Posts Tagged ‘NME’

JULIAN CASABLANCAS SOLODEBUT

November 2nd, 2009 by VEGA-Blogger

I dag udgives den længeventede solodebut fra indierockens wonderkid Julian Casablancas. Phrazes for the Young, som udgivelsen hedder har været omgærdet af stor interesse fra musikpressen og en del mystik. Der er virkelig lagt op til noget stort med nedtællingsapparat på hjemmesiden og ja, se blot denne intro-video

JulianDerfor er det vel heller ikke sært, hvis det forbundet med en del nerver at udsende sin første soloudgivelse, som desuden er det første, vi rigtigt hører fra Casablancas siden Strokes seneste First Impressions of Earth fra 2006 (hvis vi ser bort fra medvirken på andres numre samt en reklameindspilning med Pharrel og Santigold).

Og Julian Casablancas har da også udskudt udgivelsen af solodebuten en måned. Det kan naturligvis være af strategiske årsager fra pladeselskabets side, men det kunne også skyldes, at den gode Casablancas ligger under for forventningens pres, som foreslået i et dansk musikblad?

Med en model mor (dansk vel at mærke), opvokset i New York og forsanger i 2000’ernes cooleste band, The Strokes, kan Julian Casablancas ellers opfattes som en én, der burde have selvtilliden i orden. Dertil kan tilføjes, at han er musikalsk og stilmæssig foregangsmand for musikere som Pete Doherty og Alex Turner, og ja vel også en del drenge herhjemme…

Fremragende første udspil
Det er ikke meget, der er blevet lækket fra albummet før udgivelsen, og der findes endnu ikke musikvideoer, så som en lille optakt kan dette interview ses på Youtube

Indtil videre har man dog kunnet lytte til to fremragende numre på hans MySpace-side, som lover rigtig, rigtig godt. Det første nummer, ”11th Dimension”, er ekstremt disco-orienteret med gode dele synth og 80’er referencer. Det minder lidt om både tidlige Thomas Troelsen-produktioner ( Junior Senior) og franske Phoenix (som i øvrigt spiller i VEGA den 10. november). På Pitchfork media vover de endda at sammenligne med Daft Punk… hmmm. Men suværent er det, lækker lyd og meget dansevenligt. Lyt til nummeret på Julians myspace

Det andet nummer, ”River of Brakelights”, er et mere traditionelt rocknummer med en lyd, der ligger nærmere det, vi kender fra The Strokes med anstrøg af elektro-pop, men ikke mindre enestående af den grund.

Musikken er stadig båret oppe af den karismatiske sanger og hans yderst karakteristiske stemme, og afspejler en reflekteret Casablancas, som i ”11th Dimension” funderer over hvorfor ”… cities come together, to hate each other in the name of sport’.

I skrivende stund (søndag aften) har musik-sitet NME lagt albummet op til en gennemlytning før det udkommer i dag, den 2. november, men med ca. 15 sekunder per nummer yder det ikke rigtigt numrene retfærdighed, og derfor skal der ikke herfra kommenteres yderligere på albummet, før jeg har det i sin fulde længde engang i morgen.

Casablancas kommer først til Danmark
Udover Japan, som var de allerførste til at høre Strokes-crooneren solo i august, flyver han fra en række koncerter i USA direkte til København. VEGA er dermed det første spillested, der får æren af hans solo-koncert, når han starter sin Europa-turné.

Der er helt sikkert en del Strokes fans, der tropper op i Store VEGA af selvsamme grund, at de er Strokes-fans, og det vil jeg da også mene, at der er god grund til, men det er rimeligt at forvente, at frontmanden også har noget interessant at byde på solo.

Julian Casablancas

Store VEGA 30.11.09 kl. 20:00

Forsalg: 200 kr + gebyr

Entre: 235 kr.

Se mere herom i VEGA kalenderen

Popularity: 1% [?]