Posts Tagged ‘blogpop’

FIRE BLOGS OM MUSIKÅRET 2009 – GODT OG SKIDT

January 11th, 2010 by Jannick Blaksmark

raveonettesI december gav Goombays egen Sanni sit bud på en ‘top of the (indie) pops anno 2009′-liste i artiklen Tilbageblik – 2009 med indiebriller. Her blev 10 udgivelser, fra Franz Ferdinan til Mew, fremhævet som indie-højdepunkter man bør forholde sig til på den ene eller anden måde. Goombay var dog ikke de eneste, der rystede året af sig med en tur ned af memory lane – også Rikke og Rune på Blaa Vinyl syntes, at en række udgivelser fortjente en plads i den blå sol. Du kan læse blå Vinyls top 10 vurdering af danske udgivelser fra 2009 her, og sørme om de ikke de også har et bud på årets udenlandske udgivelser.
-
-

BlogPOP er der ikke så meget vinyl og indie i Camillas tilbageblik på pop-året 2009, hvor vi kommer både et smut forbi x-factor, Melodi Grand Prix og Medina. BlogPOP nøjes ikke bare med at støve af, de pudser også krystalkuglen og spår international succes til både The Astroids Galaxy tour (Læs også VEGAs blogindlæg om The Astroids Galaxy Tour) og The Raveonettes(Læs mere om The Raveonettes). Her på Goombay krydser vi fingre for, at Camillas orakelevner er i orden!

Knap så begejstrede for det forgangne år er den dansk/islandske blog Indie Laundry. Dette til trods har de fundet 10 favoritter frem, hvor af et par stykker akkompagneres med videoklip – se Indie Laundrys ‘09 liste.

Regnsky indtog den 2. januar Dunkel til et post nytårs-knald, og det er nok også hos den lille gruppe musikbloggere, at man kan finde den mest omfattende gennemgang af 2009. På bloggen kan du både finde – Årets mest oversete udgivelser(Lærke Regnsky), Records to remenmber ‘09 by(Morten Regnsky), Den der liste(Eva Regnsky) og Om året 2009 og hvad det bragte med sig(Søren Regnsky) – og så burde du også være godt dækket ind for 2009 abstinenser.

Mangler vi nogle gode gennemgange, er du meget velkommen til at gøre os opmærksomme på dem nedenfor i kommentarfeltet!

Godt nytår til alle…

Billede 7

Popularity: 2% [?]

UGEKAVALKADE – I AM MARSHAL & BLOGPOP

November 27th, 2009 by Jannick Blaksmark

Så blev det fredag, og redaktionen skal til det store julegilde i aften, inden der går snaps og sylte i tasterne, vil vi lige lave en opsummering af ugen på Goombay – så i bedste nytårskavalkade-stil ringer vi ugen ud med et par high lights (med juleklokker ja)…

Nye Blogs: Den forgangne uge sagde vi velkommen til 2 nye blogs i Goombay-familien. Der er ikke mange ligheder ved de to projekter, ud over at de begge ser virkelig lovende ud, hvis de formår at vedligeholde et fornuftigt skrive-flow, men det vil tiden jo vise.

BlogPop – På den ene side af spekterart har vi tre piger der musik/mode/gossip-blogger på blogPOP. Vi valgte at tage dem med i vores katalog, da det lader til at hovedvægten ligger på musikdelen, og så synes vi at Goombay manglede et skud pop. Det glæder vi os til at se om pigerne kan levere, og lader det stå som en opfordring til andre skribenter med pop i fingerspidserne – skriv som vinden.

Billede 5

I Am Marshal – På den anden side åbnede vi for I Am Marshal, som er en blog, der vil følge musikeren Dennis Mejdal, mens han skaber sit kommende album. På den meget personlige blog, får læseren et direkte vue ind i øvelokalet på Vesterbro, hvor Dennis de sene aften-/ og nattetimer tryller toner ud af sin nye Gretsch. I 2007 udgav Dennis under sit eget navn albummet “Grow little acorn, Grow” der tog genreafsæt i americana/singersong- kulturen, da det kommende album i følge manden selv bevæger sig i en mere Indierock-orienteret retning, møder vi som første post på bloggen indlægget “to kill a sååångwriter“. Vi har her fundet en live version af det fantastiske nummer Bye, Bye Love fra da Dennis Mejdal, i forbindelse med udgivelsen af “Grow Little Acorn, Grow” gæstede Lorry -

Dennis Mejdal – Bye Bye Love – Live @ TV2: Brunch (DK)

Dennis Mejdal |

Nå Ja – så blev det  jo ugen, hvor vi bød velkommen til Ninjaen Mikkel Kristiansen, der i fremtiden vil underholde os med sine yderst vise ord om genrer og andet interessant baggrundsstof fra musikkens verden – du kan læse Mikkels første post om Garagerock her. Velkommen på grøn stue Mikkel..!

Som en sidste, men ikke ubetydelig ting, startede vi et samarbejde med ITU om udviklingen af et community til Goombay. Der kommer nok til at gå lidt tid inden vi kan invitere dig indenfor til en prøvesmagning, men vi glæder os til samarbejdet. Hvis du synes det lyder spændende, kan du hjælpe udviklerne ved at deltage i et interview eller to – sørme om der ikke også er billetter til VEGA i det, hvis du bliver valgt… Du kan tilmelde dig her…  

Popularity: 1% [?]