ELEKTRONISK MUSIK — FIRE TESER OM TID
February 5th, 2010 by Electro-GammelfarDengang Electro-Gammelfar, som overredaktøren har valgt at kalde ham, var ung, ja — der var tingene selvfølgelig noget anderledes end de er nu. Digital distribution af musik var ikke rigtigt opfundet. Infrastrukturen, internettet, var ikke klar; man kunne ikke dele numre & fragmenter, der skulle blive til numre over nettet. En cd-brænder kostede omkring 2.000 kroner, og det var mange penge dengang. Internettrafik blev afregnet på minuttet. Og elektronisk musik var lige kommet til landet, med en margin på 20%. I dag ser situationen noget anderledes ud, må man sige…

Illustration fra Ærø Højskoles introduktion til undervisningsforløb om elektronisk musik. Thomas Knak er gæstelærer, btw.
1 — Snæver genre vs. mainstream
Dengang, og vi taler i starten af 90′erne, Electro-Gammelfar har desværre ikke haft fornøjelsen af at gå i gymnasieklasse med Else Marie Pade, var elektronisk musik ikke slået igennem som mainstream-genre. Der var rock, der var pop. Grunge. Den slags. Nogle særlinge hang fast i Kraftwerk — og dér lå noget af inspiration. Hip hop og samplingen udgjorde en anden vinkel. Synthesizerens mulighed for manipualtion en fjerden. Og så kom sampleren, og de habile lydkort. I dag er der elementer af elektronisk musik i stort set alle nutidige popproduktioner. Selve produktionen er digitaliseret. ProTools, effektplugins, og den slags

Creative Commons: Maschinenraum. Ja, billedet taler vel for sig selv. Elektronisk musik -- på den analoge facon. Modulær synthesizer.
2 — Fra analog til digital
Se ovenfor. Dengang var det trommemaskiner, der kørte ind igennem en mixer, og så var der tilsuttet diverse effektboards, maskiner, delays, og så videre. Lydsporene kunne dirigeres rundt via busser. XLR-stik var bedst, jack-stik kunne gå an. Nu skabes det meste på pc/mac.
3 — Skoling vs. ikke skoling
Dengang var elektronisk musik en pionérindsats. Det var noget med fiflede med selv, hjemme og sammen med udvalgte interesserede kammerater. I dag kan man komme på kursus i elektronisk musik — og hvis det ikke er nok, så kan man komme på højskole. Selv på konservartorieniveau køres der kurser i elektronisk musik. Goodiepal, som dengang repræsenterede arketypen af det selvgjorte, hackeren der rodede med underlige maskiner og skrev sine egne programmmer om natten og sov om dagen, underviser nu i musikproduktion. Og en overgang, inden kampen — som den kaldes gik i gang — mediekampen — var han tilknyttet det Jyske Musikkonservatorium som underviser. I musikproduktion, robotmytologi, selviscenesættelse og musikmarketing.
4 — høj vs. lav indgangsbarriere
Og så nærmer vi os en slags opssumerende fase. For hvis man lægger de tre punker ovenfor sammne, så tegner der sig et billede, der er typisk for når en tidligere generation kigger tilbage på en ældre. I gamle dage tog tingene tid, og det alt er blevet nemmere. Vi vaskede selv vort tøj i hånden, I bruger vaskemaskiner. Vi måtte selv hente vore koks i kælderen, I tænder bare for radiatoren, så sørger Dong og fjernvarmen for resten. Og sådan er det jo også lidt med den elektroniske musik. Dengang var indgangsbarrieren forholdsvist høj. I dag kan man lave musik i webapplikationer, som lyder ok. Man kan beatmatche automatisk, så det ikke er nødvendigt at sidde og pille rundt i beats-per-minute-tabeller for at få tingene til at gå op i højere enhed. Og man kan gemme, slette & manipulere på helt nye måder.
Er den elektroniske musik så blevet bedre… tja… Det er et godt spørgsmål, som jeg vil tillade mig at gemme til en anden go’ gang.
Smuk fredag til alle!
Electro-Gammelfar over’n'out for i daw…
Uddannelser inden for elektronisk musik
På vej: Uddannelser inden for elektronisk musik. Bl.a. byder det Jyske Musikkonservatorium på både bachelor- & kandidaterudannelser inden for området. Det gjorde de ikke, da Electro-Gammelfar var ung.
Fotomateriale
Billed 1 — nostalgi fra de gode gamle dage: Ære Højskole, forløb for unge mennesker, der interesserer sig for elektronisk musik.
Resten: Creative Commons, jf. billedtekst for nærmere kreditering.
Popularity: 3% [?]
Relateret


Foto: Klavs Bo Christensen
























