DUBSTEP
September 18th, 2009 by VEGA-BloggerDubstep er ikke nogen ny stilart. Den elektroniske musikstil, der udmærker sig ved sin specielle to-takts rytme og sin vægt på tung bas, har eksisteret i London siden starten af dette årti. Herhjemme er interessen dog vokset massivt specielt over de seneste par år. Dette afspejler sig bl.a. i programmet for de københavnske natklubber og spillesteder, hvor engelske dubstep-dj’s og kunstnere optræder i større og større omfang.
Vi er imidlertid ikke blot passive modtagere af denne populære musikstil. Vi er faktisk rigtig godt med herhjemme også på den udøvende front. Der er således op til flere spændende danske dubstep-crews, der spiller som dj’s, men også selv producerer tracks. Heriblandt de danske pionerer i OHOI!-crewet, som man ikke kommer uden om, men også spændende nye crews som fx La Cuchina Som Systema og Wobble Squad.
I VEGA har vi igennem længere tid haft stor interesse for dubstep og været opmærksom på stilens voksende popularitet. I maj præsenterede VEGA Natklub således en koncert med den engelske dubstep-dj og producer Benga, der væltede Lille VEGA i selskab med MC Crazy D og OHOI!
Og i det kommende efterår/vinter byder vi på yderligere to koncerter med nogle af tidens mest fremtrædende dubstep-kunstnere.
Det drejer sig om Joker (UK) fredag den 16. oktober og Caspa (UK) lørdag den 28. november.
Dj og produceren Joker er ét af den engelske dubstep-scenes nye stjerneskud. Anerkendte Pitchfork Magazine udråbte ham til ”2008 Producer Of The Year”, og hans seneste udgivelse Kapsize002 (2008) blev udsolgt i England på blot to dage! Hans produktioner besidder en sjælden dualitet, idet de er både øjeblikkeligt genkendelige og stadig umulige at klassificere. Joker suppleres til koncerten af MC Nomad på vokal og supportes af den skotske dubstep-dj Rustie samt OHOI! Aftenen byder også på seriøst fed drum’n’bass i form af liveoptræden af danske F.U.K.T. og franske Dirty Phonics, der vandt prisen ”Bedste Nye Act” ved Londons DrumN’ Bass Awards 09.
Bass Night Part 2: Joker (UK) & MC Nomad (UK), Rustie (UK), OHOI! (DK), F.U.K.T. (DK) – Live, Dirty Phonics (F) – Live / 16. oktober / 22-05 / VEGA Natklub / 165 kr. + gebyr
Læs mere om Joker på hans myspace og om koncerten HER.
Se og hør Joker og Nomads fantastiske livesæt i det respekterede radioprogram Generation Bass på BBC1 HER.
Se i øvrigt også en video af Dirty Phonics hæsblæsende live-sæts HER.
Caspa er en af de store drenge på dubstep-scenen, og produceren og dj’en fra Vest-London har i de seneste par fået stadigt større opmærksomhed. I slutningen af 2007 blev han sammen med label-kollegaen Rusko udvalgt til at mixe den 37. udgave, med dubstep, af London-klubben Fabrics legendariske mix-serie FabricLive. Dette var faktisk den første kommercielt tilgængelige dubstep-kompilation, og den bidrog kraftigt til genrens udbredelse til mainstream-publikummet. Og Caspas stjerne steg yderligere i 2008, hvor han spillede en række højprofil-gigs & festival-optrædener til bl.a. Glastonbury, Big Chill og Glade-festivalerne og førte ham så langt væk som Israel, New Zealand, America, Canada og tværs over Europe. Caspa har et nyt album på vej, så forventningerne til hans forsatte succes i 2009 er store. Caspa får selskab af den engelske dj Rod Azlan og OHOI!-crewet.
Bass Night Part 3: Caspa (UK), Rod Azlan (UK), OHOI! / 28. november / 23-05 / 80 kr. + gebyr
Læs mere og lyt til Caspa på www.myspace.com/caspadubstep og læs mere om koncerten HER.

Der er altså masser at glæde sig til, hvis man interesserer sig for dubstep. Vil du gerne vide mere og følge med i dubstep, kan du i øvrigt tjekke det engelske online magazine Fact der bringer faste features om dubstep og med jævne mellemrum ligger nye numre indenfor genren op til stream og download. Besøg Fact Magazine HER.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Popularity: 2% [?]
DUBPSTEP MANIA: SKREAM, BENGA & OHOI
August 26th, 2009 by Electro-GammelfarÅrhus Festuge — bas, bas og mere bas
Selv om Århus Festuges officielle hjemmeside meddeler, at festugen i smilets by først begynder d. 28. august, så er det allerede i morgen aften muligt at komme i gang. I Ridehuset spiller danske Ohoi Soundsystem — men også britiske Skream — som du måske kender for remixet af La Roux’ In for the Kill — og Benga.

LÆS OGSÅ: DUBSTEP NIGHT PÅ VEGA
Har du ikke mulighed for at komme til Dubstep Mania kan Ohoi opleves til BASS i Vega d. 16. oktober, bl.a. sammen med danske F.U.K.T, britiske Nomad & Joker og franske Dirtyphonics, som I lige kan få en energifuldt teaser med her fra en koncert på Cabarat Sauvage i Paris:
For basentusiaster er lydanlægget vigtigt. I første omgang blev det annonceret at arrangementet Dubstep Mania havde fået fingrene i en L-Acoustics anlæg, der skulle kunne spille afgrundsdyb 25hz bas — rent og råt; men det blev offentligtgjort i mandags, at anlægget desværre ikk når at blive kampklart. Det bli’r i stedet et stort d&b-system — og det skulle efter sigende være fra samme serie som spillestedets Vegas gamle anlæg.
Hvad er dubstep?

Dubstepgenren udsprang af uk garage-scenen i London omkring årtusindeskiftet, rytmen er ofte 2step-baseret og baslinjerne massive, hvilket resulterer i et til tider mørk-dyster lydbillede, der ofte ses brudt af en sprød bastromme og diverse shuffles og synkoperinger. Rytmen er mindre repetitiv end i fx house — og der er ofte kun et snar drum-slag per bar — og beskrives ofte som en fusion af drum-n-bass og sydengelsk garage. Den engelske BBC-dj Mary Ann Hobbs, som spillede til dette års Strøm Festival, har tidligere bemærket, at dubstepkoncerter på engelsk grund plejer at tiltrække et større kvindeligt publikum, da atmosfæren til dubstepkoncerter ofte er mere afslappet end til grime-/drum’n'bass-koncerter.
LÆS MERE: DUBSTEP-LABELET DUSTBIN RECORDINGS
Århus Festuge, Dubstep Mania
Det er i morgen, det er kl. 21.00, og det er i Ridehuset, det er en del af Århus Festuge. Billetprisen er 100 kr.
Popularity: 1% [?]
ÅRHUS FESTUGE: OHOI! DR. ALBAN
July 27th, 2009 by Mr. Brownfra 90-ikoner til sound systems
Tilbage i 2007 blev 90′er-ikonerne Dr. Alban og Haddaway fløjet til Danmark. Målet var at genskabe den glade 90′er-steming, hvor alle, som der står i pressematerialet fra dengang, rendte rundt og festede med armene over hovedet indhyllet i massive mængder af positiv energi — der er måske lidt af den der happy-go-lucky/Ace of Base-vibe over visse af La Roux’ skæringer, nå… 90′er Warehouse party var navnet, og selveste Mr. ‘90 Kenneth Bager fra Music for Dreams gæstede arrangmentet med et dj-sæt. Og nu er der godt nyt — for Dr. Alban kommer til Århus Festuge 2009.

LÆS MERE – 2012 og smukfest til Århus Festuge
Dr. Alban — Mr. Mainstream
De fleste forbinder nok Dr. Alban med essensen af mainstreammangel på mådehold. Hits som ‘Sing Halleluja’ & ‘It’s My Life’ er gode eksempler. Koblingen med Haddaw<y — som i 1993 hittede heftigt med “What Is Love — Baby Don’t Hurt Me”. Dr. Alban er faktisk doktor, tanddoktor. Som 23-årig rejste han til Stockholm for at studere odontologi (læren om bisser) og begyndte sideløbende at arbejde som DJ, hvor han hurtigt blev kendt og populær, ikke mindst for sin evne til at synge og rappe ind over diverse tracks.
LÆS OGSÅ – Århus festuge – Present Aarhus – program 2009
Den tidlige inspiration i Nigeria kom fra Fela Kuti og James Brown. Fra dj-karrieren gik det slag i slag — indtil fuldlængdeudgivelsen ‘Hello Afrika’ — ikke ‘Hello Africa’ — en hyldest til hjemlandet og hjemlandets rytmer — blev en international bestseller med over 1 million solgte eksemplarer. Genremæssigt spænder Dr. Albans udgivelser over eurodance, hip-hop, reggae og dancehall. De to sidste genrer kan man argumentere for, at Dr. Alban tidligt var med til at introducere for et europæsik (mainstream) publikum.
Hvis du trænger til en tilbage til fortiden-oplevelse, så må vi på det kraftigste anbefale et besøg på Dr. Albans fanklubs hjemmeside. Det webdesign, dér — det er for vildt. Hvis du sidder på kontor, så skru lige ned for lyden, inden du hopper ind på siden, for vi vil næsten garantere, at du ikke vinder et battle mod deres player — altså om at få den slået fra for good! På siden kan downloades en rariteten Man & Wonman fra førsteudgivelsen af ‘Hello Afrika’. Der er reverb og ekko for alle pengene — det lyder næsten som om, at den gode Doctor Man er kommet til at spliffe sig lidt ned i tempo.
Socialrealisme og narkokritik
Der anslås i Dr. Alban nogle numre ganske tidstypisk en socialbevidst tone — fx i No Coke –
‘Cause when I come I come rough
Inna reaggae raggamuffin business
Kom!
Hip-hop reaggae inna dance hall style
Drug abuse is a dangerous thing
Stay out of drugs and stop
The violence
Inna dis hard time you have
Abuse drug
Listen what ‘ya say and hear
My point of view
To much drugs you can
Go mental
Da say Dr.
Alban tellin’ everybody
We no want no coke, no heroin
No hasch-hasch, no amfetamin
På den grund ses en lignende appel i Rockers By Choice’s klassiker “Nej til Narkotika” fra 1989, 4.-singlen fra albummet “Opråb til det danske folk”.

Samfundsinteressen holder ved og på Dr. Albans blog bringes løbende indlæg om lovforslag, der sigter mod at hæmme korruption i hjemlandet Nigeria, Obamas rolle, osv.
Dr. Alban til Århus Festuge 2009 — The 90s Strikes Back
Vær på forkanten med musikkens bagkant — og så en lille firkant: Dr. Alban spiller i Ridehuset d. 2. september. Prisen er besked 80 kroner. Udover Dr. Alban spiller Klub Stöj vs Den gule firkant også.
OHOI Sound System – lyden af undergrund
I forbindelse med festugen i Århus vil det også være muligt at stifte bekendtskab med musik og kunstnere, der lever livet lidt mere under mainstreamens polerede og velproducerede overflade, hvor bassen skal kunne høres, men ikke må blive så defineret, for ikke at sige massiv, at de små hjemmestereoer ikke kan følge med. For lydentusiaster hører man ofte parolen, at bas under 20hz ikke kan høres, men føles. Hvis der ikke er råd til en billet til at opleve de store sound systems på Jamaica, så kan der substitueres med OHOI i Århus. Hvis Århus er for langt væk, så fortvivl ej — OHOI spiller også til Strøm Festival 2009.

OHOI Soundsystem har eksisteret siden 2002. Crewet, der består af 2000F, JSL, Kristobal, Tim Driver, brænder for de genrer, de under ét benævner UK urban — det vil sige:
Grime, dubstep, drum’n'bass, UK garage, bashment, hip-hop og dancehall. OHOI sætter en ære i at præsentere cremen af cremen nationalt såvel som internationalt.
Vi vil på det kraftigste anbefale, at du ta’r et smut forbi OHOI’s hjemmeside – for der er masser af basrig musik at hente: mixet, pakket og klar til at blive downloadet. Vi kan fx anbefale det nyeste mix på siden DJ DSL — Dubstep mix. Sørøverbeatz er klart også lytværdige!
Ohoi Soundsystem til Dubstep Mania i Ridehuset
I forbindelse med Århus Festuge spiller Ohoi Soundsystem til arrangement Dupstep Mania i Ridehuset, så sæt evt. kryds i kalenderen d. 27. august kl. 21.00. Af andre kunstnere, der spiller til arrangementet kan nævnes: Denali Sound & Fatta J; Benga, Skream & MC Crazy D. Prisen er en fornuftig 100-mand.
Dr. Alban — diskografi
1991, Hello Afrika
1992, One Love
1994, Look Who’s Talking
1996, Born In Africa
1997, I Believe
1997, The Very Best Of 1990-1997
2001, Prescription
2007, Back To Basics
Popularity: 3% [?]
ÅRHUS FESTUGE – PRESENT AARHUS – PROGRAM
July 19th, 2009 by Jannick Blaksmark
Fra Nigeria til Sverige. Fra tandlæge til dj og musiker. Alban Uzoma Nwapa (Du kender ham som Dr. Alban) har flyttet sig meget på sine 52 år, hvilket har resulteret i en imponerende række af hits, og mere end 5 millioner solgte albums og 6 millioner solgte singler. ‘Mr. Hallelujah’ fortjener en feat. for sig selv her på Goombay, og vi vil derfor slippe ham for denne gang, og kigge lidt nærmere på Århus festuge, hvor han er en del af line-up.
LÆS OGSÅ – Århus festuge: Ohoi! Dr. Alban
Århus festuge er meget andet end musik, hvilket også er tydeligt, når man kigger ned over det noget tynde udbud af rytmisk musik byfesten har at byde på. Måske vi er for tidligt ude? måske der kommer mere på programmet? Vi vil derfor i denne korte programoversigt afgrænse os til, at kigge på et par af de navne der er offentliggjort til Present Aarhus, og vende tilbage skulle der dukker mere spændende op på de øvrige scener. Present Aarhus er igen i år er placeret i Ridehuset og har med festugens egne ord “fokus [...] på urban-genrer med hovedvægten på elektronisk musik, men også rock/metal, singer/songwriter og reggae har haft fast plads i programmet.”
LÆS MERE – 2012 og smukfest til Århus Festuge
Århus Festuge – Present Aarhus – Program
DUBSTEP MANIA
torsdag d.28.08 kl. 21
Warm-up by Denali Sound & Fatta J.
OHOI (the full package)
Benga
Skream
MC Crazy D
WHO S THE PUSSY NOW
fredag d.28.08 kl. 22
dOP (F), KIM LAS (live) m.fl.
MIKAEL SIMPSON & SØLVSTJERNERNE
lørdag d. 29.08 kl.20
Support: BAND ANE
8XXX DDJA ALLSTARS
29.08. kl.22
DJ STATIC, MORTEN BREUM, KJELD TOLSTRUP, DJ SCHACK, MEDINA & KATO
THE 90s STRIKES BACK
02.09. kl.22
DR. ALBAN (SE), KLUB STÖJ VS. DEN GULE FIRKANT
FROM SAN FRANCISCO WITH LOVE
03.09 kl. 22
JUSTIN MARTIN (US), MARTINEZ (DK/SE), KOOL NAM NAM (Helmuth Kool + Thi Nam Nam)
BIKSTOK RØGSYSTEM
09.09 kl.23
Warm-up by Denali Sound & Fatta J.
MINISTRY OF SOUND feat. Mark Knight On Tour
05.09. kl. 22
MARK KNIGHT (UK) (Toolroom/MoS), JACK MARONE, ZANJANI & RONIN

Popularity: 2% [?]

Foto: Klavs Bo Christensen


