DE HÅRDE HØJDEPUNKTER FRA ROSKILDE
July 9th, 2010 by Brian TheodorFlere store medier har dækket Roskilde Festival 2010 massivt, hvor utallige koncerter har fået en anmeldelse med på vejen. Vi fra Goombay har dog forgæves søgt efter omtale om flere af de hårde koncerter, hvor guitaren blev straffet, ørene kvæstet, og hornene stod højt på himlen. Men vores kærlighed til metal, hardcore og punk blev ikke glemt på campingområdet, og her bringer vi nogle af højdepunkterne.
Alice In Chains
Jeg glædede mig enorm meget til årets Roskilde Festival, nøjagtig som tusindvis af mennesker rundt i landet og i det store udland, men årets festival var min Roskilde-debut, så der var en hel særlig magi i luften. Programmet bød på en helt uendelig strøm af musik, jeg bare måtte høre – og selvfølgelig gik jeg glip af mange navne, men nogle helt bestemte måtte jeg bare opleve. Heriblandt er skatepunk bandet NOFX og hardcore bandet Converge, som jeg begge havde store forventninger til. Death metal bandet Nile har jeg aldrig fået hørt så meget, og jeg havde derfor minimale forventninger til den koncert.
LÆS HELE GOOMBAYS ROSKILDE FESTIVAL 2010 TEMA
Tilbagelænet dans, headbanging moshpit og… harmonika?
NOFX har efterhånden udgivet plader i mange år, og deres første plade har faktisk nøjagtig samme alder som mig. Men selvom den 43årige forsanger Fat Mike har været noget ved musikken så længe, har han den samme energi og attitude, som var NOFX et helt nystartet punkband. I modsætning til mange bands, der udnytter al sin spilletid på musik, var en stor del af bandets optræden deres kontakt til publikum. Koncerten var præget af så mange pauser, at bandet på et tidspunkt råbte ud til publikum, at de nu ville spille to sange uden afbrydelser – og at det var ret fantastisk. I alle andre tilfælde ville det have irriteret mig grænseløst med så meget snak, men hos NOFX er det en nødvendig del af koncerten, der skabte en helt fantastisk stemning mellem publikum indbyrdes og bandet.
“I’m not going to give you the finger, you’ll get the pinky, ‘cause you’re all faggots. But that’s OK – we’re all gay!”
Men der var meget mere end bare snak og tilsvininger ved koncerten. Bandet har som bekendt et kæmpe bagkatalog, og de gravede mange klassikere frem. Det er simpelthen en fornøjelse at se et band, der spiller sine ældre numre med en intakt energi, som publikum er helt med på. Adskillige gange blev der råbt og skreget med på omkvæd såvel som vers, og det var så tydeligt på bandet, at de elskede at spille for Roskilde. Der blev danset til bandets ska punk, headbanget til punken, og midt i det hele opstod en lille moshpit til de mere hardcore numre. Bandet var tilstedeværende, energisk og havde en fantastisk følelse for sammenspillet med publikum. Koncerten var absolut en af de bedste på mit års Roskilde Festival.
Teatralsk death metal vækker oldtidens egyptiske guder
Jeg har desværre aldrig fået lyttet så meget til det amerikanske death metal band Nile, og det er ellers en skam. Bandet er inspireret af den egyptiske historie, hvor den tids mysticisme – religionen, kunsten og fortællingerne – er i centrum. Dette kommer tydeligt frem i bandets musik, der er præget af lange temaer med temposkift og variationer. Musikuniverset er enormt spændende, og bandets musikalske kompetencer gør det til en stor fornøjelse at lytte til dem. Jeg kan nok godt afsløre, at bandet gjorde ualmindelig stort indtryk på mig.
Det teatralske element, som jeg annoncerer i overskriften, findes ikke i sceneopsætningen eller bandets påklædning. Det findes naturligvis i musikken. Hver gang bandet præsenterede en sang, blev vokalen smurt ind i dystre effekter, så det ville løbe koldt ned af ryggen på selv den ondeste farao. Heldigvis blev effekterne primært holdt til at præsentere numrene, da det garanteret ville have været kvalmende ved vokalen i numrene. På trods af solskinnet kunne Nile trække en sort death metal sky ind over Roskilde, og de fik en ny fan her fra Goombay.
Vred punksmadder til morgenmad – Good morning Sunshine!
Til hverdag ville det være fuldkommen vanvittigt at omtale 13.00 om eftermiddagen som morgen, men en søndag på Roskilde er intet mere naturligt. Mange ligger stadig og sover gårdagens brandert ud i den stegende middagssol, og endnu flere kryber sig sammen i teltene på campingpladsen. På trods af det kunne Converge alligevel møde et pænt stort publikum, der var klar til at smadre nakkehvirvlen til hardcore fra den beskidte ende. De knivskarpe toner, tonstunge rytmer og skrigende vokal vækkede Roskilde med et brag.
Jeg er kæmpe fan af den vrede punk, kaotiske hardcore og hele det eksplosive udtryk hos Converge, der har mange plusser i min bog. Derfor havde jeg naturligvis mange forventninger, når nu jeg endelig fik mulighed for at opleve dem live. Forsanger Jacob Bannon sprang ud på scenen, løb frem og tilbage over den, kastede sig på gulvet – men mest af alt skreg han sine tekster med en helt uforståelig indlevelse. Han er en af mine absolutte favorit sangere, og han gør det pragtfuld på scenen. Han har en fantastisk kontakt til publikum, hvor han adskillige gange sætter sig på knæ, og kigger publikum direkte i øjnene, mens han kommer med små historier om baggrunden for bandets numre.
LÆS OGSÅ ANMELDELSE AF CONVERGES NYESTE UDSPIL ‘AXE TO FALL’
Converge har et enormt omskifteligt udtryk, der især stammer fra det fantastiske rytmespil og de fede riffs. Bandet optræder med en ubeskrivelig autencitet, hvor hvert medlem af bandet formår at fremhæve sin egen person i det til tider nådesløse musikunivers. Koncerten står som et af mine bedste oplevelser fra hele festivalen, og der skal lyde en gigantisk ros til Roskilde Festival for at få et ægte trumfkort til Danmark.
Dizzy Mizz Lizzy
Dizzy Mizz Lizzy
Popularity: 1% [?]
DET OFFICIELLE ROSKILDE FESTIVAL 2010 PROGRAM
April 20th, 2010 by Jannick BlaksmarkVi smuttede forbi Roskilde Festivalens hjemmeside, og fandt de foreløbige offentliggjorte bands, hvis du ikke selv har fundet dem der, eller i et de 1000 andre medier der løbende holder os opdateret med programmet, så kan du finde dem her (nedenfor) også. Ud over programmet, kommer Goombays skribenter løbende med anbefalinger, praktisk info og live reportager under festivalen på vores Festival Temaside -
LÆS OGSÅ GOOMBAY’S ROSKILDE FESTIVAL-TEMA!!
NYHED 11. Juni: Så er den officielle spilleplan for Roskilde festival 2010 klar, du kan se hvem der åbner Orange scene, og hvem der slutter af søndag nat! -
Bands til Roskilde Festival 2010 (opdateret d. 01. juni) - Read the rest of this entry »
Popularity: 100% [?]
BAKSPEJLET: MASSER AF SKATEPUNK
December 17th, 2009 by Christian HenriksenFørst handlede det om Zappa, så handlede det om Knallertrock og Garagerock, nu er turen kommet til intet mindre end Skatepunk! Følgende artikel vil behandle emnet med noget der kunne ligne fløjlshandsker og ekstrem ærbødighed. Tag dig i agt kære læser, der kommer fart på når drengene og pigerne tager deres ‘skates’ på, og fiser gennem gader og stræder eller ved det lokale skateområde…
Vi har taget tidsmaskinen tilbage til den gang i de lykkelige 90′er hvor man nød verdensfreden og økonomisk opsving, til lyden af for eksempel Ace of Base eller Cut ‘n Move. Det var en herlig tid med intet rygeforbud, ikke en gang til de månedlige ‘center-’ eller ‘klub-’ fester, afholdt af ungdomsskolen. Fester hvor det nærmest var et must, når man kyssede (snavede red.) en pige, at man skulle have tungen så langt ned i halsen på hende, at det faktisk var lidt ulækkert. Men pyt med det! Sjovt var det jo…Hovedsagen er at folk ikke havde noget rigtigt at brokke sig over. Herregud, vi havde jo vundet VM og livet var skønt på villavejen!
Undertegnede er født det herrens år 1982, hvilket vil sige at da Eurodancen var på sit højeste i 1994, var det på mode (om ikke andet i provinsen) at have Psycho Cowboybukser og ditto trøje på, når man skulle til hin klubfest. Men der skulle ikke gå mere end et års tid førend der kom andre boller på suppen: Efterskole! Rød Ungdom! Hanekam! Anarkisttegn over alt! Militærstøvler!
Et godt og grundigt mix af næsten alle tænkelige punkstilarter der fandtes op igennem 70 og 80′erne (se wikipedia for mere info) men musikken, som jo er denne artikels topic, var noget mere tilgængelig end den man finder i 80′ernes punkmiljøer. Herunder for eksempel Crass eller Butthole surfers.
80′ernes punks og punkmiljø var et, i forhold til 90′ernes, meget ideologisk og musisk-teknisk stærkt ståsted, hvorimod den musik der blev udgivet af Epitaph eller Fat Wreck, var noget mere tilgængeligt og melodisk. Man kunne sige at den første bølge af punkmusik fra 70′erne; Ramones, Clash og lignende, var en stærk inspiration for denne tredje bølge. Men 70′ernes musik var beskidt, noget man kun i få tilfælde kan sige om skatepunken. Beskidt i teksterne og beskidt i produktion og lydbillede.
Creativ commons, Buildscharacter
Skatepunken kommer på mange måder skævt ind i billedet og i historien: I 80′erne var der punken med dens ekstreme synlighed og ‘forkerthed’ og en kold krig af forholde sig til. I 90′erne var alting mere eller mindre fryd og gammen. Punkens arvtager: den autonome bevægelse, levede enten i lidt nostalgisk punkmodus eller var gået mere hardcore, hvor man da også finder en mere radikal politisk profil i teksterne. Så der var nok ikke så meget tilovers fra den front, for den poppede skatepunk.
Men nu nok med kritikken, nu skal vi skate en tur ned gennem Memory Lane og lave 180′ere og grinds på hver en kant i sigte til lyden af enten NOFX, Satanic Surfers eller Rancid. Hell yeah!
På med de overmalede side-by-side eller agressive in-lines og ud i sommeren 1996 med håret grønt og piercinger i hele femøren. Det var dagligdag for mange af de, nu aldrende, skatere (som det hed i daglig tale) i de glade 90′ere. Soundtracket til dette scenarium skulle være med hurtige powerakkorder og ørehængende riffs og tekster – gerne med et omkvæd alle kunne synge med på i ren melodisk stil. Ikke for mange spørgsmål eller tekniske finurligheder. Bare derudad!
NOFX for eksempel var med fra starten (faktisk startede de allerede i 1983) og var med til at definere genren med deres version af skatepunk med numre som dette her: Der er smæk på må man sige!
Fat Mike som er forsanger i NOFX starter i 1990 et pladelabel, der kommer til at have mange af de mest betydningsfulde skatepunk bands i huset: Fat Wreck Chords. Pladeselskabet udgiver sammen med Epitaph, ejet af Bad Religions guitarist, Brett Gurewitz en bred vifte af bands, og de to labels er klart de mest betydningsfulde når vi snakker om skatepunk.
Epitaphs profil er dog en anelse mere punket og har et bredere udbud af politiske artister i deres fold. Selskabet starter da også 10 år tidligere, i 1980. Epitaph hostede indtil starten af det nye årtusinde sågar også NOFX selv.
Man kan sige meget om genren, men hvis man sammenligner den med den punkprofil man finder på Mtv eller endnu værre, med navne som Avril Lawhinnie (som hun jo hedder) eller Green Days nyere stuff, synes den at have en vis integritet i sine punkrødder. Men hvis man tager de andre briller på, så kunne man sige at nu har den realiseret sig selv som en gang sødsuppe pop med strithår! Der findes vist ikke rigtig noget endeligt godt svar! Men det kommer nok også an på om man kan acceptere det faktum at man som 14-15-16 årig (med bumser) er helt skarp nok til at gennemskue hvor langt musikken holder når man har travlt med at skate (!) og så finder dybde eller politik andetsteds i gemmerne?! Og så kan nøjes med det sjove og umiddelbare i skatepunken…
Traditionen tro skal vi jo også lige have et citat fra dengang og det stammer fra nummeret “Bob” af NOFX (1994):
He spent fifteen years getting loaded
Fifteen years ’till his liver exploded
Now what’s Bob gonna do now that he can’t drink?
The doctor said, “What you been thinkin’ ’bout?”
Bob said, “That’s the point,
I won’t think about nothing
Now I gotta do something else,”
OI OI OI!
“To pass the time.”
Had someone shave his head
He got a new identity
Sixty-two holed air cushioned boots
And a girl who rides a scooter
Gonna take him out, of town
They would get away
Riding around, as the trucks drive by
You could here the mother fuckers go…
Blandt de bands undertegnede vil anbefale og har brugt mange timer til at lytte på eller skate (eller bare hænge ud) til, finder man:
88 Fingers, Millencolin, Satanic Surfers, Pennywise, The Dwarves, NOFX, No fun at all, Lagwagon, Rancid, Me first and the Gimme Gimmes, Strung Out og sidst men ikke mindst: No Use for a Name og SNUFF!
Med disse ord vil jeg lade det være op til Fat Mike at sige farvel!
Creativ commons, Camilo
Popularity: 1% [?]
DEN GRIMMESTE FESTIVAL!
FØLG VEGA PÅ GOOMBAY
HØRT UDE I BYEN OM GOOMBAY
LÆS MERE OM ROSKILDE 2010
MUSIKSKRIBENT PÅ GOOMBAY?
HØRT UDE I BYEN OM GOOMBAY
UDGIVER AF GOOMBAY
