COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL — PLAKAT AF TAL R
June 16th, 2009 by Mr. Brown
Jazzplakater — fra Vibskov & Eistrup til Tal R
Jazzsluserne åbnes snart — det er sommer & det er tid til Copenhagen Jazz Festival, som vi har skrevet om tidligere. Lanceringen af årets festivalplakat er traditionelt præget af forventning, spænding & til tider forargerlse.
I 2008 og 2007 var det kunstnere, der havde tilhørsforhold til den danske musikscene, der stod bag festivalplakaterne. I 2007 stod Henrik Vibskov, tidligere trommeslager i Luksus, nu for Trentemøller & designer og multikunstner med eget tøjmærk, for jazzfestivalens stærkeste visuelle symbol — festivalplakataten, der var ovenud farvestrålende og bød (ganske traditionelt, vil nogen sige) på afbildning af en række musikinstrumenter. Ikonografien er nærmest bibelsk i sit grundudtryk…
Henrik Vibskov
Når man som bruger besøger Henrik Vibskovs hovedhjemmeside, mødes man af fem funklende dråbelignende menunavigationsansigter. Farvespændet minder om folkeskolen anno 19888. Som bruger får man valget mellem Vibskov Emenius Fringe Projects, Henrik Vibskov Website, Henrik Vibskov Webshop, The V-store Online Shop & Henrik Vibskov Links. Bloggen bliver som få designer/-corporate blogs pt. meget hyppigt opdateret.
Kasper Eistrup — festivalplakat 2008

I 2008 stod Kashmir-forsanger og billedkunstner Kasper Eistrup bag jubilæumsplakaten — Jazzfestivalen blev 30! Eistrup kendes af den brede offentlighed nok bedst for sin rolle som forsanger, men hans grafiske formgivningsevner har i hvert fald været offentligt kendte siden kashmir-nyklassikeren Travelogue fra 1994, hvor Eistrups tegninger pryder coveret. Plakaten bar titlen “Who Is This Guy?”, Eistrups mål med plakaten var at vende fokus bort fra de optrædende og deres instrumenter mod musikelskeren som festivalgæst. Til Gaffa udtalte kunsteren følgende om sit design: “Jeg havde lyst til at skabe et billede som emmede af musik uden direkte at gøre brug af velkendte symboler, som indikerer det. Det viste sig at være en sværere opgave end som så, da en saxofon eller en kendt jazz-figur havde givet et uomtvisteligt og klart signal, men min målsætning var at gøre det uden. Om det så er lykkes, må jeg jo overlade til beskueren”.
Jazz er ikke født endnu — Tal Rs jazzfestival-plakat for 2009
Og så er vi endelig fremme ved dette års festivalplakat, der bærer titlen “Jazz er ikke født endnu”. Det er kunstneren Tal R, der står bag værket som i stil og tone må siges at adskille sig radikalt fra tidligere års festivalplakater; og det er der jo ikke noget at sige til, når vi taler om en kunstner hvis potentiale og prægnans sammenlignes med store navne som fx Chagall. Tal R er uddannet ved Kunstakademiet, hvorfra han dimmitterede i 2000 efter nærmest at have overhalet sine professorer indenom; Kunstakademiet i Helsinki udråbte ham til (gæste)professor i malerkunst, mens Tal R var i færd med at færddiggøre sit sidste studieår. Samme år som optagelsen på Akademiet fandt sted, kom tal R i stald hos Mikael Andersen i Bredgade.
Plakat for Copenhagen Jazz Festival 2009 er et klassisk opera aperta — et åbent værk, hvor kunstneren levner rum for at beskueren kan udfylde de tomme fortolkningspladser — sådan er billedet i hvert fald tænkt fra kunstnerens side. Tal R udtalte i forbindelse med festivalplakaten, at den fortæller “et væld af historier på én gang og er åben for en lang række associationer”. Plakaten er klassisk Tal R — holdt i enkelt farvetoner, figurerne grove, perspektivet naivistik & den generelle komposition prægestaf dynamik og energi og mulighed for en forskudt fortolkning. Farveskalaen vækker mindelser om værket House of Tomorrow fra 2000.
Fra realplan til billedplan til Kabbala
“Billeder har to dimensioner: Dels den litterære, at et billede forestiller noget, som når et skib sejler ind i et mørke. Det er meget banalt, og det kan en gymnasieklasse skrive en stil om. Men min primære interesse ligger ikke i motivet – heller ikke i farverne – men i nogle små, meget simple rokeringer i billedet, der nærmest kan tage sig ud som fejl eller fejlkonstruktioner. Et billede kan nemlig nogen gange – og det interesserer mig allermest – rumme mønstre, der lokker betragteren ind i billedet på en mere sublim måde, hvor figurplanet trækker det litterære plan med sig.”
Hvad er kunst? Et reflekterende & reflekteret sindelag?
“Kunst er eksempler på et reflekteret sind. Og det, der gør os lykkelige, er, når det, vi laver, er levende for os. Om det så er brød eller billeder. Og mit sprog, det er billeder”
Og så lige for diversitetens skyld — lad os slutte med Husk Mit Navns festivalplakat fra 2005; nedenfor ses Tal Rs House of Tomorrow.

Popularity: 5% [?]
Relateret
- COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL – BLACHMAN & DEN SORTE SKOLE
- ROSKILDE FESTIVAL & CPH JAZZ FESTIVAL
- JAZZ-FESTIVAL PÅ MS STUBNITZ
- KRITIK AF WEMADETHIS’ CPH JAZZ FESTIVAL-HJEMMESIDE
- FEDE DAGE I THY FJERNER MALK DE KOIJN FRA PLAKAT
Foto: Klavs Bo Christensen

























[...] Copenhagen Jazz Festival-plakat — Tal R By bergholt2008 Copenhagen Jazz Festival — plakat – festivalplakat 2009 –http://musikblogs.dk/…-af-tal-r/ [...]
Foretrækker 2006-versionen:
http://posterland.dk/product/musikplakater/copenhagen-jazz-festival/copenhagen-jazz-festival-2006-jonas-hecksher/18457/8_1679:48:1:2a/9
[...] Jazz Festival Program for Copenhagen Jazz Festival m. bl.a. Den Sorte Skole & Thomas Blachman Gennemgang af jazz-festival-plakater page tags: copenhagen copenhagen-jazz-festival den-sorte-skole festivalplakater jazz [...]