Posts Tagged ‘elektronisk musik’

ELEKTRONISK MUSIK — FIRE TESER OM TID

February 5th, 2010 by Electro-Gammelfar

Dengang Electro-Gammelfar, som overredaktøren har valgt at kalde ham, var ung, ja — der var tingene selvfølgelig noget anderledes end de er nu. Digital distribution af musik var ikke rigtigt opfundet. Infrastrukturen, internettet, var ikke klar; man kunne ikke dele numre & fragmenter, der skulle blive til numre over nettet. En cd-brænder kostede omkring 2.000 kroner, og det var mange penge dengang. Internettrafik blev afregnet på minuttet. Og elektronisk musik var lige kommet til landet, med en margin på 20%. I dag ser situationen noget anderledes ud, må man sige…

Illustration fra Ærø Højskoles introduktion til undervisningsforløb om elektronisk musik. Thomas Knak er gæstelærer, btw.

1 — Snæver genre vs. mainstream

Dengang, og vi taler i starten af 90′erne, Electro-Gammelfar har desværre ikke haft fornøjelsen af at gå i gymnasieklasse med Else Marie Pade, var elektronisk musik ikke slået igennem som mainstream-genre. Der var rock, der var pop. Grunge. Den slags. Nogle særlinge hang fast i Kraftwerk — og dér lå noget af inspiration. Hip hop og samplingen udgjorde en anden vinkel. Synthesizerens mulighed for manipualtion en fjerden. Og så kom sampleren, og de habile lydkort. I dag er der elementer af elektronisk musik i stort set alle nutidige popproduktioner. Selve produktionen er digitaliseret. ProTools, effektplugins, og den slags

Read the rest of this entry »

Popularity: 3% [?]

MISLYD KLAR MED NYT ALBUM — HØR HER

November 18th, 2009 by Electro-Gammelfar

Først var det nyt om Dub Tractors Sorry, vi bli’r i den elektroniske gænge i dag.

Den 30. oktober kunne vi meddele, at danske Mislyd var færdige med en ny udgivelse, der bar titlen November.

mislyd-november-forside-cover
Ude af øje ude af sind. Når de sociale medier virker bedst, ja så virker det. De åbner ens øjne for noget nyt, ligesom ægte social interaktion vel altid har kunnet gøre det. Nå — et tweet fortalte, at FatBerri-bloggen bød på downloads fra albummet. Så kig forbi og få lidt lytteguf.

mislyd-november-bagside-cover
Hvem er Mislyd? Mislyd består af Natal Zaks, Jens Holmberg Jensen og Theodor Clausen. Mislyd blev dannet i 2008.

Popularity: 1% [?]

BJØRN SVIN TIL WUNDERGRUND 2009

October 21st, 2009 by Electro-Gammelfar

bjoern-svin-wundergrund-festival-2009-introduktion-til-bjoern-svin

Tænk, hvis verden løb tør for strøm? Mer Strøm!

Anden linje. Helt ude til venstre. Dér står navnet — Bjørn Svin. Forbindelsen er dette års Wundergrund-program, som Christian introducerede til for få dage siden.  Etymologien, oprindelsen bag kunstnernavnet, fortaber og forskyder sig. En artikel på Gaffas musikleksikon, GaffaPedia, nævner, at der er to modstridende forklaringsmodeller: Den ene ta’r udgangspunkt i, at Bjørn Svin er et øgenavn. Den anden teori spiller på en hang til slik, der fx manifesterede sig i forbindelse med lanceringen af albummet Benene på nakken, hvor der blev produceret kilovis af Bjørn Svin-promobolcher. Men lad navn være navn og musik musik.

Debuten kom i 1995 — og blev ganske klassisk leveret som 12″-vinyl — titlen var Disconat. Mer Strøm fra 1997 er nok Bjørn Svins mest kendte udgivelse. Vi har fx tidligere omtalt Den Sorte Skoles fusionsremix af Malk de Koijn og titeltracket fra Bjørn Svin-fuldlængdeudgivelsen, der blev udgivet på datidens nok mest toneangivende danske label for elektronisk musik, April Records. Den portalagtige 1994-udgivelse Boredom Is Deep and Mysterious varslede en ny æra for dansk elektronisk musik.

Fra Bjørn Svin til Else Marie Padde og tilbaws igen…

Og hvad er værre at forestille sig for en elektronisk musikere, end at verden løber tør for strøm? I dag står Mike Sheridan, Trentemøller og Lulu Rouge som repræsentatner for den nye danske elektroniske bølge, og man kan argumentere for at Bjørn Svin tilhører en tidligere, mere legesyg strømning — karaktræk, der fx deles med Goodiepal (med hvem han lavede Sincerely Christmas i 1997), Opiate og Future 3. Lyt fx 2:15 minutter inde i nummeret Mand over Bord, der kan streames gratis fra Bjørn Svins Myspace-side. Det er ligesom, at musikkens væsen har ændret sig en kende med laptoppens og diverse plugins komme. De ældre Bjørn Svin udgivelser lugter langt væk af knapdrejeri og diverse instrumentbends — en karakteristisk, som indfanges i præsentationen af Bjørn Svins musikstil som en improviseret og direkte vej fra lydniveau til musikniveau.

Bjørn Svin har tidligere indgået i et interessant samarbejde med The Grand Old Lady of dansk elektronisk musik, Else Marie Padde, der helt tilbage i 1958 producerede det svært eksperimenterende værk 7 Cirkler, som i 2002 blev remixet af Thomas Knak, Hans Sydow, Ejnar Kanding, Bjørn Svin og Jens Hørsving. Inspirationen var datidens konkrete music, som den fx kom til udtryk hos Pierre Schaeffer. Værket er inspireret af et besøg på Verdensudstillingens planetarium i Bruxelles samme år — Sfærernes musik, om man vil. Thomas Knak udtalte i 2002 til Politiken om opdagelsen af og mødet med Marie Padde:

“Hun har jo vist sig at være vores allesammens bedstemor inden for elektronikken. Men det er lidt spøjst, for ingen af os har vidst, at vi havde en bedstemor – det er kun halvandet år siden, jeg mødte hende første gang, og da kendte jeg ikke noget til hende. Men hun har gjort et forarbejde for at gøre den elektroniske musik mere accepteret.”

Nå  — emnet skirder, som det typisk sker for Gammel-far. Bjørn Svin — der må siges at være en ganske entreprenant herre nyder nærmest kulstatus i undergrund miljøet (for sin kunstneriske integritet, sit shomanship og drive) — deltog fx i metro-electronica-eksperimentet TransMetroExpress (med venlig alluderende hilsen til Kraftwerk) i forbindelse med årets Strøm Festival, samnen med en af de andre, store gamle hvide mænd: Fuzzy. Engagementerne er mangetallige og svære opsummere kort. Fra diverse undergrundsklubber på tysk grund, over Roskilde Festival, til Strøms Metro-Express til Trailerpark, til Lab og nu altså også i Wundergrund-regi. Fra trancede filtersweep-drevne produktioner a al Søde til fortolkniger af nogle af musikhistoriens største klassiske værker, fx Le Sacre du Printemps, af Stravinskij.

Bjørn Svin til Wundergrund-festival 2009

“Wundergrund er med i åbningen af Københavns nye koncertkirke på Blågårds Plads med en helaften med fokus på dansk elektronisk musik i verdensklasse. Dansk Komponist Forening er glade for ved årets Spil Dansk Dag sammen med SNYK, at kunne præsentere en perlerække af komponister fra den livskraftige elektroniske scene. Først kan man opleve Bjørn Svin og Jacob Kirkegaard, som er kendte for hver deres karakteristiske indgangs-vinkel til det at arbejde med lyd. Kirkegaards værker er ofte gennemkomponerede, lange 2 abstrakte forløb med bearbejdede reallydsoptagelser i centrum, mens Bjørn Svin står for en mere spontan, improviseret og direkte vej fra lyd til musik. I aftenens andet møde kan man møde Rune Søchting og Jonas Olesen, som byder på et helt nyt værk. Endelig vil den japanske lydkunstner Jio Shimizu optræde med solostykker fra sit bagkatalog af både lyd og lys samt præsentere helt nye værker”.

STED: Koncertkirken, dvs. den tidligere Blågårds Kirke, Blågårds Plads 6A, 2200 Kbh. N.
TID: Torsdag d. 29. oktober
PRIS: 80,-

Popularity: 3% [?]

SVÆRD OG LETH: ET MAGISK ØJEBLIK

October 13th, 2009 by Electro-Gammelfar

Sværd & Leth — Et Magisk Øjeblik

Man ved, at de er forskellige.

Man kan være heldig. Eller man kan være uheldig.

Jeg tror, den bli’r meget go’!

Der er også det helt specielle ved solnedgange…

At de forældes hele tiden –

Mens de foregår

Eller beskrivelsen forældes

Det, man har set, for et sekund siden — det er væk

Hele tiden ændrer den sig…

Creative Commons: Muffet -- Lake Nagog

Creative Commons: Muffet -- Lake Nagog

Som om der på den anden side

På den anden side af havet

Er et magisk land

Det er jo et raffinement

En særlig kvalitet

Tegningerne bliver tydeligere og tydeligere

Dette paradisiske landskab

Et Magisk Øjeblik

Et Magisk Øjebik lige nu…

Blå farve

Karaktér

Selve himlens blå farve

Langt over forventning

Langt over forventning

Langt over forventning

Jeg er tilfreds

Med den solnedgang

Der er gods i den


Popularity: 2% [?]

DUBSTEP & DUSTBIN RECORDINGS

September 30th, 2009 by Electro-Gammelfar

Nyudgivelse, nyt label og gratis musik til download. Det er jo hele tre ting på én gang. Dustbin Recordings er noget så sjældent som et københavnsk dubstep-label. Selve genren vil jeg ikke gå mere i dybden med her, da vi allerede har dækket den i forbindelse med Benga, Skream & Danske Ohoi Soundsystems koncert til årets Århus Festuge, læs evt. mere her — Dubstep Mania. Derudover har vores venner fra VEGA introduceret til såvel genre som en række toneangivende musikere i forbindelse med gennemgangen af musikudbudet til Dubstep Night.

dustbin-recordings-dubstep-label

LÆS OGSÅ HVAD ER DUBSTEP?

Hvem står bag Dustbin Recordings
Pladeselskabet blev stiftet i januar 2009 af Tore Gynther og Casper Meinhardt. Sidstnævnte kendes for sin rolle i live-drum’n'bass-bandet F.U.K.T. Derudover udgiver Meinhardt også musik på Dustbin under navnet Ballistics — som har været aktivt producerende siden 2006. Tore Gynther kendes fra electronica-konstellationen Gynther & Oxholm-Duo. Selskabet udgiver digitalt og på vinyl og  har fysisk adresse i København.

Kunstnere på Dustbin Recordings
tzra-dubstep-nyudgivelse-subrealism
Casper Meinhardts eget projekt Ballistics, som nævnt ovenfor. Bag navet Don Skeleton står Rune Rawson, som har bevæget sig fra instrumental hiphop til grime og dubstep; Don Skeleton er ligesom Meinhardt medlem af F.U.K.T. DDD er en konsteallation mellem de to førnævnte, altså Don Skeleton og Meinhardt/Ballistics, og forkortelsen står for Dansk Dubstep Design. Slutteligt er der Tzara (med det borgerlige navn Natal Zaks), som debuterede med en EP i mandags på labelet Dustin Recordings. Tzara, der tidligere har remixet Birk Storm, har fået fin medfart af blandt andre Danmarks førende elektroniske musikblog, Datasapiens, som også tilbyder download af et track i 320kbps, dvs. go’ kvalitet, samt tre streamede tracks.

Udgivelsen Subrealism fik følgende ord med på vejen: “Med solidt fokus på kontrastfulde kompositioner, skaber Tzara en spænding mellem atmosfæriske lydflader, propulsive rytmer og en dyb tilfredstillende basgang. Gennem en alternativ fortolkning af ortodokse dubstep-elementer, komponerer Tzara skæv dubstep med en gennemgående mørk karakter”

Gratis mixtapes fra Dustbin Recordings
For lidt over en måned siden udgav Dustbin Recordings to dubstep-mixtapes. Det første betitlet Dustbin Mixtape 1 (The Calm One), det andet Dustbin Mixtape 2 (The Not-So-Calm One). Tracklisterne er som følger.

The Calm One
1.  Tzara – Sutura
2. Don Skeleton – Ørn (Dustbin Recordings)
3. Optic – Become The Sky (Ballistics RMX)
4. M Holm – Whiteout
5. Ballistics – Pound of Flesh
6. Ballistics – Think (Tzara RMX)
7. Ballistics – Vertical
8. Tzara – Closer
9. Ballistics – De Levendes Larm (Dustbin Recordings)
10. Ballistics – Kirkuk
11. Optic – Untitled (Ballistics RMX)
12. Tzara – Shiva
13. Ballistics – Baku

The Not-So-Calm One
1.  Ballistics – Get Up
2. Don Skeleton – Farligt (Dustbin Recordings)
3. Ballistics – Spines (Dustbin Recordings)
4. Zorsz – Get Mad
5. Ballistics – Rollo (Wobble Trouble)
6. Nekrotekh – Korrupt 2009
7. Ballistics – Hero
8. Jespere – Industrial Graft
9. Don Skeleton – Sexual
10. Don Skeleton – SodaStream
11. DDD – Blood Pressure (City Hall Music)
12. Nekrotekh – Power and Weakness
13. Nekrotekh – Fungi Feel VIP
14. Ballistics – Chiphop
15. Ballistics – ADHD

Læs mere her om dubstep og danske dubstep-labels
Ultra FM, med undertitlen Transmissions of Exploratory Music, tog dubstepgenren under kærlig behandling i et fokuseret podcast om genren samt de to danske labels Dustbin Records & Kraken Records tilbage i juni.

Popularity: 4% [?]

BLOG I FOKUS — KIYOSHI

August 26th, 2009 by Mr. Brown

af: Electro-Gammelfar
Musik er vigtigere end ego. Samarbejde er vigtigere en konkurrence. Sådan præsenterer Kiyoshi sig i døren til hans onlinehus, Musikbloggen Kiyoshi. Sympatisk! Computern brændte sammen for noget tid siden; men en ny har fundet vej til bloggeren, musikeren og den designinteresserede Kiyoshi-skribent. Bagmanden fungerer som aktiv dj og åbner af og til på låget for, hvilke sets han skal spille. I morgen står den fx på musik til et upscale-arrangement, og diverse favorittracks er lagt ud til download.

GrabBag7_kiyoshi
Track list for Grab Bag 007
The Avalanches – A Different Feeling (Ernest St. Laurent Remix)
David Rubato – Circuit (Siriusmo Remix)
Waldorf – You’re My Disco (Disco Mix)
Mademoiselle – Do You Love Me?
Shik Stylko – Flippin On 45
Tanzibass – Damage (The Supermen Lovers Remix)

Blog Thivery — eller social media honesty?
Kyioshi besøger ugentligt dusinvis af blogs og downloader det, der kan downloades for efterfølgende at sortere sagerne og samle de ting, han finder bedst. Søg på Blog Thivery.  Derudover præsenteres løbende grab bags — som fx dagens, der byder på tilbagelænet house — bestående af gode tracks fra diverse musikere — og dj-sets mixet af folk, som Kyioshi synes fortjener lidt mere opmærksomhed. Mixene er for langt de flestes vedkommende med fuld trackangivelse.

Popularity: 2% [?]

MERE GLAM END STRØM

August 13th, 2009 by Jannick Blaksmark

Så er Strøm Festivalen i fuld gang. I tirsdags var Goombay passager på det elektriske metrotog, og trillede derfor frem og tilbage mellem Amager og Vanløse. Et helt igennem sympatisk og innovativt projekt som dog aldrig helt nåede det klimaks, som mange af os svedige (på den våde og lugtende måde) togpirater havde håbet på af de fire DJs – Thomas Knak, Mikkel Metal, Fuzzy og Bjørn Svin. Eksplosionen leverede DJ 2000F, Opiate, Rosa Lux, Carl Emil og Jkamata dog efterfølgende til den officielle åbningsfest i Under Vand, hvor 3-400 gæster skabte en fantastisk og intim scene i den gamle cykelkælder… Da vi forlod festen smagte det bestemt af mere Strøm, og det er jo et godt tegn…

Og mere Strøm er der jo masser af disse dage – I aften (13.aug) er Under Vand igen vært, for et arrangement, som man vist godt kan sige, ligger i randområdet af Strøms egen beskrivelse af festivalens formål – ”STRØM is a festival in Copenhagen for electronic music.”. The Arch Nazards som er øverste navn på plakaten, kan vist kun svagt defineres som elektronisk musik, og man kan derfor undre sig lidt over, hvordan det fem mand store band fra Sheffield og Manchester har fået sneget sig ind i Strøm-programmet.

Men nu er de der, og derfor har vi har på redaktionen ladet deres myspace spinde plader for vores kritiske lytteklapper. Og vi er kommet frem til, at det, electro eller ej, bestemt er et interessant bekendtskab værd. Er man derfor til sådan en lidt mørkere Bowie krydret med noget Waits og lidt Lee Hazelwood, så er der mørk glam i Under Vand. Efter The Arch Nazards lever aftenens show noget mere op til Strøm-konceptet, når Copia Doble System skruer arrangementet et par grader i den elektroniske retning med deres blanding af cumbia og slow techno… Sådan noget ’Berlin møder Buenos Aires en sommerdag på Månefiskeren’-ish… Kommer der mennesker ud i kælderen, skal det nok blive en fest! Showstart er kl. 21 og slutter kl. 02.

LÆS MERE – When the Saints Go Machine – Strøm & Remixes

Copia Doble System
Skal man lige have tre times volt mere, så kan man tage et smut i enten Kødboderne 18 hvor Matthew Dear, Troy Pierce, Martinez, Kristian(24 Reasons) spiller, eller på Culture Box hvor henholdsvis Pan Sonic og Finn of Tomland (SE) er feature.

Og så er det næsten blevet fredag – den helt store Strøm-dag i Enghaveparken. Til dem der også skal ud og høre (blandt mange andre) Rumpistol, Aeroplane og Flying Lotus, så ser det ud til, at vejret kaster kærlighed efter os… Uhmm… Sol og electro… Det er godt i vores maver…

Popularity: 2% [?]

STRØM FESTIVAL — FRA BOGSTAV TIL LYD

July 27th, 2009 by Mr. Brown

Vi har skrevet en del om Strøm Festival 2009 (11. til 16. august) — bl.a. om Mondkopf, Aeroplane, When Saints Go Machine, Flying Lotus og Rumpistol — men af og til, så skal musik bare høres i stedet for beskrives. Vi faldt lige over en podcast med følgende indhold af Strøm-navne. Alt er lovligt og fint og udgivet på musikbibliotek.dk, som er de danske bibliotekers samlende platform for musikformidling. Podcastet kan downloades her:

ultra_fm_transmissions_of_exploratory_music
Gridlock
: Invert, Formless, Hymen Records

Karsten Pflum: Capstone switch, Miwak twelve, Hymen Records

Flying Lotus: Golden diva, Los Angeles, Warp Records

The Field: The Deal, From here we go sublime, Kompakt

Olga Kouklaki: Her own right, Get a life, The Perfect Kiss

Det Sejler I Effekter: Dybt nede, Elektronisk tirsdag (compilation), City Hall Music

Pan Sonic: Sähkötin, Vakio, Blast First

“Om kort tid skydes tredie udgave af STRØM i gang med det hidtil stærkeste program siden festivalen for elektronisk musik startede i 2007. Fra den 11. august og seks dage frem kan københavnerne boltre sig i gratis koncerter med en række af tidens mest interessante kunstnere fra den danske såvel som udenlandske elektroniske musik-scene.”

Popularity: 1% [?]

GOOMBAY MELLEM MOOG OG MELT

July 22nd, 2009 by Mr. Brown

melt_festival_2009Fra  musikfestivaler til Goombay & retur til musikblogs
Ok — festivalomtale må nok siges at have fået sin del af repræsentationskagen her den senste uges tid på Musikblogs.dk, som vi så småt er i gang med at omdøbe til Goombay. Goombay as in bahamastrommen m. gedeskind (Gumbe på Jamaica);  Goombay Dance Band, opkaldt efter en idyllisk lille bugt på den caribiske ø Saint Lucia — hende, vi vejrer med varme lys i små børns hår. Og så kan Goom vendes til Moog!!!  — as in synthesizeren mange elektroniske musikere placerer temmelig højt på deres ønskeseddel over nyt gear. Vi holder dog fast i vores kærlighed til og fascination af musikbloggen som medie! Nye kommer dagligt til. Strøm Festival løber af stablen i midten af august, og i den forbindelse er der oprettet en kampagneblog (Strøm-blog), hvor koncerter, events og kunstnere får et par ord med på vejen. Af og til er der også gratis mp3-snacks til de sultne. Read the rest of this entry »

Popularity: 2% [?]

STRØM FESTIVAL — & TWITTER (HACKET)

July 16th, 2009 by Mr. Brown

stroem_festival_copenhagen_2009Som tidligere nævnt går Strøm Festival løs mellem d. 11. og d. 16. august. Vi har allerede introduceret til en række af de navne, der spiller på de gratis scener i Enghaveparken. Mondkopf, Aeroplane, When Saints Go Machine & Rumpistol, hvoraf de sidste to navne er danske. Nu er flere navne kommet til, og udvalget viser, at det vil være muligt at komme til at høre en lang række spændende nationale såval som internationale navne på diverse locations rundt omkring i København!

Men inden vi springer til de ny navne,  så lige et tip om lidt gratis musik. Wareika kan downloades gratis og lovligt fra Strøm-festivalens officielle hjemmeside, blev det meddelt os i nat på Twitter. Nummeret hedder King’s Child og byder på masser af organiske elementer — klaverflader, live-trommer m. jazzpræg — en ok lille sommerlytter.

Digression om: Twitter blev for resten hacket for et par dage siden, af en franskmand, der kalder sig Hacker Croll. Det bliver spændende at se, hvad der sker med den franske hackers publicering af email-konti, kreditkortnumre, private mails, ansøgninger fra håbefulde nye ansigter og oversigter og salærer på kryds og tværs i organisationen. Ca. 300 dokumenter i diverse formater blev det i alt til. TwitterGate kaldes skandalen.

Musikblogs.dk & Twitter
Musikblogs.dk kan følges via Twitter
, og hvis du mener, at vi med fordel bør følge dig el. din organisation, så gør vi gerne det (sådan inden for rimelighedens og kontekstualitetens grænser) Gi’ os et praj nedenfor med dit twitternavn.
Read the rest of this entry »

Popularity: 3% [?]

RUMPISTOL — STAR WARS VS. STAR TREK — STRØM-NAVN 5

June 27th, 2009 by Mr. Brown

rumpistol_startrek_phaser_klassiskVi fortsætter vores rejse i electronicaens univers med Strøm-navn nr. 5 — nemlig danske Rumpistol. Der er nogle ord, som kan læses forkert. Ordgrænsen opfattes forkert. ‘Lampe-’tarm, i stedet for ‘lampet-arm, lyn-’gris isf. ‘lyng-ris, mi’nu-tris isf. ‘minut-’ris, osv. Rump-istol — med engelsk udtale (rimende på Bristol) gør sig også godt i kompositaernes udsøgte fællesskab sammen med fx tvofre, kourin og stilleben…

Read the rest of this entry »

Popularity: 4% [?]

NYE NAVNE — STRØM 2009!

June 23rd, 2009 by Mr. Brown

stroem_festival_masSå kom det fulde program for Strøm-festival 2009. Endelig! 27 navne er nye. AeroplaneFlying Lotus & Mondkopf har vi tidligere introduceret til her på musikblogs. Fra vore ydmyge & mørke borde med små sorte bøger, det, vi kalder redaktionsrummet, vil vi anbefale at læse lidt mere korrektur på fremtidige udgaver af festivalens nyhedsbrev på engelsk — det halter med kongruensen hele vejen igennem… Hep-hep-tjin-tjin

Read the rest of this entry »

Popularity: 2% [?]

MUSIKTIP — CARBECK

June 8th, 2009 by Mr. Brown

Mike Sheridan, aldersspørgsmålet og upcoming Carbeckcarbeck

Mike Sheridan satte Danmark på den anden ende. Dels på grund af sit musikalske udtryk, dels på grund af den unge debutalder. Det store aldersspørgsmål, døbte han det selv i et interview i Soundvenue. Nu står endnu to unge technomusikere klar. Den ene 14 år, den anden 16 — sammenlagt lige så gamle som undertegnede, der dårligt nok kunne finde ud af at vende underbukserne den rigtige vej i den alder. Carbeck er en sammentrækning af de borgerlige navne, der udgør, acten, nemlig Frits Carøe og Adam Emil Schierbeck.

Carbeck — fra acid jazz over drum’n'bass til techy minimal
Når det kommer til elektronisk musik, så er musikbloggen Datasapiens ikke til at komme udenom; og det er også folkene bag DS, der fik indstillet mine lyttelapper på Carbecks frekvenser. Der kan streames og downloades et lille udvalg af Carbecks musik her — Carbeck… who?

Popularity: 1% [?]

AEROPLANE — STRØM-FESTIVAL #2

June 8th, 2009 by Mr. Brown

Elektroniske luftlag — fra Flying Lotus til Aeroplanefriendly_fires_au_revoir_simone_aeroplane_remix
Aeroplane bliver det andet STRØM-festivalnavn, vi her på musikblogs.dk sætter fokus på. Det første var amerikanske Flying Lotus, der for første gang i forbindelse med den elektroniske musikfestival vil kunne opleves på dansk grund. Hvor Flying Lotus, der er signet af WARP, byder på arytmiske beatforløb & semi-dystopiske klangflader, er Aeroplane mere let, legende og rytmisk tilgængelige i deres musikalske udtryk, der indeholder glade elementer – fra punk over funk til brug af vocoder videre over dance, electro & house til regulær old-school (frankofil) disco. Det er belgisk & det er happy-go-lucky! – Aeroplane, og det reflekterer sig også i navnet, søger den lettere mere luftige lyd efter lydeuniverset i en del år har været tonet mere mod en hårdere industrial-sound. (Bonusinfo — WARP records byder for tiden på smags smagsprøver i MP3-format fra det ny Bibio-album ved tilmelding til pladeselskabets nyhedsbrev; teaseren kan evt. også downloades her -- Bibio).

Read the rest of this entry »

Popularity: 4% [?]

STRØM-FESTIVAL 2009

June 7th, 2009 by Mr. Brown

Fra Start! & Distortion til STRØMFlyer for Warm-Up Party på Culturebox ifm. årets Strøm-festival
Start! & Distortion-festivalerne synger på sidste vers, men fortvivl ej. Det er sommer, det er København, og der er mere på vej. Den 29. maj blev programmet for årets Strøm-festival offentligtgjort til en særudgave af Electronic Tuesdays på Culturebox, hvor amerikanske Daedelus spillede som hovednavn, stærkt flankeret af danske acts som Karsten Pflum, Eloquent, Tine Valentin.

Programmet for 2009 tæller: Flying Lotus (US), Aeroplane (BE), The Field (SE), Gudrun Gut & AGF (DE), Rumpistol (DK), Mary Anne Hobbs (UK), Olga Kouklaki (GR), When Saints Go Machine (DK), Wareika (DE), Moon Unit (UK), New Folder (DK) & Mondkopf (FR) .

Read the rest of this entry »

Popularity: 5% [?]