TILBAGE TIL 3 FEET HIGH AND RISING
November 23rd, 2009 by VEGA-Blogger
Creative commons, Rehes
Det er i år 20 år siden, at den amerikanske hiphop-gruppe De La Soul udgav deres klassiske debut 3 Feet High and Rising, der indeholdt singlehits som ”Me, Myself and I”, ”Buddy” og ”The Magic Number”, og som samtidig var med til at markere en ny retning indenfor hiphop med fokus på positivitet og åndelighed.
I anledning af jubilæet er De La Soul taget på turné. Trioen Posdnuos, Trugoy og Maseo har efterhånden gæstet Danmark en del gange, men denne gang kunne der være en anderledes koncertoplevelse i vente. Noget tyder nemlig på, at De La Soul er hoppet med på trenden med at spille (alle) numrene fra et klassisk album.
I løbet af de seneste par år har man oplevet, at flere og flere ældre bands vælge at spille klassisk frem for nyt materiale. Senest oplevede undertegnede dette, da jeg af samme grund havde købt billet til rockbandet The Cults live-koncert med numrene fra deres album Love fra 1985. Det er interessant tendens, der måske er opstået som følge af det stadigt voksende behov for at turnere og spille live, såfremt man vil leve af at være musiker.
Hvad end grunden er, giver denne type koncerter mulighed for at høre nogle numre, som man ellers aldrig eller sjældent ville have mulighed for at høre live. Det er undertegnedes håb mht. De La Soul-koncerten, for udover de allerede nævnte hits, ville det være fantastisk at høre tracks som ” Jenifa Taught Me”, “Say No Go”, “Potholes in My Lawn” og “Plug Tunin’”.
Jeg holder fingrene krydset, og mens vi venter, kan man lige nyde denne klassiker: Me, Myself and I
Indlæg skrevet af Anders Madsen
Creative commons, Howdy, I'm H. Michael Karshis
Popularity: 1% [?]
BLOG I FOKUS – JAZZZZY JAZZNYT
November 20th, 2009 by Christian HenriksenSetting ok: Kaffe på kanden, og en høj solskinshimmel på en fredag formiddag. Vi skriver november i kalenderen, men det er vel at mærke sidst på måneden. For en gangs skyld gør det ikke noget! Men nu tilbage til jazzen – og Jazznyt der rangerer som en af Danmarks mest velskrevne og hyppigst opdaterede om jazz. Vi stiller skarpt på bloggen i dag…
Bare i denne uge har Niels Overgaard skrevet 5 artikler, omhandlende dejligt nyt fra jazzens verden på bloggen Jazznyt. Det drejer sig om anmeldelser af nye skud på stammen indenfor jazzens mange facetter. Lige fra den dybtfølende Youn Sun Nahs udgivelse Voyage til den nye genrebetegnelse Bastard Etno som gruppen Afenginn står bag. Det er så at sige lige fra den højeste tinde til den dybeste dal, den rejse man kommer på når man lader sig flyde med strømmen. Intet er for free-ky eller almindeligt for skribenten.
Men det er med at have notesblokken på sig når man åbner siden; der er mange navne at holde styr på. Hvem spiller hvad og hvorfor og hvor og med hvem er noget der prioriteres højt, hvad enkelte gange godt kan placere den ellers smukke og belevne stemme på bloggen lidt i baggrunden. Men dermed bestemt ikke sagt at bloggen har hang til namedropping, det er slet ikke det vi er ude i. Det er vel egentligt meget på sin plads at give lidt medvind til de enkelte musikere.
Niels Overgaard har endvidere en anden blog, der primært beskæftiger sig med anmeldelser. Bloggen hedder niels overgaards state of music. Det er ved at være lidt siden bloggen blev updatet, men den er et godt tilbageblik på Hernings musikliv i midten af årtiet.
Jazznyt er en solid blog uden så mange dikkedarer og forstyrrelser, hvilket undertegnede sætter stor pris på. En klassisk én af slagsen!
Popularity: 1% [?]
DJ — FESTABE, FORMIDLER ELLER SKABER?
November 10th, 2009 by Electro-GammelfarHvad er dj’ens fornemste rolle? At det at præsentere musik så transparent som muligt – at finde musikkens indre intention og formidle den, så den trænger bedst igennem til lytterne? Er det at tiltrække det største antal mennesker og holde på dem så længe som muligt tid? Eller er det at skabe ny musik ud fra allerede eksisterende lydmateriale?
Engang var musik håndspillet. For at høre og opleve musik krævedes musikere, der var til stede her og nu, nærværende. Så blev den reproducerbar ved hjælp af vinylplader, spolebånd, datbånd, cd’er, minidisks og senere digitale formater, hvoraf nogle af så godt som tabsfri. Teknologien satte det enkelte individ i stand til at bestemme, hvad der skulle høres hvornår.
DJ’en Fatboy Slim, med det borgerlige navn Norman Cook, dog født Qentin Leo Cook, betragtes af mange som portalfiguren til en ny tid. Det begyndte i det små — en god pladesamling, social indlevelse, musikalsk intuition, hårdt arbejde på barer og klubber — og det kunne være stoppet dér, som det gør for de fleste dj’s.
Men så kom hitsne “The Rockafeller Skank” og “Praise You”, hvis opbygning og drive hentede inspiration fra mange af de dj-sets, som Norman Cook havde spillet. Fast-forward: 2002. Stranden i Brighton. Norman Cooks var vendt tilbage og inviterede til strandfest.
Fatboy Slims Big Beach Boutique, Brighton, 2002. Licens: Wikimedia, ajb83
Arrangørerne regnede med et gæstetal i størrelsesordenen 60.000. Men der kom en kvart million feststemte mennesker for at høre pladevenderen, musikbricoleuren, skaberen, Fatboy Slim. Det blev den største koncert nogensinde — i Brighton — og i England! Rockmusikkens dominans endte. Stadionrocktraditionene (fra Beatles til Oasis) var med et slag brudt. Af én mand med en masse plader, samplere, effektmaskiner og et solidt højttalersetup.
Fra festable over formidler til skabende kunster
I begyndelsen blev dj’en betragtet som en slags parisit på den rigtige musikere, på de rigtige musikeres arbejde. En af de kunstnere, der ofte tilskrives rollen som reformator af dj-rollen er DJ Kool Herc _/ Clive Campell, som i til block parties i Bronx fandt ud af at cross-mixe forskellige numre. Ideen kom fra oplevelsen af et publikum, der altid gik amok, når vokalen fadede ud og de rent instrumentale passager tog over. Ved at mixe breaks fra forskellige sange var han i stand til at skabe ny musik — uden vokal. En af datidens og nutidens store dj’s, Jeff Mill, fra Detroit, technoens hjemstavn, udtaler om dj’ens skabende evne:
“Øjeblikket, der definerede mig som dj, var, da jeg indså, at jeg kunne bruge min evne som dj til at skabe musik med. Man tager vokalerne væk, fjerner bassen og skjuler nærmest den oprindelige sang. Det var første gang, jeg tænkte: ’Jeg dj’er ikke kun, jeg omstrukturerer faktisk sangen” (fra Politikenartiklen: Dj’en som superstjerne).
Mills fortsætter med at drage paralleler til andre kunstarter:
“For mig gælder det om at flytte de kompositoriske grænser hele tiden. Inspireret af avantgardistisk jazz og abstrakt billedkunst forsøger jeg som dj at skabe et udtryk, der sætter sig i folk som noget ukendt. Men så får man problemerne. Folk vil have noget, de kender. Men du bliver nødt til at blive ved med at prøve – ellers ender du med kun at spille top 10-musik”
Forskellige dj’s i forskellige sammenhænge
Radio-dj’en udvælger og spiller musik. Interaktionen med publikum er begrænset til ønskelister og sms-afstemninger. Reggae-dj’en på den anden side interagerer med publikum og reagerer på tilråb med musikskift, rap, toast eller lidt fiks dans. Club-dj’en sigter mod at opbygge stemning gradvist og indlægger rækker af miniklimakser. Antallet af mennesker på dansegulvet og deres aktivitetsniveau er et succeskriterium. Hip hop-dj’en skaber musikken on the spot — med to eller flere pladespillere.
Undergrund, smalle genrer og mainstream
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at dette indlæg udsprang af diskussionen i forbindelse med udgivelsen af spillet DJ Hero. I forlængelse af diskussionen om spillet DJ Hero, skrev Morten Regnsky:
“Synes det er noget værre vås med en DJ “Hero”. Billedet af en DJ der kan fylde en hal med 10,000 mennesker, som man ser det ovenfor i vidoen” er alligevel utopi for 90% af alle djs. Desuden skal DJ’en bare være formidler, ikke en helt eller en gud, hvilket Johanne Schwensen også forklarer det meget godt her”
Her er en blogpost med titlen det dialogiske dj-selv. Kommentaren om, at dj’en blot skal være formidler falder ikke i selve brødteksten, men i den efterfølgende debat, som er ganske interessant læsning. Johanne, skulle du læse med her, så må du meget gerne gi’ dit besyv med nedenfor. Hvor ser du dj’en — eller de forskellige typer af dj’s — i musiklandskabet i dag? På sigt? Ideelt set?
Andre er naturligvis også ganske velkomne til at byde ind. Mit umiddelbare svar lød:
“Som jeg læser dit indlæg, så er der flere ting på spil.
1) Realisme vs. utopi —
2) DJ’en som transparent formidler vs. dj’en som kreativ skaber af ny musik og hidtil usete musikoplevelser
3) Modstand mod heltedyrkelse af dj’s.
Ad 1 — DJ Hero er et spil. Det er underholdning. DJ Hero sigter ikke mod en realistisk 1:1-repræsentation af den gennemsnitlige dj. Ligesom World of Warcraft ikke sigter mod at være realistisk. Need for Speeds mål er heller ikke at fingere den gennemsnitliges bilists evner og mod.
Gode spil sætter brugeren istand til at opleve andet og anderledes end dagligdagen. Tidligere var det litteratur — nu er det spil.
Så hvorfor ikke ta’ spillet for det, det er — et spil?
2) Jeg mener ikke, at dj’s skal ses som transparent formidlere, hvis primære formål er at pakke musikken ind, så den, når den pakkes ud af lyteren, oplevels som musikeren tiltænkte den skulle udpakkes.
Den transfermetafor for, hvad kunst (som musik vel er) er, er gammeldags og inadækvat. Det tangerer det, der inden for litteraturvidenskaben, kaldes den intentionelle fejlslutning.
Den gode dj — som fx DJ Shadow — formår at skabe. Skabe nyt, ud fra allerede eksisterende fragmenter af lydmaterie.
Hvis målet var simpel formidling af en musikers musik, burde musikere vel være de bedste dj’s — hvordan skulle en dj kende en musikers nummers indre væsen bedre end den musiker, der har skabt det?
3) Den kan jeg til gengæld helt og holdent følge dig i. Men idoldyrkelse er og har altidværet en del af populærkulturen: fra Beatles til Beckham.”
Kilder
Bill Brewster & Frank Broughton: Last Night a DJ saved My life
Phil White & Luke Crisell: On the record
Popularity: 2% [?]
BLOG I FOKUS — KIYOSHI
August 26th, 2009 by Mr. Brownaf: Electro-Gammelfar
Musik er vigtigere end ego. Samarbejde er vigtigere en konkurrence. Sådan præsenterer Kiyoshi sig i døren til hans onlinehus, Musikbloggen Kiyoshi. Sympatisk! Computern brændte sammen for noget tid siden; men en ny har fundet vej til bloggeren, musikeren og den designinteresserede Kiyoshi-skribent. Bagmanden fungerer som aktiv dj og åbner af og til på låget for, hvilke sets han skal spille. I morgen står den fx på musik til et upscale-arrangement, og diverse favorittracks er lagt ud til download.
Track list for Grab Bag 007
The Avalanches – A Different Feeling (Ernest St. Laurent Remix)
David Rubato – Circuit (Siriusmo Remix)
Waldorf – You’re My Disco (Disco Mix)
Mademoiselle – Do You Love Me?
Shik Stylko – Flippin On 45
Tanzibass – Damage (The Supermen Lovers Remix)
Blog Thivery — eller social media honesty?
Kyioshi besøger ugentligt dusinvis af blogs og downloader det, der kan downloades for efterfølgende at sortere sagerne og samle de ting, han finder bedst. Søg på Blog Thivery. Derudover præsenteres løbende grab bags — som fx dagens, der byder på tilbagelænet house — bestående af gode tracks fra diverse musikere — og dj-sets mixet af folk, som Kyioshi synes fortjener lidt mere opmærksomhed. Mixene er for langt de flestes vedkommende med fuld trackangivelse.
Popularity: 2% [?]
SKAL MUSIKEREN BLOGGE?
April 27th, 2009 by Battle & Bounce - AdminDet bliver mere og mere almindeligt, at musikere og bands bruger de nye online medieplatforme, herunder også musikbloggen, som måde at kommunikere med deres fans. I modsætning til traditionelle push-medier som tv, radio og annoncer i magasiner og dagblade er bloggen en gratis måde at etablere en langt mere direkte dialog til folk uden for øvelokalet. Samtidigt giver mange musikere udtryk for, at bloggen er en måde at nedbryde den forestilling, der eksisterer om, at rockbands er distancerede og ofte lever i en helt anden verden end deres publikum. Der er uden tvivl mange meninger om denne barriere mellem band og publikum – på den ene side kan man argumentere for, at distancen bibeholder mystikken — og dermed en slags fascinationen af det ‘uopnåelige’.
På den anden side kan musikkøberen i dag stille langt højere og flere krav til folkene bag musikken. Hvis man sætter det hårdt op som udbud og efterspørgsel, er det køber der er mangelvaren, og dermed ham/hende der kan stille kravene.
Popularity: 2% [?]
March 19th, 2010 by VEGA-Blogger
LEGENDE ELEKTRONISK KOMPONIST ER TILBAGE
Bjørn Svin har en unik placering på den danske, elektroniske musik-scene, som manden der bragte ny energi og et helt nyt lydbillede ind på scenen. Nu er den legende komponist tilbage med et nyt album, som udkommer i dag. Tilbage midt i 90’erne udgav Bjørn Svin sin første single ’Diskonat’ som blev efterfulgt af mega-hittet ’Mer Strøm ’. Et nummer der nok har lagt soundtrack til mangen et nostalgisk minde. For mig er det lyden af nogle dyrebare minder fra min efterskole-tid. Dengang var Bjørn Svin 19 år og betog alle med det legetøjs-instrument baserede ”Mer Strøm”, som i dag må betegnes som en klassiker.
-
LÆS RESTEN AF ARTIKLEN OM BJØRN SVIN HER
———————————————————————
ALTERNATIVE BROOKLYN
Brooklyn har de sidste par år markeret sig som det absolutte centrum for alternativ rock i USA. Både anmeldere og publikum har taget bands som TV on the Radio, MGMT, Yeasayer, Grizzly Bear, Animal Collective, Dirty Projectors, Battles, A Place To Bury Strangers og Telepathe til sig. Bands der er fælles om ét projekt – deres lyst til at eksperimentere. De eksperimenterende og fremsynede Brooklynbands efterfølger en New Yorker-lyd, hvor hovednavne som The Strokes, The Rapture, LCD-Soundsystem og Interpol alle var defineret ud fra en retrospektiv tilgang til musikhistorien.
LÆS RESTEN AF ARTIKLEN HER
———————————————————————
FLORENCE AND THE (HYPE)MACHINE # 2
Men musikken skal også ud til musiklytterne. Gruppen gjorde sin del ved at spille på mindre steder rundt omkring i England, og selvfølgelig ved at tage imod den førnævnte håndsudrækning musikindustrien gav dem. Men hvordan når Florence and the Machine uden for Englands grænser?
-
-
-
-
-
LÆS RESTEN AF ARTIKLEN
————————————————
FLORENCE AND THE (HYPE)MACHINE # 1
(DEL 1) Florence and the Machine er et overordentligt godt eksempel på, hvor hurtigt det kan gå. Gruppen med den karismatiske forsanger udgav deres første album Lungs i juli 2009 og siden er det gået stærkt for den engelske gruppen. Albummet peakede øverst på den engelske hitliste og lå nummer 13 i Europa. Blot en måned efter udgivelsesdatoen havde gruppen solgt 200.000 album i England alene og lå siden nummer to på den engelske hitliste i fem uger i træk.
-
-
-
LÆS RESTEN AF ARTIKLEN HER
———————————————-
THE ASTROIDS VARMER OP TIL DANSKE KONCERTER I UDLANDET
Ddet er et yderst rutineret og sammenspillet band der indtager Lille VEGA d. 19. december, og som en ekstra bonus, har de inviteret Giana Factory med som support. De travle musikere i The Asteroids Galaxy Tour har allerede opnået en overvældende international omtale og succes med deres knitrende og funky elektroniske musik. De kom ekstra meget i søgelyset, efter de leverede lydspor til en vis iPod-reklame, og senere som opvarmning for Amy Winehouse og Katy Perry.
-
-
Læs hele artiklen her
—————————————-
-
VASKEÆGTE 70′ER ROCK I NYFORTOLKNING
Sidst skrev jeg om de storladne teen-melankolikere i White Lies og deres påståede plagieren af andre storladne rockbands, som Joy Division, Interpol og Editors. Denne gang er et andet band i fokus, som også må siges at skue tilbage i tiden, nærmere bestemt til den sene 60’ere og 70’er rock – nemlig australske Wolfmother.
-
-
-
——————————————-
TILBAGEVENDEN TIL 3 FEET HIGH AND RISING
Det er i år 20 år siden, at den amerikanske hiphop-gruppe De La Soul udgav deres klassiske debut 3 Feet High and Rising, der indeholdt singlehits som ”Me, Myself and I”, ”Buddy” og ”The Magic Number”, og som samtidig var med til at markere en ny retning indenfor hiphop med fokus på positivitet og åndelighed.
I anledning af jubilæet er De La Soul taget på turné. Trioen Posdnuos, Trugoy og Maseo har efterhånden gæstet Danmark en del gange, men denne gang kunne der være en anderledes koncertoplevelse i vente
_____________________________________________
JULIAN CASABLANCAS UDGIVER SIN SOLODEBUT OG STARTER EUROPA-TURNE I KØBENHAVN
Derfor er det vel heller ikke sært, hvis det forbundet med en del nerver at udsende sin første soloudgivelse, som desuden er det første, vi rigtigt hører fra Casablancas siden Strokes seneste First Impressions of Earth fra 2006 (hvis vi ser bort fra medvirken på andres numre samt en reklameindspilning med Pharrel og Santigold).Og Julian Casablancas har da også udskudt udgivelsen af solodebuten en måned. Det kan naturligvis være af strategiske årsager fra pladeselskabets side, men det kunne også skyldes, at den gode Casablancas ligger under for forventningens pres, som foreslået i et dansk musikblad?
Med en model mor (dansk vel at mærke), opvokset i New York og forsanger i 2000’ernes cooleste band, The Strokes, kan Julian Casablancas ellers opfattes som en én, der burde have selvtilliden i orden. Dertil kan tilføjes, at han er musikalsk og stilmæssig foregangsmand for musikere som Pete Doherty og Alex Turner, og ja vel også en del drenge herhjemme…
______________________________
TIGERSPRING – TIDENS MEST INTERESSANTE PLADESELSKAB?
Hvad har Choir of Young Believers, I Got You On Tape, Chimes & Bells, Jong Pang, Messy Shelters, Snake & Jet’s Amazing Bullit Band og svenske Taxi Taxi tilfælles ? Svaret må være, at de alle er placeret sikkert og varmt i Tigersprings musikalske fold. Et selskab som yderst sikkert formår at fange essensen af den danske indiescene lige pt..
Vil man have et kvalificeret bud på, hvilke kunstnere og bands der er værd at holde øje med fra den danske musikscene i disse dage, er der ikke nogen tvivl om, at Tigersprings udvalg af bands og kunstnere fungerer som et yderst velfungerende kvalitetsstempel.
____________________________________________
ET SPÆNDENDE NYT BEKENDTSKAB
Gennem arbejdet blev jeg for nyligt introduceret for den engelske kvartet The xx. Jeg skal ærligt indrømme, at de indtil da var gået under min musikalske radar – men indierock er heller ikke den genre, jeg normalt er allermest opmærksom på.
Det forhindrede mig dog ikke i at blive fuldstændig fanget af The xx’s lyd efter blot en enkelt gennemlytning af bandets debutalbum xx! Et album der også er blevet skamrost både herhjemme og i hjemlandet…
-
-
_______________
WHITE LIES – UNGE, DYSTRE OG PÅ VEJ MOD STJERNERNE!
Musikken er så velproduceret og teksterne så tæt på det banale, at der går rygter om, at White Lies er et resultat af beregnende pladeselskabsfolks fikse ideer. Og White Lies må tilmed lægge øre til anklager om både Joy Division-plagiat samt Editors og Interpol-sammenligninger. Til dette har det unge band selv udtalt: “We weren’t alive during that period of music…we’ve never really been that into Joy Division, especially not the Editors…or even Interpol really“ og i samme ombæring har forsagner Harry McVeigh sagt: “I don’t think our music sounds a whole lot like those comparisons, I think we’re a lot more euphoric and uplifting“. Så alderen taget i betragtning må disse sammenligninger nok bringes til skamme.
—————————————————-
SOUND PELLEGRINO LABEL NIGHT
Den franske electro-scenes ukronede godfather Teki Latex er så vild med danske Medina, at VEGA Natklubs booker nærmest måtte love at få hende til at spille med dem på VEGA, hvis franske Teki Latex og Orgasmic og deres venner fra pladeselskabet Sound Pellegrino skulle lægge vejen forbi natklubben.
–
-
-
———————————————————
HVEM VAR DET LIGE DER SPILLEDE SUPPORT ??? 2 AF 2
(… FORTSÆTTELSE FRA I MANDAGS)
The Joy Formidable (UK)
Support for The Temper Trap (AUS) 23. november i Lille VEGA
The Joy Formidable kunne meget vel gå hen og blive Englands nye superstjerner. De engelske medier har for længst fået øjnene op for bandet. The Guardian har eksempelvis udnævnt dem til ”One To Watch For 2008”. Og det med rette – for bandet leverer nemlig det ene melankolske og let poppede støjrock-nummer efter det andet. Og med kæresteparret Ritzy Bryan and Rhydian Dafydd i front besidder bandet tilmed en visuel coolness, som man ikke finder hver dag. Tjek det selv i videoen til nummeret ”Whirring”.
———————————————————
HVEM VAR DET LIGE, DER SPILLEDE SUPPORT ??? 1 AF 2
Kigger man på det københavnske koncertprogram til efteråret, kan man ikke komme uden om, at der trods krise og rygter om kulturel afmatning er et overordentligt godt udbud af koncerter til hovedstadens musikfans. Og ikke nok med, at en lang række af de mere interessante kunstnere har valgt at kigge forbi byens spillesteder, så har mange af dem også valgt at hive et fornemt udbud af supportbands med sig.
Dette indlæg fokuserer på nogle af de spændende supportbands, der gæster VEGAs koncertsale i løbet af efteråret.
—————————————-
DUBSTEP!
Dubstep er ikke nogen ny stilart. Den elektroniske musikstil, der udmærker sig ved sin specielle to-takts rytme og sin vægt på tung bas, har eksisteret i London siden starten af dette årti. Herhjemme er interessen dog vokset massivt specielt over de seneste par år. Dette afspejler sig bl.a. i programmet for de københavnske natklubber og spillesteder, hvor engelske dubstep-dj’s og kunstnere optræder i større og større omfang.
Vi er imidlertid ikke blot passive modtagere af denne populære musikstil. Vi er faktisk rigtig godt med herhjemme også på den udøvende front. Der er således op til flere spændende danske dubstep-crews, der spiller som dj’s, men også selv producerer tracks. Heriblandt de danske pionerer i OHOI!-crewet, som man ikke kommer uden om, men også spændende nye crews som fx La Cuchina Som Systema og Wobble Squad. [...]
LÆS MERE HER
—————————————————————
VEGA PÅ GOOMBAY
Vi vil byde velkommen til VEGA på Goombay! Velkommen til VEGAs bloggere, bookere og bartendere. Velkommen til spots, speakers og sidestep, undergrund og pop. Når det så er sagt, så også velkommen til dig, kære læser! Velkommen til! Vi er stolte af at kunne præsentere en helt ny side af VEGA, ikke bagsiden – men det kunne minde om det! Kig dig omkring på VEGA-bloggen. Lyt, lær og lad dig inspirere af den glødepærefunklende stjerne på den københavnske nattehimmel!
Popularity: 4% [?]
FØLG VEGA PÅ GOOMBAY
LÆS MERE OM ROSKILDE 2010
HØRT UDE I BYEN OM GOOMBAY
MUSIKSKRIBENT PÅ GOOMBAY?
MODEBEVÆGELSEN & MODEBLOGS- Marc Jacbos & fredagschampagneMarc Jacobs — efterår/vinter 2010/2011 — creative commons: 10-corso-como Læs også: Marc Jacobs taske. Pier Heidseck, Monopole, brut, NV, Creative Commons: Lee Carson Skal det være lidt pere eksklusivt har Krüff vist stadig nogle flasker 1907 (mis en cave 1908) tilbage i kælderen… […]
- Et fredagsfusionsindlægVi er begyndt at kunne observere en glædelig udvikling i vores SidneyLise-mailboks. For det første er vi faktisk begyndt at få mails fra andre end "British National Lottery", der vil have vores kontonumre, så de kan sætte vores gevinst på "1.500.000.000 GB £" ind på den (vi har tidligere sagt, at vi intet tjener på bloggen, men det er fak […]
- Marc Jacobs taske — sommerkollektionen 2010Marc Jacobs-taske — sommerkollektionen 2010. Om Marc Jacobs Marc Jacobs (f. 1963, New York). Celebdesigner og designerceleb — siden 1997 kreativ chef for modemastodonten Luis Vuitton. Chef for brandets pretaporter-linje, der blev etableret samme år. Marc Jacobs er uddannet fra Parsons — The New School for Design. […]
- DISRUPTIVT POTENTIALE?Creative Commons: X-ray Delta One Læs også: Skal virksomheder frygte blogs? […]
- SKAL VIRKSOMHEDER FRYGTE BLOGGERE?For et års tid siden mente mange, at bloggen var ved at uddø som mainstreammedie. Facebook og de korte, mere bekvemme statusbeskeder ville ta’ over, lød dommen. Virkeligheden er klog — og viser det stik modsatte. Nye blogs ser dagligt dagens lys, og læserskaren følger med. Bloggen som mediekanal er præget af subjektivitet og autonomitet [...] […]
- Marc Jacbos & fredagschampagne
- SOUNDIAC
- Der skrues op til 85dB85db - Sad Tune But Still 85db er et århusiansk bud på elektronisk mash-up musik med kant. Kvintetten, der hver kommer fra vidt forskellige musikalske baggrunde, hvilket i deres egne ord resulterer i genren "Trash Dance". Trash Dance beskrives af 85dB som værende en sammensmeltning af 90ernes og 00ernes stærkeste elektroniske elementer. Læs mere om […]
- Belisha Beacon med mere materialeBelisha Beacon - Sell Myself I anledning af, at gruppen har indspildt nyt materiale, har jeg fået fornøjelsen af at prøvelytte materialet. Igen smelter den klassiske rock sammen med spin-off genren indie og Michelle Hemmingsen leverer ikke blot en smuk sangstemme, men knytter også den nødvendige emotion til den, som fremhæver sangenes temaer. Få downloads og […]
- Dansk/amerikansk rapper ALX giver album vækALX - One Verse Pt. I (Skit) Med "Ambition" fortsætter den dansk-amerikanske rapper Alex Sabour, bedre kendt som ALX, musikbranchens trend at give albumproduktioner gratis væk. "Ambition" er den første danske HipHop udgivelse i albumformat der er gratis tilgængelig. ALX giver den finansielle magt til musikelskeren og beder, i denne forhol […]
- Der skrues op til 85dB
HØRT UDE I BYEN OM GOOMBAY
STØT OFRENE FRA HAITI
UDGIVER AF GOOMBAY
MYT FRA MUSIKBLOGS
Introducing: Terror Pigeon Dance Revolt!
Volunteering at your local independent radio station has its perks.
Read the original:
Introducing: Terror Pigeon Dance Revolt!Popularity: 1% [?]
Let’s Embrace the Musical Diversity!
One of the best things about Roskilde Festival is the rich diversity found among festivalgoers as well as artists. So let’s start exploring this year’s musical landscape! Here are three very different bands that all share the ability to create groovy and intense songs that immediately engages the listener
See more here:
Let’s Embrace the Musical Diversity!Popularity: 1% [?]
Finally, a peep behind the scenes at Roskilde
Yiiihaaa, I’ve been granted the great privilege of blogging on the official Roskilde Festival blog .
Go here to see the original:
Finally, a peep behind the scenes at RoskildePopularity: 1% [?]
Ladies & Gentlemen, Spiritualized
It’s easy to complain about the massive prostitution of brilliant musical material when a record company feels the need to make more money by repackaging outstanding albums into deluxe and special editions. The first example that comes to mind is Columbia’s massive repackaging of Radiohead’s pre- In Rainbows catalogue since the band dropped them
Excerpt from:
Ladies & Gentlemen, SpiritualizedPopularity: 1% [?]
Dirk’s Hard Times in the Pre-autotune Music Industry
While riding my bike to work this morning I suddenly started laughing to myself. Some weird chemic reaction in my brain brought the musical career of Boogie Nights’ star Dirk Diggler to the surface.
See the original post:
Dirk’s Hard Times in the Pre-autotune Music IndustryPopularity: 1% [?]
Music Video: Ok Go – This Too Shall Pass
Whether it’s treadmill madness or backyard dancing OK Go always amazes the crap out of me when they make a new video. And I don’t know if the fancy videos are compensation for lack of something on the musical side or if it’s just because they think they’re a lot of fun, but either way they are lovable! This new video is basically a large Rupe Goldberg Machine that ends up splashing paint in the band members’ faces and I think it’s really impressive. I especially like the sequence where a hammer smashes a TV showing the treadmill video probably just to emphasize how much more awesome this one is.
See the rest here:
Music Video: Ok Go – This Too Shall PassPopularity: 1% [?]
Blast from the Past: Pulp – This Is Hardcore (1998)
It’s a cold, dark and rainy afternoon in Copenhagen.
Read more here:
Blast from the Past: Pulp – This Is Hardcore (1998)Popularity: 1% [?]
Yet Another Single: The New Pornographers – Your Hands (Together)
These days it’s almost hard to remember what music blogging is to me, other than writing about newly released singles from bands that I really love and you probably already know of, but damn some things are just too important to get stranded off the coast of our Tumblr (even though our Tumblr straight up rox). So today the band is old powerpop darling The New Pornographers , who uploaded the first single from the forthcoming and fith album Together some days ago. And it’s good.
See the article here:
Yet Another Single: The New Pornographers – Your Hands (Together)Popularity: 1% [?]
EDWARD SHARPE & THEM CROOKED VULTURES
Det er blevet Januar – og da jeg opdagede, at mit sidste indlæg er dateret den 6. oktober, tænkte jeg, at denne frostramte mandag hellere måtte danne ramme om et par vise ord herfra.
Here is the original post:
EDWARD SHARPE & THEM CROOKED VULTURESPopularity: 1% [?]
Introducing Palace Players video
Mew har aldrig stået øverst i cd-samlingen, men nedenstående video skal alligevel have en plads her på ny musik. Den er ikke speciel ny, men den helt specielle stemning instruktør Martin De Thura har fundet til Introducing Palace Players passer så fænomenalt ind i nummerets mekaniske men samtidigt organiske lyd, at jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst har set en musikvideo så mange gange i træk…
Link:
Introducing Palace Players videoPopularity: 1% [?]
Blæs Bukki har travlt!
For en 40 – 60 dage siden spillede Hr. Bukki til et brag af en Roskilde Koncert med de øvrige 2 Malk-drenge i et unikt come back.
Read more:
Blæs Bukki har travlt!Popularity: 1% [?]
Fra Musikblogs.dk til Goombay
Organgrinder skrev på et tidspunkt om den nystartede blogportal musikblogs.dk, – ” Jeg hilser personligt initiativet meget velkommen og glæder mig til at følge udklækningsprocessen fra betaversion til smuk sommerfugl.”. Til trods for at siden dengang lå i en grov og ikke særligt sexet Xoops skal, mødte den alligevel en masse positiv velvilje fra såvel musikbloggerne, men også branche og brugere bød pænt initiativet velkommen
See the original post here:
Fra Musikblogs.dk til GoombayPopularity: 1% [?]
Flødebolle-spoof
Sørme om ikke Ny Dansk Musik har fået lov til at være med helt fremme blandt de første der præsenterer Giv blod og Rigshospitalets nye musikkampagne-video “Det lille stik”.
Read more:
Flødebolle-spoofPopularity: 1% [?]
One-eyed Mule inviterer til shoot-out
Et lille opråb!! I mine 5-7 år som fast del af den store musikborg på Enghavevej (aka VEGA), fik jeg lagt trommehinder til en god spandfuld koncerter af vidt forskellig genrer og kvalitet… Et par stykker der står frem, må klart være; Daniel Lanois i Store VEGA (Albummet Acadie må være skrevet til at blive spillet i Store VEGA, og mener faktisk også, at Daniel fra scenen spurgte, om han måtte købe salen og lave det om til et studie
, De La Soul også i Store VEGA (mest fordi de fik ca. 
Here is the original post:
One-eyed Mule inviterer til shoot-outPopularity: 1% [?]
Foto: Klavs Bo Christensen