Posts Tagged ‘blogging’

ROSKILDE FESTIVAL 2010 – GOOMBAYTEMA

February 3rd, 2010 by Jannick Blaksmark

Goombay-holdet har som de fleste andre danske musikelskende et helt specielt forhold til Roskilde Festivalen – om man har været der eller ej, så har den nærmest en mytisk tiltrækningskraft på os. Det er her, du opdagede det der helt fantastiske balkanband som har fulgt dig lige siden, det var her, at du efter to liter papvin forelskede dig i ham/hende svenskeren med dr. martin støvler foran orange scene, og det er den festival du hader, hvis du af den ene eller anden grund ikke fik købt billet, og derfor er nødsaget til at følge slagets gang hjemme fra sofaen! “Jamen, så kan jeg jo bare tage i sommerhus med vennerne i stedet” – NEJ, for vennerne ligger i Camp Ninja i C14 og gider ikke lege med dig…

Goombay følger de næste mange måneder Roskilde Festivalen på denne lækre temaside – det bliver en potpourri af nyheder, interviews, billeder – men mest af alt en indsigt i hvordan de danske musikbloggere tager festivalen under behandling.

—————————————-

Read the rest of this entry »

Popularity: 15% [?]

BLOG I FOKUS – JAZZZZY JAZZNYT

November 20th, 2009 by Christian Henriksen

Setting ok: Kaffe på kanden, og en høj solskinshimmel på en fredag formiddag. Vi skriver november i kalenderen, men det er vel at mærke sidst på måneden. For en gangs skyld gør det ikke noget! Men nu tilbage til jazzen – og Jazznyt der rangerer som en af Danmarks mest velskrevne og hyppigst opdaterede om jazz. Vi stiller skarpt på bloggen i dag…

ScreenHunter_02 Nov. 20 10.33Bare i denne uge har Niels Overgaard skrevet 5 artikler, omhandlende dejligt nyt fra jazzens verden på bloggen Jazznyt. Det drejer sig om anmeldelser af nye skud på stammen indenfor jazzens mange facetter. Lige fra den dybtfølende Youn Sun Nahs udgivelse Voyage til den nye genrebetegnelse Bastard Etno som gruppen Afenginn står bag. Det er så at sige lige fra den højeste tinde til den dybeste dal, den rejse man kommer på når man lader sig flyde med strømmen. Intet er for free-ky eller almindeligt for skribenten.

Men det er med at have notesblokken på sig når man åbner siden; der er mange navne at holde styr på. Hvem spiller hvad og hvorfor og hvor og med hvem er noget der prioriteres  højt, hvad enkelte gange godt kan placere den ellers smukke og belevne stemme på bloggen lidt i  baggrunden. Men dermed bestemt ikke sagt at bloggen har hang til namedropping, det er slet ikke det vi er ude i. Det er vel egentligt meget på sin plads at give lidt medvind til de enkelte musikere.

Niels Overgaard har endvidere en anden blog, der primært beskæftiger sig med anmeldelser. Bloggen hedder niels overgaards state of music. Det er ved at være lidt siden bloggen blev updatet, men den er et godt tilbageblik på Hernings musikliv i midten af årtiet.

Jazznyt er en solid blog uden så mange dikkedarer og forstyrrelser, hvilket undertegnede sætter stor pris på. En klassisk én af slagsen!

Horn

Popularity: 1% [?]

BLOG I FOKUS – NYT FRA DOC NOIZ!

November 3rd, 2009 by Christian Henriksen

Et kig indenfor i Doctorens blog fylder én med fryd over, hvad musikbloggen kan og vil . Det er et sandt flødehorn af guf fra nær og fjern og dit og dat. Bloggen byder nemlig på en smuk sammenblanding af anmeldelser, refleksioner over musik og musiklivet i Danmark og det store udland, samt en hulens masse andet!

Doc Noiz

Doctor Noiz, som til daglig tilbringer tiden på musikvidenskab og i diverse musiske sammenhænge, er en ung herre på 32 år, der ynder at reflektere over det, han selv kalder “...populærmusikkens rammer og vilkår i den digitale tidsalder“. Bloggen er en velbesøgt og velanset blog, der ikke er bange for at tage tungere emner som for eksempel oplevelsesøkonomi og design af kollektive oplevelser op med stor iver og vid. Der er her tale om en studerende, der ikke er tilfreds med, at den viden, en universitetsbachelorstuderende ligger inde med, skal nøjes med at stå på en hylde i et mørkt, aflukket og garanteret fugtigt rum. Derimod stilles der skarpt på musikken og dens rolle i samtiden med spids pen og spidse øren.

AKADEMISK EKVILIBRISME
Så vidt for den akademiske ekvilibrisme. Bloggen indeholder også ganske korte og mere tilgængelige indlæg; de nyeste omhandler eksempelvis Newton Faulkners version af Teardrop indspillet i en elevator. Og en glimrende artikel om Gogoyoko, det nyeste inden for streaming og download af musik, samt en platform med utallige muligheder for bands og andre brugere.

Doctorens blog er intet mindre end lækker og altid et besøg værd, hvad enten man er i humør til en lille appetitsild i form af en kuriositet, eller en større stegt én af slagsen, i form af en dybdegående og kompromisløs afhandling.

Doc Noiz

Check Doc Noiz’ blog ud

Popularity: 4% [?]

HVAD BLEV DER AF MUSIK-BLOGS.DK?

October 27th, 2009 by Jannick Blaksmark

Endnu en måned på Musikblogs.dkDen opmærksomme læser opdagede nok, at vi over sommeren foretog et  par form- og udtryksmæssige ændringer her på siden. Ikke bare ændrede vi markant vores design fra det simple black ’n’ white-tema, der var gennemgående tidligere til… Ja, du kan jo kigge rundt… Derudover skiftede vi det meget sigende musikblogs.dk ud med det mere eksotisk klingende Goombay (vi er ude i en strandhytte på Bahamas med samme navn).
-
-
-


Ændringerne, der for holdet bag Goombay er faldet som en naturlig udvikling af vores unge hjertebarn, har naturligvis affødt en del reaktioner – positive såvel som negative. Af de mere negative kan nævnes Frankis kommentar til en artikel omhandlende Chrunchy FrogSynes det er synd, at I ikke kan finde ud af, om I bare er endnu en musikblog… eller om I er et musikblog-katalog. Og senest gav en blogger fra vores katalog udtryk for, at personen ikke mere var klar over, hvorvidt vi stadig er en musikblog-portal, eller om vi nu var blevet et slags musik-nyhedssite i stil med f.eks. Gaffa.dk.

Ærlig snak – vi ændrer navn, logo og opsætning, oven på et koncept, hvor vi i forvejen søger at blande to traditionelt adskilte genrer nemlig portalen og den redaktionelle musikside, det må skabe lidt forvirring, om hvem vi er, og hvad vi vil. Hvad der for os, der arbejder med Goombay til hverdag står soleklart  – at vi stadig er en redaktionel portal, der har som primært mål at udbrede kendskabet til danske musikblogs – har vi været dårlige til at kommunikere i vores iver for at udvikle os.

For at imødegå forvirringen vil vi i fremtiden skrue op for vores fokus på danske musikblogs. Det vil både ske i det daglige redaktionelle arbejde, hvor vi i stadig højere grad vil behandle de enkelte blogs, og deres indflydelse på dansk musikkultur, men det vil også blive manifesteret i et par konkrete projekter, der tager afsæt i vækstlaget af danske musikskribenter. Men det vil vi komme tilbage til senere…

Goombay har i dag samlet 44 redaktionelt udvalgte blogs, og vi modtager ugentligt tilmeldinger fra nye bloggere, der gerne vil være med  i kataloget. Du kan se kataloget øverst i vores faneblade under Danske Musikblogs. Derudover har vi samlet en række af de blogs vi tidligere har haft  i fokus – en liste der vil blive udbygget i nærmeste fremtid. Og sidst men ikke mindst søger vi løbende at skifte ud i vores RSS-katalog i højre spalte på forsiden og har også samlet en lidt mere omfattende feed-oversigt her

Popularity: 1% [?]

ER DANMARK FOR LILLE TIL MUSIKBLOGS? EN FØLJETON #2

May 14th, 2009 by Battle & Bounce - Admin

Er Danmark for lille til musikblogs spørger Henrik Milling fra DR på billedet, der er taget til et Musikparlamentet-arrangement
Del 2 af føljetonen om blogmediet til musikformidling

I går bragte vi første del af en artikelføljeton om blogging og musikformidling. Føljetonen sigter mod at besvare det centrale spørgsmål:

Hvorfor går blogmediet så fint i spænd med musikformidling?

I går foretog vi et historisk rids over blogmediets udvikling og opstillede en række modsætninger mellem de traditionelle medier, aviser, tv, radio, og de sociale medier, som vi betragter blogs som en del af.  Blogs og bloggerne bag kædes sammen af linksrolls og aktivt deltagende læsning, hvor der ofte kommenteres på interessefællers indlæg på tværs af bloguniverset.
[...]

Read the rest of this entry »

Popularity: 3% [?]

TILMELD EN BLOG

April 28th, 2009 by Battle & Bounce - Admin

screenhunter_02-may-02-1303
Hjælp os med at lave Danmarks bedste linkkatalog over gode musikblogs, og sæt samtidig fokus på en blog, som du mener, andre skal have glæde af.

Kender du en blog, der har musik som omdrejningspunkt, kan du tilmelde den til vores linkkatalog her — danske musikblogs. For at sikre et fortsat højt niveau blandt de blogs, der er tilmeldt på musikblogs.dk, vil alle forslag blive redaktionelt vurderet.

Popularity: 2% [?]

ARTIKEL OM BLOGGING I MUSIKINDUSTRIEN

April 28th, 2009 by Battle & Bounce - Admin

bands“Nye medier dukker konstant op med muligheder for at møde sine fans på alternative og mere direkte måder, end vi har været vant til. Bands, fans og selskaber har i dag mulighed for selv at oprette medieplatforme, som kan skabe både eksponering og engagement alt sammen kun et par klik fra det ønskede salg.

Alligevel er stort set alle promotiontiltag i branchen rettet mod en udmattende kamp om eksponering i de store traditionelle medier, der over de senere år har vist sig utilstrækkelige, når det kommer til at levere det endelige salg.”

Læs hele essayet om blogging som musikpromotion

Popularity: 1% [?]

SKAL MUSIKEREN BLOGGE?

April 27th, 2009 by Battle & Bounce - Admin

Det bliver mere og mere almindeligt, at musikere og bands bruger de nye online medieplatforme, herunder også musikbloggen, som måde at kommunikere med deres fans. I modsætning til traditionelle push-medier som tv, radio og annoncer i magasiner og dagblade er bloggen en gratis måde at etablere en langt mere direkte dialog til folk uden for øvelokalet. Samtidigt giver mange musikere udtryk for, at bloggen er en måde at nedbryde den forestilling, der eksisterer om, at rockbands er distancerede og ofte lever i en helt anden verden end deres publikum. Der er uden tvivl mange meninger om denne barriere mellem band og publikum – på den ene side kan man argumentere for, at distancen bibeholder mystikken — og dermed en slags fascinationen af det ‘uopnåelige’.

american-idol

På den anden side kan musikkøberen i dag stille langt højere og flere krav til folkene bag musikken. Hvis man sætter det hårdt op som udbud og efterspørgsel, er det køber der er mangelvaren, og dermed ham/hende der kan stille kravene.

Read the rest of this entry »

Popularity: 2% [?]