Posts Tagged ‘mike sheridan’

KONCERT: TECHNO FOR TIBET

September 1st, 2009 by Jannick Blaksmark

I 1996 var Tibet også et varmt emne på den politiske og kulturelle dagsorden, og dengang som nu var de elektroniske kunstnere på banen med deres støtte til det besatte område. Dengang blev der afholdt en række techno-arrangementer under navnet Techno for Tibet, og i bedste ‘90er-ånd blev det også til en farvestrålende compilation med datidens store techno-navne.

techno_for_tibet
Vi skriver nu 2009, og der er fortsat brug for initiativer, der placerer det store bjergområde i Vestkina i vores, ellers til tider flyvske, bevidsthed. Med det for øje har organisationen Tibet Charity samlet en række danske elektroniske kunstnere til et “Techno for Tibet”-arrangement i den ombyggede cykelkælder Under Vand, der tidligere blandt andet har huset både Strøm-koncerter og Wonderland-releases.

LÆS MERE – Mere Glam end Strøm

Udover musikken vil den Københavnske Vj-duo “Oppe Om Natten” med masser af projektorudstyr, hjemmebyggede controllere og utraditionelle interfaces sammen med publikum og Dj´s skabe en interessant visuel oplevelse.

Frivillig Donation
Alle involverede spiller og arbejder gratis på aftenen, og det er op til publikum i bedste Radiohead-stil selv at bestemme, hvor meget de kan/vil undvære for at deltage i arrangementet. Det vil sige, at entreen er baseret på frivillig donation. Overskuddet fra festen går ubeskåret til den danske NGO Tibet Charity (www.tibetcharity.dk) og deres arbejde for tibetanske flygtninge i Nepal, Indien og Tibet.

Det foreløbige program for Techno for Tibet ser således ud -

Mike Sheridan
Le Gammeltoft (P3/Sound Of Copenhagen)
Fredski b2b w. MHM One (Tartelet)
Precious System AKA Lasse Lovelace (Running Back Rec.)
Sousa/Schmidt (Villains Club)
DJ Lab (EchoChord)
Pindulet (Live)
Heinz
+ INTERNATIONAL SURPRISE ACT

Techno for Tibet, 12. september kl 19.00 – 05.00, Under Vand, Kay Fiskers Plads ved Ørestad Metrostation, Entré: donationsbaseret.

ScreenHunter_04 Sep. 01 17.08
Fotograf: Peter Svendsen

Popularity: 1% [?]

Trailerpark-drager — Trailerpark Festival 2009

August 20th, 2009 by Mr. Brown

af: Gammelfar

Hvis du var til Stella Polaris 2009, så du måske Trailerpark-dragerne? I Kina er “Drawwww en go’ dyr”! På kinesisk hedder drage fen zheng, og det betyder noget i retning af vind og et musikinstrument med strenge.

chinese_lion_kite_creative_commons_wolfpix

Fra kinesiske drager til Trailerpark Festival 2009
Dragen blev opfundet før det skrevne ord, så oprindelsen fortaber sig. Ifølge legenderne lykkedes det den kinesiske filosofi Mo Zi at fremstille en falkeformet drage ud af tre omtrent 500 før Kristi. Det var før hånden og åndens arbejde blev adskilt, kunne man argumentere for.

LÆS OGSÅ — Graffiti, Ladybox og Trailerpark Festival 2009

Nå — men til årets Stella Polaris kunne man altså se dragen brugt som en art reklamesølje for årets Trailerpark-festival, der går i gang i morgen og slutter søndag — location er Copenhagen Skatepark, Enghavevej 78. Billetprisen for alle tre dage er beskedne 200 kroner — og overskudet går ganske sympatisk til velgørende formål igennem Heartpeople. 1-dages-billetter står i en flad hundredebasse — og indgang til søndag kan klares for små 50 kroner. Penge er jo sådan over’all-betragtet en relationel størrelse, så lad os gå direkte til programmet:

guerilla-marketing-trailerpark-2009-artrebels
Read the rest of this entry »

Popularity: 2% [?]

KUNSTIG INTELLIGENS & ROSKILDE FESTIVAL

June 30th, 2009 by Mr. Brown

kunstig_intelligens_roskilde_festival_20092I går tog vi en tur rundt blandt de musikblogs, der havde skrevet om årets Roskilde Festival. Flere af blogsne bød på anbefalinger af, hvad lyttelapperne med fordel kunne slås ud til. Hvis man stoler mere på algortimer, maskiner og kunstig intelligens — el. måske rettere menneskelig, kollektiv intelligens — så kan vi anbefale at forsøge sig med et ret så smart last.fm-mashup-værktøj ved navn Which day shoud I go to Roskilde? Baseret på ens musikpræferencer beregnes der fire musikprogrammer — ét for hver festivaldag.
Read the rest of this entry »

Popularity: 1% [?]

M/S STUBNITZ PÅ VEJ TIL DK

June 11th, 2009 by Mr. Brown

Kulturskibet M/S Stubnitz lægger til dansk kaj i dagms_stubnitz_copenhagen

Opdatering — 30. juini 2009 — Stubnitz ligger nu til kajs v. Langebro i København.

Det er sommer, og som foregående år lægger kulturskibet M/S Stubnitz til ved dansk kaj. Først i Ålborg, i dag faktisk, hvor musikprogrammet bl.a. byder på: Mike Sheridan, Oliver Dahl (UK), Ramon Tapia (BE), hollandske Knuste Rute — sådan! — Lotus Krokus, Copyfokking & Albertslund Terror Korp gæster også M/S Stubnitz. Derudover bydes der på kamphygge, vegansk køkken & guidede rundvisninger på det gamle østyske industrifiskerifartøj.

Skibet lugter jo en anelse af positiv anarki, for ikke at sige decideret Jack Sparrow-spirit, og i en tid, hvor det svenske Piratparti røg direkte til Bruxelles og Europarlamentet, så forstår man ikke helt, hvorfor Søfartsstyrelsen forsøgte at forhale landingen ved dansk kaj for det gode skiw Stubnitz — eller også forstås det netop!. Nordjyske skriver:  “Søfartsstyrelsen nægtede i første omgang at udstede de fornødne tilladelser til sejlads i dansk farvand med kulturskibet M/S Stubnitz. Derfor kommer skibet nu efter planen til Aalborg Havn torsdag morgen med næsten et døgns forsinkelse”.
Read the rest of this entry »

Popularity: 3% [?]

MUSIKTIP — CARBECK

June 8th, 2009 by Mr. Brown

Mike Sheridan, aldersspørgsmålet og upcoming Carbeckcarbeck

Mike Sheridan satte Danmark på den anden ende. Dels på grund af sit musikalske udtryk, dels på grund af den unge debutalder. Det store aldersspørgsmål, døbte han det selv i et interview i Soundvenue. Nu står endnu to unge technomusikere klar. Den ene 14 år, den anden 16 — sammenlagt lige så gamle som undertegnede, der dårligt nok kunne finde ud af at vende underbukserne den rigtige vej i den alder. Carbeck er en sammentrækning af de borgerlige navne, der udgør, acten, nemlig Frits Carøe og Adam Emil Schierbeck.

Carbeck — fra acid jazz over drum’n'bass til techy minimal
Når det kommer til elektronisk musik, så er musikbloggen Datasapiens ikke til at komme udenom; og det er også folkene bag DS, der fik indstillet mine lyttelapper på Carbecks frekvenser. Der kan streames og downloades et lille udvalg af Carbecks musik her — Carbeck… who?

Popularity: 1% [?]

DISTORTION FESTIVAL – GADEFEST FOR NATTERAVNE

May 30th, 2009 by Rasmus Dall

DistortionByen er åben!

Så er festivaltiden så småt ved at være over os og eksamenslæsning og andet pjat under hårdt pres. Musikblogs.dk er klar både on- og offline med anbefalinger, reportager og links til gode blogindlæg.

I den kommende uge fester København nemlig igennem med masser af events og god musik, når der tages hul på både Distortion Festival (3-7. juni) og Start Festival (5-7.) juni. Mere her om Start! Festival, den tidligere Vesterbrofestival.

Read the rest of this entry »

Popularity: 9% [?]