Posts Tagged ‘Bowie’

MERE GLAM END STRØM

August 13th, 2009 by Jannick Blaksmark

Så er Strøm Festivalen i fuld gang. I tirsdags var Goombay passager på det elektriske metrotog, og trillede derfor frem og tilbage mellem Amager og Vanløse. Et helt igennem sympatisk og innovativt projekt som dog aldrig helt nåede det klimaks, som mange af os svedige (på den våde og lugtende måde) togpirater havde håbet på af de fire DJs – Thomas Knak, Mikkel Metal, Fuzzy og Bjørn Svin. Eksplosionen leverede DJ 2000F, Opiate, Rosa Lux, Carl Emil og Jkamata dog efterfølgende til den officielle åbningsfest i Under Vand, hvor 3-400 gæster skabte en fantastisk og intim scene i den gamle cykelkælder… Da vi forlod festen smagte det bestemt af mere Strøm, og det er jo et godt tegn…

Og mere Strøm er der jo masser af disse dage – I aften (13.aug) er Under Vand igen vært, for et arrangement, som man vist godt kan sige, ligger i randområdet af Strøms egen beskrivelse af festivalens formål – ”STRØM is a festival in Copenhagen for electronic music.”. The Arch Nazards som er øverste navn på plakaten, kan vist kun svagt defineres som elektronisk musik, og man kan derfor undre sig lidt over, hvordan det fem mand store band fra Sheffield og Manchester har fået sneget sig ind i Strøm-programmet.

Men nu er de der, og derfor har vi har på redaktionen ladet deres myspace spinde plader for vores kritiske lytteklapper. Og vi er kommet frem til, at det, electro eller ej, bestemt er et interessant bekendtskab værd. Er man derfor til sådan en lidt mørkere Bowie krydret med noget Waits og lidt Lee Hazelwood, så er der mørk glam i Under Vand. Efter The Arch Nazards lever aftenens show noget mere op til Strøm-konceptet, når Copia Doble System skruer arrangementet et par grader i den elektroniske retning med deres blanding af cumbia og slow techno… Sådan noget ’Berlin møder Buenos Aires en sommerdag på Månefiskeren’-ish… Kommer der mennesker ud i kælderen, skal det nok blive en fest! Showstart er kl. 21 og slutter kl. 02.

LÆS MERE – When the Saints Go Machine – Strøm & Remixes

Copia Doble System
Skal man lige have tre times volt mere, så kan man tage et smut i enten Kødboderne 18 hvor Matthew Dear, Troy Pierce, Martinez, Kristian(24 Reasons) spiller, eller på Culture Box hvor henholdsvis Pan Sonic og Finn of Tomland (SE) er feature.

Og så er det næsten blevet fredag – den helt store Strøm-dag i Enghaveparken. Til dem der også skal ud og høre (blandt mange andre) Rumpistol, Aeroplane og Flying Lotus, så ser det ud til, at vejret kaster kærlighed efter os… Uhmm… Sol og electro… Det er godt i vores maver…

Popularity: 2% [?]