SPILLESTEDET STENGADE GENOPSTÅR

November 6th, 2009 by Christian Henriksen

Meine damen und herren! Vi har den glæde her på Goombay at kunne præsentere en nyhed der varmer gevaldigt i disse kolde og koldere tider. Københavns kommune har endelig indset at Stengade 30 er et uundværligt spillested for den Københavnske befolkning. Her følger den pressemeddelelse vi modtog for et kort øjeblik siden:


ScreenHunter_03 Nov. 06 14.50Københavns Kommune har netop bevilget 4,9 millioner kroner til at få spillestedet Stengade på benene igen; 1.94 millioner til renovering af huset og 2.93 millioner fordelt over forskellige tilskud frem til 2012.

I juni måned 2009 mistede Stengade 30 sin status som regionalt støttet spillested, hvilket havde den uundgåelige konsekvens at stedet blev erklæret konkurs. I august 2009 stiftedes foreningen Stengade 18, og en helt ny bestyrelse blev konstitueret. Bestyrelsen består af en håndfuld engagerede, ivrige og ikke mindst kompetente folk, der alle tog kampen op for at rejse et spillested på adressen Stengade 18 – under navnet Stengade.
“30” er droppet, huset er træt og slidt, og den meget tiltrængte kærlige håndsrækning fra Københavns
Kommune bliver modtaget med kyshånd. Det kan i den forbindelse ikke understreges nok, at det IKKE er Stengade 30 der genopstår – det bliver aldrig det samme, men det bliver bedre, målsætningen er klar; Stengade bliver atter til spillested og vækstlaget, det skæve, det grimme, det smukke, det sjove, det vilde, det kærlige får sin scene tilbage.

StengadeDe 4.9 millioner kroner fra Københavns Kommune kommer til at gå til en tiltrængt renovering af huset samt at få spillestedet startet op. Budgettet er dog så stramt, at der i første omgang kun er budgetteret med en enkelt ansat og stedet vil blive baseret på frivillig arbejdskraft.
Der er ikke fastsat en dato for åbning af Stengade, men det bliver sandsynligvis i løbet af sommeren 2010 når renoveringen er færdig.

Onsdag d. 18. november 2009 vil der blive afholdt et infomøde om Stengade. Her vil bestyrelsen kort informere om situationen og der vil derefter blive lagt op debat, snak og ideudvikling omkring struktur og fremtid. Her vil oprettelsen af de frivillig-grupper, der skal være en del af Stengades fundament desuden påbegyndes.

Infomødet finder sted i Folkets Hus’ Cafe, Stengade 50, København N kl. 18-21.

Vi glæder os til at komme igang med det der er vigtigst for os; musikken.

Popularity: 1% [?]

Relateret

  1. TAP 1 LIVE & DRØMMEN OM MEGA VEGA

Leave a Reply