TRE BANDS AT SE PÅ ROSKILDE FESTIVAL ‘10
February 20th, 2010 by Brian TheodorDer er allerede offentliggjort en række gode, talentfulde musikere til dette års Roskilde Festival. Flere af de mest populære danske grupper står på programmet, og man kan vist roligt forvente flere populære, dygtige kunstner – og naturligvis de bedste fra undergrunden.
Jeg har kigget nærmere på programmet, hvor især tre navne sprang mig i øjnene. Tre bands der helt bestemt står øverst på min liste over musik, der bare må og skal opleves.
Elektronisk juice med masser af smagTo forstadsknægte, der kun kan komme ind på diskoteker via backstage, og må vente nogle år endnu, før de kan få serveret i baren. Det lyder måske lidt fjollet, men lad os så tilføje: de to forstadsknægte optræder til et af de største brag i sommeren 2009. Jeg taler naturligvis om Spot festival, men hold på hat og briller – året efter indtager de Roskilde Festivalen!
Men Electrojuice rykkede for alvor hurtig, da de udsendte en håndfuld promoveringsnumre gennem VUF Records. Drengene præsenterede en hel ny tilgang til musikken; den ulidelige lyd af et jack stik, der driller, fik de lavet til et rigtig lækkert nummer med den enkelte titel ‘Jackstick’. En helikopter, der er ved at lette, brugte de som inspiration til et nysgerrigt, legende nummer – ‘Chopper’.
Siden da har Electrojuice haft den umålelig store ære at fungere som opvarmning til legendariske Kraftwerk, da de sidste sommer spillede til Randers Festuge. De varmede også op, da The Prodigy besøgte vores lille land. Altså har de allerede opnået en succesgrad, der slet ikke er til at forestille sig – og garanteret slet ikke, når der endnu er lang tid til, at man kan tage sit kørekort.
Debuten ‘Solrock’ udgav duoen d. 19. oktober 2009! En lækker lille sag med syv sprøde numre, hvor der både er plads til dominerende techno-trommer, legende elektromelodier og fede hiphop-beats. Derudover medvirker Veto-sanger Troels Abrahamsen i et mere eftertænksomt nummer, der har et lækkert lydbillede, et tiltalende beat og en masse små elementer, der bygger nummeret større og større! Derudover medvirker rapperen Negash Ali på nummeret ‘Perfect’ – og den sammensætning slår gnister!
LÆS MERE OM ÅRETS ROSKILDE – ROSKILDE TEMA 2010
Årets Roskilde Festival får besøg af de to unge forstradsknægte, der på så kort tid har opnået så stor succes. Hvad Mads og Jakob mangler i alder, har de det firdobbelte i talent.
Surfbrættet droppes til fordel for guitaren
Det er naturligvis den populære singer-songwriter Jack Johnson, jeg taler om.

De sidste ti år har han været en yderst produktiv musiker, hvor han de seneste fem år har haft en stabilt voksende popularitet. I alt har han udgivet fire studioalbums, et live album og stået bag soundtracket til Peter Pedal-filmen fra 2006. Det seneste album udkom i 2008, og hvis alt går som planlagt, skulle vi kunne lytte til et femte udspil i begyndelsen af juni.
Jack Johnson har med sit akustiske singer-songwriter musik charmeret sig ind i en masse hjerter verden over. Han filosoferer ikke over de store spørgsmål i livet, og egentlig handler hans tekster bare om livet i al almindelighed. – og det er måske netop charmen ved den unge surfer; at han nyder de små ting i livet, og det ønsker han at dele med os.
Det er en fantastisk fornøjelse at lytte til Jack Johnson, der har en letgenkendelig blød stemme, en afbalanceret stemmeføring og en tiltalende accent. De flotfremførte tekster pakkes ind i et lækkert guitarspil, der flirter med blues, pop og folk. Når musikken ledsages af trommer, er det lækre, sprøde rytmer, der fremtrylles – men Jack Johnson er ikke bange for at sidde alene kun ledsaget af sin guitar.
På Peter Pedal-albummet finder vi små perler som nummeret ‘People Watching’. Det starter som et forsigtigt samspil mellem Johnsons tilbagelænede guitar og et lille klaverstykke, men der bygges hurtigt op med mere fremtrædende guitar, hvortil der krydres med mellemspil, forsigtige trommerundgange og breaks. Singlen ‘Talk of the Town’ er også et formidabelt eksempel på, hvordan Jack Johnson med ganske få virkemidler kan opbygge en rigtig lækker stemning. Trommerne og bassen er simpelthen så godt, og det legende fingerspil, der flettes ind i de varme akkorder, lyder som sød sol og sommer!
Det seneste udspil ‘Sleep Trough the Static’ gemmer også på en masse rigtig gode numre. For eksempel har Jack Johnson på den romantiske ‘Angel’ kun sin guitar, hvortil han er ledsaget af et bagvedliggende keyboard. Et yndefuldt nummer, der viser en hudløs ærlig mand med en masse kærlighed i hjertet. – og mens vi venter på sommer, hvor Jack Johnson besøger Roskilde Festivalen, er der tid til at nyde den stemningsfulde ‘While We Wait’.
Råt hardcore band, der viser tænder
Hardcore bandet Converge udgav i efteråret sit syvende studioalbum ‘Axe to Fall’, et album jeg personligt har glædet mig rigtig meget til. Albummet har rystet en masse gode anmeldelser af sig, og det bliver sammenlignet med bandets album ‘Jane Doe’ fra 2001, der ofte bliver betegnet som bandets bedste udspil.
Converge har eksisteret siden 1990, så de kan i år fejre tyve års jubilæum. De er blevet kaldt sin generations Black Flag – punk band fra firserne. De har fungeret som inspiration til mange nyere hardcore bands, og de har været med til at definere undergenren mathcore. Denne betegnelse dækker over en gren af hardcore, hvor komplekse, usædvanlige og tekniske elementer spiller en dominerende rolle.Titelnummeret til det nye album – ‘Axe to Fall’ – er en hidsig lille satan, hvor støjen og kaoset er helt fantastisk fremme i lydbilledet! Videoen dertil er en grim sag, der henter inspiration fra både moderne og traditionelle gyserfilm. En kanon fed video, der bliver siddende på nethinden længe efter!
LÆS MERE OM ÅRETS ROSKILDE – ROSKILDE TEMA 2010
Åbneren ‘Dark Horse’ er et de numre, hvor ikke andre end bandet selv medvirker. På alle måder er det en fantastisk start på albummet, hvor der lægges ud med hurtige, skarpe guitarriffs, aggressive, smadrende trommer og Bannon, der skriger sine lunger ud med en ondskabsfuld bitterhed. Converge er tilbage!
Popularity: 4% [?]


Foto: Klavs Bo Christensen























