HVEM VAR DET LIGE DER SPILLEDE SUPPORT ??? 2 AF 2

September 30th, 2009 by VEGA-Blogger

Denne artikel er en fortsættelse af artiklen Hvem var det lige der spillede support ??? 1 af 2

-

the-joy-formidableThe Joy Formidable (UK)
Support for The Temper Trap (AUS) 23. november i Lille VEGA

The Joy Formidable kunne meget vel gå hen og blive Englands nye superstjerner. De engelske medier har for længst fået øjnene op for bandet. The Guardian har eksempelvis udnævnt dem til ”One To Watch For 2008”. Og det med rette – for bandet leverer nemlig det ene melankolske og let poppede støjrock-nummer efter det andet.  Og med kæresteparret Ritzy Bryan and Rhydian Dafydd i front besidder bandet tilmed en visuel coolness, som man ikke finder hver dag.  Tjek det selv i videoen til nummeret ”Whirring”.

Check også VEGAs koncert-kalender

-

-

St. VincentSt. Vincent (US)
Support for Grizzly Bear (US) 24. november i Store VEGA

Denne unge sangerinde er leveringsdygtig i skæve cabaret-inspirerede popsange, der til tider minder lidt om Feist.  Hun har ligeledes sit musikalske bagland i orden, da hun har tidligere turneret med både The Polyphonic Spree og Sufjan Stevens.  Måske hun er på vej til at kunne tilrane sig titlen som USA’s ukronede indie-dronning?

Check VEGAs koncert-kalender eller St. Vincents myspace

-

-

mattkimMatt and Kim (US)
Support for The Sounds (S) 13. november i Lille VEGA

Denne dynamiske duo spiller let tilgængelige indienumre med masser af synth, kor og klaver bygget op omkring tunge hiphop-inpirerende trommemaskine-beats. Det lyder måske lidt underligt, men det fungerer i allerbedste grad, netop fordi de to medlemmer lader hånt om musikalsk jantelov og regelrytteri, og dermed formår de at charmere sig ind hos både alt og alle. Duoen blev for øvrigt overblogget, da de lavede en sjov video til nummeret ”Lessons Learned”, hvor de render nøgne rundt på Times Square i New York.

Check også VEGAs koncert-kalender og duoens myspace

læs mere på goombay

Popularity: 1% [?]

Relateret

  1. BLOG I FOKUS – VENICE
  2. ‘KONTORET’ – TORSDAGSKLUB PÅ VEGA OG BLOG
  3. DUBSTEP
  4. HVEM VAR DET LIGE, DER SPILLEDE SUPPORT ??? 1 AF 2
  5. JULIAN CASABLANCAS SOLODEBUT

2 Responses to “HVEM VAR DET LIGE DER SPILLEDE SUPPORT ??? 2 AF 2”

  1. [...] HVEM VAR DET LIGE DER SPILLEDE SUPPORT ??? 2 AF 2 [...]

Leave a Reply