LEGENDE KOMPONIST ER TILBAGE
March 1st, 2010 by VEGA-BloggerBjørn Svin har en unik placering på den danske, elektroniske musik-scene, som manden der bragte ny energi og et helt nyt lydbillede ind på scenen. Nu er den legende komponist tilbage med et nyt album, som udkommer i dag.
Tilbage midt i 90’erne udgav Bjørn Svin sin første single ’Diskonat’ som blev efterfulgt af mega-hittet ’Mer Strøm ’. Et nummer der nok har lagt soundtrack til mangen et nostalgisk minde. For mig er det lyden af nogle dyrebare minder fra min efterskole-tid. Dengang var Bjørn Svin 19 år og betog alle med det legetøjs-instrument baserede ”Mer Strøm”, som i dag må betegnes som en klassiker.
Eksperimenterende talent
I dag er Bjørn Svin blevet ældre, og selvom ”Mer Strøm” er et fremragende nummer, er det ikke betegnende for komponisten i dag. Han ser sig selv beslægtet med og inspireres af personer som Else Marie Pade, Mozart, Ella Fitzgerald. Bjørn Svins tilgang til musikken lægger sig nok også tættere op af en klassisk komponist end en moderne elektronisk producer.
Han formår at svinge fra en aggressiv techno, der kan opleves til hans fantastiske live -optrædener, til en stemningsfuld, og nedtonet ambient.
Read the rest of this entry »
Popularity: 4% [?]
BJØRN SVIN TIL WUNDERGRUND 2009
October 21st, 2009 by Electro-GammelfarTænk, hvis verden løb tør for strøm? Mer Strøm!
Anden linje. Helt ude til venstre. Dér står navnet — Bjørn Svin. Forbindelsen er dette års Wundergrund-program, som Christian introducerede til for få dage siden. Etymologien, oprindelsen bag kunstnernavnet, fortaber og forskyder sig. En artikel på Gaffas musikleksikon, GaffaPedia, nævner, at der er to modstridende forklaringsmodeller: Den ene ta’r udgangspunkt i, at Bjørn Svin er et øgenavn. Den anden teori spiller på en hang til slik, der fx manifesterede sig i forbindelse med lanceringen af albummet Benene på nakken, hvor der blev produceret kilovis af Bjørn Svin-promobolcher. Men lad navn være navn og musik musik.
Debuten kom i 1995 — og blev ganske klassisk leveret som 12″-vinyl — titlen var Disconat. Mer Strøm fra 1997 er nok Bjørn Svins mest kendte udgivelse. Vi har fx tidligere omtalt Den Sorte Skoles fusionsremix af Malk de Koijn og titeltracket fra Bjørn Svin-fuldlængdeudgivelsen, der blev udgivet på datidens nok mest toneangivende danske label for elektronisk musik, April Records. Den portalagtige 1994-udgivelse Boredom Is Deep and Mysterious varslede en ny æra for dansk elektronisk musik.
Fra Bjørn Svin til Else Marie Padde og tilbaws igen…
Og hvad er værre at forestille sig for en elektronisk musikere, end at verden løber tør for strøm? I dag står Mike Sheridan, Trentemøller og Lulu Rouge som repræsentatner for den nye danske elektroniske bølge, og man kan argumentere for at Bjørn Svin tilhører en tidligere, mere legesyg strømning — karaktræk, der fx deles med Goodiepal (med hvem han lavede Sincerely Christmas i 1997), Opiate og Future 3. Lyt fx 2:15 minutter inde i nummeret Mand over Bord, der kan streames gratis fra Bjørn Svins Myspace-side. Det er ligesom, at musikkens væsen har ændret sig en kende med laptoppens og diverse plugins komme. De ældre Bjørn Svin udgivelser lugter langt væk af knapdrejeri og diverse instrumentbends — en karakteristisk, som indfanges i præsentationen af Bjørn Svins musikstil som en improviseret og direkte vej fra lydniveau til musikniveau.
Bjørn Svin har tidligere indgået i et interessant samarbejde med The Grand Old Lady of dansk elektronisk musik, Else Marie Padde, der helt tilbage i 1958 producerede det svært eksperimenterende værk 7 Cirkler, som i 2002 blev remixet af Thomas Knak, Hans Sydow, Ejnar Kanding, Bjørn Svin og Jens Hørsving. Inspirationen var datidens konkrete music, som den fx kom til udtryk hos Pierre Schaeffer. Værket er inspireret af et besøg på Verdensudstillingens planetarium i Bruxelles samme år — Sfærernes musik, om man vil. Thomas Knak udtalte i 2002 til Politiken om opdagelsen af og mødet med Marie Padde:
“Hun har jo vist sig at være vores allesammens bedstemor inden for elektronikken. Men det er lidt spøjst, for ingen af os har vidst, at vi havde en bedstemor – det er kun halvandet år siden, jeg mødte hende første gang, og da kendte jeg ikke noget til hende. Men hun har gjort et forarbejde for at gøre den elektroniske musik mere accepteret.”
Nå — emnet skirder, som det typisk sker for Gammel-far. Bjørn Svin — der må siges at være en ganske entreprenant herre nyder nærmest kulstatus i undergrund miljøet (for sin kunstneriske integritet, sit shomanship og drive) — deltog fx i metro-electronica-eksperimentet TransMetroExpress (med venlig alluderende hilsen til Kraftwerk) i forbindelse med årets Strøm Festival, samnen med en af de andre, store gamle hvide mænd: Fuzzy. Engagementerne er mangetallige og svære opsummere kort. Fra diverse undergrundsklubber på tysk grund, over Roskilde Festival, til Strøms Metro-Express til Trailerpark, til Lab og nu altså også i Wundergrund-regi. Fra trancede filtersweep-drevne produktioner a al Søde til fortolkniger af nogle af musikhistoriens største klassiske værker, fx Le Sacre du Printemps, af Stravinskij.
Bjørn Svin til Wundergrund-festival 2009
“Wundergrund er med i åbningen af Københavns nye koncertkirke på Blågårds Plads med en helaften med fokus på dansk elektronisk musik i verdensklasse. Dansk Komponist Forening er glade for ved årets Spil Dansk Dag sammen med SNYK, at kunne præsentere en perlerække af komponister fra den livskraftige elektroniske scene. Først kan man opleve Bjørn Svin og Jacob Kirkegaard, som er kendte for hver deres karakteristiske indgangs-vinkel til det at arbejde med lyd. Kirkegaards værker er ofte gennemkomponerede, lange 2 abstrakte forløb med bearbejdede reallydsoptagelser i centrum, mens Bjørn Svin står for en mere spontan, improviseret og direkte vej fra lyd til musik. I aftenens andet møde kan man møde Rune Søchting og Jonas Olesen, som byder på et helt nyt værk. Endelig vil den japanske lydkunstner Jio Shimizu optræde med solostykker fra sit bagkatalog af både lyd og lys samt præsentere helt nye værker”.
STED: Koncertkirken, dvs. den tidligere Blågårds Kirke, Blågårds Plads 6A, 2200 Kbh. N.
TID: Torsdag d. 29. oktober
PRIS: 80,-
Popularity: 3% [?]
GRØN KONCERT, STELLA POLARIS & MALK DE KOIJN
July 25th, 2009 by Mr. BrownSelv om finanskrisen, som alle siger og skriver, kradser, så har det ikke i den grad lagt låg på musikudbudene. Grøn Koncert indtager Næsteved i dag og København i morgen. Stella Polaris står klar i kulissen med en omgang gratis chillout næste weekend i både Odense, Århus og København. I sidstnævnte by kommer Moby og Groove Armada og spinner plader til Stella P-afterparty! Hvis du ikke kan vente på Stella Polaris, så er der Culture Box Outside senere på eftermiddagen i dag i Østre Anlæg.

Fra Grøn Koncert, Stella Polaris & Culture Box til hjemmehygge
For dem, der ikke gider el. kan komme ud, så kan vi anbefale lidt hjemmehygge med en diskussion af, hvorvidt Malk de Koijn sådan generelt måske er blevet en anelse overvurderede, om Den Sorte Skoles mix af Bjørn Svin-klassikeren “Mer’ Strøm!” holder. Gammelfar havde vi i hvert fald forventet ville få flere online-klø for sine lettere polemiske, hvis ikke deciderede bagstræberiske, udtalelser om kunst anno 1997 og anno 2009.
Vi kan også anbefale Blog Rockin’ Petes mixes. Vi omtalte musikbloggen i torsdags nærmest splitsekunder før et nyt mix var klar — det 25. i rækken. Det kan høres og downloades her:
Tracklisten er som følger:
Arrow!!! – does (breakbot remix)
Digitalism – idealistic (a-trak remix)
The crookers – gypsy p
Eclier – boxon say helle
Eclier – boxon say hello
Mille – crysteena
Popularity: 2% [?]
MALK DE KOIJN VS. SVIN – VIRKER DET???
July 23rd, 2009 by Jannick Blaksmark
Så kører den igen, vi er helt uenige på redaktionen. Vi er lige børn, men ikke altid enige børn. Inden “Goombay” bliver til “G….ay” og “oomb”(førstevælger!!!) og et eller andet tredje, vælger vi at bruge en livlinje – vi ringer til en ven. Så håber vi, du gider svare… Måske lidt dramatisk, som der til sidst i Slumdog Millionare hvor den smukke pige har glemt telefonen i bilen, men alligevel når den… puha… Havde du ikke set filmen? Avs det må du sørme undskylde…
Vi springer en linje frem. Da Den Sorte Skole i 2006 udsendte deres banebrydende (var det dem der genopfandt eklektisk?) album “Lektion #1″ kogte de på 19 numre et hidtil næsten uhørt antal genrer sammen. Vi nævner en håndfuld – Billie Holiday, Janis Joplin, Neil Young, Nirvana, KRS-One, Gorillaz.
LÆS OGSÅ – Malk De Koijn-fans vs. Webmaster
Her oven på Den Sorte Skoles optræden på Jazz Festivalen, vil den opmærksomme læser(findes du?) have lagt mærke til, at vi har støvet drengenes to lektioner #1 +2 frem, og har kastet lidt taste-kærlighed efter dem. Som inspiration har de to albums selvfølgeligt spunnet livligt i vores Onkyo fra ‘96 og fået vores fine B&W kabinetter til at knage (“Det gamle egetræ, vort mærke på landet!” sagde søfolkene. “Det er faldet i denne stormnat! Hvem skal kunne erstatte det; det kan ingen!”).

Ingen navne nævnt; men når vi kommer til nummer 05 på Lektion #1, der hvor drengene stiller en ung Bjørn Svin face to face med tre bananer (aka Malk de Koijn), bliver det for meget for redaktionens gamle electro far. ‘Å åå Mæio’ vs. ‘Mer Strøm’ er bestemt ikke en kompatibel blanding – “jeg har faktisk aldrig helt forstået Malk De Koijn” lyder det endda pludseligt ovre fra hjørnet – du ved på sådan en lidt forurettet måde, som I “Hvordan kan man overhovedet overveje at spæde hr. Svins synthesizer op med” -
jeg’ den sorte passager
gir dig bølgegang – når du sejler
på din forliste skude gir dig et båthorn op i røv’n og så må du stå der og tude
(Nej, tude må men ikke!!)
LÆS MERE HER OM BJØRN SVIN
Ja, enige er vi ikke… Er du ikke bekendt med mixet, kan du ’strømme’ den her fra deres første optræden i vestlejeren på Roskilde Festival i 2006. Virker det?
Det tror jeg nok… What u think? (Nummeret ligger også på deres myspace i en bedre version – Svinemalkeren)
Popularity: 3% [?]







Og mere Strøm er der jo masser af disse dage – I aften (13.aug) er Under Vand igen vært, for et arrangement, som man vist godt kan sige, ligger i randområdet af Strøms egen beskrivelse af festivalens formål – ”STRØM is a festival in Copenhagen for electronic music.”. The Arch Nazards som er øverste navn på plakaten, kan vist kun svagt defineres som elektronisk musik, og man kan derfor undre sig lidt over, hvordan det fem mand store band fra Sheffield og Manchester har fået sneget sig ind i Strøm-programmet.
Så nærmer den trejde 
Foto: Klavs Bo Christensen
























