3. PLADSER’ERNE – FRA ROBYN TIL PRIEST

I sidste uge afsluttede vi vores store Roskilde-konkurrence – det blev til en overvældende masse bud på en rigtig ‘Roskilde’-fornemmelse – fra kærlighed på festivalen til midaldrende mænd på piller. De to vinderhistorier har vi bragt, og da vi gjorde det, lovede vi, at vi ville forsøge at indhente tilladelser til at bringe nogle af de øvrige historier.

Nedenfor bringer vi dermed de fem 3.pladser, der alle løb med en Electrojuice-cd fra VUF Records (tak til jer og juice-drengene). Her vil vi så give ordet til Philip, Casper, Sam, Tanja og Mette (i vilkårlig rækkefølge) -

Læs også vores Roskilde Festival 2010 Tema

De fem 3. pladser:

-
En dejlig sommerdag i det herrens år 1995. Den unge Mette betræder for første gang festivalens jorder iklædt sin bedste black crowes t-shirt, en veninde og et telt under armen. Køerne til toiletterne er lange, fællesbadet er nøgenbad og den generelle beklædning er trashet og lavet til en uge i støv, regn eller hvad der nu må komme. Tiden bliver brugt på øldrikning, en dåse majs og hygge.

Mette betræder de følgende mange år den dejlige festival, men bemærker med stigende irritation til følge de ændrede kår for festivalen. Køerne til toiletterne er næsten ikke eksisterende og dette kan hun kun se som et plus. Fællesbadet er nu med beklædning, hvor kom blufærdigheden fra, øv. Påklædningen er i høj grad vendt fra praktisk til stilfuld, igen et øv. Øl, majs og hygge er vendt til en sindssygt masse indslag fra Roskilde ledelsen om sport, miljø og diverse, som den nu velvoksne Mette ikke mener hører hjemme på en festival, hvor det handler om at tage et break fra virkeligheden og lade bekymringerne ligge derhjemme for bare en uges tid. Og i år må Mette melde helt pas, skal man nu til at reservere en plads på campingpladsen, det er jo helt forrykt. Min elskede festival er ved at blive en afspejling af det omgivende samfund, og ikke længere en oase hvor man kan nyde sin indre havnearbejder, sine sociale talenter og danse uhæmmet til an fed koncert.
Mette Aasborg

Som inkarneret festivaldeltager på Roskilde festival, står det mig efterhånden helt klart hvad det er jeg ser mest frem til, når tiden nærmer sig årets største begivenhed. På dette tidspunkt er teltet set efter, liggeunderlaget renset for sidste års festivalstøv og gummistøvlerne – ja de ser ud som gummistøvler nu gør, der har besøgt 7 festivaler i træk. Det er her jeg næsten kan fornemme solens bagende stråler brænde sig igennem glasset på mine billige solbriller, der absolut ikke har noget UV-filter, for derefter at ramme mine halvrøde øjne, der er stærkt irriteret af urinstøv og de hash-skyer, der stiger op fra størstedelen af skuepladsens små lejrsamfund. I samme stund fornemmer jeg hvordan en mosplantage er ved at brede sig inde i munden på mig – det var vist et par dage siden jeg havde sagt hej til karius og baktus. Da jeg i situationen et kort øjeblik overvejer min krops yderlige tilstand, går det hurtigt op for mig, at den er alt andet end den var tidligere på ugen: Mine fødder gør ondt af uransagelige årsager, mine skuldre har solguden været lidt for gavmild ved, min ånde lugter af bundslatten i en Harboe pilsner og min naturlige aura er ikke bare naturlig, men nærmere på stenalderstadiet. Alligevel blegner min fysiske elendighed fuldstændig, da jeg med en frisk, kold fadøl går ind på pladsen foran Orange Scene og bliver mødt af lyden og synet af mit absolutte yndlingsband, alt imens jeg er omgivet af mine bedste venner. Dét er for mig det fantastiske ved Roskilde festival og det er jeg også sikker på, at det vil blive i år.
Philip Zacho Kuipers

Roskilde – en følelse.
Jeg glemmer aldrig følelsen af at vågne op, svedig, ildelugtende og vel egentlig stadig småfuld på Roskilde festival. Jeg glemmer heller aldrig den gang jeg vågnede op, og teltet jeg lå i var begyndt at ryste, og ikke mindst lugte en hel del værre end tidligere. Jeg vendte mig om og åbnede mine øjne, og til min store overraskelse, lå min bedste ven og havde samleje med en pige, han højst sandsynligt lige havde mødt. Jeg rejste mig med et sæt, og forlod straks teltet.

Der gik vel ikke mere end ti sekunder, før den første dåseøl blev kastet hen til mig. Jeg kunne se at halvdelen af mine venner lå bedøvede af alkohol, rundt omkring på jorden i lejren. Den anden halvdel sad i campingstole, syngende, rygende og drikkende. De var alle iklædt mærkværdige farver og havde højt humør. En af drengene kom pludselig gående ind i lejren med en lang udhulet kæp. Han var meget tilfreds og sagde at han lige havde byttet seks øl for denne “dejeridoo”, hvilket var et Australsk instrument. Der gik ikke lang tid før han begyndte at spille musik på dette såkaldte instrument.
Det lød vel egentlig rædselsfuldt. Men alligevel var der blevet skabt en stemning man ikke finder andre steder. Alle var glade og hyggede sig, og dette til trods for en voldsomt usund mængde indtagelse af alkohol, og alt dette på en tirsdag klokken 9 om morgenen.

Roskilde festival er ikke et sted hvor man skal gå op i tid og sted. Det eneste man skal bruge begreberne tid og dato til, er når man vil se et band optræde. Roskilde festival er der hvor alle mennesker kan være frie, og opfører sig som aber i vildskab. Roskilde er for alle, og vil altid være den mest sjælfulde festival i Danmark. Roskilde er kultur.
Roskilde er en følelse.
Casper Lysgaard

Jeg vågner ved lyden af festivalens smukke toner. Lyden af de internationale toner, og stemmer som suser mellem teltene. Kun iført shorts, står jeg foran mit telt og ser mig omkring. Drengene har samlet deres liggeunderlag under pavillonen, og nyder den kølige skygge. Jeg samler min fedora hat op, og børster støvet af den imens jeg stille og rolig vandrer hen imod nogle fra mit gymnasium. Undervejs laver jeg nogle stop. Jeg hilser på mine nye jyske venner, som jeg mødte i går. Den ene jyde åbner sin Tuborg og gør ølbongen klar. Den er dedikeret til mig. Jeg lukker øjnene, og mærker hvordan den kolde øl bruser ned i halsen på mig. Med et grin giver jeg dem hver en high-five og fortsætter min vandretur hen imod mine venner fra gymnasiet.

Jeg fornemmer solens glødende stråler brænde sig igennem glasset på mine solbriller, men det irriterer mig ikke. Jeg nyder solens virkelyst på festivalens aura. Jeg bukker hovedet forlæns, og med sammenknebet øjne, kigger jeg over mit solbrillestel. Det er to piger der vinker til mig. Med et forundrende blik vandrer jeg over til dem. Jeg bliver inviteret ind til deres såkaldte ”Girl-Power” -lejr. Jeg får foræret en øl, og en plads i deres lyserøde havestol. Efter lidt snak og nummerudveksling, fortsætter jeg min vandretur. Jeg stopper op hos en flok drenge og piger. Jeg får en varm hilsen fra dem alle sammen, og kort tid efter bliver jeg budt på et spil ølbowling. Jeg tøver ikke. Med et smil sætter jeg mig ned i den ene stol, og hilser på min holdkammerat. Tiden flyver afsted. Sejren er hjemme! Med et smil på læben tager jeg afsked med mine nye venner, og fortsætter min færden.

Jeg nyder folks sjove, fejlformuleret og festlige samtaler rundt omkring. Jeg hører en pige brokke sig over, at hun har trådt i en hundelort. Jeg tænker straks; hvor mange hunde er der på festivalen?

Med ømme fødder, og solbrændte skuldre ankommer jeg til mine gymnasie-venners lejr. Jeg sætter mig i kredsen, og laver en lille rugbrødsmad, inden jeg tager til koncert.

Lidt efter står jeg med en fadøl på pladsen foran Orange Scene, imens jeg er omgivet af nogle af mine nærmeste venner. Jeg nyder lyden af de psykedeliske toner.

Dét er for mig en eventyrlig og fantastisk Roskilde Festival oplevelse.
Sam Saleh

Robyn
Robyn – kan udtales med både engelsk og svensk klang. I mine ører klinger begge og giver mig associationer til en super cool kvinde og en fantastisk fed stemning: Det er min første festival nogensinde – 2008 – står med to veninder blandt glade, opstemte mennesker i Cosmopol. Master Fatman giver den gas. Mærker spænding og glæde i kroppen – mine kinder kan ikke slappe af, da smilet klæber til mig. Jeg hørte Robyns ”Be mine” i bilradioen, da jeg var på ferie i Sverige nogle år tidligere. Jeg var ikke særlig gammel, men blev dybt rørt af hendes inderlighed. Nu får jeg hende snart af se med mine egne øjne.

Men inden da, skal jeg blive 25 øre rigere. Mine veninder har fået øje på en stor, langhåret mand i ”Iron Maiden”-T-shirt lige bag os. Vi tænker, at han må være gået forkert – Måske er han fuld og står og venter på noget helt andet? I vores iver efter at hjælpe ham ud af misforståelsen melder jeg mig frivilligt til at tage udfordringen op og vinde puljen på hele 25 øre. ”Ved du hvem der skal på?” spørger jeg tøvende, og hans svar kommer prompte på svensk: ”Robyn – klokkan 22”. Jeg måber lidt, men så går situationen op for mig: ”Så hun er fra dit land?” – ”Ja, Robyn” lyder det igen – han udtaler hendes navn på en ultra fed måde! Jeg vil egentlig gerne høre ham sige det igen, men min mission er fuldført; han ved udmærket, hvad vi er her for! Vi griner over sammenhængen, og jeg tror vi alle 3 beundrer denne enlige mand, der har slået sig ned for at få en ny og anderledes musikoplevelse. Han tårner op over de fleste unge mennesker omkring sig, men han fortrækker ikke en mine – han skal se Robyn ligesom mig. Og hun skuffer bestemt ikke! Hendes nærvær rammer hver og én – eller i hvert fald ALT i mig – teltet koger. Pudsigt nok ender jeg med at stå helt tæt op ad min nye ”ven”, og da Robyn erklærer, at det er godt, der er så meget af hende, når der er så mange af os, ramler det for alvor.

Det blev en af de fedeste koncerter for mig, og da jeg dagen efter står foran Judas Priest på Orange går mine tanker til den rare svensker; Man kan sagtens have en fed koncert, selvom man ikke umiddelbart passer ind!
Tanja Løj



Popularity: 2% [?]

Tags: bands, billetter, Casper Lysgaard, festival konkurrence, konkurrence, Mette Aasborg, musik, Philip Zacho Kuipers, robyn, roskilde festival 2010, Sam Saleh, Tanja Løj
Posted in musikblogs, roskilde, roskilde 2010 billet, roskilde 2010 billet konkurrence, roskilde festival, roskilde festival 2010, roskilde konkurrence, roskilde program, roskilde_alt_om, roskilde_widgit, roskildefestival | 1 Comment »