet med shoegazer-rock. En genreblandende hiphopper for hvem musikalske grænser på ingen måde bliver respekteret.
Check VEGAs koncert-kalender
Indlæg skrevet af Erik Tygesen
LÆS OGSÅ OM DUBSTEP PÅ VEGABLOGGEN
Popularity: 1% [?]
DUBSTEP
September 18th, 2009 by VEGA-BloggerDubstep er ikke nogen ny stilart. Den elektroniske musikstil, der udmærker sig ved sin specielle to-takts rytme og sin vægt på tung bas, har eksisteret i London siden starten af dette årti. Herhjemme er interessen dog vokset massivt specielt over de seneste par år. Dette afspejler sig bl.a. i programmet for de københavnske natklubber og spillesteder, hvor engelske dubstep-dj’s og kunstnere optræder i større og større omfang.
Vi er imidlertid ikke blot passive modtagere af denne populære musikstil. Vi er faktisk rigtig godt med herhjemme også på den udøvende front. Der er således op til flere spændende danske dubstep-crews, der spiller som dj’s, men også selv producerer tracks. Heriblandt de danske pionerer i OHOI!-crewet, som man ikke kommer uden om, men også spændende nye crews som fx La Cuchina Som Systema og Wobble Squad.
I VEGA har vi igennem længere tid haft stor interesse for dubstep og været opmærksom på stilens voksende popularitet. I maj præsenterede VEGA Natklub således en koncert med den engelske dubstep-dj og producer Benga, der væltede Lille VEGA i selskab med MC Crazy D og OHOI!
Og i det kommende efterår/vinter byder vi på yderligere to koncerter med nogle af tidens mest fremtrædende dubstep-kunstnere.
Det drejer sig om Joker (UK) fredag den 16. oktober og Caspa (UK) lørdag den 28. november.
Dj og produceren Joker er ét af den engelske dubstep-scenes nye stjerneskud. Anerkendte Pitchfork Magazine udråbte ham til ”2008 Producer Of The Year”, og hans seneste udgivelse Kapsize002 (2008) blev udsolgt i England på blot to dage! Hans produktioner besidder en sjælden dualitet, idet de er både øjeblikkeligt genkendelige og stadig umulige at klassificere. Joker suppleres til koncerten af MC Nomad på vokal og supportes af den skotske dubstep-dj Rustie samt OHOI! Aftenen byder også på seriøst fed drum’n’bass i form af liveoptræden af danske F.U.K.T. og franske Dirty Phonics, der vandt prisen ”Bedste Nye Act” ved Londons DrumN’ Bass Awards 09.
Bass Night Part 2: Joker (UK) & MC Nomad (UK), Rustie (UK), OHOI! (DK), F.U.K.T. (DK) – Live, Dirty Phonics (F) – Live / 16. oktober / 22-05 / VEGA Natklub / 165 kr. + gebyr
Læs mere om Joker på hans myspace og om koncerten HER.
Se og hør Joker og Nomads fantastiske livesæt i det respekterede radioprogram Generation Bass på BBC1 HER.
Se i øvrigt også en video af Dirty Phonics hæsblæsende live-sæts HER.
Caspa er en af de store drenge på dubstep-scenen, og produceren og dj’en fra Vest-London har i de seneste par fået stadigt større opmærksomhed. I slutningen af 2007 blev han sammen med label-kollegaen Rusko udvalgt til at mixe den 37. udgave, med dubstep, af London-klubben Fabrics legendariske mix-serie FabricLive. Dette var faktisk den første kommercielt tilgængelige dubstep-kompilation, og den bidrog kraftigt til genrens udbredelse til mainstream-publikummet. Og Caspas stjerne steg yderligere i 2008, hvor han spillede en række højprofil-gigs & festival-optrædener til bl.a. Glastonbury, Big Chill og Glade-festivalerne og førte ham så langt væk som Israel, New Zealand, America, Canada og tværs over Europe. Caspa har et nyt album på vej, så forventningerne til hans forsatte succes i 2009 er store. Caspa får selskab af den engelske dj Rod Azlan og OHOI!-crewet.
Bass Night Part 3: Caspa (UK), Rod Azlan (UK), OHOI! / 28. november / 23-05 / 80 kr. + gebyr
Læs mere og lyt til Caspa på www.myspace.com/caspadubstep og læs mere om koncerten HER.

Der er altså masser at glæde sig til, hvis man interesserer sig for dubstep. Vil du gerne vide mere og følge med i dubstep, kan du i øvrigt tjekke det engelske online magazine Fact der bringer faste features om dubstep og med jævne mellemrum ligger nye numre indenfor genren op til stream og download. Besøg Fact Magazine HER.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Popularity: 2% [?]

Foto: Klavs Bo Christensen


