Posts Tagged ‘flying lotus’

MERE GLAM END STRØM

August 13th, 2009 by Jannick Blaksmark

Så er Strøm Festivalen i fuld gang. I tirsdags var Goombay passager på det elektriske metrotog, og trillede derfor frem og tilbage mellem Amager og Vanløse. Et helt igennem sympatisk og innovativt projekt som dog aldrig helt nåede det klimaks, som mange af os svedige (på den våde og lugtende måde) togpirater havde håbet på af de fire DJs – Thomas Knak, Mikkel Metal, Fuzzy og Bjørn Svin. Eksplosionen leverede DJ 2000F, Opiate, Rosa Lux, Carl Emil og Jkamata dog efterfølgende til den officielle åbningsfest i Under Vand, hvor 3-400 gæster skabte en fantastisk og intim scene i den gamle cykelkælder… Da vi forlod festen smagte det bestemt af mere Strøm, og det er jo et godt tegn…

Og mere Strøm er der jo masser af disse dage – I aften (13.aug) er Under Vand igen vært, for et arrangement, som man vist godt kan sige, ligger i randområdet af Strøms egen beskrivelse af festivalens formål – ”STRØM is a festival in Copenhagen for electronic music.”. The Arch Nazards som er øverste navn på plakaten, kan vist kun svagt defineres som elektronisk musik, og man kan derfor undre sig lidt over, hvordan det fem mand store band fra Sheffield og Manchester har fået sneget sig ind i Strøm-programmet.

Men nu er de der, og derfor har vi har på redaktionen ladet deres myspace spinde plader for vores kritiske lytteklapper. Og vi er kommet frem til, at det, electro eller ej, bestemt er et interessant bekendtskab værd. Er man derfor til sådan en lidt mørkere Bowie krydret med noget Waits og lidt Lee Hazelwood, så er der mørk glam i Under Vand. Efter The Arch Nazards lever aftenens show noget mere op til Strøm-konceptet, når Copia Doble System skruer arrangementet et par grader i den elektroniske retning med deres blanding af cumbia og slow techno… Sådan noget ’Berlin møder Buenos Aires en sommerdag på Månefiskeren’-ish… Kommer der mennesker ud i kælderen, skal det nok blive en fest! Showstart er kl. 21 og slutter kl. 02.

LÆS MERE – When the Saints Go Machine – Strøm & Remixes

Copia Doble System
Skal man lige have tre times volt mere, så kan man tage et smut i enten Kødboderne 18 hvor Matthew Dear, Troy Pierce, Martinez, Kristian(24 Reasons) spiller, eller på Culture Box hvor henholdsvis Pan Sonic og Finn of Tomland (SE) er feature.

Og så er det næsten blevet fredag – den helt store Strøm-dag i Enghaveparken. Til dem der også skal ud og høre (blandt mange andre) Rumpistol, Aeroplane og Flying Lotus, så ser det ud til, at vejret kaster kærlighed efter os… Uhmm… Sol og electro… Det er godt i vores maver…

Popularity: 2% [?]

NYE NAVNE — STRØM 2009!

June 23rd, 2009 by Mr. Brown

stroem_festival_masSå kom det fulde program for Strøm-festival 2009. Endelig! 27 navne er nye. AeroplaneFlying Lotus & Mondkopf har vi tidligere introduceret til her på musikblogs. Fra vore ydmyge & mørke borde med små sorte bøger, det, vi kalder redaktionsrummet, vil vi anbefale at læse lidt mere korrektur på fremtidige udgaver af festivalens nyhedsbrev på engelsk — det halter med kongruensen hele vejen igennem… Hep-hep-tjin-tjin

Read the rest of this entry »

Popularity: 2% [?]

MONDKOPF — STRØMNAVN #3

June 11th, 2009 by Mr. Brown

Flying Lotus -- Strøm Festival 2009

STRØM 2009 — Flying Lotus -> Aeroplane -> Mondkopf
Franske Mondkopf er det trejde Strøm Festival-navn, vi her på musikblogs.dk sætter fokus. Vi begyndte med amerikanske Flying Lotus, der repræsenterer abstrakt/eksperimentel hiphop med masser af elektroniske elementer, en skæv rytmik og til tider nærmest dystopisk mørke klangflader. Så hoppede vi over i den soundscapemæssige lettere boldgade med remix-pionererne Aeroplane.

Read the rest of this entry »

Popularity: 2% [?]

STRØM-FESTIVAL 2009

June 7th, 2009 by Mr. Brown

Fra Start! & Distortion til STRØMFlyer for Warm-Up Party på Culturebox ifm. årets Strøm-festival
Start! & Distortion-festivalerne synger på sidste vers, men fortvivl ej. Det er sommer, det er København, og der er mere på vej. Den 29. maj blev programmet for årets Strøm-festival offentligtgjort til en særudgave af Electronic Tuesdays på Culturebox, hvor amerikanske Daedelus spillede som hovednavn, stærkt flankeret af danske acts som Karsten Pflum, Eloquent, Tine Valentin.

Programmet for 2009 tæller: Flying Lotus (US), Aeroplane (BE), The Field (SE), Gudrun Gut & AGF (DE), Rumpistol (DK), Mary Anne Hobbs (UK), Olga Kouklaki (GR), When Saints Go Machine (DK), Wareika (DE), Moon Unit (UK), New Folder (DK) & Mondkopf (FR) .

Read the rest of this entry »

Popularity: 5% [?]