FØDSELSDAG OG REGNSKYER PÅ DUNKEL

July 30th, 2009 by Jannick Blaksmark

Som vores faste læsere ved, er Goombay først og fremmest et initiativ til at fremme og udbrede kendskabet til de mange gode danske musikblogs. Derfor støtter vi selvfølgeligt gladeligt op om musikbloggen Regnskys fødselsdagsfest på Dunkel nu på lørdag, især da det er et åbent arrangement, hvor alle kan komme forbi og høre god musik og møde det unge blog-crew. Nedenfor bringer vi derfor helt redaktionelt ukritisk deres presseskriv om arrangementet, samt selvfølgelig et stort tillykke herfra…!

regnsky holder fødselsdag på dunkel
“Regnsky.dk fylder år! I lidt mere end et år har musikbloggen Regnsky.dk holdt Danmarks mest interesserede læsere opdateret med det bedste fra den internationale såvel som nationale undergrund. DJ jobs er det også blevet til, og efter at have spinnet på Culture Box, Jolene og Pitstop i Kolding, vender vi i fødselsdagsanledningen tilbage til Dunkel d. 1. august.

Her vil der blive fejret fødselsdag med manér og alt hvad det indebærer af fødselsdagskage og gratis drikkevarer til de første. Og selvfølgelig et line-up, der giver mulighed for at opleve blogosfærens darlings IN ACTION! Efter opvarmning med Regnsky crewet forsætter aftenen i diskovenlige electro-tegn med de to dejlige drenge RØDE HENRIK og SVENSKER, også kendt som 2/3 dele af både Kernefamilien og Plejefamilien, hvorefter det fremstormende wunderkind CLOUDC spiller sit komprimerede LIVE-set. Her garanterer vi gerne muligheden for at se et sandt girafføl, der meget snart kommer til at spise af samme træer som Nathan Fake og The Field. KASPER BJØRKE er sandelig også på programmet, og mon ikke han vil spille nogle smagsprøver for hans kommende plade, som står til at udkomme i dette efterår. Som afdansning venter Jolenes darling A Boy Named Sue back2back med den EMI-signede discoprins Niels Bagge aka Vinnie Who-bagmanden, der spæder dansegulvet op med sprængfarlige og farvestrålende cocktails af disco, electro og desperat feststemning i et euforisk-fyrværkeri. Vi glæder os til at fejre dagen med alle disse darlings.

Regnsky på musikblogs / goombayRegnsky.dks 1 års fødselsdag @ Dunkel, 1.08.2009 præsenterer:
Røde Henrik + Svensker (Plejefamilien, Kernefamilien)
Kasper Bjørke (Filur, Vega, Fake Diamond)
CloudC (InkInk)
A Boy Named Sue + Vinnie Who (Jolene, Dunkel/EMI)”
-
-
-
-
-

Regnsky 1 8 (2)

Popularity: 1% [?]

Relateret

  1. NY SINGLE: WHEN SAINTS GO MACHINE
  2. FEEDS FRA DE DANSKE MUSIKBLOGS!
  3. FIRE BLOGS OM MUSIKÅRET 2009 – GODT OG SKIDT

Leave a Reply