Posts Tagged ‘rytmisk musik’

5 MILLIONER TIL MUSIKTEATER I KØBENHAVN

October 2nd, 2009 by Electro-Gammelfar

Goombay-redaktionen har netop modtaget en pressemeddelelse med følgende ordlyd fra Københavns Musikteater. Fem millioner kroner er der tilsang om — fra Statens Kunstråd til Københavns Musikteater i sæsonen 2010/2011. Det vil jeg personligt naturligvis ønske tillykke med. Men — burde der ikke være nogen, der legede Lomborg og opsatte en række prioriteringer. Lukningen af Stengade 30 kunne fx være med som en lille skæg variabel i ligningen.

forestilling-om-sorg-musikteaterOrdene var disse:

Kære ven af huset,

Det er med glæde, at vi kan meddele, at Statens Kunstråds Musikdramatiske udvalg har besluttet at give et tilskud på 5. mio. kr. til drift af Københavns Musikteater i sæson 2010/2011. For at give teatret mulighed for en mere langsigtet planlægning har udvalget endvidere besluttet at reservere 5. mio. kr. af midlerne til næste års uddeling til drift og produktioner i sæson 2011/12. Dette er helt nye toner, efter at tilskuddet blev skåret betydeligt i sæson 2008/2009 og der i en periode var overvejelser om at lukke teatret. Nu er teatret i Kronprinsensgade tilbage for fuld styrke.

Nyt musiknavn til Kulturnatten
Husk at vi slår dørene op i forbindelse med Kulturnatten d. 9. oktober kl. 22. Her får Kulturnattens gæster mulighed for at gå på opdagelse i den historiske bygning, mens vi byder på overraskelser i teatrets kringelkroge.

Kl. 23 og kl. 24 er der koncert med sanger, sangskriver og skuespiller Xenia Lach-Nielsen, der indtager teatrets varietéscene med guitarist Noah Rosanes. Oplevelsen krydres med anderledes artisterier med nycirkusgruppen Cikaros. Arrangementet er åbent for alle med Kulturpas.

Anmeldelser af ”På lånt tid”
Forestillingen ”På lånt tid” har fået fine ord med på vejen af anmelderne:

“’På lånt tid’ lyser ikke desto mindre af en egen poesi. Ligesom sømanden til sidst får indhentet og forsonet sig med den tabte tid, forlod jeg teatret med en anden lethed. Mærkelig opstemt.”
Monna Dithmer, Politiken

“Modigt og anderledes musikteater, som insisterer på en poetisk åre, hvilket er en sjælden gæst på tidens virkelighedsfikserede, politiserende scener.”
Jacob Steen Olsen, Berlingske Tidende

“Det kunne altså lyde lidt i retning af en teaterkoncert, hvilket det heldigvis ikke er. Ingen luftture i ophængte liner eller voldsomme ydre effekter. Til gengæld masser af fortættede følelser. En god times tid på mindernes bølgende hav.”
Henrik Lyding, kpn.dk

“’På lånt tid’ er et stille og tankevækkende, musikdramatisk eksperiment i Københavns Musikteater.”
Gregers Dirckinck-Holmfeld, gregersDH.dk

Husk at forestillingen kun spiller frem til d. 10. oktober.

En humoristisk forestilling om sorg
Den 17. oktober har TEATER FANTAST premiere på en kulsort og grotesk musikforestilling om det at miste et dyr. Stykket er baseret på hundredvis af indsamlede, autentiske fortællinger – nogle sørgelige, nogle grumme og nogle virkelig tragikomiske. Bemærk at forestillingen kun spiller i en kort periode.

På scenen: 1 musiker, 1 rapper, 2 skuespillerinder og en masse konserverede tøjdyr på glas
Musik: Martin Ullits Dahl aka Prins Nitram og Johan Forsby aka Jooks
Scenografi: Jan Danebod

Instruktion: Donald Andersen

Popularity: 1% [?]

TAP 1 LIVE & DRØMMEN OM MEGA VEGA

August 30th, 2009 by Mr. Brown

af: Electro-Gammelfar
Det er ikke hver dag, at Danmark får et nyt spillested. Nogle går bort — Stengade 30 til eksempel — men der er stadig håb for den rytmiske musik, lader det til. Et af Danmarks førende spillesteder Vega, Musikkens hus, kunne i fredags meddele, at de deltager i et nyt samarbejde, der sigter mod at sikre den rytmiske musik de bedst tænkelige rammer, når den skal opleves live.

ScreenHunter_05 Aug. 30 12.20
Navnet er TAP 1 Live, hvoraf den første del, TAP 1, betegner et nyt venue, beliggende i en gammel tappehal på Carlsberggrunden, som vil danne ramme om en “lang række begivenheder af både kulturel og kommerciel karakter”, som det hedder i pressemeddelelsen. Der er plads til op til 4600 mennesker, og tunge spillere som Dansk Industri, Zulu Awards og livstilsmessen Copenhagen Lifestyle har allerede booket sig ind. Vega indgår i ligningen i en fond, hvis formål er at afvikle koncerter og kulturbegivenheder i TAP 1.

ScreenHunter_03 Aug. 30 12.16

Vegas direktør, Peter Sand, udtaler:
“TAP 1 Live skal først og fremmest gøre det muligt for de besøgende at få bedre indendørs musikoplevelser, når vi taler om store koncerter i formatet 2000-6000 publikummer. Med VEGA som en del af Tap 1 Live, er der naturligvis meget fokus på den rytmiske musik, men det er et mål, at fonden aktivt skal være en del af det københavnske kulturliv og dermed byde op til dans med mange forskellige kulturgenre. Derudover skal fonden være et konkret og praktisk brohoved mellem erhvervs- og kulturlivet, som I vores optik har behov for fælles projekter og en konkret platform for at videreudvikle Københavns og Danmarks oplevelsesøkonomiske potentiale. Fonden bag TAP 1 Live kan blive et aktivt bud herpå og vil byde på andet og mere end ”blot” gode koncertoplevelser.”

ScreenHunter_04 Aug. 30 12.17

Fra Vega til Mega Vegamega-vega-big-tegnestue-illustration
Der er nogle rim, der er så oplagte og mundrette, at de ikke vil dø. Ta’ fx Mega Vega, som betegner drømmen om en ny koncertsal specialdesignet til på bedste måde at præsentere og servere rytmisk musik — konstrueret fra bunden med akustik og arkitektur for øje. TAP 1 betegnes som et skridt på vejen mod Mega Vega, og TAP 1 live-fonden har som defineret mål at arbejde aktivt henimod realiseringen af et kommende koncertsted i København.

Lige ved og næsten — Mega Vega-planerne
Tegnestuen BIG (Bjarke Ingels Group) har tidligere arbejdet på en konkret visuel udforming af Mega Vega, men planen blev skrinlagt i oktober 2008. Visionen var et spillested, der var en del af Københavns skyline, så publikum kunne indtage såvel den rytmiske musik som hele København i en smagfuld mundfuld, når de gik til koncert.

En slagkraftig hovedsponsor i form af TDC, som om nogen større kommerciel aktør har satset på musikområdet, var med på idéen. Lige så var de københavnske politikere. Finanskrisen indtraf, og den gik ikke kun ud over Nik & Jay og alle deres basseører i Roskilde Bank. Den daværende direktør for Vega, Malene Lei Raben, anslog, at omkostningerne for etablering og drift i første omgang ville løbe op i 25 millioner kroner.  Det kan umiddelbart lyde af meget, men Københavns Kommunes driftsbudget var i kalenderåret 2008 på omkring 40 milliarder, og Operahuset modtog omkring 40 millioner kroner i støtte.

Så selv om akustik og arkitektur — og en egnet byggegrund opkøbt af bygherren in spe, Ole Bredtoft, var på plads — så var pengene ikke til at finde. Men nu ser det altså ud til, at drømmen om Mega Vega lever videre i en ny inkarnation.

Popularity: 2% [?]

UNDERGROUND MUSIC AWARDS (UMA)

June 10th, 2009 by Mr. Brown

UMA - underground music awardAf Rasmus Dall

Lørdag den 13/6 afholdes det nystiftede Underground Music Award-show i Pumpehuset i København. 32 bands er nomineret inden for kategorierne – Alternative, Electronica, Hip Hop, Metal, Rock og Pop, og der loves fest og musik i lange baner – og ikke på røde løbere. Foreningen bag Underground Music Awards ønsker med  prisuddelingen at synliggøre den store talentmasse, der eksisterer i undergrunden.

Read the rest of this entry »

Popularity: 3% [?]