TRE BANDS AT SE PÅ ROSKILDE FESTIVAL ‘10
February 20th, 2010 by Brian TheodorDer er allerede offentliggjort en række gode, talentfulde musikere til dette års Roskilde Festival. Flere af de mest populære danske grupper står på programmet, og man kan vist roligt forvente flere populære, dygtige kunstner – og naturligvis de bedste fra undergrunden.
Jeg har kigget nærmere på programmet, hvor især tre navne sprang mig i øjnene. Tre bands der helt bestemt står øverst på min liste over musik, der bare må og skal opleves.
Elektronisk juice med masser af smagTo forstadsknægte, der kun kan komme ind på diskoteker via backstage, og må vente nogle år endnu, før de kan få serveret i baren. Det lyder måske lidt fjollet, men lad os så tilføje: de to forstadsknægte optræder til et af de største brag i sommeren 2009. Jeg taler naturligvis om Spot festival, men hold på hat og briller – året efter indtager de Roskilde Festivalen!
Men Electrojuice rykkede for alvor hurtig, da de udsendte en håndfuld promoveringsnumre gennem VUF Records. Drengene præsenterede en hel ny tilgang til musikken; den ulidelige lyd af et jack stik, der driller, fik de lavet til et rigtig lækkert nummer med den enkelte titel ‘Jackstick’. En helikopter, der er ved at lette, brugte de som inspiration til et nysgerrigt, legende nummer – ‘Chopper’.
Siden da har Electrojuice haft den umålelig store ære at fungere som opvarmning til legendariske Kraftwerk, da de sidste sommer spillede til Randers Festuge. De varmede også op, da The Prodigy besøgte vores lille land. Altså har de allerede opnået en succesgrad, der slet ikke er til at forestille sig – og garanteret slet ikke, når der endnu er lang tid til, at man kan tage sit kørekort.
Debuten ‘Solrock’ udgav duoen d. 19. oktober 2009! En lækker lille sag med syv sprøde numre, hvor der både er plads til dominerende techno-trommer, legende elektromelodier og fede hiphop-beats. Derudover medvirker Veto-sanger Troels Abrahamsen i et mere eftertænksomt nummer, der har et lækkert lydbillede, et tiltalende beat og en masse små elementer, der bygger nummeret større og større! Derudover medvirker rapperen Negash Ali på nummeret ‘Perfect’ – og den sammensætning slår gnister!
LÆS MERE OM ÅRETS ROSKILDE – ROSKILDE TEMA 2010
Årets Roskilde Festival får besøg af de to unge forstradsknægte, der på så kort tid har opnået så stor succes. Hvad Mads og Jakob mangler i alder, har de det firdobbelte i talent.
Surfbrættet droppes til fordel for guitaren
Det er naturligvis den populære singer-songwriter Jack Johnson, jeg taler om.

De sidste ti år har han været en yderst produktiv musiker, hvor han de seneste fem år har haft en stabilt voksende popularitet. I alt har han udgivet fire studioalbums, et live album og stået bag soundtracket til Peter Pedal-filmen fra 2006. Det seneste album udkom i 2008, og hvis alt går som planlagt, skulle vi kunne lytte til et femte udspil i begyndelsen af juni.
Jack Johnson har med sit akustiske singer-songwriter musik charmeret sig ind i en masse hjerter verden over. Han filosoferer ikke over de store spørgsmål i livet, og egentlig handler hans tekster bare om livet i al almindelighed. – og det er måske netop charmen ved den unge surfer; at han nyder de små ting i livet, og det ønsker han at dele med os.
Det er en fantastisk fornøjelse at lytte til Jack Johnson, der har en letgenkendelig blød stemme, en afbalanceret stemmeføring og en tiltalende accent. De flotfremførte tekster pakkes ind i et lækkert guitarspil, der flirter med blues, pop og folk. Når musikken ledsages af trommer, er det lækre, sprøde rytmer, der fremtrylles – men Jack Johnson er ikke bange for at sidde alene kun ledsaget af sin guitar.
På Peter Pedal-albummet finder vi små perler som nummeret ‘People Watching’. Det starter som et forsigtigt samspil mellem Johnsons tilbagelænede guitar og et lille klaverstykke, men der bygges hurtigt op med mere fremtrædende guitar, hvortil der krydres med mellemspil, forsigtige trommerundgange og breaks. Singlen ‘Talk of the Town’ er også et formidabelt eksempel på, hvordan Jack Johnson med ganske få virkemidler kan opbygge en rigtig lækker stemning. Trommerne og bassen er simpelthen så godt, og det legende fingerspil, der flettes ind i de varme akkorder, lyder som sød sol og sommer!
Det seneste udspil ‘Sleep Trough the Static’ gemmer også på en masse rigtig gode numre. For eksempel har Jack Johnson på den romantiske ‘Angel’ kun sin guitar, hvortil han er ledsaget af et bagvedliggende keyboard. Et yndefuldt nummer, der viser en hudløs ærlig mand med en masse kærlighed i hjertet. – og mens vi venter på sommer, hvor Jack Johnson besøger Roskilde Festivalen, er der tid til at nyde den stemningsfulde ‘While We Wait’.
Råt hardcore band, der viser tænder
Hardcore bandet Converge udgav i efteråret sit syvende studioalbum ‘Axe to Fall’, et album jeg personligt har glædet mig rigtig meget til. Albummet har rystet en masse gode anmeldelser af sig, og det bliver sammenlignet med bandets album ‘Jane Doe’ fra 2001, der ofte bliver betegnet som bandets bedste udspil.
Converge har eksisteret siden 1990, så de kan i år fejre tyve års jubilæum. De er blevet kaldt sin generations Black Flag – punk band fra firserne. De har fungeret som inspiration til mange nyere hardcore bands, og de har været med til at definere undergenren mathcore. Denne betegnelse dækker over en gren af hardcore, hvor komplekse, usædvanlige og tekniske elementer spiller en dominerende rolle.Titelnummeret til det nye album – ‘Axe to Fall’ – er en hidsig lille satan, hvor støjen og kaoset er helt fantastisk fremme i lydbilledet! Videoen dertil er en grim sag, der henter inspiration fra både moderne og traditionelle gyserfilm. En kanon fed video, der bliver siddende på nethinden længe efter!
LÆS MERE OM ÅRETS ROSKILDE – ROSKILDE TEMA 2010
Åbneren ‘Dark Horse’ er et de numre, hvor ikke andre end bandet selv medvirker. På alle måder er det en fantastisk start på albummet, hvor der lægges ud med hurtige, skarpe guitarriffs, aggressive, smadrende trommer og Bannon, der skriger sine lunger ud med en ondskabsfuld bitterhed. Converge er tilbage!
Popularity: 4% [?]
REJS MED – FRA KRAUTROCK TIL KRAFTWERK
December 4th, 2009 by Mikkel KristiansenAf Mikkel Kristiansen
Krautrock er andet indlæg i en serie af artikler hvor Mikkel vil følge en række genrers udvikling ved at lade de mange forgreninger være den inspiration og det kort, der leder læseren på en spændende og velguidet genrerejse. I første artikel dækkede Mikkel Garagerocken.
KRAUTROCK
I kølvandet på den psykedeliske bølge opstod en tysk scene, som I højere grad end flower power-børnene brugte elektroniske instrumenter. Tyskerne er bl.a. kendt for deres teknologiske landvindinger, også inden for musikudstyr. Dette afspejles altså i musikken, der er kendt som ”Krautrock”, fra slutningen af tresserne og op gennem halvfjerdserne. De fleste kender nok Kraftwerk, som tidligere hed Organisation og spillede en noget mere flydende, ambientagtig musik end Kraftwerk’s.
Andre bands er Can, Neu!, Faust, Tangerine dream (Lyt til dem på deres radiostation), Harmonia, Kraan & Cluster. Musikken var generelt meget eksperimenterende. Mange bands var inspirerede af den elektroniske avant-garde’s pionerer som Karlheinz Stockhausen, John Cage og Edgard Varèse. Can-medlemmet Holger Czukay var blevet undervist af Stockhausen, det samme var Conrad Schnitzler, som spillede i Tangerine Dream, Kluster og Kraftwerk. Andre inspirationskilder var Velvet Underground, progressiv rock (Genesis, King Crimson o.a.), space-rock (Pink Floyd, Hawkwind o.a.), jazz og musik fra fremmede, eksotiske lande.
Kraut-rock betyder ”kål-rock”, hvilket få tyskere syntes om, så de kaldte det blandt andet ”kosmische musik”. Der opstod også et lille pladeselskab, der bare hed Kosmiche musik, andre pladeselskaber havde navne som Ohr, Brain og Spoon. Nogle af de tidligste bands er Amon Düül II (Den musikalske del af kollektivet Amon Düül), Can, Tangerine Dream & Popol vuh. I kraft af genrens udforskende natur stikker det musikalske udtryk i mange retninger; nogle bands er meget ambiente og udflydende, med ingen eller kun minimale trommer, mens bands som Can og Neu! bruger repeterende, til tider groovy rytmer, de såkaldte motorik-beats. På nogle af vinylpladerne kan man finde lock-grooves, hvor nålen bliver hængende i den inderste rille, så musikken bliver loopet. I de sene halvfjerdsere spiller flere bands (f.eks. Tangerine Dream, Ash Ra Tempel / Ashra og Klaus Schulze) en musik, der befinder sig et sted mellem new age-agtig meditationsmusik og det, der senere bliver kaldt ambient.
-

Et par udlændinge, der så at sige blandede sig i den tyske scene som samarbejdspartnere, skal her nævnes. Den første er LSD-guruen Timothy Leary, som omkring 1972-73 arbejdede med Ash Ra Tempel (albummet ”Seven up”) og The Cosmic Couriers / The Cosmic Jokers. Den anden er Brian Eno, som faldt godt i hak med de to elektroniske troldmænd Dieter Moebius og Hans Joachim Roedelius (Kluster / Cluster, Harmonia). Dette kan bl.a. høres på albummet ”Cluster & Eno” fra 1977.
Tilbage til Kraftwerk; Ralf Hütter og Florian Schneider, kernen i gruppen, er også med på Organisation’s ”Tone float”-plade fra 1970, herefter tager de navnet Kraftwerk på sig. Den første Kraftwerk-plade udkommer i 1971, og heromkring forlader et par kortvarige medlemmer, Klaus Dinger og Michael Rother, bandet for at danne Neu!. Hen mod midten af halvfjerdserne begynder Kraftwerk at få international succes med albums som ”Autobahn” (1974) og ”Radio-activity” (1975). Her er vi fremme ved Kraftwerk, som vi kender dem; instrumenterne er alle elektroniske, kun sangen er akustisk. De udvikler sig stadig mod større mekanisering, hvilket kulminerer på 1978-albummet ”The man machine”, som sigtede på at viske grænsen mellem menneske og maskine helt ud (du kan læse meget mere om dette album i et tidligere indlæg her på siden – Kraftwerk Mench – Machine).

Af deres andre plader skal nævnes ”Trans-Europe express” (1977),” Computer World” (1981) og Tour de France soundtracks” (2003). De var inaktive gennem store dele af firserne og halvfemserne, men har igen givet en del lyd fra sig i de senere år. Deres musik har haft en kolossal betydning for stort set alt, hvad der hedder elektronisk musik, fra disco og electro til house og techno o.s.v. Electropioneren Afrika Bambaataa samplede ”Trans-Europe express” på hittet ”Planet rock” fra 1982.
Også i de senere år er Kraut-rock’s indflydelse blevet tydelig, bl.a. hos bands som Tortoise og især Stereolab, som tog de motoriske rytmer til sig. I halvfemserne opstod en neo-Kraut-rockscene med tyske navne som Kreidler, To Rococo Rot og Tarwater. Nogle af de gamle musikere samarbejdede også med nyere kunstnere, f.eks. har trommeslageren fra Can, Jaki Liebezeit, indspillet med Burnt Friedman, og Faust sammen med hip hop-gruppen Dälek.
10 af de væsentligste Krautrock-udgivelser:
Can: Tago mago (1971)
Faust: Faust so far (1972)
Klaus Schulze: Irrlicht (1972)
Ash Ra Tempel: Schwingungen (1972)
Neu!: Neu! (1972)
Kraftwerk: Auto-bahn (1974)
Popol Vuh: Einsjäger und siebenjäger (1974)
Tangerine dream: Phaedra (1974)
Cluster: Zuckerzeit (1974)
Harmonia: Musik von Harmonia (1974)
Vores nye Goombayskribent Mikkel Kristiansen er selv udøvende musiker med en fortid i blandt andet Encore un Moment Monsieur le Bourreau og sit soloprojekt Rural Emplacement. I sin første artiklserie vil Mikkel følge en række genrers udvikling ved at lade de mange forgreninger være inspirationen i den følgende artikel osv. I første artikel tog Mikkel fat på Garagerocken
Popularity: 2% [?]
KRAFTWERK MENSCH – MACHINE
October 16th, 2009 by Christian HenriksenI anledning af at Kraftwerk har besluttet at remasterere deres tidligere produktioner og udgive dem i løbet af efteråret i eet stort box-set synes vi på redaktionen, at det er på sin plads at give dem et lille skud guf med på vejen. Undertegnede er stuhr stuhr fan af de düsseldorfske mestrer og derfor er dette indlæg skrevet med stor iver og entusiasme, samt en smule hast, da der snart er fredagsvin på kontoret…
Nu også i Weekendavisen
I uge 41’s udgave af Weekendavisen, Kultursektionen, kunne man læse en dejlig forsideartikel om gruppen skrevet af Per R. Nielsen. Han kaster følgende beskrivelse af gruppen for dagen: “Udover den indlysende pointe, at vor tids ophøjede kunstnermyte reduceres til et viljeløst tandhjul i et større maskineri og musikken således bliver vigtigere end personerne bag, er menneskemaskinen ligeså meget en hyldest til den fuldendte symbiose mellem musiker og maskine, som den er en kritik af totalitære styreformer eller teknologiforherligelse.” Hertil er der kun at sige, med Kraftwerks egne ord: “Boing boom chack”!
Læs mere – Rejs med – fra Krautrock til Kraftwerk

Creative commons: hAdamsky
Anonymititen
Om “vor tids kunstnermyte” nu også er så my(s)tisk som Per vil have den til at være, kan man have mangt en mening om i en tid hvor hvad man kunne kalde den biografiske ontologi, i særdeleshed kendetegner nuværende og kommende generationer. Men hans pointe om at musikerne optræder anonymt som en anden fabriksarbejder fra de glade tressere, kan der være noget om ikke meget om. Den kliniske komposition/dissektionsproces som gruppen foretager både tematisk og musisk er outstanding lækker! Man kan næsten høre telegrafen printe eller morsesignalerne dutte ind, når Kraftwerk går i luften.
Kritikken
Kritikken er på sin vis todelt. Den eksisterer men på samme tid er den anonym. I nummeret er det nærmest en registrerende, oplysende – info om for eksempel Marie Curie – og namedroppende datamat der bare spytter ud (spritzende) – heller ikke underligt at gruppen startede med at hedde ‘Organisation’. At det hele underlægges musikken kan man kun give Per ret i, det er i langt de fleste tilfælde de konnotative aspekter der indeholder en potentiel kritik. Men uhyggen ved lyden af geigertælleren fungerer primært rytmisk – alligevel er det jo uhyggeligt især set med vesttyske øjne anno1975! Kritikken bliver dog en anelse mere eksplicit i nummeret Das Modell fra albummet Die Mensch-Machine (1978) hvor teksterne også bliver en anelse mere prosaiske end de mere data-agtige af slagsen:
“Sie ist ein Modell und sie sieht gut aus
Ich nehme sie heut’ gerne mit zu mir nach Haus
Sie wirkt so kühl, and sie kommt niemand ‘ran
Doch vor der Kamera da zeigt sie was sie kann
Sie trinkt im Nachtklub immer Sekt (korr-ekt!)
Und hat hier alle Männer abgecheckt
Im Scheinwerferlicht ihr junges Lächeln strahlt
Sie sieht gut aus und Schönheit wird bezahlt
Sie stellt sich zu Schau für das Konsumprodukt
Und wird von millionen Augen angeguckt
Ihr neues Titelbild ist einfach Fabelhaft
Ich muss sie wiedersehen, ich weiss sie hat’s geschaft”
Wie so!
Fascinationen af den ny tid – e mailen opfindes i 1970 – og dens muligheder skriver sig musisk avantgardistisk ind i samtiden med fremtiden som perspektiv og optik. Men nostalgien eksisterer, på samme måde som kritikken, på lige linje med fremtidsbegejstringen.
Efter Stunde nul opbygges et plastisk Europa der glimter i neon og lugter af freon, men der spores en tydelig længsel efter det svundne Europa og en “…stræben efter en utopi, hvor teknologien bruges konstruktivt til at skabe en bedre verden frem for at slå ihjel” som Per definerer det. Integrationen af menneske og maskine er således et meget sympatisk projekt for Kraftwerk.

Creative commons: Simon Zirkunov
In koncert
Undertegnede var så heldig at komme ind og høre gruppen da de i 2004 gæstede KB Hallen. Det var ikke mindre end for fedt! Godt nok var der ikke så meget tilbage af den “gamle” analoge lyd, de havde kun laptops med og ikke som før i tiden hvor det foregik med hele Kling Klang studiet af underlige maskiner og højst sandsynligt også en hjemme-bygget højttaler eller to. Men nu er jeg, i modsætning til de mere underlige fans, nu også ret glad for The Mix (1991) selv om det er en lidt spøjs ‘houset’ ensretning af numrene. Men hvor om alting er, var det en fed koncert. Og jubelen ville næsten ingen ende tage da medlemmerne af gruppen lev skiftet ud med robotterne – i sig selv en fed pointe! – der pænt hilste på os allesammen. I september kunne man i Randers opleve gruppen, der stadig tunerer verden rundt.
Her på falderebet kan man lige snuppe en hapser i form af en video med masser af data! Og for ens egen fornøjelses skyld anbefaler redaktionen at man kigger forbi Kraftwerks hjemmeside
Popularity: 1% [?]
Foto: Klavs Bo Christensen


