REJS MED – FRA KRAUTROCK TIL KRAFTWERK

Af Mikkel Kristiansen
Krautrock er andet indlæg i en serie af artikler hvor Mikkel vil følge en række genrers udvikling ved at lade de mange forgreninger være den inspiration og det kort, der leder læseren på en spændende og velguidet genrerejse. I første artikel dækkede Mikkel Garagerocken.

KRAUTROCK
I kølvandet på den psykedeliske bølge opstod en tysk scene, som I højere grad end flower power-børnene brugte elektroniske instrumenter. Tyskerne er bl.a. kendt for deres teknologiske landvindinger, også inden for musikudstyr. Dette afspejles altså i musikken, der er kendt som ”Krautrock”, fra slutningen af tresserne og op gennem halvfjerdserne. De fleste kender nok Kraftwerk, som tidligere hed Organisation og spillede en noget mere flydende, ambientagtig musik end Kraftwerk’s.

Andre bands er Can, Neu!, Faust, Tangerine dream (Lyt til dem på deres radiostation), Harmonia, Kraan & Cluster. Musikken var generelt meget eksperimenterende. Mange bands var inspirerede af den elektroniske avant-garde’s pionerer som Karlheinz Stockhausen, John Cage og Edgard Varèse. Can-medlemmet Holger Czukay var blevet undervist af Stockhausen, det samme var Conrad Schnitzler, som spillede i Tangerine Dream, Kluster og Kraftwerk. Andre inspirationskilder var Velvet Underground, progressiv rock (Genesis, King Crimson o.a.), space-rock (Pink Floyd, Hawkwind o.a.), jazz og musik fra fremmede, eksotiske lande.

Kraut-rock betyder ”kål-rock”, hvilket få tyskere syntes om, så de kaldte det blandt andet ”kosmische musik”. Der opstod også et lille pladeselskab, der bare hed Kosmiche musik, andre pladeselskaber havde navne som Ohr, Brain og Spoon. Nogle af de tidligste bands er Amon Düül II (Den musikalske del af kollektivet Amon Düül), Can, Tangerine Dream & Popol vuh. I kraft af genrens udforskende natur stikker det musikalske udtryk i mange retninger; nogle bands er meget ambiente og udflydende, med ingen eller kun minimale trommer, mens bands som Can og Neu! bruger repeterende, til tider groovy rytmer, de såkaldte motorik-beats. På nogle af vinylpladerne kan man finde lock-grooves, hvor nålen bliver hængende i den inderste rille, så musikken bliver loopet. I de sene halvfjerdsere spiller flere bands (f.eks. Tangerine Dream, Ash Ra Tempel / Ashra og Klaus Schulze) en musik, der befinder sig et sted mellem new age-agtig meditationsmusik og det, der senere bliver kaldt ambient.
-

Et par udlændinge, der så at sige blandede sig i den tyske scene som samarbejdspartnere, skal her nævnes. Den første er LSD-guruen Timothy Leary, som omkring 1972-73 arbejdede med Ash Ra Tempel (albummet ”Seven up”) og The Cosmic Couriers / The Cosmic Jokers. Den anden er Brian Eno, som faldt godt i hak med de to elektroniske troldmænd Dieter Moebius og Hans Joachim Roedelius (Kluster / Cluster, Harmonia). Dette kan bl.a. høres på albummet ”Cluster & Eno” fra 1977.

Tilbage til Kraftwerk; Ralf Hütter og Florian Schneider, kernen i gruppen, er også med på Organisation’s ”Tone float”-plade fra 1970, herefter tager de navnet Kraftwerk på sig. Den første Kraftwerk-plade udkommer i 1971, og heromkring forlader et par kortvarige medlemmer, Klaus Dinger og Michael Rother, bandet for at danne Neu!. Hen mod midten af halvfjerdserne begynder Kraftwerk at få international succes med albums som ”Autobahn” (1974) og ”Radio-activity” (1975). Her er vi fremme ved Kraftwerk, som vi kender dem; instrumenterne er alle elektroniske, kun sangen er akustisk. De udvikler sig stadig mod større mekanisering, hvilket kulminerer på 1978-albummet ”The man machine”, som sigtede på at viske grænsen mellem menneske og maskine helt ud (du kan læse meget mere om dette album i et tidligere indlæg her på siden – Kraftwerk Mench – Machine).

Af deres andre plader skal nævnes ”Trans-Europe express” (1977),” Computer World” (1981) og Tour de France soundtracks” (2003). De var inaktive gennem store dele af firserne og halvfemserne, men har igen givet en del lyd fra sig i de senere år. Deres musik har haft en kolossal betydning for stort set alt, hvad der hedder elektronisk musik, fra disco og electro til house og techno o.s.v. Electropioneren Afrika Bambaataa samplede ”Trans-Europe express” på hittet ”Planet rock” fra 1982.

Også i de senere år er Kraut-rock’s indflydelse blevet tydelig, bl.a. hos bands som Tortoise og især Stereolab, som tog de motoriske rytmer til sig. I halvfemserne opstod en neo-Kraut-rockscene med tyske navne som Kreidler, To Rococo Rot og Tarwater. Nogle af de gamle musikere samarbejdede også med nyere kunstnere, f.eks. har trommeslageren fra Can, Jaki Liebezeit, indspillet med Burnt Friedman, og Faust sammen med hip hop-gruppen Dälek.

10 af de væsentligste Krautrock-udgivelser:
Can: Tago mago (1971)
Faust: Faust so far (1972)
Klaus Schulze: Irrlicht (1972)
Ash Ra Tempel: Schwingungen (1972)
Neu!: Neu! (1972)
Kraftwerk: Auto-bahn (1974)
Popol Vuh: Einsjäger und siebenjäger (1974)
Tangerine dream: Phaedra (1974)
Cluster: Zuckerzeit (1974)
Harmonia: Musik von Harmonia (1974)

Vores  nye Goombayskribent Mikkel Kristiansen er selv udøvende musiker med en fortid i blandt andet Encore un Moment Monsieur le Bourreau og sit soloprojekt Rural Emplacement. I sin første artiklserie vil Mikkel følge en række genrers udvikling ved at lade de mange forgreninger være inspirationen i den følgende artikel osv. I første artikel tog Mikkel fat på Garagerocken

Popularity: 2% [?]

Relateret

1. KRAFTWERK MENSCH – MACHINE
2. REJS MED PÅ GENRETUR – OLD SCHOOL RAP

Tags: ambient, brian eno, Cluster & Eno, Computer World, Dälek, elektroniske musik, flower power, Harmonia, John Cage, Karlheinz Stockhausen, Kraan & Cluster, kraftwerk, krautrock, mikkel kristiansen, Neu!, Organisation, Tangerine dream, Tour de France soundtracks
Posted in ambient, elektronisk, kraftwerk, krautrock, mikkel kristiansen, musikblogs