UGEKAVALKADE – I AM MARSHAL & BLOGPOP
November 27th, 2009 by Jannick BlaksmarkSå blev det fredag, og redaktionen skal til det store julegilde i aften, inden der går snaps og sylte i tasterne, vil vi lige lave en opsummering af ugen på Goombay – så i bedste nytårskavalkade-stil ringer vi ugen ud med et par high lights (med juleklokker ja)…
Nye Blogs: Den forgangne uge sagde vi velkommen til 2 nye blogs i Goombay-familien. Der er ikke mange ligheder ved de to projekter, ud over at de begge ser virkelig lovende ud, hvis de formår at vedligeholde et fornuftigt skrive-flow, men det vil tiden jo vise.
BlogPop – På den ene side af spekterart har vi tre piger der musik/mode/gossip-blogger på blogPOP. Vi valgte at tage dem med i vores katalog, da det lader til at hovedvægten ligger på musikdelen, og så synes vi at Goombay manglede et skud pop. Det glæder vi os til at se om pigerne kan levere, og lader det stå som en opfordring til andre skribenter med pop i fingerspidserne – skriv som vinden.

I Am Marshal – På den anden side åbnede vi for I Am Marshal, som er en blog, der vil følge musikeren Dennis Mejdal, mens han skaber sit kommende album. På den meget personlige blog, får læseren et direkte vue ind i øvelokalet på Vesterbro, hvor Dennis de sene aften-/ og nattetimer tryller toner ud af sin nye Gretsch. I 2007 udgav Dennis under sit eget navn albummet “Grow little acorn, Grow” der tog genreafsæt i americana/singersong- kulturen, da det kommende album i følge manden selv bevæger sig i en mere Indierock-orienteret retning, møder vi som første post på bloggen indlægget “to kill a sååångwriter“. Vi har her fundet en live version af det fantastiske nummer Bye, Bye Love fra da Dennis Mejdal, i forbindelse med udgivelsen af “Grow Little Acorn, Grow” gæstede Lorry -
Dennis Mejdal – Bye Bye Love – Live @ TV2: Brunch (DK)
Dennis Mejdal |
Nå Ja – så blev det jo ugen, hvor vi bød velkommen til Ninjaen Mikkel Kristiansen, der i fremtiden vil underholde os med sine yderst vise ord om genrer og andet interessant baggrundsstof fra musikkens verden – du kan læse Mikkels første post om Garagerock her. Velkommen på grøn stue Mikkel..!
Som en sidste, men ikke ubetydelig ting, startede vi et samarbejde med ITU om udviklingen af et community til Goombay. Der kommer nok til at gå lidt tid inden vi kan invitere dig indenfor til en prøvesmagning, men vi glæder os til samarbejdet. Hvis du synes det lyder spændende, kan du hjælpe udviklerne ved at deltage i et interview eller to – sørme om der ikke også er billetter til VEGA i det, hvis du bliver valgt… Du kan tilmelde dig her…
Popularity: 1% [?]
JULIAN CASABLANCAS SOLODEBUT
November 2nd, 2009 by VEGA-BloggerI dag udgives den længeventede solodebut fra indierockens wonderkid Julian Casablancas. Phrazes for the Young, som udgivelsen hedder har været omgærdet af stor interesse fra musikpressen og en del mystik. Der er virkelig lagt op til noget stort med nedtællingsapparat på hjemmesiden og ja, se blot denne intro-video
Derfor er det vel heller ikke sært, hvis det forbundet med en del nerver at udsende sin første soloudgivelse, som desuden er det første, vi rigtigt hører fra Casablancas siden Strokes seneste First Impressions of Earth fra 2006 (hvis vi ser bort fra medvirken på andres numre samt en reklameindspilning med Pharrel og Santigold).
Og Julian Casablancas har da også udskudt udgivelsen af solodebuten en måned. Det kan naturligvis være af strategiske årsager fra pladeselskabets side, men det kunne også skyldes, at den gode Casablancas ligger under for forventningens pres, som foreslået i et dansk musikblad?
Med en model mor (dansk vel at mærke), opvokset i New York og forsanger i 2000’ernes cooleste band, The Strokes, kan Julian Casablancas ellers opfattes som en én, der burde have selvtilliden i orden. Dertil kan tilføjes, at han er musikalsk og stilmæssig foregangsmand for musikere som Pete Doherty og Alex Turner, og ja vel også en del drenge herhjemme…
Fremragende første udspil
Det er ikke meget, der er blevet lækket fra albummet før udgivelsen, og der findes endnu ikke musikvideoer, så som en lille optakt kan dette interview ses på Youtube
Indtil videre har man dog kunnet lytte til to fremragende numre på hans MySpace-side, som lover rigtig, rigtig godt. Det første nummer, ”11th Dimension”, er ekstremt disco-orienteret med gode dele synth og 80’er referencer. Det minder lidt om både tidlige Thomas Troelsen-produktioner ( Junior Senior) og franske Phoenix (som i øvrigt spiller i VEGA den 10. november). På Pitchfork media vover de endda at sammenligne med Daft Punk… hmmm. Men suværent er det, lækker lyd og meget dansevenligt. Lyt til nummeret på Julians myspace…
Det andet nummer, ”River of Brakelights”, er et mere traditionelt rocknummer med en lyd, der ligger nærmere det, vi kender fra The Strokes med anstrøg af elektro-pop, men ikke mindre enestående af den grund.
Musikken er stadig båret oppe af den karismatiske sanger og hans yderst karakteristiske stemme, og afspejler en reflekteret Casablancas, som i ”11th Dimension” funderer over hvorfor ”… cities come together, to hate each other in the name of sport’.
I skrivende stund (søndag aften) har musik-sitet NME lagt albummet op til en gennemlytning før det udkommer i dag, den 2. november, men med ca. 15 sekunder per nummer yder det ikke rigtigt numrene retfærdighed, og derfor skal der ikke herfra kommenteres yderligere på albummet, før jeg har det i sin fulde længde engang i morgen.
Casablancas kommer først til Danmark
Udover Japan, som var de allerførste til at høre Strokes-crooneren solo i august, flyver han fra en række koncerter i USA direkte til København. VEGA er dermed det første spillested, der får æren af hans solo-koncert, når han starter sin Europa-turné.
Der er helt sikkert en del Strokes fans, der tropper op i Store VEGA af selvsamme grund, at de er Strokes-fans, og det vil jeg da også mene, at der er god grund til, men det er rimeligt at forvente, at frontmanden også har noget interessant at byde på solo.
Julian Casablancas
Store VEGA 30.11.09 kl. 20:00
Forsalg: 200 kr + gebyr
Entre: 235 kr.
Se mere herom i VEGA kalenderen
Popularity: 1% [?]
INDIE – KEJSERENS NYE KLÆDER?
June 9th, 2009 by Mr. BrownAf gæsteskribent Gustav Lützhøft
I listen to bands that don’t even exist yet
På SPOT festivalen i 2008 mødte jeg en udenlandsk journalist der bar en t-shirt med påskriften ”I listen to bands that don’t even exist yet”. Denne t-shirt med sit sarkastiske (og temmelig humoristiske) budskab blev for mit vedkommende kulminationen på det man passende kunne kalde indie-ræset – altså den tendens der medfører at musikinteresserede dagligt sidder på nåle for at sikre os at morgendagens nye store indienavn ikke går vores næse forbi før bandet må kasseres grundet overgangen fra status som ”nyt og spændende” eller ”unikt” til ”mainstream” eller ”allemandseje”.
Begrebet ”indie” er i mine øjne efterhånden blevet ligeså udvandet som det vi engang kaldte ”rock”, men hvad betyder indie egentlig? Hvor stammer begrebet fra, og hvordan er det vokset til at have så stor signifikans for den måde vi taler om musik på?
Popularity: 7% [?]
Foto: Klavs Bo Christensen


