FIRE BLOGS OM MUSIKÅRET 2009 – GODT OG SKIDT
January 11th, 2010 by Jannick Blaksmark
I december gav Goombays egen Sanni sit bud på en ‘top of the (indie) pops anno 2009′-liste i artiklen Tilbageblik – 2009 med indiebriller. Her blev 10 udgivelser, fra Franz Ferdinan til Mew, fremhævet som indie-højdepunkter man bør forholde sig til på den ene eller anden måde. Goombay var dog ikke de eneste, der rystede året af sig med en tur ned af memory lane – også Rikke og Rune på Blaa Vinyl syntes, at en række udgivelser fortjente en plads i den blå sol. Du kan læse blå Vinyls top 10 vurdering af danske udgivelser fra 2009 her, og sørme om de ikke de også har et bud på årets udenlandske udgivelser.
-
-
På BlogPOP er der ikke så meget vinyl og indie i Camillas tilbageblik på pop-året 2009, hvor vi kommer både et smut forbi x-factor, Melodi Grand Prix og Medina. BlogPOP nøjes ikke bare med at støve af, de pudser også krystalkuglen og spår international succes til både The Astroids Galaxy tour (Læs også VEGAs blogindlæg om The Astroids Galaxy Tour) og The Raveonettes(Læs mere om The Raveonettes). Her på Goombay krydser vi fingre for, at Camillas orakelevner er i orden!
Knap så begejstrede for det forgangne år er den dansk/islandske blog Indie Laundry. Dette til trods har de fundet 10 favoritter frem, hvor af et par stykker akkompagneres med videoklip – se Indie Laundrys ‘09 liste.
Regnsky indtog den 2. januar Dunkel til et post nytårs-knald, og det er nok også hos den lille gruppe musikbloggere, at man kan finde den mest omfattende gennemgang af 2009. På bloggen kan du både finde – Årets mest oversete udgivelser(Lærke Regnsky), Records to remenmber ‘09 by(Morten Regnsky), Den der liste(Eva Regnsky) og Om året 2009 og hvad det bragte med sig(Søren Regnsky) – og så burde du også være godt dækket ind for 2009 abstinenser.
Mangler vi nogle gode gennemgange, er du meget velkommen til at gøre os opmærksomme på dem nedenfor i kommentarfeltet!
Godt nytår til alle…

Popularity: 2% [?]
6 MUSIKBLOGS PÅ ROSKILDE FESTIVAL
June 29th, 2009 by Mr. BrownVi skriver den 29. juni – de sidste studentervogne har råbt sig gennem landet, badevandet er nået en tålelig temperatur og en god andel af de 25.000 stykker grillkul vi fyrer af hvert år(svarende til 600.000 indenrigs flyrejser) er allerede blevet til CO2. Ja, og så er det for alvor blevet festivaltid. Her på redaktionen tog vi jer forbi Start, Spot og Distortion, men vi vil selvfølgelig også være at finde på telt-festivalerne med Roskilde Festival som den første!

For er der et sted, de danske musikblogs i høj grad ligner de større medier, så er det i deres massive dækning af den næste uges ballade på dyreskuepladsen. Som vi har vane for her på siden, samler vi op på et par af de Roskilde-relaterede blogindlæg fra vores katalog, som vi synes du skal kigge lidt nærmere på.
Popularity: 3% [?]
Foto: Klavs Bo Christensen









