ONE-EYED MULE RELEASE PÅ DRONE
March 5th, 2010 by Jannick Blaksmark
Vores tidligere redaktør Rasmus Dall er også forsanger i bandet One-Eyed Mule, der på mandag (08.03.2010) udgiver deres tredje album – det er derfor kun naturligt, at han og resten af bandet gerne vil invitere alle Goombays læsere til release og koncert i aften kl. 20 på Drone – Nørrebronx, København.
-
-
Goombay har sniglyttet pladen og bringer her et par udvalgte godbidder, som vi har fået lov til at dele ud af -
-
September Sigh
Everything I do is Wrong
-
Pladen ‘Drifting to a happy place’s 10 sange er med undtagelse af en enkelt indspillet på en svensk ødegård. Pladen er holdt i en varm akustisk lyd med fokus på den gode sang. One-Eyed Mule er først som sidst et live-band. De fleste af sangene er således indspillet direkte, live, med samtlige bandmedlemmer tilstede om mikrofonen i ødegårdens dagligstue.
Efter to albums, hvor udtrykket bevægede sig fra alternativ country mod en rocket amaricana-lyd, finder One-Eyed Mule med Drifting to a happy place ind til kernen af sit folk-prægede amaricana- udtryk med en instrumentering bestående af guitar, kontrabas, klaver, orgler, trommer, sitar, jødeharpe, banjo og sav.
Med en forestående optræden på den forjættede amerikanske branchefestival South by Southwest og en ny plade på hånden har One-Eyed Mule sat alle sejl…
Pladen udkommer på indieselskabet Artiscope Music, som også udgav bandets andet album ‘From The Beats to the Bible’ fra 2008.
Denne skribent har haft nogle af sine bedste koncertoplevelser sammen med de et-øjede og kan kun anbefale, at man dropper forbi Drone i aften og får en lytter…
Se flere livedatoer på www.myspace.com/oneeyedmule
Popularity: 3% [?]
ANMELDELSE: THE TEMPER TRAP I VEGA
February 25th, 2010 by ChristianThe Temper Trap spillede i Vega mandag og tirsdag aften.
Australske The Temper Trap debuterede sidste år med en stribe fine sange, hvoraf flere allerede har fået fornuftigt airplay på P3. De spås en stor fremtid, og blev for blot en måneds tid siden, her på Goombay, udråbt til det næste meganavn i den forjættede Wembley-klasse. De er dog ikke helt i mål endnu…
Vi har her at gøre med en fem mand høj flok glimrende musikere, masser af guitar, tunge trommer og en solid pop-rock-indie-lyd med en bred appeal. Og en fin energi. Fuld gas fremad, ikke mindst fra forsangerens side. De leverede, den vare man kunne forvente – og så lige lidt til. Skal der absolut peges på minusser, bliver vokalen muligvis en smule anstrengende i længden, særligt i lyset af enkelte mere eller mindre middelmådige melodier.
Det er nu engang den slags begrænsninger, koncerter med debutbands ofte byder på. Med et enkelt album i ryggen, er det selvsagt vanskeligt at sortere de svageste numre fra, hvis der skal opretholdes en blot nogenlunde anstændig koncertlængde – de færreste bands kan præstere 12 træffere på deres debut. Eneste potentielle overraskelse i sætlisten er, hvilken rækkefølge de vælger at spille numrene i. Men alt det var publikum formentlig forberedt på – ellers er de da i hvert fald selv ude om det… For omvendt kan disse korte koncerter (tirsdag rundt regnet 50 minutter) ofte få et skær af kraftudladning og intensitet over sig. Det kunne sagtens være tilfældet for The Temper Trap. Stemningen var i hvert fald i top. I grunden imponerende for sådan et band, at udsælge Lille Vega to aftener i streg – hatten af for det. Og en lille genistreg at spille ekstrakoncert, fremfor blot at flytte ind i Store Vega – den scene ville bandet endnu trods alt nok få problemer med for alvor at leve op til.
Den umiddelbare opfordring til The Temper Trap må være: På med arbejdshandskerne, se at få skrevet nogle flere sange, så I kan tillade jer at sortere de svageste fra. De er faktisk godt på vej; Det eneste nye nummer vi fik denne aften, ’Rabbit Hole’, kunne godt gå hen og blive helt interessant at høre igen. Vi har i hvert fald helt sikkert ikke hørt det sidste til The Temper Trap.
The Temper Trap er for eksempel blandt de offentliggjorte navne til sommerens Roskilde Festival, og også her vil de utvivlsomt kunne gøre en hæderlig figur – især hvis de lige når at skrive et håndfuld sange mere…

Popularity: 3% [?]
GÅ PÅ OPDAGELSE I ARKIVET!
February 19th, 2010 by Jannick BlaksmarkGoombay-arkivet – Klik dig frem og tilbage på den grå pile nedenfor (tager ca 10 – 20 sek om at loade), god fornøjelse!
- 2010
- Mar
- Feb2519GÅ PÅ OPDAGELSE I ARKIVET!“Goombay-arkivet - Klik dig frem og tilbage på den grå pile nedenfor (tager ca 10 ...”16ER VI SKYLDIGE TIL ANDET ER BEVIST?6 comments
- 2009
- Nov
- Oct27HVAD BLEV DER AF MUSIK-BLOGS.DK?1 comments
- Sep
- Aug
- Jul
- 1970
- Jan
Popularity: 2% [?]
ER VI SKYLDIGE TIL ANDET ER BEVIST?
February 16th, 2010 by Mai KallehaveGoogle har været ude med øksen, og det har kostet liv. I sidste uge måtte mindst seks populære musikblogs lade livet. Alle de slettede blogs lå på Googles værtstjenester Blogger og Blogspot. Grundlaget er anklager om brud på copyrightloven, men beviserne virker tvivlsomme. Bloggerne er desuden først blevet oplyst omkring lukningen af deres blogs efter, at de var slettet.

Googles særprægede filosofi
Det tyder på, at Google handler ud fra en filosofi om, at vi er skyldige, til andet er bevist. Om Google har misforstået, hvordan fair rettergang fungerer, eller om de bare har valgt at gå egne veje, melder historien intet om. Blogsene er slettet uden varsel og derved også alle deres arkiver, hvor bloggerne har lagt timer af engageret arbejde i de mange indlæg.
De berørte bloggere
De dømte blogs er: Pop Tarts, Masala, I Rock Cleceland, To Die By Your Side, It’s a Rap og Living Ears. De er alle musikblogs, som har givet deres læsere adgang til mp3-filer med den musik, som omtales på bloggen. Det er dog ikke til at identificere nogen beviser i anklagerne, som fastslår, at de forskellige blogs har brudt ophavsrettighederne.
Nu er Danmark også ramt
Vi er blevet bekendt med, at den danske blog Blog Rockin’ Peet også er blevet lukket ned af Google. Vi kender ikke de nærmere omstændigheder, eller ved hvem den ”skyldige” er, men vi vælger at lade tvivlen komme vores blogger til gode – indtil andet er bevist. Vi forsøger at få en kommentar fra Rockin´ Peet, så vi kan få hans side af sagen.
Reaktionen
Ovenpå sletning af flere blogs bragte The Guardian en artikel om Googles blogsletning, som efterfølgende er blevet bragt i flere lande – senest i forgårs i Politiken.
Vreden er vendt mod Google. De har ikke givet bloggerne de fornødne advarsler, hvor det fremgår, hvad anklagerne går på. Hvilket jo derfor gør det svært for bloggerne at rette op på og derved undgå, at deres blog bliver slettet. Desuden kan noget tyde på, at Google ikke vurderer klagerne, som de får over de forskellige blogs, men mere reagerer på antallet af indberetninger. Betyder det, at vi kan bruge Google til at udøve hævn på bloggere?
Ovenpå problemerne med Google er flere bloggere begyndt at opfordre hinanden til at skifte over til Wordpress eller skynde sig at få lavet en sikkerhedskopi af sin blog.
Siger Google undskyld?
Oven på den megen omtale har Google indrømmet sin fejltagelse over for en af bloggerne, Masala. Bloggen er blevet genskabt, og ejerne har fået en dybfølt undskyldning, som virker mere kvalmende end oprigtig. Google påtager sig ansvaret, men pakker det pænt ind i en fejl i systemet, som de belejligt i samme ombæring har rettet. Læs hele Googles ”undskyldning” på Masalas blog. Nu vil tiden vise, om flere af de andre bloggere også har haft en fejl i systemet og derved genopstår på Blogger og Blogspot.
Google har også et ansvar
Google kan stilles til ansvar, hvis der ikke reageres, når der er brud på DMCA (Digital Millenium Copyright Act), som er den amerikanske copyrightlovgivning. De kan forståeligt nok derfor ikke lade ansvaret ligge alene hos bloggerne, og et vist opsyn må derfor være acceptabelt.
Google har lavet retningslinjer for brug af blogtjenesterne, som bevirker, at Google har pligt til at fjerne indhold, som er anmeldt, og hvor kravet er gyldigt. Effektueringen har dog ikke virket optimalt, og Google lagde derfor sidste år en ny strategi for, hvordan anmeldelser skal behandles. Det har betydet, at anmeldelserne skulle være hurtigere og lettere tilgængelige. Anmeldelserne sendes automatisk til ChillingEffects.org, hvor bloggere kan finde klager ved at søge efter deres blogs URL. Desuden sender Google en mail om anmeldelsen til bloggeren, samt en tydelig besked på bloggen. Bloggerne har herefter mulighed for at fjerne indholdet, som anmeldelsen omhandler, og herefter sætte det redigerede indlæg tilbage på bloggen.
Det lyder jo alt sammen godt, men det virker ikke helt som den strategi, som Google har fulgt denne gang, så hvor kan vi finde retningslinjerne for Googles nye taktik?
Hvor ender historien?
Den manglende dokumentation for anklagerne og den mangelfulde kommunikation mellem Google og bloggerne får nemt Google til at indikere, at bloggerne som udgangspunkt og uden mening er skyldige. I blogverdenen har sagen fået navnet ”Musikblogocide 2010”. Hvordan ender sagen? Bliver der nogen forståelse for Googles handlinger, eller skræmmer Google sine bloggere væk?
Popularity: 3% [?]
UGEKAVALKADE – I AM MARSHAL & BLOGPOP
November 27th, 2009 by Jannick BlaksmarkSå blev det fredag, og redaktionen skal til det store julegilde i aften, inden der går snaps og sylte i tasterne, vil vi lige lave en opsummering af ugen på Goombay – så i bedste nytårskavalkade-stil ringer vi ugen ud med et par high lights (med juleklokker ja)…
Nye Blogs: Den forgangne uge sagde vi velkommen til 2 nye blogs i Goombay-familien. Der er ikke mange ligheder ved de to projekter, ud over at de begge ser virkelig lovende ud, hvis de formår at vedligeholde et fornuftigt skrive-flow, men det vil tiden jo vise.
BlogPop – På den ene side af spekterart har vi tre piger der musik/mode/gossip-blogger på blogPOP. Vi valgte at tage dem med i vores katalog, da det lader til at hovedvægten ligger på musikdelen, og så synes vi at Goombay manglede et skud pop. Det glæder vi os til at se om pigerne kan levere, og lader det stå som en opfordring til andre skribenter med pop i fingerspidserne – skriv som vinden.

I Am Marshal – På den anden side åbnede vi for I Am Marshal, som er en blog, der vil følge musikeren Dennis Mejdal, mens han skaber sit kommende album. På den meget personlige blog, får læseren et direkte vue ind i øvelokalet på Vesterbro, hvor Dennis de sene aften-/ og nattetimer tryller toner ud af sin nye Gretsch. I 2007 udgav Dennis under sit eget navn albummet “Grow little acorn, Grow” der tog genreafsæt i americana/singersong- kulturen, da det kommende album i følge manden selv bevæger sig i en mere Indierock-orienteret retning, møder vi som første post på bloggen indlægget “to kill a sååångwriter“. Vi har her fundet en live version af det fantastiske nummer Bye, Bye Love fra da Dennis Mejdal, i forbindelse med udgivelsen af “Grow Little Acorn, Grow” gæstede Lorry -
Dennis Mejdal – Bye Bye Love – Live @ TV2: Brunch (DK)
Dennis Mejdal |
Nå Ja – så blev det jo ugen, hvor vi bød velkommen til Ninjaen Mikkel Kristiansen, der i fremtiden vil underholde os med sine yderst vise ord om genrer og andet interessant baggrundsstof fra musikkens verden – du kan læse Mikkels første post om Garagerock her. Velkommen på grøn stue Mikkel..!
Som en sidste, men ikke ubetydelig ting, startede vi et samarbejde med ITU om udviklingen af et community til Goombay. Der kommer nok til at gå lidt tid inden vi kan invitere dig indenfor til en prøvesmagning, men vi glæder os til samarbejdet. Hvis du synes det lyder spændende, kan du hjælpe udviklerne ved at deltage i et interview eller to – sørme om der ikke også er billetter til VEGA i det, hvis du bliver valgt… Du kan tilmelde dig her…
Popularity: 1% [?]
FØRSTE GENRESTOP – GARAGEROCKEN
November 24th, 2009 by Mikkel KristiansenVores nye Goombayskribent Mikkel Kristiansen er selv udøvende musiker med en fortid i blandt andet Encore un Moment Monsieur le Bourreau og sit soloprojekt Rural Emplacement. I sin første artiklserie vil Mikkel følge en række genrers udvikling ved at lade de mange forgreninger være inspirationen i den følgende artikel osv. I første artikel tager Mikkel fat på Garagerocken -
GARAGE-ROCK
Da The Beatles og deres samtidige engelske kolleger (The Kinks, The Rolling Stones, The Who o.a.) slog igennem i U.S.A., opstod her en tilsvarende bølge af højlydte rock’n’roll-bands bestående af unge langhårede fyre, datidens ”punks”. Musikken var i høj grad også inspireret af 50’er-rock’n’roll; et af de mest populære garage-hits var Chuck Berry’s ”Louie, Louie”, og flere garage-bands, f.eks. The Wailers, kan føre deres historie tilbage til slut-50’erne. Genren stikker dog i forskellige retninger; nogle bands baserer sig mest på blues, andre på soul, nogle går mere deres egne veje og eksperimenterer med genrer, udstyr og sange. Af (mere eller mindre) typiske elementer i garage-lyden kan nævnes: Fuzz-guitar, mundharpe, Hammond-, Vox- eller Farfisaorgel, og tekster, der typisk handler om at kigge på damer (The Wilde Knights: ”Beaver patrol”), hygge sig med damer (The Squires: ”Going all the way”), eller have the blues over damer (The Harbinger Complex: ”I think I’m down”).
I 1964 udgiver Sam the Sham & the Pharaohs ”Wooly bully”, som bliver et kæmpehit, og bølgen begynder at rulle. Inden længe følger bl.a. The Wailers og deres ”lillebror-band” The Sonics, begge fra Tacoma, Washington, Paul Revere & the Raiders fra Portland, Oregon, The Brogues fra Californien & The Wilde Knights. I perioden i midten af tresserne går det rigtig godt, med højdepunkter som f.eks. Flash & the Memphis Casuals: ”Uptight tonight”, The Seeds: ”Pushin’ too hard”, The Music Machine: ”Talk talk”, 13th Floor Elevators: “Youre gonna miss me” & Love: “Seven & seven is”. Et kuriosum er bandet The Iguanas, hvis bandnavn leverede forsangerens øgenavn: “Iggy” Pop. Eller hvad med The Music Machine, som farvede deres hår sort og spillede i sort, forsangeren med en sort handske på den ene hånd. Eller The Monks, en håndfuld eks-soldater, som efter endt tjeneste tillagde sig munkehår og ventilerede deres frustrationer gennem musikken…

Men fra 1967 er det lige pludselig psychedelica’en, der er det sidste nye, hvilket bliver dødsstødet for mange bands. Nogle tager dog psykedeliske elementer til sig, bl.a. L.A.’s The Seeds & Chocolate Watchband, som medvirker i psychedelic-xploitationfilm. Hen mod slut-tresserne er der næsten ingen rendyrkede garagebands tilbage.
Genren får dog en genoprejsning i 1972 i form af kompilationen ”Nuggets”, sammensat af bl.a. Lenny Kaye, som senere spiller i Patti Smith’s band, og en slipstrøm af lignende udgivelser (”Pebbles”, ”Boulders” o.a.). Da punkrock bryder ud i 1976, viser flere bands et tydeligt slægtskab med tressernes punks, og flere punkbands indspiller garage-covers (f.eks. Sex Pistols, Ramones, Circle Jerks, Minor Threat). En mere ”to the bone”-revivalpræget bølge starter i midt-80’erne (The Fleshtones, The Fuzztones, The Mono Men m.fl.), og igen i de senere år har bl.a. Skandinavien kunnet opleve en garage-revival (The Flaming Sideburns, The Defectors, Baby Woodrose m.fl.).
Hits:
The Kingsmen: Louie Louie (1963)
Sam the Sham & the Pharaohs: Wooly bully (1964)
Paul Revere & the Raiders: Just like me (1965)
The Sonics: He’s waiting (1965)
The Music Machine: Talk talk (1966)
13th Floor Elevators: You’re gonna miss me (1966)
Count Five: Psychotic reaction (1966)
? & the Mysterians: 96 tears (1966)
The Leaves: Hey Joe (1966)
Chocolate Watchband: Let’s talk about girls (1967)
Compilations:
Da genren i høj grad var baseret på singler, kan man finde mange gode samlinger. Følgende kan anbefales:
Nuggets – original artyfacts from the first psychedelic era 1965-1968 (Rhino 1972, udvidet version 1998)
Uptight tonight: The ultimate 60’s garage compilation (Big Beat UK 2005)
Allergic to flowers: Garage beat and popsike (RPM 2008)
Never ever land: 83 texan nuggets from International Artists Records (Snapper 2008)
You got yours! East bay garage 1965-1967 (Big Beat Records 2007)
It came from the garage! Nuggets from southern California (Big Beat Records 2007)
Popularity: 2% [?]
GOOMBAY SØGER MUSIK-SKRIBENTER
November 18th, 2009 by Jannick Blaksmark
I jagten på at udvide vores horisont og tilføje vores voksende musikside Goombay flere nuancer er vi på udkig efter nye skribenter, der har holdninger til musik og musikkultur og har lyst til at formidle disse til et bredt og yderst musikinteresseret publikum.
Som skribent på Goombay skal du eksempelvis have lyst til at fordybe dig i diskussioner om branche, genrer og anmeldelser eller brænde for at bruge din skribentrolle i felten til koncerter og festivaler. Jobbet er ulønnet og skal derfor ses som en mulighed for at kurere en skrivekløe, få adgang til koncerter/festivaler/musik samt at etablere og teste dig selv som musikskribent over for et kvalitetsbevidst publikum. Vi stiller ikke mange krav til frekvens, længde og formaliteter (ikke vores stil!) i dine artikler, blot at du, som os, brænder for musik og har et behov for at udtrykke det.
Er du interesseret i at blive en del af Goombay-holdet, kan du kontakte Jannick Blaksmark på mail – jannick@battleandbounce.com eller ringe på tlf. 4061 3211.
Vi ser oprigtigt frem til at høre fra dig!
Popularity: 3% [?]
HVAD BLEV DER AF MUSIK-BLOGS.DK?
October 27th, 2009 by Jannick Blaksmark
Den opmærksomme læser opdagede nok, at vi over sommeren foretog et par form- og udtryksmæssige ændringer her på siden. Ikke bare ændrede vi markant vores design fra det simple black ’n’ white-tema, der var gennemgående tidligere til… Ja, du kan jo kigge rundt… Derudover skiftede vi det meget sigende musikblogs.dk ud med det mere eksotisk klingende Goombay (vi er ude i en strandhytte på Bahamas med samme navn).
-
-
-
Ændringerne, der for holdet bag Goombay er faldet som en naturlig udvikling af vores unge hjertebarn, har naturligvis affødt en del reaktioner – positive såvel som negative. Af de mere negative kan nævnes Frankis kommentar til en artikel omhandlende Chrunchy Frog – Synes det er synd, at I ikke kan finde ud af, om I bare er endnu en musikblog… eller om I er et musikblog-katalog. Og senest gav en blogger fra vores katalog udtryk for, at personen ikke mere var klar over, hvorvidt vi stadig er en musikblog-portal, eller om vi nu var blevet et slags musik-nyhedssite i stil med f.eks. Gaffa.dk.
Ærlig snak – vi ændrer navn, logo og opsætning, oven på et koncept, hvor vi i forvejen søger at blande to traditionelt adskilte genrer nemlig portalen og den redaktionelle musikside, det må skabe lidt forvirring, om hvem vi er, og hvad vi vil. Hvad der for os, der arbejder med Goombay til hverdag står soleklart – at vi stadig er en redaktionel portal, der har som primært mål at udbrede kendskabet til danske musikblogs – har vi været dårlige til at kommunikere i vores iver for at udvikle os.
For at imødegå forvirringen vil vi i fremtiden skrue op for vores fokus på danske musikblogs. Det vil både ske i det daglige redaktionelle arbejde, hvor vi i stadig højere grad vil behandle de enkelte blogs, og deres indflydelse på dansk musikkultur, men det vil også blive manifesteret i et par konkrete projekter, der tager afsæt i vækstlaget af danske musikskribenter. Men det vil vi komme tilbage til senere…
Goombay har i dag samlet 44 redaktionelt udvalgte blogs, og vi modtager ugentligt tilmeldinger fra nye bloggere, der gerne vil være med i kataloget. Du kan se kataloget øverst i vores faneblade under Danske Musikblogs. Derudover har vi samlet en række af de blogs vi tidligere har haft i fokus – en liste der vil blive udbygget i nærmeste fremtid. Og sidst men ikke mindst søger vi løbende at skifte ud i vores RSS-katalog i højre spalte på forsiden og har også samlet en lidt mere omfattende feed-oversigt her…
Popularity: 1% [?]
TIDLIGERE BLOGS I FOKUS
September 24th, 2009 by Jannick BlaksmarkPopularity: 2% [?]
MELLEM AGORAFOBI OG MUSIKBLOG…
September 4th, 2009 by Christian HenriksenDet danske musikblogunivers (!)
Et random vue rundt på de forskellige danske musikblogs giver én fornemmelsen af højdeskræk og agorafobi: Der er virkelig gang i Danmarks skrivende musikentusiaster på diverse blogs. Goombay har prøvet at samle og indeksere de danske blogs, så man med et vist overblik kan forsøge sig rundt i spindet, hvad enten man leder efter noget konkret eller bare surfer amok.
Updating på bakkekam
Hvis man som undertegnede har fået til opgave at skrive om de danske musikblogs, befinder man sig hurtigt på herrens mark. Fokus, fookus, fooookus for f….. Men hvor starter man, og hvor slutter man? Ved interesse, layout, tilfældighed? Tekst og billedmateriale er der jo masser af og mængden af information er enorm – også hvis man undlader at følge links, men blot scroller op og ned. Jeg kan personligt godt lide udtrykket ”blogosfæren” og forestiller mig – som i en bedre yoga nidra-udgave – en stor fyldig septemberhimmel og åben skjorte, på en mindre bakke med den bærbare tændt og værsgo: i gang med at blive updatet på musikfronten som en anden læseglad Johannes Ewald.
For dem, der har det svært
Bloggene beskriver på hver deres måde og med hver deres grafiske udtryk de forskellige aspekter af den danske musikscene, hvad enten det er online eller go´ gammeldags offline mediering. Kigger man på indekset af Goombay, viser det sig, at de fleste blogs omhandler ”blandet musik” med undertitlen: ”For dem, der har svært ved at placere sig under én genre”. Det tror jeg og Ewald… altså Johannes på! Overordnede begreber som techno, rock og så videre, er for længst outdatede og i dag burde begreber som ”trans-” ”side-” et eller andet næsten indføres som en tvingende nødvendighed. Derfor opstår der metaforer – og nu som tags – som støj, støjtjenesten, noice og frekvens, som overordnet konnoteres med radioens historie. (En smule nostalgisk faktisk for en digital tidsalder, men ikke underligt nu, hvor for eksempel vinylen igen vinder indpas både på grund af dens mærkbart bedre lydkvalitet og genuine form – og måske et meget kvalificeret bud på en slags opposition til en ellers convenience-orienteret kultur.)

Creative commons: Tim Wilson
Bloggens multi-dialogiske form repræsenterer både den klassiske samtale men vel og mærke i et multimedialt forum, hvor det gælder om at komme til syne med indhold og budskab såvel som grafiske layout. Vi synes langt fra tidsskriftets tidsalder men alligevel ikke: Vi benytter samme orienteringsmodus, herunder katalogisering, indeks og tilnærmelsesvise indholdsfortegnelser som i ”gamle dage”. Søgemaskinen derimod crawler rundt for at finde det nyeste og sorterer for os, men hierarkiserer materialets position efter, hvor mange links der findes til denne eller hin artikel. Det giver et andet resultat, end hvis det var en form for kognitiv søgning, der fandt sted. Det interessante ved blogs er, at de i så stor grad er personlige og indholdsfyldige, at det bliver nødvendigt for at finde det ønskede emne eller artikel at søge og repræsenterer sig bredt via tags, men også via indhold. Det, vi kan kalde den moderne kontekst-tekst, fremsøges, for eksempel via google, som orienterer sig mod antallet og kvaliteten af links. Denne fortrinsvis kvantitative orienteringsbonus er nemlig at den – og så man – finder skyer af sites/blogs, som alle har samme tags og indhold, som internt er relateret, linket sammen i en smuk mini sfære-sky, som så igen og igen linker videre ud på www.
Samlingen af de danske musikblogs på Goombay er faktisk en lille sky i sig selv!

Creative commons: Michael Roper
Popularity: 1% [?]
LABEL TOUR: CRUNCHY FROG
August 20th, 2009 by Jannick Blaksmark
Før sommerferien tog vi hul på en label-føljeton, hvor vi satte fokus på, hvad der rør sig ude på de mellemstore danske pladeselskaber. Det blev til et kig på Bagerens drømmeland (Music for Dreams) og Søren Winding og Christian Møllers sympatiske Tigerspring-projekt. I dag kigger Goombay på, hvad de går og roder med på et af Københavns ældre indieselskaber – Crunchy Frog.
LÆS MERE – Label Tour Music for Dreams
Med bands som Superheroes, The Raveonettes, epo-555, Junior Senior og Powersolo i folden er Crunchy siden de åbnede dørene i ’94 for længst trådt ind i den tungere liga af danske musikselskaber, og de fraskriver sig da også betegnelsen ’undergrunds-foretagende’ på deres hjemmeside. Trods størrelsen er der dog stadig lidt plads til at eksperimentere med nye navne. Vi kigger selvølgelig nærmere på et par af disse nedenfor… Ja, og så er timingen for vores lille feat. jo heller ikke helt tosset for, som den kvikke student har regnet ud, må Crunchy i år begynde på knallertkort-undervisning (15 år), hvilket de laver lidt larm for den 5. september i den gamle betonkælder Under Vand med et stærk line-up af egne og eksterne kunstnere. Vi bringer programmet til sidst i artiklen…
Beta Satan
Kigger man igennem det lidt… hmmm… kliche-fyldte(?) (eller dybt ironiske???) – ’vi er meget crazy-dark-knight-rebeller som faktisk godt tør være sådan lidt Vice – fuck janteloven’-agtige udtryk, er et af de nyere skud på Crunchy-stammen – Beta Satan (lige efter Alfa Satan?), et ganske sjovt bud på et sammenkog af 180 kmt. derudaf rock og små elektroniske skæve nuancer. At der er kreative kræfter fra det fantastiske projekt Tiger Tunes involveret i Beta Satan fornemmer man tydeligt i den underlæggende detaljemangfoldighed, der præger det ellers noget tunge lydbillede.

Havde man en forkærlighed for den præ-historiske meget happy-go-lucky electro-lyd, der udgjorde Tiger Tunes, kan man med fordel udfordre sig selv lidt ved et lyt på den Sataniske version af dette lydbillede. Og der er open mic, hvis du har en holdning til musikken, for som de skriver på deres hjemmeside: ”We don’t want to hear what you have to say. Your mediocre existence has no appeal to us. Keep your lack of talent to yourself. Nothing you have to offer could ever have any interest to us. We don’t care about you and we don’t know anybody that does.”
SNAKE & JET’S AMAZING BULLIT BAND
Et andet Crunchy-projekt, som vi tidligere har været omkring i forbindelse med vores fokus på musikselskabet Tigerspring er det vanvittige Snake & Jet’s Amazing Bullit Band. Det betyder dog ikke, at de skal springes over her! Det skal nemlig ikke være nogen hemmelighed, at Snake & Jets energiske 60′er-inspirerede-lyd er gået rent ind hos Goombay-holdet.
Deres brug af Hammond, en energisk lilletromme, en guitar hentet fra Greatful Death/The Who og en vokal, der kunne være tager fra et bittert 80′er uk-punkband, bliver brygget sammen, så det er meget svært ikke at vrikke sådan lidt løssluppent med sine sexy ankler. Bandet, der lige er kommet hjem fra Beijing (findes der mon et videoklip fra Mao Livehouse? For det ville jeg sgu gerne se!), spiller som Beta Satan også til Crunchy Frogs 15 års Under Vand-fest. Og et eller andet siger mig, at det er turen til Ørestaden værd.
Foto Simon Højbo Hansen
-
Og så var der sørme en Crunchy Blog
Da vi skrev om Tigerspring, gav vi dem lidt røg for et lidt pinligt social media-forsøg på deres hjemmeside (’so ein Ding müssen wir auch haben’-ish).
LÆS MERE – Label Tour: Tigerspring
Derimod skal Crunchy have lidt props for deres blog, og vi har derfor selvfølgelig inviteret dem indenfor i vores fine selskab af danske musikblogs her på siden. Bloggen har levet siden ’99 og indskriver sig dermed som en af de ældste nulevende danske musikblogs, det synes vi er dygtigt… Ja, og så er den langt fra udelukkende et salgsværktøj, som man godt kunne frygte fra et pladeselskab, men indeholder masser af interessant redaktionelt stof…
SNAKE & JET’S AMAZING BULLIT BAND
Beta Satan
Beta Satan – 666
Program Crunchy Frog 15 år - Under Vand
First Floor Power – feat. Jenny Wilson
18th Dye
Epo-555 (afskedskoncert)
Powersolo vs. Kim and the cinders
Lars & the hands of Light (debut)
The Tremolo Beer Gut
Snake and Jet’s Amazing Bullit Band
Beta Satan
Djs – Jenny Wilson, Kim Las + Crunchy Staff
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Popularity: 1% [?]
NY BLOG PÅ GOOMBAY – ‘AUDIO VIDEO DISCO’
August 4th, 2009 by Jannick BlaksmarkSå var vi ellers lige ved at tro, at loftet for traditionelle musikblogs i Danmark var nået, og så popper der lige en næsten 2 år gammel mastodont op, som ingen på Goombay-redaktionen havde hørt om før. Det er det fantastiske ved 2.0 urskoven; der er altid flere u-udforskede planeter, som bare venter på at bliver fundet og nydt. Den nye blog i kataloget hedder Audio Video Disco, og den vil vi meget kort kaste et par ord efter, det synes vi den har fortjent…
Bloggen bevæger sig over et bredt spektrum af musikalske genrer, og har på forsiden i dag kunstnere fra Jimmy Page, Malk De Koijn over til Ane Trolle i overskrifterne, på en række velskrevne artikler der ofte ledsages af videomateriale. Goombay bevægede sig tidligere på året, lidt om de problematikker Start-festivalen havde med såvel indhold som publikumsdeltagelse. Denne problematik opsumerer Audio Video Disco ganske kort og skarpt (om end måske en smule hårdt, synes denne Start-festival deltager) i fire teser i artiklen – Musik: Start eller Stop Festival. Det overrasker denne skribent, at ikke flere læsere har kommenteret og debateret artiklen, men det skyldes måske ganske enkelt, at der stort set ikke var nogen mennesker til festivalen der dermed har dannet sig en holdning? En udmelding som nedenstående burde dog om ikke andet blive mødt af en reaktion fra festival-ledelsen – ”Til at starte med – og guderne må vide af hvilken grund – har festivalen skiftet navn fra det cool’e, velrenommeret du-ved-hvad-du-får-uden-pis agtige navn “Vesterbro festival” til det megabøvede og upcoming på den nederen måde, skole-jam-band agtige navn “START! festival”. Fejl nummer 1”
I en anden artikel giver Audio Video Disco hug til Kunstfondens Toneudvalgs prioritering af sine støttekroner i forbindelse med en tildeling af 840.000 kr. til Under Byen. En yderst relevant debat som Goombay senere vil følge op på, om end med et perspektiv der ikke som Audio Video Disco sammenholder støtten givet til forskellige rytmiske tiltag, men i højere grad kigger på prioriteringen af kulturstøtte generelt. Vi synes eksempelvis, at det er mere interessant at kigge på støtteforholdet mellem scener der præsenterer rytmisk musik vs. scener der er klassisk orienteret. Men det tager vi senere…
For nu synes vi, at du skal tage et smut forbi AVD og lade dig blive inspireret eller provokeret… God fornøjelse…

Popularity: 1% [?]
GAMMELFAR TA’R PÅ FERIE — GOOMBAY
July 29th, 2009 by Mr. BrownFra negativ opbyggelighed til ferie

Så er Gammelfar ved at pakke sit barberskrabersæt sammen, for ferien står for døren. Innovation: man begyndte med ét blad, sæbe og en læderrem at slibe på. Nu får man fire blade, vibrationer og gel, der først bli’r til skum, når den iltes og masseres let. Hvad bli’r det næste? Seks blade? Syv? Ikke alt, der skinner, er guld; og ikke alt, der er gammelt, er dårligt; men noget gammelt er dårligt. Eller måske rettere så dårligt, at det er kitsch og dermed cool.
Ikke alt, der er nyt, genrekonventionsbrydende — det, nogen kalder avantgardens æstetik — er godt. Engang betød originalt noget, hvis oprindelser kunne spores (tænk på engelsk original). Fra Romantikken og frem gik der sport i innovation, genier og nye idéer. Måske lidt for meget — som fx Frederik Stjernfelt og Søren Ulrik Thomsen påpeger i værket Kritik af den negative opbyggelighed.
LÆS OGSÅ: Gammelfars kritk af Malk de Koijn
Nå, ordene løber af med Gammelfar, som egentlig blot ville ønske alle en god sensommer! Og i den anledning skal der bringes lidt musik. Først en fænomenal kitschet udgave af Goombay Dance Bands Sun of Jamaica. Om Goombay Danceband er tysk musik, når det er bedst, vil jeg overlade til andre at vurdere. Andet nummer er ikke spritnyt, men dæleme godt. Det er Damian Marley It Was Written i et semidystert Chasing Shadows Mix.
Goombay Danceband — Sun of Jamaica
Damian Marley — It Is Written — Chasing Shadows Remix
Foto: Chris-Håvard Berge, Creative Commons
Popularity: 1% [?]
MALK DE KOIJN VS. SVIN – VIRKER DET???
July 23rd, 2009 by Jannick Blaksmark
Så kører den igen, vi er helt uenige på redaktionen. Vi er lige børn, men ikke altid enige børn. Inden “Goombay” bliver til “G….ay” og “oomb”(førstevælger!!!) og et eller andet tredje, vælger vi at bruge en livlinje – vi ringer til en ven. Så håber vi, du gider svare… Måske lidt dramatisk, som der til sidst i Slumdog Millionare hvor den smukke pige har glemt telefonen i bilen, men alligevel når den… puha… Havde du ikke set filmen? Avs det må du sørme undskylde…
Vi springer en linje frem. Da Den Sorte Skole i 2006 udsendte deres banebrydende (var det dem der genopfandt eklektisk?) album “Lektion #1″ kogte de på 19 numre et hidtil næsten uhørt antal genrer sammen. Vi nævner en håndfuld – Billie Holiday, Janis Joplin, Neil Young, Nirvana, KRS-One, Gorillaz.
LÆS OGSÅ – Malk De Koijn-fans vs. Webmaster
Her oven på Den Sorte Skoles optræden på Jazz Festivalen, vil den opmærksomme læser(findes du?) have lagt mærke til, at vi har støvet drengenes to lektioner #1 +2 frem, og har kastet lidt taste-kærlighed efter dem. Som inspiration har de to albums selvfølgeligt spunnet livligt i vores Onkyo fra ‘96 og fået vores fine B&W kabinetter til at knage (“Det gamle egetræ, vort mærke på landet!” sagde søfolkene. “Det er faldet i denne stormnat! Hvem skal kunne erstatte det; det kan ingen!”).

Ingen navne nævnt; men når vi kommer til nummer 05 på Lektion #1, der hvor drengene stiller en ung Bjørn Svin face to face med tre bananer (aka Malk de Koijn), bliver det for meget for redaktionens gamle electro far. ‘Å åå Mæio’ vs. ‘Mer Strøm’ er bestemt ikke en kompatibel blanding – “jeg har faktisk aldrig helt forstået Malk De Koijn” lyder det endda pludseligt ovre fra hjørnet – du ved på sådan en lidt forurettet måde, som I “Hvordan kan man overhovedet overveje at spæde hr. Svins synthesizer op med” -
jeg’ den sorte passager
gir dig bølgegang – når du sejler
på din forliste skude gir dig et båthorn op i røv’n og så må du stå der og tude
(Nej, tude må men ikke!!)
LÆS MERE HER OM BJØRN SVIN
Ja, enige er vi ikke… Er du ikke bekendt med mixet, kan du ’strømme’ den her fra deres første optræden i vestlejeren på Roskilde Festival i 2006. Virker det?
Det tror jeg nok… What u think? (Nummeret ligger også på deres myspace i en bedre version – Svinemalkeren)
Popularity: 3% [?]
GOOMBAY MELLEM MOOG OG MELT
July 22nd, 2009 by Mr. Brown
Fra musikfestivaler til Goombay & retur til musikblogs
Ok — festivalomtale må nok siges at have fået sin del af repræsentationskagen her den senste uges tid på Musikblogs.dk, som vi så småt er i gang med at omdøbe til Goombay. Goombay as in bahamastrommen m. gedeskind (Gumbe på Jamaica); Goombay Dance Band, opkaldt efter en idyllisk lille bugt på den caribiske ø Saint Lucia — hende, vi vejrer med varme lys i små børns hår. Og så kan Goom vendes til Moog!!! — as in synthesizeren mange elektroniske musikere placerer temmelig højt på deres ønskeseddel over nyt gear. Vi holder dog fast i vores kærlighed til og fascination af musikbloggen som medie! Nye kommer dagligt til. Strøm Festival løber af stablen i midten af august, og i den forbindelse er der oprettet en kampagneblog (Strøm-blog), hvor koncerter, events og kunstnere får et par ord med på vejen. Af og til er der også gratis mp3-snacks til de sultne. Read the rest of this entry »
Popularity: 2% [?]
March 18th, 2010 by VEGA-Blogger
LEGENDE ELEKTRONISK KOMPONIST ER TILBAGE
Bjørn Svin har en unik placering på den danske, elektroniske musik-scene, som manden der bragte ny energi og et helt nyt lydbillede ind på scenen. Nu er den legende komponist tilbage med et nyt album, som udkommer i dag. Tilbage midt i 90’erne udgav Bjørn Svin sin første single ’Diskonat’ som blev efterfulgt af mega-hittet ’Mer Strøm ’. Et nummer der nok har lagt soundtrack til mangen et nostalgisk minde. For mig er det lyden af nogle dyrebare minder fra min efterskole-tid. Dengang var Bjørn Svin 19 år og betog alle med det legetøjs-instrument baserede ”Mer Strøm”, som i dag må betegnes som en klassiker.
-
LÆS RESTEN AF ARTIKLEN OM BJØRN SVIN HER
———————————————————————
ALTERNATIVE BROOKLYN
Brooklyn har de sidste par år markeret sig som det absolutte centrum for alternativ rock i USA. Både anmeldere og publikum har taget bands som TV on the Radio, MGMT, Yeasayer, Grizzly Bear, Animal Collective, Dirty Projectors, Battles, A Place To Bury Strangers og Telepathe til sig. Bands der er fælles om ét projekt – deres lyst til at eksperimentere. De eksperimenterende og fremsynede Brooklynbands efterfølger en New Yorker-lyd, hvor hovednavne som The Strokes, The Rapture, LCD-Soundsystem og Interpol alle var defineret ud fra en retrospektiv tilgang til musikhistorien.
LÆS RESTEN AF ARTIKLEN HER
———————————————————————
FLORENCE AND THE (HYPE)MACHINE # 2
Men musikken skal også ud til musiklytterne. Gruppen gjorde sin del ved at spille på mindre steder rundt omkring i England, og selvfølgelig ved at tage imod den førnævnte håndsudrækning musikindustrien gav dem. Men hvordan når Florence and the Machine uden for Englands grænser?
-
-
-
-
-
LÆS RESTEN AF ARTIKLEN
————————————————
FLORENCE AND THE (HYPE)MACHINE # 1
(DEL 1) Florence and the Machine er et overordentligt godt eksempel på, hvor hurtigt det kan gå. Gruppen med den karismatiske forsanger udgav deres første album Lungs i juli 2009 og siden er det gået stærkt for den engelske gruppen. Albummet peakede øverst på den engelske hitliste og lå nummer 13 i Europa. Blot en måned efter udgivelsesdatoen havde gruppen solgt 200.000 album i England alene og lå siden nummer to på den engelske hitliste i fem uger i træk.
-
-
-
LÆS RESTEN AF ARTIKLEN HER
———————————————-
THE ASTROIDS VARMER OP TIL DANSKE KONCERTER I UDLANDET
Ddet er et yderst rutineret og sammenspillet band der indtager Lille VEGA d. 19. december, og som en ekstra bonus, har de inviteret Giana Factory med som support. De travle musikere i The Asteroids Galaxy Tour har allerede opnået en overvældende international omtale og succes med deres knitrende og funky elektroniske musik. De kom ekstra meget i søgelyset, efter de leverede lydspor til en vis iPod-reklame, og senere som opvarmning for Amy Winehouse og Katy Perry.
-
-
Læs hele artiklen her
—————————————-
-
VASKEÆGTE 70′ER ROCK I NYFORTOLKNING
Sidst skrev jeg om de storladne teen-melankolikere i White Lies og deres påståede plagieren af andre storladne rockbands, som Joy Division, Interpol og Editors. Denne gang er et andet band i fokus, som også må siges at skue tilbage i tiden, nærmere bestemt til den sene 60’ere og 70’er rock – nemlig australske Wolfmother.
-
-
-
——————————————-
TILBAGEVENDEN TIL 3 FEET HIGH AND RISING
Det er i år 20 år siden, at den amerikanske hiphop-gruppe De La Soul udgav deres klassiske debut 3 Feet High and Rising, der indeholdt singlehits som ”Me, Myself and I”, ”Buddy” og ”The Magic Number”, og som samtidig var med til at markere en ny retning indenfor hiphop med fokus på positivitet og åndelighed.
I anledning af jubilæet er De La Soul taget på turné. Trioen Posdnuos, Trugoy og Maseo har efterhånden gæstet Danmark en del gange, men denne gang kunne der være en anderledes koncertoplevelse i vente
_____________________________________________
JULIAN CASABLANCAS UDGIVER SIN SOLODEBUT OG STARTER EUROPA-TURNE I KØBENHAVN
Derfor er det vel heller ikke sært, hvis det forbundet med en del nerver at udsende sin første soloudgivelse, som desuden er det første, vi rigtigt hører fra Casablancas siden Strokes seneste First Impressions of Earth fra 2006 (hvis vi ser bort fra medvirken på andres numre samt en reklameindspilning med Pharrel og Santigold).Og Julian Casablancas har da også udskudt udgivelsen af solodebuten en måned. Det kan naturligvis være af strategiske årsager fra pladeselskabets side, men det kunne også skyldes, at den gode Casablancas ligger under for forventningens pres, som foreslået i et dansk musikblad?
Med en model mor (dansk vel at mærke), opvokset i New York og forsanger i 2000’ernes cooleste band, The Strokes, kan Julian Casablancas ellers opfattes som en én, der burde have selvtilliden i orden. Dertil kan tilføjes, at han er musikalsk og stilmæssig foregangsmand for musikere som Pete Doherty og Alex Turner, og ja vel også en del drenge herhjemme…
______________________________
TIGERSPRING – TIDENS MEST INTERESSANTE PLADESELSKAB?
Hvad har Choir of Young Believers, I Got You On Tape, Chimes & Bells, Jong Pang, Messy Shelters, Snake & Jet’s Amazing Bullit Band og svenske Taxi Taxi tilfælles ? Svaret må være, at de alle er placeret sikkert og varmt i Tigersprings musikalske fold. Et selskab som yderst sikkert formår at fange essensen af den danske indiescene lige pt..
Vil man have et kvalificeret bud på, hvilke kunstnere og bands der er værd at holde øje med fra den danske musikscene i disse dage, er der ikke nogen tvivl om, at Tigersprings udvalg af bands og kunstnere fungerer som et yderst velfungerende kvalitetsstempel.
____________________________________________
ET SPÆNDENDE NYT BEKENDTSKAB
Gennem arbejdet blev jeg for nyligt introduceret for den engelske kvartet The xx. Jeg skal ærligt indrømme, at de indtil da var gået under min musikalske radar – men indierock er heller ikke den genre, jeg normalt er allermest opmærksom på.
Det forhindrede mig dog ikke i at blive fuldstændig fanget af The xx’s lyd efter blot en enkelt gennemlytning af bandets debutalbum xx! Et album der også er blevet skamrost både herhjemme og i hjemlandet…
-
-
_______________
WHITE LIES – UNGE, DYSTRE OG PÅ VEJ MOD STJERNERNE!
Musikken er så velproduceret og teksterne så tæt på det banale, at der går rygter om, at White Lies er et resultat af beregnende pladeselskabsfolks fikse ideer. Og White Lies må tilmed lægge øre til anklager om både Joy Division-plagiat samt Editors og Interpol-sammenligninger. Til dette har det unge band selv udtalt: “We weren’t alive during that period of music…we’ve never really been that into Joy Division, especially not the Editors…or even Interpol really“ og i samme ombæring har forsagner Harry McVeigh sagt: “I don’t think our music sounds a whole lot like those comparisons, I think we’re a lot more euphoric and uplifting“. Så alderen taget i betragtning må disse sammenligninger nok bringes til skamme.
—————————————————-
SOUND PELLEGRINO LABEL NIGHT
Den franske electro-scenes ukronede godfather Teki Latex er så vild med danske Medina, at VEGA Natklubs booker nærmest måtte love at få hende til at spille med dem på VEGA, hvis franske Teki Latex og Orgasmic og deres venner fra pladeselskabet Sound Pellegrino skulle lægge vejen forbi natklubben.
–
-
-
———————————————————
HVEM VAR DET LIGE DER SPILLEDE SUPPORT ??? 2 AF 2
(… FORTSÆTTELSE FRA I MANDAGS)
The Joy Formidable (UK)
Support for The Temper Trap (AUS) 23. november i Lille VEGA
The Joy Formidable kunne meget vel gå hen og blive Englands nye superstjerner. De engelske medier har for længst fået øjnene op for bandet. The Guardian har eksempelvis udnævnt dem til ”One To Watch For 2008”. Og det med rette – for bandet leverer nemlig det ene melankolske og let poppede støjrock-nummer efter det andet. Og med kæresteparret Ritzy Bryan and Rhydian Dafydd i front besidder bandet tilmed en visuel coolness, som man ikke finder hver dag. Tjek det selv i videoen til nummeret ”Whirring”.
———————————————————
HVEM VAR DET LIGE, DER SPILLEDE SUPPORT ??? 1 AF 2
Kigger man på det københavnske koncertprogram til efteråret, kan man ikke komme uden om, at der trods krise og rygter om kulturel afmatning er et overordentligt godt udbud af koncerter til hovedstadens musikfans. Og ikke nok med, at en lang række af de mere interessante kunstnere har valgt at kigge forbi byens spillesteder, så har mange af dem også valgt at hive et fornemt udbud af supportbands med sig.
Dette indlæg fokuserer på nogle af de spændende supportbands, der gæster VEGAs koncertsale i løbet af efteråret.
—————————————-
DUBSTEP!
Dubstep er ikke nogen ny stilart. Den elektroniske musikstil, der udmærker sig ved sin specielle to-takts rytme og sin vægt på tung bas, har eksisteret i London siden starten af dette årti. Herhjemme er interessen dog vokset massivt specielt over de seneste par år. Dette afspejler sig bl.a. i programmet for de københavnske natklubber og spillesteder, hvor engelske dubstep-dj’s og kunstnere optræder i større og større omfang.
Vi er imidlertid ikke blot passive modtagere af denne populære musikstil. Vi er faktisk rigtig godt med herhjemme også på den udøvende front. Der er således op til flere spændende danske dubstep-crews, der spiller som dj’s, men også selv producerer tracks. Heriblandt de danske pionerer i OHOI!-crewet, som man ikke kommer uden om, men også spændende nye crews som fx La Cuchina Som Systema og Wobble Squad. [...]
LÆS MERE HER
—————————————————————
VEGA PÅ GOOMBAY
Vi vil byde velkommen til VEGA på Goombay! Velkommen til VEGAs bloggere, bookere og bartendere. Velkommen til spots, speakers og sidestep, undergrund og pop. Når det så er sagt, så også velkommen til dig, kære læser! Velkommen til! Vi er stolte af at kunne præsentere en helt ny side af VEGA, ikke bagsiden – men det kunne minde om det! Kig dig omkring på VEGA-bloggen. Lyt, lær og lad dig inspirere af den glødepærefunklende stjerne på den københavnske nattehimmel!

Popularity: 4% [?]






Foto: Klavs Bo Christensen


