FIELD CONFIGURING EVENTS

June 13th, 2009 by Mr. Brown

start! festivalAf Gæsteskribent Gustav Lützhøft

Toneangivende arrangementer og festivaler hører den danske sommer til. SPOT, START!, Distortion, Roskilde Festival med mere er alle scener vi på en eller anden måde skæver til for at få et indblik i morgendagens nye trends på musikscenen.

DistortionI øjeblikket syder København af kreativitet, musik og såkaldt undergrundskultur. Distortion og START leverer netop nu en bred vifte af bands og DJs og Roskilde festival logofor manges vedkommende er netop disse koncerter med til at definere iPod’ens indhold sommeren over. Vi bruger nemlig i høj grad disse festivaler som udstillingsvinduer – en slags musik tag selv bord – i vore konstante søgen efter nye toner.

På engelsk kaldes fænomenet ”Field Configuring Event” og som navnet hentyder til er arrangementer af denne type toneangivende for ”feltet” – i dette tilfælde den Danske musikscene. Når vi slingrer rundt med en fadøl i hånden og nyder up and coming bands på SPOT, Start osv. er vi med andre ord vidne til en manifestation af morgendagens up and coming musikscene. På samme måde har Roskilde længe været kendt som en slags blåstempling af bands – har man spillet på Roskilde Festivalen er man ”inde i varmen” så at sige.

Men hvad vi måske ikke tænker så meget over er at manifestationen (festivalen) ofte er skabt på baggrund af nogle yderst subjektive vurderinger foretaget af f.eks. festivalens booker eller bookingudvalg. Førend vi andre kan drage mod f.eks. SPOT for at se hvad der rykker i undergrunden lige nu har der altså siddet nogle folk og defineret lige præcis hvad undergrunden er. Der er med andre ord et led, eller filter om man vil, imellem os som potentielle forbrugere og aspirerende bands – et led som har en fascinerende om end en smule intimiderende magt – nemlig magt til at forme den danske musikscenes fremtid!

Spot festival
De første med de største
Er det så et problem? Overhovedet ikke – i hvert fald ikke så længe de bookere og bookingudvalg der sidder placeret rundt omkring på de toneangivende festivaler er deres ansvar bevidst. Man kunne samtidig spørge sig selv hvad alternativet til denne udvælgelsesproces ville være? Men lige meget hvad er det interessant at holde sig for øje at det vi lytter til på de danske festivaler ikke nødvendigvis giver et objektivt billede af den brede danske musikscene lige nu. Omvendt ser vi med bookeren eller bookingudvalgets øjne og får dermed et halvfordøjet indtryk. Start Festivalen proklamerer at ”Vi vil være de første med de største”. Vi vil med andre ord være de første til at præsentere de nye bands, der om et eller to år rammer din radio eller lokale pladepusher! Set i lyset af at Start Festival i høj grad er et field configuring event kan man altså argumentere for at START nærmere er med til at skabe fremtidens potentielle store navne.

Og måske netop derfor er der altid nogen der er uenige i bookingerne – tænk bare på det årligt tilbagevendende ramaskrig når Roskilde Festivalen offentliggør deres program. ”Der er for meget rock og for lidt hiphop”, ”Hvorfor spiller de og ikke de” osv… Intet kan få blogs til at gløde som diskussioner omkring Roskilde Festivalens program. Af og til sker det så at denne ueninghed parres med entrepreeneurship og resultatet bliver et modsvar i form af en ny festival og dermed et nyt vindue til den danske musikscene. På den måde opretholdes kadencen så at sige og vi får nye aktører på banen som kan bidrage til at opretholde en brede vifte af arrangementer der bevæger sig på tværs af vækstlag og genrer.


Gustav Gustav Lützhøft er uddannet bachelor i Musikvidenskab fra Københavns Universitet og studerer i dag Cand. Soc. Creative Business Processes på Copenhagen Business School. Til daglig arbejder han som Head of Booking ved KML Group og er desuden aktivt engageret i musikscenen bl.a. som forsanger i bandet newsession, freelance sangskriver og komponist mm.

-

Tidligere på musikblogs har Gustav skrevet – Indie – Kejserens nye klæder?

Popularity: 2% [?]

Relateret

  1. 6 MUSIKBLOGS PÅ ROSKILDE FESTIVAL

5 Responses to “FIELD CONFIGURING EVENTS”

  1. [...] Læs mere her — Field Configuring Events [...]

  2. [...] Field Configuring Events Mondkopf — 3. Strøm-festival-navn Underground Music Awards Indie – Kejserens nye klæder? Giana Factory — Start! Festival 2009 Aeroplane, Strøm-festival 2009 Copenhagen Jazz Festival — Den Sorte Skole & Thomas Blachman [...]

  3. [...] YourSpace 2009 på Roskilde Festival 2009 6 musikblogs gennemgår Roskilde Festival 2009-programmet Field Configuring Events page tags: blaksmark field-configuring-events musikfestival organe-scene roskilde roskilde-2009 [...]

Leave a Reply