LEGENDE KOMPONIST ER TILBAGE
March 1st, 2010 by VEGA-BloggerBjørn Svin har en unik placering på den danske, elektroniske musik-scene, som manden der bragte ny energi og et helt nyt lydbillede ind på scenen. Nu er den legende komponist tilbage med et nyt album, som udkommer i dag.
Tilbage midt i 90’erne udgav Bjørn Svin sin første single ’Diskonat’ som blev efterfulgt af mega-hittet ’Mer Strøm ’. Et nummer der nok har lagt soundtrack til mangen et nostalgisk minde. For mig er det lyden af nogle dyrebare minder fra min efterskole-tid. Dengang var Bjørn Svin 19 år og betog alle med det legetøjs-instrument baserede ”Mer Strøm”, som i dag må betegnes som en klassiker.
Eksperimenterende talent
I dag er Bjørn Svin blevet ældre, og selvom ”Mer Strøm” er et fremragende nummer, er det ikke betegnende for komponisten i dag. Han ser sig selv beslægtet med og inspireres af personer som Else Marie Pade, Mozart, Ella Fitzgerald. Bjørn Svins tilgang til musikken lægger sig nok også tættere op af en klassisk komponist end en moderne elektronisk producer.
Han formår at svinge fra en aggressiv techno, der kan opleves til hans fantastiske live -optrædener, til en stemningsfuld, og nedtonet ambient.
På Browen er tempoet under alle omstændigheder sat ned og det er et mere lytteorienteret album end tidligere. Det er heller ikke et lettilgængeligt album, men består af avancerede og abstrakte kompositioner, stadig med en genkendelige Bjørn Svin-lyd intakt. Videoerne til albummet, som der nu er kommet to af, er mindre kunstværker i sig selv. Hele vejen rundt i det Bjørn Svinske univers er der lagt vægt på detaljer og kvalitet.
Se videoen til rOOm her, som er optaget over to måneder i Indien og lavet af Saijd Shaikh
Se en anden flot og spritny video til nummeret ”BooO” med Jacon Bellens på vokal.
Sniglyt det nye album
I dag, den 1.marts udkommer Browen, men Bjørn Svin har allerede lagt op det op til fri sniglytning. Og den 5. marts holder Bjørns Svin både plade-release fest i Ideal Bar og giver efterfølgende koncert i Lille VEGA med Perler for Rum-Svin Tour, som udover Bjørn Svin live, præsenterer en anden legendarisk elektronisk musiker, Rumpistol, som væltede Astoria-teltet på Roskilde i sommer 2009, og den elektroniske elektro-pop fusion Mofus.Det tegner til at blive en flot og stemningsfyldt aften, med et specielt designet visuelt-lysshow, strygere og ikke mindre end tre elektroniske live-koncerter.
Jeg ser frem til at høre nogle af mine favoritter fra den danske elektroniske scene, som plejer at byde på intense og overraskende musikoplevelser.
Lyt til Browen.
Bjørn svin live, Rumpistol live og Mofus Live.
Lille VEGA den 5. marts kl. 20.30
Entré: 140 kr + gebyr
Popularity: 2% [?]
‘Ny musik’-blog som tv-kanal
April 19th, 2009 byPå ny musik har vi en forkærlighed for nye utraditionelle tiltag i branchen.
The rest is here:
‘Ny musik’-blog som tv-kanal
Popularity: 1% [?]
When Saints Go Machine – som vi bringer et roskildeinterview med senere i dag – åbnede i fin stil den sagnomspundne Orange Scene. Som da Teitur tilbage i 2008 skulle vise, at man ikke behøver, at spille hård rock for at åbne orange, var også WSGM oppe mod næsten 40 års tradition for at festivalen skal startes med et brag – “Udmærket Roskilde”(Jesper Binzer – DAD). Om man er enig i Roskilde musikchef Rikke Øxners ønske om at gøre åbningen af festivalen til andet end hård rock, eller ej, så virkede de rare drenge fra WSGM lidt små foran de 20 – 30.000 mennesker, der havde fest i maven og blodet.
Aftenens anden orangekoncert var det britiske tegneserieband Gorillaz. Forventningerne til det mystiske band var store, og pladsen var også fyldt næsten til bristepunktet da Damon Albarn og de (mange) øvrige musikere gik på scenen. En noget stille start, og et endnu mere stille mellemstykke, hvor Damon til sidst måtte forsikre os om, at de på et tidspunkt ville spille nogle lidt mere tempofyldte numre, tyndede dog lidt ud blandt publikum. I sidste halvdel af koncerten skruede gorillaerne dog betydeligt op for tempoet, dog uden at det nogensinde kom til den orange-udløsning, som man kunne forvente af et nummer som eksempelvis ‘Sunshine in Bag’. På plussiden skal nævnes Damon Albarn fantastiske karisma på scenen og hans evne til at dirigere et utroligt spændende sammensat orkester af alt fra strygere, korpiger og et arabisk rytme-/strygerensemble. Det var en fornøjelse at se på og lytte til!



