ROYAL METALFEST 2010: SEPULTURA

I midten af april afholdes der en metalfestival på Voxhall i Århus. Festivalen finder sted fra torsdag d. 15. til og med lørdag d. 17. april. Som optakt vil vi her på Goombay bringe artikler om en håndfuld af de bands, der optræder til festivalen.

Royal Metal Fest blev afholdt første gang i 2008, som så gør i år til den tredje omgang. Programmet er offentliggjort, og det ser super godt ud! En række store udenlandske navne kommer på besøg, mens en god portion danske kigger forbi. Jeg har til den første artikel valgt at kigge nærmere på et af de helt store bands, der kommer til festivalen, nemlig brasilianske Sepultura!

Historien om Sepultura
Der var engang i Brasilien, hvor to brødre besluttede sig for at danne et band. De to brødre hed Max og Igor Cavalera, året var 1984, og bandets navn var – og er – Sepultura.

Brødrene begyndte at spille med nogle venner, og efter en række udskiftninger begyndte bandet så småt at tage form. I begyndelsen var Sepultura langt fra det band, vi kender i dag. Lyden var mere mørk, og genren var en helt anden; death metal! Debutalbummet ‘Morbid Visions’ bliver i dag regnet som et af de første rene death metal albums.

Bandet udgav sit andet album, hvor death-elementerne er bevaret, men lyden begynder at læne sig mere op ad et trash-udtryk. Bandet oplevede en stigende succes, der kulminerede med en pladekontakt hos det næsten legendariske metal pladeselskab Roadrunner Records. Stilen bevægede sig længere væk fra death metal og nærmere mod trash, samtidig med en stadig stigende succes. Bandet fik muligheden for at optræde i store dele af både Europa og USA.

I begyndelsen af halvfemserne tilføjede Sepultura både industrial og hardcore elementer, der skulle lede til udgivelsen af det femte album ‘Chaos A.D.’. Albummet står som et af de mest succesfulde i bandets diskografi, og det bliver ofte rost for at være et af de bedste metal-albums nogensinde.

I 1996 udgav bandet sit sjette album ‘Roots’. Albummet havde en mere tung lyd, og udtrykket var krydret med en mere brasiliansk tone. De fede rytmer, de mere eksperimenterende guitarriffs og vokalen fik tilføjet en hel unik lyd, der bedst kan beskrives som hård brasiliansk trash metal!

Albummet blev det sidste med Max Cavalera som forsanger og guitarist. Broren Igor valgte at fortsætte som trommeslager for bandet, og en ny ære for Sepultura kunne begynde.

En ny lyd og en ny sanger
Sepultura valgte Derrick Green som sin nye forsanger og frontfigur. Green er en kanon dygtig sanger med en rigtig fed stemme! Han skriger, så man bliver blæst bagover. Han spytter sine tekster hurtigt og tydeligt, når tempoet er skruet helt op, og punken træder frem i musikken. I de mere stille og dystre numre, synger han med sin dybe stemme en helt ren vokal, og hvor det dog bare lyder super godt!

Der er absolut ingen tvivl om, at Sepultura næppe kunne have fundet en bedre afløser – og samtidig er Green ogå rigtig god til at være en helt ny frontfigur, i stedet for en dårlig kopi af Max.

I ’98 udkom det første album med Derrick Green som forsanger. Albummet var på mange måder præget af, at bandet endnu var ved at genfinde sig selv rent musikalsk. Albummet bevæger sig i alt for mange forskellige retninger, men til det er der dog også noget positivt at tilføje; Green tør gå i retninger, vi ikke kunne forvente tidligere!

Tre år senere kom Sepultura for alvor tilbage, og denne gang blev det uden slinger i valsen, men i stedet et hårdere og mere finjusteret udtryk. Albummet hedder ‘Nation’, og det er på det album, Green for alvor træder i karakter som en fremragende frontfigur.

Albummet byder på en mere hård lyd, og stilen har lige flyttet sig en del længere mod punk og hardcore. Der er fornyet energi i bandet, og det springer som gnister ud af de knivskarpe guitarriffs, de tunge trommerytmer og den onde vokal. Numrene ‘Revolt’ og ‘Human Cause’ er perfekte eksempler på netop det. Hurtige, brutale små numre, der virkelig viser, at Sepultura mener det alvorligt!

Bandet har for alvor fundet formen. Allerede året efter udsender de en EP, og de vender frygteligt tilbage med albummet ‘Roorback’. Lige fra det første, faretruende nummer er det tydeligt, at succesen med ‘Nation’ ikke var rent held. Der er skruet op for trash-lyden, de tunge, smadrende rytmer og den varierende, vrede vokal. Green viser på albummet, hvor alsidig en sanger, han er. Skrammellyden passer perfekt med hans dybe stemme og hans hæse, frygtindgydende skrig. Derudover formår han også i de mere stille numre at synge med en helt ren stemme, der naturligvis hurtigt afbrydes af det, han absolut er bedst til – at skrige med rødglødende aggresivitet!

Nummeret ‘As It Is’ viser perfekt, hvor godt de mere stille og dystre stykker kan fungere som modspil til de hårde stykker. Nummeret er domineret af en mørk trommerytme, som bassen flirter med, og guitaren ligger i forlængelse af. Punk-følelsen er heldigvis velbevaret hos bandet, og ‘Godless’ er en lækker blanding af små punk-gimmicks, hårde metalriffs og Greens trashstemme. – og i den forbindelse, er er det absolut også værd at give et lyt til det korteste nummer; ‘Activist’!

Sepultura i dag
Siden ‘Roorback’ og ‘Nation’ har Sepultura udgivet to konceptalbums. Det første hedder ‘Dante XXI’ og er bygget over Dante Alighieri værket ‘Den Guddommelige Komedie’. Tendenserne fra de første album med Derrick Green bliver mere dominerende, og tonen forekommer næsten bitter og modbydelig ond. Det eksperimenterende udtryk bliver større, og der leges med nye instumenter fra klassisk musik. Der er, hvis muligt, mere energi på albummet, og det lyder næsten som om, at bandet har fundet ny inspiration i at lave et konceptalbum.

Det andet konceptalbum, der udkom sidste år, hedder ‘A-Lex’ og er baseret på bogen ‘A Clockwork Orange’. Albummet er det første uden nogle af Cavalera brødrene, men bandet fortsætter stærkt, og heldigvis for det! De dommedags-agtige temaer, det hadefulde indre og aggressiviteten fra romanen fungerer simpelthen så godt med Sepultura. Selvom albummet måske er en smule rodet, fungerer størstedelen af numrene helt fantastisk. Guitarist Andreas Kisser slår virkelig igennem, og de små fede guitarstykker, han putter ind i ny og næ, virker kanon godt.

Tonen er hård, genren er hårdtslående trash krydret med hardcore, og Sepultura står næsten stærkere med sin nye frontmand!

Et kvart århundrede er gået, men de er ‘still going strong’. – og Sepultura gør det næsten lov at deltage i Royal Metal Fest 2010!

Links:
www.metalroyale.dk
www.myspace.com/sepultura/

Popularity: 3% [?]

Tags: Igor Cavalera, Max, Max Cavalera, Morbid Visions, Roots, royal metal fest, sepultura, voxhall
Posted in musikblogs, royal metal fest, sepultura, voxhall, Århus | No Comments »