REGNSKY: KLØVEDE DALE & SKYER AF REGN
November 23rd, 2009 by Electro-GammelfarFra Kløvedal til Regnsky
Der er noget særligt over en samling af individer, der tager det samme efternavn for ligesom at markere et tilhørsforhold til noget, der er større end dem selv. Et af det kendteste eksempler er nok Kløvedal-”familien”, der voksede ud af 60′erne kollektivmiljøer. Målet var at markere et unikt samhørsforhold — og midlet var navneskift. Dels for selve markeringens skyld, men nok også for at sætte et destabiliserende spørgsmålstegn ved datidens fasttømrede familiestruktur. Nu kunne man være i familie med dem, man delte meninger, holdninger og passioner med — i stedet for den biologiske tungmasse, man var født ind i.

Familien Regnsky består af Morten Regnsky, Søren Regnsky, Lærke Regnsky og Eva Regnsky, der lyder de borgerlige navne Morten Bruhn, Søren Daugbjerg, Lærke Nielsen & Eva Laksø. Passionerede unge mennesker med en brændende kærlighed til musik — og en evne til at få denne passion til at inkarnere sig sprogligt, lydligt og i form af eksklusive koncerter, bl.a. på stamstedet Dunkel.
Produktiv & dyb musikblog
Regnsky fremstår dags dato som en af de mest produktive og dybe musikblogs på dansk. Med dybde menes dels indlæggenes diversitet, der afspejler forskellige holdninger, som det kendetegner kollektivblogmediet; dels den musikkalske dybde repræsenteret ved ganske forskellige kunstnere, genrer, koncerter og nyudgivelser. Lad os forsøge at illustrere med en række konkrete & ganske læseværdige indslag:
Fra dubstep til drum’n'bass

Med udgangspunkt i upcoming-navnet Beastie Respond tog Eva Regnsky den 18 novemer den voksende drum’n'bass-genre under kærlig behandling. Traditionelt ligger drum’n'bass-genren mellem 160 og 190 beats per minutes. Electro-Gammelfar har lige lyttet til to af numrene og rammer godt og vel det halve for de to tracks, der kan høres via Regnskybloggen, nemlig Bike Ride Down Memory Lane & Troubled Mind (hvor gammelfar rammer en bpm på omkring 80). Man kan sige, at titlerne måske også antyder noget lidt langsommere, noget mere refleksivt. Genremæssigt er vi også ved at nærme os ambientland. Kigget du forbi Regnskys blog, kan du downloade de to ovenstående tracks af Beastie Respond — foruden et eksklusivt mixtape.
LÆS OGSÅ: HVAD ER DUBSTEP
And now, to something completely different…
Covernumre — Lykke Li & Will You Still Love Me Tomorrow

Lærke Regnsky har taget Lykke Lis coverversion af 60′er-klassikeren Will You Still Love Me Tomorrow, der i sin tid blev sunget af pigegruppen The Shirelles. Hør Lykke Lis udgave her — Will You Still Love Me Tomorrow.
Slutteligt skal nævnes, at Regnsky generelt har et rigtigt fint greb om den elektroniske musik — et eksempel kunne være promoveringen af den danske electronica act Mislyd.
Popularity: 3% [?]
ET SPÆNDENDE NYT BEKENDTSKAB
October 20th, 2009 by VEGA-Blogger[DETTE ER ET VEGA POST] Gennem arbejdet blev jeg for nyligt introduceret for den engelske kvartet The xx. Jeg skal ærligt indrømme, at de indtil da var gået under min musikalske radar – men indierock er heller ikke den genre, jeg normalt er allermest opmærksom på.
Det forhindrede mig dog ikke i at blive fuldstændig fanget af The xx’s lyd efter blot en enkelt gennemlytning af bandets debutalbum xx! Et album der også er blevet skamrost både herhjemme og i hjemlandet (læs Gaffas anmeldelse).
The Xx spiller en dæmpet forførende indierock, der er elektronisk funderet (The xx benytter sig fx udelukkende af trommemaskine til at skabe numrenes rytme) og flirter med mange forskellige genrer herunder bl.a. dubstep og triphop. Lyse indie-guitarer sørger for de fængende melodier, der præger albummet.
Det som man dog umiddelbart hæfter sig ved, og som måske er The xx’s største styrke, er den vokale harmoni mellem bandets to sangere Oliver Slim og Romy Madley Croft. Deres stemmer formår på fantastisk vis at kunne både komplimentere og give hinanden modspil samt tilsammen gengive et væld af forskellige stemninger – sågar indenfor samme nummer!
Det gør The xx til et af mest interessante nye bekendtskaber, jeg personligt har gjort i et stykke tid, og koncerten i Lille VEGA den 15. januar til en af de koncerter, jeg glæder mig mest til. Denne forventning forstærkes af, at The xx spillede en tilsyneladende fantastisk koncert, da de gæstede Voxhall i forbindelse med Århus Festuge i september (læs anmeldelse).
Se videoerne til de to første singler fra xx , ”Basic Space” og ”Crystalised”, herunder. Og tjek så lige deres fortryllende coverversion af Womack and Womacks ”Teardrops”, der ligger i playeren på deres myspace!
BASIC SPACE
CRYSTALISED
Indlæg skrevet af Anders Koch Madsen
Popularity: 1% [?]
DUBSTEP & DUSTBIN RECORDINGS
September 30th, 2009 by Electro-GammelfarNyudgivelse, nyt label og gratis musik til download. Det er jo hele tre ting på én gang. Dustbin Recordings er noget så sjældent som et københavnsk dubstep-label. Selve genren vil jeg ikke gå mere i dybden med her, da vi allerede har dækket den i forbindelse med Benga, Skream & Danske Ohoi Soundsystems koncert til årets Århus Festuge, læs evt. mere her — Dubstep Mania. Derudover har vores venner fra VEGA introduceret til såvel genre som en række toneangivende musikere i forbindelse med gennemgangen af musikudbudet til Dubstep Night.

LÆS OGSÅ HVAD ER DUBSTEP?
Hvem står bag Dustbin Recordings
Pladeselskabet blev stiftet i januar 2009 af Tore Gynther og Casper Meinhardt. Sidstnævnte kendes for sin rolle i live-drum’n'bass-bandet F.U.K.T. Derudover udgiver Meinhardt også musik på Dustbin under navnet Ballistics — som har været aktivt producerende siden 2006. Tore Gynther kendes fra electronica-konstellationen Gynther & Oxholm-Duo. Selskabet udgiver digitalt og på vinyl og har fysisk adresse i København.
Kunstnere på Dustbin Recordings

Casper Meinhardts eget projekt Ballistics, som nævnt ovenfor. Bag navet Don Skeleton står Rune Rawson, som har bevæget sig fra instrumental hiphop til grime og dubstep; Don Skeleton er ligesom Meinhardt medlem af F.U.K.T. DDD er en konsteallation mellem de to førnævnte, altså Don Skeleton og Meinhardt/Ballistics, og forkortelsen står for Dansk Dubstep Design. Slutteligt er der Tzara (med det borgerlige navn Natal Zaks), som debuterede med en EP i mandags på labelet Dustin Recordings. Tzara, der tidligere har remixet Birk Storm, har fået fin medfart af blandt andre Danmarks førende elektroniske musikblog, Datasapiens, som også tilbyder download af et track i 320kbps, dvs. go’ kvalitet, samt tre streamede tracks.
Udgivelsen Subrealism fik følgende ord med på vejen: “Med solidt fokus på kontrastfulde kompositioner, skaber Tzara en spænding mellem atmosfæriske lydflader, propulsive rytmer og en dyb tilfredstillende basgang. Gennem en alternativ fortolkning af ortodokse dubstep-elementer, komponerer Tzara skæv dubstep med en gennemgående mørk karakter”
Gratis mixtapes fra Dustbin Recordings
For lidt over en måned siden udgav Dustbin Recordings to dubstep-mixtapes. Det første betitlet Dustbin Mixtape 1 (The Calm One), det andet Dustbin Mixtape 2 (The Not-So-Calm One). Tracklisterne er som følger.
The Calm One
1. Tzara – Sutura
2. Don Skeleton – Ørn (Dustbin Recordings)
3. Optic – Become The Sky (Ballistics RMX)
4. M Holm – Whiteout
5. Ballistics – Pound of Flesh
6. Ballistics – Think (Tzara RMX)
7. Ballistics – Vertical
8. Tzara – Closer
9. Ballistics – De Levendes Larm (Dustbin Recordings)
10. Ballistics – Kirkuk
11. Optic – Untitled (Ballistics RMX)
12. Tzara – Shiva
13. Ballistics – Baku
The Not-So-Calm One
1. Ballistics – Get Up
2. Don Skeleton – Farligt (Dustbin Recordings)
3. Ballistics – Spines (Dustbin Recordings)
4. Zorsz – Get Mad
5. Ballistics – Rollo (Wobble Trouble)
6. Nekrotekh – Korrupt 2009
7. Ballistics – Hero
8. Jespere – Industrial Graft
9. Don Skeleton – Sexual
10. Don Skeleton – SodaStream
11. DDD – Blood Pressure (City Hall Music)
12. Nekrotekh – Power and Weakness
13. Nekrotekh – Fungi Feel VIP
14. Ballistics – Chiphop
15. Ballistics – ADHD
Læs mere her om dubstep og danske dubstep-labels
Ultra FM, med undertitlen Transmissions of Exploratory Music, tog dubstepgenren under kærlig behandling i et fokuseret podcast om genren samt de to danske labels Dustbin Records & Kraken Records tilbage i juni.
Popularity: 4% [?]
DUBPSTEP MANIA: SKREAM, BENGA & OHOI
August 26th, 2009 by Electro-GammelfarÅrhus Festuge — bas, bas og mere bas
Selv om Århus Festuges officielle hjemmeside meddeler, at festugen i smilets by først begynder d. 28. august, så er det allerede i morgen aften muligt at komme i gang. I Ridehuset spiller danske Ohoi Soundsystem — men også britiske Skream — som du måske kender for remixet af La Roux’ In for the Kill — og Benga.

LÆS OGSÅ: DUBSTEP NIGHT PÅ VEGA
Har du ikke mulighed for at komme til Dubstep Mania kan Ohoi opleves til BASS i Vega d. 16. oktober, bl.a. sammen med danske F.U.K.T, britiske Nomad & Joker og franske Dirtyphonics, som I lige kan få en energifuldt teaser med her fra en koncert på Cabarat Sauvage i Paris:
For basentusiaster er lydanlægget vigtigt. I første omgang blev det annonceret at arrangementet Dubstep Mania havde fået fingrene i en L-Acoustics anlæg, der skulle kunne spille afgrundsdyb 25hz bas — rent og råt; men det blev offentligtgjort i mandags, at anlægget desværre ikk når at blive kampklart. Det bli’r i stedet et stort d&b-system — og det skulle efter sigende være fra samme serie som spillestedets Vegas gamle anlæg.
Hvad er dubstep?

Dubstepgenren udsprang af uk garage-scenen i London omkring årtusindeskiftet, rytmen er ofte 2step-baseret og baslinjerne massive, hvilket resulterer i et til tider mørk-dyster lydbillede, der ofte ses brudt af en sprød bastromme og diverse shuffles og synkoperinger. Rytmen er mindre repetitiv end i fx house — og der er ofte kun et snar drum-slag per bar — og beskrives ofte som en fusion af drum-n-bass og sydengelsk garage. Den engelske BBC-dj Mary Ann Hobbs, som spillede til dette års Strøm Festival, har tidligere bemærket, at dubstepkoncerter på engelsk grund plejer at tiltrække et større kvindeligt publikum, da atmosfæren til dubstepkoncerter ofte er mere afslappet end til grime-/drum’n'bass-koncerter.
LÆS MERE: DUBSTEP-LABELET DUSTBIN RECORDINGS
Århus Festuge, Dubstep Mania
Det er i morgen, det er kl. 21.00, og det er i Ridehuset, det er en del af Århus Festuge. Billetprisen er 100 kr.
Popularity: 1% [?]
Foto: Klavs Bo Christensen



















