Posts Tagged ‘myspace’

FORTÆL – HAR VI MISTET BANDBASE???

April 7th, 2010 by Jannick Blaksmark

Efter at bandbase.dk har været nede i et stykke tid, er det ifølge CVR-registret og pålidelige kilder officielt – Bandbase er under konkurs. Siden, der tidligere gik under navnet MyMusic, var en af de første og største danske sider steder der præsenterede og hostede upcoming musik – et MySpace før MySpace blev stort. Bandbase har siden de åbnede (for over 10 år siden?) været en markant spiller i det det danske musikmedie-univers, og de har stået bag utallige prisoverrækkelser, debatarrangementer og musikalske events. Bandbase vil fx blive husket for at have været med til at breake navne som Alphabeat, Carpark North, Dúné og Veto.

OPDATERING - Bandbase genopstår

Der er så vidt vi er informeret her på Goombay endnu ingen officiel udmelding fra hverken Bandbase eller deres investor (måske rygter og CVR-register tager fejl?), men det sidste Tweet blev givet den 18. marts og sidste Facbook-status blev sendt i luften den 24.marts, så mon ikke snart vi får et heads-up fra BB-holdet? Over 14.000 bands havde deres musik hostet på siden, så mon ikke der sidder en enkelt eller to tilbage med spørgsmålet – hvordan får jeg nu adgang til min musik? Goombays Electrofar — AKA Kasper Bergholt — havde i hvert tilfælde alt sit fra hans Ménage a Boogie -projekt liggende derinde… (Kommentar fra Electrofar: Hvis Bandbase.dk er slettet for good, så har Danmark faktisk mistet 855.000 sider, der handlede om musik, æv!)

Er Bandbase konkurs så har vi mistet et vigtigt musikmedie og et fantastisk værktøj for det musikalske vækstlag, og det er sgu synd…! Så er der ikke mere at sige…

Ved du mere end vi gør, er du meget velkommen til at dele ud nedenfor…

Popularity: 4% [?]

MUSIK MELLEM FAME OG FISSE AF JOHANNE SCHWENSEN

July 25th, 2009 by Mr. Brown

Ok, der bliver ikke færre budskaber, ord og tegn, der kæmper om at få vores opmærksomhed. Blogs byder på en polyfoni — som til tiden kan opleves som en kakofoni. Ind imellem er der ligesom én stemme, der formår at skære igennem, som en varm kniv igennem smør, som et rødklinget lyssværd igennem Obi Wan på en dårlig dag. Regnsky-crewet har fået Johanne Schwensen som gæsteskribent, og i dag sættes tingenes tilstand i Georg Brandes eget land til debat. Med vid, humor og skarpe formuleringer. Fedt!

johanne_schwensen_ung_flugt_regnsky
Vi vil derfor tillade os at gæste-gæsteudgive en passage af indlæget, der handler om, hvad det er musik kan og skal kunne for at ramme og ramme rigtigt:

“Jeg kan lede i dage, uger, endda i flere måneder uden noget som helst tænder en gnist. Intet af det man giver en chance gør ondt, gør glad, gør vred. Kun lutter indifferens og en, muligvis urimelig, følelse af at det er blevet for let at få sine halvhjertede forsøg på musikalitet udgivet. Myspace-generation, der blotter sig fordi den kan. Om det er fame eller fisse der driver værket, er ikke til at sige. Jeg mærker i hvert fald et skarpt emotionelt skel mellem musik, der er produceret med overlegen, til tider konservatoriepræget snilde, men bare ikke vil andet end at være et velkomponeret stykke musik, og musik, der er skabt fordi nogen har været nødtvungen til det. Hvad end det er sorg, sindslidelse eller vanvittig forelskelse der står bag, skal man kunne fornemme at ét eller andet trænger sig på. At der er noget bagvedliggende ægte. Noget sjæl. At det er skabt med hjertet, ikke hjernen.”

(“Smerte rimer på <3″ af Johanne Schwensen på Skyen af Regn)

Go’ lørdag!

Popularity: 1% [?]

Get Adobe Flash playerPlugin by wpburn.com wordpress themes