GENRE-TUR MED MIKKEL K: ELECTRO-RAP
March 8th, 2010 by Mikkel KristiansenElectro-rap er fjerde indlæg i en serie af artikler, hvor Mikkel vil følge en række genrers udvikling ved at lade de mange forgreninger være den inspiration og det kort, der leder læseren på en spændende og velguidet genrerejse. Tidligere har Mikkel dækket Garagerocken, Krautrock og Old-shool.
Electro-rap
Afrika Bambaataa’s “Planet rock” fra 1982 satte gang i en bølge, som havde vidtrækkende konsekvenser i forbindelse med lyden og produktionsmåden inden for forskellige stilarter. Afrika Bambaataa kaldte selv stilen for “electro-funk”, men man kan også tale om electro-hop, electro-rap eller bare electro. Det er kort og godt musik lavet primært på synthesizere og trommemaskiner, noget der lød spændende og futuristisk i starten af 80′erne. Electro kan være popmusik med en sanger i stedet for en m.c., eller det kan være instrumentalt, måske med en vocoderstemme som det eneste “menneskelige” indslag. En gren af den mest elektronificerede electro udviklede sig til techno. Selv Motown, der ellers tidligere sværgede til håndspillede instrumenter, hoppede med på den nye bølge. I det følgende bliver der fokuseret på electro-rap, som er dominerende i perioden 1982-86.
-
-Et af de første steder udenfor New York, hvor electro får indflydelse, er U.S.A.’s vestkyst, især L.A., hvor bl.a. World Class Wreckin’ Cru (et par af deres medlemmer, Dr. Dre & D.j. Yella, dukker senere op i N.W.A.), Egyptian Lover & Unknown d.j. tager stilen til sig. Fra vestkysten kommer også filmene “Breakin’” & “Breakin’ 2″, hvori en ung Ice-T medvirker.
Electro var i høj grad soundtracket til break dance-/ electric boogie-bølgen, som brød ud globalt omkring 1984. Film fra U.S.A. som “Beat street” og “Breakin’” var med til at sprede fænomenet. Break dance-crewet Rock Steady Crew lavede også musik, mest kendt er deres “(Hey you) the Rock Steady Crew”. Her i Danmark kunne man se breakere foran Burger king på Strøget så tidligt som 1983, og i 1984 afholdes det første DM i breakdance. Samme år laver pioneren Gunnar “nu” Hansen rap-nummeret “Rap nu”, som hylder de danske fodbolddrenge (du kan se klippet på DRs Pirat-TV).
Dj’en kommer efterhånden mere ind i billedet, end tilfældet var i old school-perioden. Med det højere teknologiniveau kan produceren også være dj og i princippet stå for det hele selv, fra at programmere beats og scratche, til at rappe.
Run-D.M.C. udgiver deres første single (It’s like that / Sucker m.c.s) i 1983, som signalerer et generationsskifte: På “It’s like that” er der en slet skjult hentydning til Sugarhill Gang: “You can’t rock the party with the hippety-hop”. B-siden “Sucker m.c.s” introducerer en minimal lyd, bestående af kun vokal og et hårdt trommemaskine-beat, foruden at gøre frasen “sucker m.c.” til hverdagssprog. I 1984 udgiver Run-D.M.C. deres første album, som bliver det første rapalbum, der sælger til guld. På albummet finder man også nummeret “Rock box”, som har et heavy metal-riff som det melodiske grundlag, og videoen til “Rock box” bliver den første rapvideo, der bliver vist på MTV. Russell Simmons (bror til Run) er manager for Run-D.M.C., og driver, sammen med Rick Rubin, pladeselskabet Def jam, der udgiver plader med bl.a. L.L. Cool J., The Fat Boys & Beastie Boys. Rock/metal-elementet optræder på mange af sangene, f.eks. Run-D.M.C.’s “King of rock” & “Walk this way” (med Steven Tyler & Joe Perry fra Aerosmith), og Beastie Boys’ “No sleep ’til Brooklyn” og “Fight for your right to party”. Før Run-D.M.C.’s gennembrud blev hip hop i mange medier set som en døgnflue, men Def jam’s udgivelser tiltrækker et støt voksende publikum, der også inkluderer hvide teenagere. Som det første rapalbum sælger Run-D.M.C.’s tredje album “Raising hell” til platin, og det samme gør Beastie Boys’ debutalbum “Licensed to ill”, begge fra 1986.
Fænomenet “human beat box” kommer også på plade for første gang i denne periode; pionererne hedder Doug E. Fresh & Darren “Buff the human beat box” Robinson fra The Fat Boys. Der er delte meninger om, hvem der opfandt fænomenet, men Doug medvirker på Spoonie Gee & D.j. Spivey’s single “Pass the budda” fra 1983. The Fat Boys debuterer året efter, og kort efter kommer Biz Markie med i game’et. Disse tre pionerer har hver især deres originale stil.
Et andet fænomen, der har sin pladedebut, er “beef”, d.v.s. kunstnere, der disser andre kunstnere. Den klassiske beef har gruppen U.T.F.O. som omdrejningspunkt; Deres sang “Roxanne Roxanne” handler om en pige, der spiller kostbar overfor drengenes tilnærmelser. Der kom hurtigt en del svar fra kvindelige m.c.’er som Roxanne Shanté og The Real Roxanne, som gav Roxanne den stemme, der manglede på U.T.F.O.’s sang. I alt blev der lavet omkring 100 plader som svar til primært U.T.F.O., men også til Roxanne Shanté.
Electromusikken virkede som fødselshjælper for genrer som techno, den booty-fikserede Miami-bass-scene og New Orleans-pendanten bounce. I midten af 90′erne opstod der en neo-electro-bølge med kunstnere som Drexciya, Phoenecia, Dopplereffekt & Underground Resistance, og elektronisk isenkram fra dengang, som f.eks. trommemaskinen Roland TR-808 bliver stadig brugt rundt omkring.
Top 10 fresh tracks:
Grandmaster and Melle Mel: White lines (don’t do it)(Sugarhill 1983)
Run-D.M.C.: Sucker m.c.s (krush groove)(Profile 1983)
Whodini: Magic’s wand (Jive / Zomba 1984)
U.t.f.o.: Roxanne Roxanne (Select 1984)
The Fat Boys: The Fat Boys Are Back (Sutra 1984)
Pumpkin and the Profile all-stars: Here Comes That beat! (Profile 1984)
LL Cool J: Rock the bells (Def jam 1985)
Doug E. Fresh: The show (Chrysalis 1985)
Beastie boys: Hold It Now, Hit It (Def jam 1986)
Kool Moe Dee: Go See The Doctor (Jive 1986)
Compilations:
Street Jams: Electric Funk, vols. 1-4 (Rhino 1996)
Street Sounds: Electro (# 1-4) & Crucial electro (Street Sounds 1983-4)
Street Sounds: The Definitive Electro & hip hop Collection (Universal 2004)
Arthur Baker: Breakin’ (Perfecto 2001)
Popularity: 1% [?]




