REGNSKY FORMIDLER RUMPISTOL

July 3rd, 2009 by Mr. Brown

rumpistol_regnsky_roskilde_festivalFra døde servere til Rumpistol og Intelligent Dance Music
I går var vi på torsdagstur igennem det danske musikblogunivers — el. rettere en række udvalgte repræsentanter. Med et par og tredive blogs i kataloget måtte der skæres lidt. Regnsky havde i går aftes problemer med teknikken, og vi, der har været igennem lidt af hvert på den front, fx udspekulerede kinesiske hackere, har svært ved ikke at have en smule medfølelse med Regnsky-folkene (Søren Daugbjerg, Lærke Nielsen, Morten Bruhn og Eva Laksø) og deres sikkert halvvarme server.

Men det er nu ikke derfor vi i dag bringer Regnskys anmeldelse — el. måske rettere oplevelse — af gårsdagens Roskildenavn, Rumpistol. Vi synes bare, det er velskrevet, oplysende og spændende læsning!
star-wars-han-solo-rumpistolSamtidig knytter blogposten fint an til annonceringen af, at Lil’ Wayne aflyste sin optræden — erstatning bliver Gogol Bordello. Derudover har vi tidligere skrevet om Rumpistol i forbindelse med vores lille Strøm-festival-kavalkade, hvor associationerne blev sat i gang. Både af det for electronicaen så typiske små-apparte navn, jf. fx danske Spejderrobot, ordgrænser og så forskellen mellem de rumpistoler, man ser i Star Wars-universet ,og dem, man finder i det mere rensede, rene og rationelle Star Trek-univers. Nå — tilbage til gårsdagens koncert med Rumpistol:

“Skulle man være i tvivl om, hvilket publikum der var mødt op, fandt man hurtigt ud af det. Inden Rumpistol trådte på scenen skulle scenens konferrencier først annoncere en ændring i spilleplanen. Da det blev fortalt, at den amerikanske rapper Lil Wayne måtte melde afbud, kom der stor jubel, hvilket beviste at fremmødet langt fra interesserede sig for sølle The Voice-roterende rap og i stedet var kommet, parat til at rokke til en hård omgang IDM – intelligent dansemusik – og electronica med knitrende lyde, kombineret af et skvæt dub og ambient.”

[...]

rumpistol_hop_roskilde_festival_regnsky_blogOg fortsætter efter en række mellemregninger, som jeg synes I bør læse på Regnskybloggen:

“Forinden min indgang til denne koncert havde jeg gjort mig nogle tanker for Rumpistols musik. I hvor høj grad var det dansable udtryk til at føle på, og hvordan skal man som anmelder vurdere lydbilledet med de små knitrende elementer. Er de tilfældige og improviserede eller er de overvejede og meningsfyldte? Kunst er et bredt fænomen og man skal virkelig være opmærksom på denne genre, for det kan være svært at skelne mellem kopi og originalitet. Men Rumpistols sammensætning af dybdegående bas og knitrende, elektroniske perler ramte bredt på et fremmøde, der virkelig nød Jens Berents Christiansens musik og fremmøde, hvilket er den såre, simple årsag bag et proppet og vuggende Astoria fra start til slut. Jeg er en smule fan.”

Besøg Regnsky og få et par smagsprøver på Rumpistols musik i streamingformat!

Popularity: 2% [?]

Relateret

  1. RUMPISTOL — STAR WARS VS. STAR TREK — STRØM-NAVN 5
  2. DJ — FESTABE, FORMIDLER ELLER SKABER?
  3. REGNSKY: KLØVEDE DALE & SKYER AF REGN

Leave a Reply