Posts Tagged ‘rock’

FREMTIDEN TILHØRER THE TEMPER TRAP

January 25th, 2010 by Rasmus Otvald

Måske jeg om 24 ord tager munden for fuld. Måske er jeg en jubelidiot, der er håbløst forelsket i en skinger falsetstemme. Ikke desto mindre lyder min profeti således: The Temper Trap bliver det næste kæmpenavn på den internationale musikscene. Gør dig beredt på et band i ”Vi kan fylde Wembley”-klassen.

the temper trap goombay

Fire australske gutter fra Melbourne beslutter i foråret 2005 at danne bandet The Temper Trap. Toby Dundas sætter sig bag trommerne, Jonathon Aherne stemmer bassen, Lorenzo Sillitto komponerer et riff på guitaren og Dougie Mandagi danser med stemmen rundt på falsettonerne. Visionener såvel som ambitioner er klar. The Temper Trap vil med deres punk-pop-indierocklyd erobre den internationale musikscene.
I år 2008 tager deres karriere for alvor fart, da der meldes om udsolgte koncerter i London. Bandets foreløbige højdepunktet nås et år senere i 2009 da bandet også får udsolgt til sin koncert på South by Southwest- festivalen (En af USA’s største musikfestivaler).

the temper trapI sensommeren 2009 udgav de debutalbummet Conditions. Et album med musikalske referencer til nogle af nutidens store pop-/rock-navne. Dundas og Aherne groover taktfast af sted i bedste U2stil og melodierne, kreeret af Mandagi, leder tankerne mod Coldplay. The Temper Trap rammer dog sin egen stil med et pulserende tempo, en kirkekorslignede leadvokal og en unik evne, bandmedlemmerne imellem, til at ramme det samme musikalske udtryk.

Albummets første single ”Sweet Disposition” har optrådt på P3 et utal af gange, og roses af flot af anmeldere. Vi har som lyttere heldigvis mere i vente, for pladen rummer flere oversete perler. ”Fools”, ”Science of fear” og ”Fader” er blot nogle af disse. Her gemmer sig dybtfølte sange om fjolser der gerne vil se din fiasko, til gedigen rock med 2 vers, 4 omkvæd og et genkendeligt riff.

The Temper Trap har alle mulighederne for at nå til tops. Med en lydprofil der retter sig mod det bredde publikum uden at blive kommerciel, sammensat med bandets vilje efter succes, skal nok få det til at lykkes. Så jeg glæder mig til at stå ved siden af dig på Roskilde, orange scene, og skråle med på Fader, Fools og Science of Fear, ligesom vi i 2009 stod og skreg med på Human, Viva la Vida, og Sex on Fire.
Links:

- Last.fm
- Myspace (Lyt for satan! )

Bandet spiller på Vega d. 22 og 23 februar – Desværre er alt udsolgt. Min opfordring er dog alligevel, stil dig i kø og håb på en billet til, hvad der må blive en fantastisk koncert.

Popularity: 2% [?]

BAKSPEJLET: MASSER AF SKATEPUNK

December 17th, 2009 by Christian Henriksen

Først handlede det om Zappa, så handlede det om Knallertrock og Garagerock, nu er turen kommet til intet mindre end Skatepunk! Følgende artikel vil behandle emnet med noget der kunne ligne fløjlshandsker og ekstrem ærbødighed. Tag dig i agt kære læser, der kommer fart på når drengene og pigerne tager deres ’skates’ på, og fiser gennem gader og stræder eller ved det lokale skateområde…

Vi har taget tidsmaskinen tilbage til den gang i de lykkelige 90′er hvor man nød verdensfreden og økonomisk opsving, til lyden af for eksempel Ace of Base eller Cut ‘n Move. Det var en herlig tid med intet rygeforbud, ikke en gang til de månedlige ‘center-’ eller ‘klub-’ fester, afholdt af ungdomsskolen. Fester hvor det nærmest var et must, når man kyssede (snavede red.) en pige, at man skulle have tungen så langt ned i halsen på hende, at det  faktisk var lidt ulækkert. Men pyt med det! Sjovt var det jo…Hovedsagen er at folk ikke havde noget rigtigt at brokke sig over. Herregud, vi havde jo vundet VM og livet var skønt på villavejen!

Undertegnede er født det herrens år 1982, hvilket vil sige at da Eurodancen var på sit højeste i 1994, var det på mode (om ikke andet i provinsen) at have Psycho Cowboybukser og ditto trøje på, når man skulle til hin klubfest. Men der skulle ikke gå mere end et års tid førend der kom andre boller på suppen: Efterskole! Rød Ungdom! Hanekam! Anarkisttegn over alt! Militærstøvler!
Et godt og grundigt mix af næsten alle tænkelige punkstilarter der fandtes op igennem 70 og 80′erne (se wikipedia for mere info) men musikken, som jo er denne artikels topic, var noget mere tilgængelig end den man finder i 80′ernes punkmiljøer. Herunder for eksempel Crass eller Butthole surfers.

80′ernes punks og punkmiljø var et, i forhold til 90′ernes, meget ideologisk og musisk-teknisk stærkt ståsted, hvorimod den musik der blev udgivet af Epitaph eller Fat Wreck, var noget mere tilgængeligt og melodisk. Man kunne sige at den første bølge af punkmusik fra 70′erne; Ramones, Clash og lignende, var en stærk inspiration for denne tredje bølge. Men 70′ernes musik var beskidt, noget man kun i få tilfælde kan sige om skatepunken. Beskidt i teksterne og beskidt i produktion og lydbillede.

Skater

Creativ commons, Buildscharacter

Skatepunken kommer på mange måder skævt ind i billedet og i historien: I 80′erne var der punken med dens ekstreme synlighed og ‘forkerthed’ og en kold krig af forholde sig til. I 90′erne var alting mere eller mindre fryd og gammen. Punkens arvtager: den autonome bevægelse, levede enten i lidt nostalgisk punkmodus eller var gået mere hardcore, hvor man da også finder en mere radikal politisk profil i teksterne. Så der var nok ikke så meget tilovers fra den front, for den poppede skatepunk.
Men nu nok med kritikken, nu skal vi skate en tur ned gennem Memory Lane og lave 180′ere og grinds på hver en kant i sigte til lyden af enten NOFX, Satanic Surfers eller Rancid. Hell yeah!

På med de overmalede side-by-side eller agressive in-lines og ud i sommeren 1996 med håret grønt og piercinger i hele femøren. Det var dagligdag for mange af de, nu aldrende, skatere (som det hed i daglig tale) i de glade 90′ere. Soundtracket til dette scenarium skulle være med hurtige powerakkorder og ørehængende riffs og tekster – gerne med et omkvæd alle kunne synge med på i ren melodisk stil. Ikke for mange spørgsmål eller tekniske finurligheder. Bare derudad!

NOFX for eksempel var med fra starten (faktisk startede de allerede i 1983) og var med til at definere genren med deres version af skatepunk med numre som dette her: Der er smæk på må man sige!

Fat Mike som er forsanger i NOFX starter i 1990 et pladelabel, der kommer til at have mange af de mest betydningsfulde skatepunk bands i huset: Fat Wreck Chords. Pladeselskabet udgiver sammen med Epitaph, ejet af Bad Religions guitarist, Brett Gurewitz en bred vifte af bands, og de to labels er klart de mest betydningsfulde når vi snakker om skatepunk.
Epitaphs profil er dog en anelse mere punket og har et bredere udbud af politiske artister i deres fold.  Selskabet starter da også 10 år tidligere, i 1980. Epitaph hostede indtil starten af det nye årtusinde sågar også NOFX selv.

Man kan sige meget om genren, men hvis man sammenligner den med den punkprofil man finder på Mtv eller endnu værre, med navne som Avril Lawhinnie (som hun jo hedder) eller Green Days nyere stuff, synes den at have en vis integritet i sine punkrødder. Men hvis man tager de andre briller på, så kunne man sige at nu har den realiseret sig selv som en gang sødsuppe pop med strithår! Der findes vist ikke rigtig noget endeligt godt svar! Men det kommer nok også an på om man kan acceptere det faktum at man som 14-15-16 årig (med bumser) er helt skarp nok til at gennemskue hvor langt musikken holder når man har travlt med at skate (!) og så finder dybde eller politik andetsteds i gemmerne?! Og så kan nøjes med det sjove og umiddelbare i skatepunken…

Traditionen tro skal vi jo også lige have et citat fra dengang og det stammer fra nummeret “Bob” af NOFX (1994):

He spent fifteen years getting loaded
Fifteen years ’till his liver exploded
Now what’s Bob gonna do now that he can’t drink?
The doctor said, “What you been thinkin’ ’bout?”
Bob said, “That’s the point,
I won’t think about nothing
Now I gotta do something else,”
OI OI OI!
“To pass the time.”
Had someone shave his head
He got a new identity
Sixty-two holed air cushioned boots
And a girl who rides a scooter
Gonna take him out, of town
They would get away
Riding around, as the trucks drive by
You could here the mother fuckers go…

Blandt de bands undertegnede vil anbefale og har brugt mange timer til at lytte på eller skate (eller bare hænge ud) til, finder man:

88 Fingers, Millencolin, Satanic Surfers, Pennywise, The Dwarves, NOFX, No fun at all, Lagwagon, Rancid, Me first and the Gimme Gimmes, Strung Out og sidst men ikke mindst: No Use for a Name og SNUFF!

Med disse ord vil jeg lade det være op til Fat Mike at sige farvel!

Fat Mike´s ass

Creativ commons, Camilo

Popularity: 2% [?]

UGEKAVALKADE – I AM MARSHAL & BLOGPOP

November 27th, 2009 by Jannick Blaksmark

Så blev det fredag, og redaktionen skal til det store julegilde i aften, inden der går snaps og sylte i tasterne, vil vi lige lave en opsummering af ugen på Goombay – så i bedste nytårskavalkade-stil ringer vi ugen ud med et par high lights (med juleklokker ja)…

Nye Blogs: Den forgangne uge sagde vi velkommen til 2 nye blogs i Goombay-familien. Der er ikke mange ligheder ved de to projekter, ud over at de begge ser virkelig lovende ud, hvis de formår at vedligeholde et fornuftigt skrive-flow, men det vil tiden jo vise.

BlogPop – På den ene side af spekterart har vi tre piger der musik/mode/gossip-blogger på blogPOP. Vi valgte at tage dem med i vores katalog, da det lader til at hovedvægten ligger på musikdelen, og så synes vi at Goombay manglede et skud pop. Det glæder vi os til at se om pigerne kan levere, og lader det stå som en opfordring til andre skribenter med pop i fingerspidserne – skriv som vinden.

Billede 5

I Am Marshal – På den anden side åbnede vi for I Am Marshal, som er en blog, der vil følge musikeren Dennis Mejdal, mens han skaber sit kommende album. På den meget personlige blog, får læseren et direkte vue ind i øvelokalet på Vesterbro, hvor Dennis de sene aften-/ og nattetimer tryller toner ud af sin nye Gretsch. I 2007 udgav Dennis under sit eget navn albummet “Grow little acorn, Grow” der tog genreafsæt i americana/singersong- kulturen, da det kommende album i følge manden selv bevæger sig i en mere Indierock-orienteret retning, møder vi som første post på bloggen indlægget “to kill a sååångwriter“. Vi har her fundet en live version af det fantastiske nummer Bye, Bye Love fra da Dennis Mejdal, i forbindelse med udgivelsen af “Grow Little Acorn, Grow” gæstede Lorry -

Dennis Mejdal – Bye Bye Love – Live @ TV2: Brunch (DK)

Dennis Mejdal |

Nå Ja – så blev det  jo ugen, hvor vi bød velkommen til Ninjaen Mikkel Kristiansen, der i fremtiden vil underholde os med sine yderst vise ord om genrer og andet interessant baggrundsstof fra musikkens verden – du kan læse Mikkels første post om Garagerock her. Velkommen på grøn stue Mikkel..!

Som en sidste, men ikke ubetydelig ting, startede vi et samarbejde med ITU om udviklingen af et community til Goombay. Der kommer nok til at gå lidt tid inden vi kan invitere dig indenfor til en prøvesmagning, men vi glæder os til samarbejdet. Hvis du synes det lyder spændende, kan du hjælpe udviklerne ved at deltage i et interview eller to – sørme om der ikke også er billetter til VEGA i det, hvis du bliver valgt… Du kan tilmelde dig her…  

Popularity: 1% [?]

STANGSTIVE RUSSERE I JACUZZI

November 13th, 2009 by Christian Henriksen

Så det endelig blevet tid til et nærmere kig på den berømte genre; knallertrocken, som man jo som bekendt ikke kommer uden om, med mindre man hører til den generation der enten har en plasticknallert eller ingen knallert; hvilket jo er en dødssynd! Rock on!

Et forsøg på definition
Knallertrock skal kunne høres højt og gerne på et par smadrede højtalere – i en støvet og snavset garage hvor motorolien og lejefedtet svømmer rundt som stangstive middelklasse-russere i en lunken jacuzzi.  Pladen/skiven/vinylen etc. skal være ridset eller på anden måde påvirket af ovenstående smuds, da det ellers vil forstyrre lytningen og dermed oplevelsen af knallertrocken! Knallertrock skal være enkelt og simpelt og gerne med et ‘letsyngbart’ omkvæd som alle kan forstå: Her kommer et eksempel fra guruerne Bad Company med nummeret Early in the morning:

Oh, I love you ’cause I want to

Creative commons: rudlavizon

Creative commons: rudlavizon

Oh, I love you ’cause I want to

Oh, I love you ’cause I want to

Oh, I love you ’cause I want to”

Sådan: Intet mindre end ren kærlighed og måske en lille eksistentialist på sidelinjen, man vælger jo s´æl!

Om ikke andet så…
For nu ikke at blive alt for nær og omklamrende, vil undertegnede lige minde om at undertegnede er ultra knallertnørd, med hang til Velo Solex’er og Vespa’er med samt Puch og en smule Simson, som er en østtysk knallert med bones – og efter sigende designet med de simple midler; en gulvspand og et båthorn!

Garagen og kvinderne
Meget kan man sige om garager… og mænd der roder med motorer, men det bliver det ikke mindre sjovt af! Fuldstændigt uafhængigt af hvilken motor det er. Bare der er rock på radioen – og det er der jo gerne.

Når man som undertegnede cruiser København og omegn tynd på knallert, er det ualmindeligt svært at overbevise (red: især kvinder) folk om det fantastiske i at være med i en knallertklub, som for eksempel ‘Rotterne’ – og endnu værre bliver det når man sætter ‘Princess of the night’ på jukeboxen klokken 03.40 på ‘Grotten’ – og med Fernet-ånde råber til en tilfældig: “… er det ikke bare det fedeste?!” Svaret er gerne negativt!

Hvorom alting er…
Så er knallert-rock genren jo ikke på forhånd defineret – og lader sig heller ikke nødvendigvis definere så let som man kunne tro. Men blandt de navne, som redaktionen, efter mange timers rescearch, har opstøvet, kan man finde: Ramones, Iron Maiden, Saxon, Bad Company, Whitesnake, Krokus og Bon Jovi. Alle har de det til fælles at de lever – eller kan godt lide at synge om – et liv på landevejen og med “… like a hobo, I was born to walk alone” (Whitesnake) – attituden på.
Objectives for at være en knallertrocker må være som følger: En kold køretur i april til Helleruphavn og på hovedet i Øresund. Skrue på ‘Nalle’ til langt ud på natten med cola og chips og endelig fælles-cruise til Esrom sø med venne-rivalerne Teufelskerle. Og eventuelt en rævehale bagpå!

Creative commons: "USB"

Creative commons: "USB"

Herefter følger selvfølgelig en lille fredagsvideo, men senere…

Ich

Popularity: 1% [?]

MELLEM AGORAFOBI OG MUSIKBLOG…

September 4th, 2009 by Christian Henriksen

Det danske musikblogunivers (!)
Et random vue rundt på de forskellige danske musikblogs giver én fornemmelsen af højdeskræk og agorafobi: Der er virkelig gang i Danmarks skrivende musikentusiaster på diverse blogs. Goombay har prøvet at samle og indeksere de danske blogs, så man med et vist overblik kan forsøge sig rundt i spindet, hvad enten man leder efter noget konkret eller bare surfer amok.

Updating på bakkekam
Hvis man som undertegnede har fået til opgave at skrive om de danske musikblogs, befinder man sig hurtigt på herrens mark. Fokus, fookus, fooookus for f….. Men hvor starter man, og hvor slutter man? Ved interesse, layout, tilfældighed? Tekst og billedmateriale er der jo masser af og mængden af information er enorm – også hvis man undlader at følge links, men blot scroller op og ned. Jeg kan personligt godt lide udtrykket ”blogosfæren” og forestiller mig – som i en bedre yoga nidra-udgave – en stor fyldig septemberhimmel og åben skjorte, på en mindre bakke med den bærbare tændt og værsgo: i gang med at blive updatet på musikfronten som en anden læseglad Johannes Ewald.

For dem, der har det svært
Bloggene beskriver på hver deres måde og med hver deres grafiske udtryk de forskellige aspekter af den danske musikscene, hvad enten det er online eller go´ gammeldags offline mediering. Kigger man på indekset af Goombay, viser det sig, at de fleste blogs omhandler ”blandet musik” med undertitlen: ”For dem, der har svært ved at placere sig under én genre”. Det tror jeg og Ewald… altså Johannes på! Overordnede begreber som techno, rock og så videre, er for længst outdatede og i dag burde begreber som ”trans-” ”side-” et eller andet næsten indføres som en tvingende nødvendighed. Derfor opstår der metaforer – og nu som tags – som støj, støjtjenesten, noice og frekvens, som overordnet konnoteres med radioens historie. (En smule nostalgisk faktisk for en digital tidsalder, men ikke underligt nu, hvor for eksempel vinylen igen vinder indpas både på grund af dens mærkbart bedre lydkvalitet og genuine form – og måske et meget kvalificeret bud på en slags opposition til en ellers convenience-orienteret kultur.)

plattenspieler

Creative commons: Tim Wilson

Bloggens multi-dialogiske form repræsenterer både den klassiske samtale men vel og mærke i et multimedialt forum, hvor det gælder om at komme til syne med indhold og budskab såvel som grafiske layout. Vi synes langt fra tidsskriftets tidsalder men alligevel ikke: Vi benytter samme orienteringsmodus, herunder katalogisering, indeks og tilnærmelsesvise indholdsfortegnelser som i ”gamle dage”. Søgemaskinen derimod crawler rundt for at finde det nyeste og sorterer for os, men hierarkiserer materialets position efter, hvor mange links der findes til denne eller hin artikel. Det giver et andet resultat, end hvis det var en form for kognitiv søgning, der fandt sted. Det interessante ved blogs er, at de i så stor grad er personlige og indholdsfyldige, at det bliver nødvendigt for at finde det ønskede emne eller artikel at søge og repræsenterer sig bredt via tags, men også via indhold. Det, vi kan kalde den moderne kontekst-tekst, fremsøges, for eksempel via google, som orienterer sig mod antallet og kvaliteten af links. Denne fortrinsvis kvantitative orienteringsbonus er nemlig at den – og så man – finder skyer af sites/blogs, som alle har samme tags og indhold, som internt er relateret, linket sammen i en smuk mini sfære-sky, som så igen og igen linker videre ud på www.

Samlingen af de danske musikblogs på Goombay er faktisk en lille sky i sig selv!

strange_cloud

Creative commons: Michael Roper

Popularity: 1% [?]

BLOG I FOKUS – BLOG ROCKIN’ PETE

April 29th, 2009 by Battle & Bounce - Admin

blog rocking pete kan du læse om alt fra Balkan til elektro og nu-jazz, ja og selvfølgelig rock som titlen antyder. På bloggen kan man derudover af og til finde interviews med musikere, og så udgiver blog rocking pete hver fredag et “party-mix” under navnet – Friday’s BRP Mix.

LÆS OGSÅ – Blog rocking Mixes

block-rocking-pete

Popularity: 1% [?]