UGEKAVALKADE – I AM MARSHAL & BLOGPOP
November 27th, 2009 by Jannick BlaksmarkSå blev det fredag, og redaktionen skal til det store julegilde i aften, inden der går snaps og sylte i tasterne, vil vi lige lave en opsummering af ugen på Goombay – så i bedste nytårskavalkade-stil ringer vi ugen ud med et par high lights (med juleklokker ja)…
Nye Blogs: Den forgangne uge sagde vi velkommen til 2 nye blogs i Goombay-familien. Der er ikke mange ligheder ved de to projekter, ud over at de begge ser virkelig lovende ud, hvis de formår at vedligeholde et fornuftigt skrive-flow, men det vil tiden jo vise.
BlogPop – På den ene side af spekterart har vi tre piger der musik/mode/gossip-blogger på blogPOP. Vi valgte at tage dem med i vores katalog, da det lader til at hovedvægten ligger på musikdelen, og så synes vi at Goombay manglede et skud pop. Det glæder vi os til at se om pigerne kan levere, og lader det stå som en opfordring til andre skribenter med pop i fingerspidserne – skriv som vinden.

I Am Marshal – På den anden side åbnede vi for I Am Marshal, som er en blog, der vil følge musikeren Dennis Mejdal, mens han skaber sit kommende album. På den meget personlige blog, får læseren et direkte vue ind i øvelokalet på Vesterbro, hvor Dennis de sene aften-/ og nattetimer tryller toner ud af sin nye Gretsch. I 2007 udgav Dennis under sit eget navn albummet “Grow little acorn, Grow” der tog genreafsæt i americana/singersong- kulturen, da det kommende album i følge manden selv bevæger sig i en mere Indierock-orienteret retning, møder vi som første post på bloggen indlægget “to kill a sååångwriter“. Vi har her fundet en live version af det fantastiske nummer Bye, Bye Love fra da Dennis Mejdal, i forbindelse med udgivelsen af “Grow Little Acorn, Grow” gæstede Lorry -
Dennis Mejdal – Bye Bye Love – Live @ TV2: Brunch (DK)
Dennis Mejdal |
Nå Ja – så blev det jo ugen, hvor vi bød velkommen til Ninjaen Mikkel Kristiansen, der i fremtiden vil underholde os med sine yderst vise ord om genrer og andet interessant baggrundsstof fra musikkens verden – du kan læse Mikkels første post om Garagerock her. Velkommen på grøn stue Mikkel..!
Som en sidste, men ikke ubetydelig ting, startede vi et samarbejde med ITU om udviklingen af et community til Goombay. Der kommer nok til at gå lidt tid inden vi kan invitere dig indenfor til en prøvesmagning, men vi glæder os til samarbejdet. Hvis du synes det lyder spændende, kan du hjælpe udviklerne ved at deltage i et interview eller to – sørme om der ikke også er billetter til VEGA i det, hvis du bliver valgt… Du kan tilmelde dig her…
Popularity: 1% [?]
Relateret
Foto: Klavs Bo Christensen


